Landboformandens Nytårstale

De vilkår, politikerne tilbyder landbruget fremover, bliver afgørende for landbrugets fremtid.

Politisk PRESSE:

Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen. © Foto: Anita Corpas

 

Ingen grøn vækst uden et rentabelt landbrug

 

Det bliver ikke muligt at stå imod flere skrappe restriktioner, hvis ikke regeringen samtidig sørger for, at landbruget fremadrettet bliver en fornuftig forretning.

 

De vilkår, politikerne tilbyder landbruget fremover, bliver afgørende for landbrugets fremtid.

Umiddelbart lægger regeringen op til mere grøn vækst med mere natur og mere miljø.

Imidlertid er det helt afgørende, at landbruget gøres rentabelt – ellers er der ikke råd til alt det grønne.

 

Et af de mest presserende problemer landbruget kommer til at stå over for, bliver at skaffe GMO-fri råvarer.

Udenfor EU dyrkes der næsten kun med GMO. Her er erfaringen, at det giver robuste afgrøder, der kræver færre sprøjtegifte og mindre gødning.

 

Men indenfor EU tolereres brug af genmodificerede råvarer ikke.

Det giver danske landmænd et stort problem, som politikerne skal løse hurtigt.

 

Økonomi i trækgear

Erhvervet har længe været voldsomt økonomisk presset.

På omkostningssiden med skyhøje gødnings-, energi- og brændstofspriser. På indtjeningen er især svineområdet udsultet med lave afregninger.

 

Ydermere er der mangel på arbejdskraft, hvorfor økonomien længe har kørt i trækgear.

Endelig ramte finanskrisen hurtigere og hårdere end ventet, medierne snakkede økonomien ned i et sort hul, folk holdt op med at spise kød, og forbruget er gået ned.

 

Men der er grund til optimisme; de dalende foderpriser er glædelige, økologi er i fremgang, og der er håb om, at forbrugerne vender tilbage – for nu er det heldigvis snart jul….

 

Byggeri skal flyde

Imidlertid er det lave tempo og de pludselige blå kort på miljøgodkendelserne helt uacceptable.

Dansk landmænd står allerede klar til at iværksætte ny og miljøvenlig teknologi, men strander i bunken af manglende godkendelser.

 

Det er en meget frustrerende situation, og det er ikke godt nok.

Opdatering af nye restriktioner bør også forenkles, for de tager alt for lang tid.

 

Det er en tilstand, man ikke byder et erhverv, der allerede er klar til fremtiden. Det giver et unødigt stort psykisk pres på landbofamilierne, og det er et politisk ansvar, at godkendelserne kommer til at flyde.

 

En tur om parken

Endelig har sagen om nationalpark Skjern Å givet anledning til stor debat; både indenfor og udenfor erhvervet.

Baggrunden er, at landbrugets repræsentanter i 2005 sikrede sig stor lokal indflydelse i den endelige samlerapport for nationalparken.

 

To år senere følger loven, der umiddelbart i stedet lagde op til mere magt til miljøministeren.

Det skabte nervøsitet blandt lodsejerne og landboforeninger, hvorefter sagen blev grundigt debatteret.

Kommunerne har taget politisk beslutning om en nationalpark, og det er vedtaget, at skrive en bekendtgørelse, der bekræfter samlerapporten.

 

Det er derfor et fælles landbrug, der arbejder på at skabe et moderne landbrug i nationalparkområdet, der i øvrigt åbner for, at fondsmidler kan bidrage til miljøvenlig udvikling som for eksempel udvikling af biobrændsel og bioanlæg.

 

Nej til hovsaløsninger

Forude imødeser landbruget store udfordringer omkring, vandplaner, miljø og natur.

Landbruget har ikke brug for, at politikere henter flere stemme på vores bekostning, og vi har ikke brug for flere hovsa-løsninger.

 

Det er et stækket landbrug, der rejser sig for det nye år, men til trods for de svære ods skaber vi stadig sunde kvalitetsprodukter til både det danske og udenlandske marked – og vi er stadig et af de betydeligste arbejdspladser i lokalsamfundet.

 

Hele bestyrelsen ønsker landboforeningens medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartere en glædelig jul og et godt nytår med en særlig tak til alle, der har ydet en stor indsats for, at vi stadig har et betydningsfuldt erhverv omkring os.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.