Klædt på til døden – stor temaaften om sikkert liv på landet

PRESSE:

Hver dag sker der 11 ulykker og uheld på danske gårde, hvilket gør landbruget til et af de farligste arbejdspladser.
Vestjysk Landforening holder derfor temaaften om sikkert liv på landet – med blandt andet brandslukning, alt i nyt sikkerhedsudstyr og godsejeren fra Vindumovergaard, der fortæller, hvordan en sølle sten i et vandhul forårsager en ulykke, der nær kostede ham livet.

 

Af Anita Corpas

 

Hvem skal arve gården? Hvad med dyrene? Hvor skal pengene komme fra?

Når en ægtefælle dør – står der ofte en række uafklarede spørgsmål i kø til de efterladte på bedriften.

 

Derfor holder Vestjysk Landboforening – som de første af fire steder i landet – temaaften om; Sikkert liv på landet på baggrund af den brutale kendsgerning, at der hver dag sker 11 ulykker og uheld på danske landbrugsbedrifter – nogle af dem dødbringende.

 

Tallet placerer landbruget som en af de farligste arbejdspladser. Og heraf fylder deltidsbrug rigtig meget i statistikken.

 

– Landbruget er generelt en farlig arbejdsplads, der vedrører alle på gården. Derfor opfordrer vi meget til, at hele familien tager med til temaaften, siger Søren Nørregaard, udvalgsmedlem for deltidsbrug i Vestjysk Landboforening, som har været med til at få arrangementet til Vestjylland.

 

Imidlertid er det langt fra alle deltidslandmænd, der har taget stilling til, hvad der skal ske med bedriften, såfremt de ikke længere er her til at drive den.

 

Død forårsager gårdtragedier

På Vindumovergaard ved Bjerringbro er godsets fremtid dog aftalt, da en sølle sten i et vandhul en vinterdag for tre år siden forårsager, at frontliften på traktoren knækker og sender 600 kilo ned over 57-årige godsejer HC de Neergaard, der er i færd med at høste juletræer for en kunde.

 

– Tankerne er de værste, siger H.C. de Neergaard til Vestjysk Landboforenings hjemmeside, vjl.dk.

På temaaftenen fortæller han om ulykken, der ændrede hans liv – og gav ham mén for resten af livet. Og om hvordan han ventede på redningsarbejdet og tænkte på sin kone, Charlotte og parrets fire børn i alderen 10-15 år.

 

– Jeg sagde farvel til min familie, og jeg så dem lægge roser på min grav, mindes HC de Neergaard og tilføjer;

– Jeg vil gerne med min fortælling være med til at imødegå de mulige konsekvenser ved en sådan ulykke – og eventuelt forebygge menneskelige tragedier for de efterladte. Derfor er det vigtigt at sikre de efterladte.

 

– Man skal huske at tale med sine nærmeste om gårdens fremtid – og at få lavet et testamente og endelig at have sine forsikringer i orden – i tide, pointerer han.

 

Komplet aften

Senere sammen aften demonstrerer Falck, hvordan man forebygger og slukker en brand, ligesom en arbejdsmiljøkonsulent udpeger risikozoner og sikker brug af traktor og ATV.

 

Der bliver også mulighed for at teste det nyeste sikkerhedsudstyr foruden det forebyggende arbejde med dyr ved inseminering, kælvning og dyrlæge bliver gennemgået.

Endelig vil en ekspert fra Nykredit fortælle om, hvilke forsikringer deltidslandmænd med fordel bør have – dels for at opfylde lovens krav – dels for landmandens egen skyld.

TID & STED: Temaaften om; Sikkert liv på landet

Torsdag den 25. februar klokken 18-21 i Herborg Smede- og Maskinforretning i Videbæk.

 

Yderligere oplysninger:

Søren Nørregaard, udvalgsmedlem for deltidsbrug i Vestjysk Landboforening

9735 0414 / 6060 7089

 

Fakta:

”Sikkert liv på landet” er arrangeret af Danske Deltidslandmænd i samarbejde med Falck, Nykredit, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning med støtte af Foreningen Østifterne. Tilmelding sker til Vestjysk Landboforening, gbh@vjl.dk, eller tlf. 96801200, senest mandag d. 22. februar.