Guldkalven æder mere – er større og har blankere pels

PRESSE:

Kalveekspert Rikke Engelbrecht Foto: Anita Corpas

 

Siden november har der været stormklik på at downloade FutureCals – systemet, der angiver faktuelle tabshuller på opdrættet fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

De første tilbagemeldinger fra 50 landmænd viser, at de sidder på en uforløst gevinst på samlet 17 millioner kroner. Der er guld derude, fastslår Vestjysk Landboforenings kalveekspert.

 

Af Anita Corpas

 

I månedsvis har kalveekspert, Rikke Engelbrecht anført det igen og igen; hold fokus på kalvene – de er bedriftens næstestørste indtægtskilde.

 

Vestjysk Landboforening lancerede derfor i november som de første i landet et system baseret på en helt enestående metode, der viser landmændene, hvorvidt de taber eller vinder på deres opdræt.

 

Siden er systemet blevet hentet ned fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside over 270 gange – og overgik den første måned helt foreningens ellers mest populære download på dyrkning af pil.

 

Der er guld derude
Nu viser de første tilbagemeldinger, at der gennemsnitligt på blot 50 bedrifter ligger en uforløst gevinst på samlet op imod 17 millioner kroner.

 

– Jeg får dagligt nye tilbagemeldinger fra landmænd, der vil have rådgivning om, hvordan de kan optimere deres opdræt, siger Rikke Engelbrecht til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; www.vjl.dk.

 

– Der ligger guld derude – og ved blot at indføre nogle enkle gode rutiner overfor nyfødte kalv bonner det senere 1000 liter mælk mere per årsko – sådan er det bare, fastslår hun nagelfast.

 

Overrasket kvægformand
Blandt skeptikerne var formanden for kvæg i Vestjysk Landboforeningen, Jakob Spangsberg.

Ved lanceringen af FutureCals for to måneder siden gik han selv foran med at blotlægge sine besætningsresultater i regnearkssystemet – der konkluderede et årligt tab i hans opdræt på mindst 400.000 kroner.

 

Alene på den baggrund indførte Jakob Spangsberg øjeblikkeligt nye rutiner på gården, og kalvene får nu et bedre og langt kraftigere foder end tidligere.

 

– Det umiddelbare resultat er, at kalvene efter få måneder helt klart er blevet stærkere og ikke knækker så let, når de flyttes videre i produktionen, siger Jakob Spangsberg og tilføjer;

– Kalvene æder mere, de er blevet lidt federe, og deres pels er mere blank. Det er et vigtigt signal om, at kalvene stortrives, pointerer han.

 

Kvægformanden fulgte forsøget op med konsulentbesøg og fulgte ligeledes rådet om at droppe frysemælk og i stedet etablere en køleskabsbank med frisk råmælk.

 

– Vi har fået en råmælksbank op at køre, og vi tester nu råmælken hver gang. Det viser sig, at 70 procent af min mælk generelt er god, fortæller Jakob Spangsberg, som ligeledes kan bekræfte at førstekalvs råmælk overraskende er den bedste.

 

– Derfor er det sundt at få rusket op i sine rutiner og set på sin produktion med nye øjne, fastslår Jakob Spangsberg.

 

Yderligere oplysninger:

Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – 2250 7551

Jacob Spangsberg, formand for Team-Kvæg i Vestjysk Landboforening – 4073 2156.

 

Kort om FutureCals:
I november 2009 lancerer Vestjysk Landboforening i samarbejde med kalveekspert Rikke Engelbrecht som de første i Danmark en helt enestående metode, der på få minutter giver overblik over, hvorvidt opdræt bidrager med tab eller gevinst til driften.

Systemet er udviklet i tæt samarbejde med landboforeningens driftsøkonom Stefan Dyrvig.

 

Der er aldrig tidligere set et system, der kan påvise faktuelle tab på opdræt.

FutureCals kan downloades fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside, www.vjl.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.