Sådan pelses mink og myter
Text – foto & web til Landbovest no. 48 – Vestjysk Landboforening
——————————————————————————–
Røjklit Minkfarm pelser 1000 mink om dagen. Jeg møder op på tom mave for ikke at brække mig under den blodmassakre, jeg regner med at være vidne til.
Af Anita Corpas, tekst & foto
Kors, hvor ser de bløde og lækre ud. Det er let at forstå, at dette vamsede smukke dyr med sin nuttede nysgerrige snude og kuglerunde øjne går i hjertet på enhver dyreven.
Pelsdyravler Niels Jørgen Jensen pifter lavt nogle gange og straks rejser godt 8000 mink sig nærmest dresseret.
En han- og en hunhvalp fordelt to og to i 4300 bure over 12 haller står på deres bagben og kikker agtpågivende ud mellem tremmerne.
Der er ellers helt ro.
– For 20 år siden ville de have været vilde. I dag er det udelukkende formede dyr i opdræt, pointerer Niels Jørgen Jensen.
Jeg får lyst til at kæle dem, og Niels Jørgen Jensen åbner et bur og stikker hånden ind til to kridhvide mink. De bider ham ikke. Alligevel tør jeg ikke selv røre.
Kun få forestiller sig, at dette lille vakse rovdyr udenfor fangenskab og uden regelmæssig fodring, vil rasere et hønsehus blot for blodrusen skyld og efterfølgende lide en kummerlig sultedød.
– Derfor er det synd at lukke dyrene ud i det fri, pointerer Niels Jørgen Jensen.
Selvom Danmark er verdens største pelsdyrproducent, og ifølge Kopenhagen Fur bidrager til betalingsbalancen med en eksport på fire mia. kroner om året, er erhvervet omgivet med nogen modstand og et kedeligt image.
Og nu er pelsningssæsonen netop sat ind.
Hos Røjklit Minkfarm på Holmsland pelses 1000 mink om dagen, og jeg møder op på tom mave for ikke at brække mig under den blodmassakre, jeg regner med at være vidne til.
Intet er som forventet
Med 60 mink ad gangen bliver dyrene kulilteforgiftede og sover ind på et halvt sekund. Herefter ligger de et døgn på køl.
– De er lettere at håndtere, hvis fedtet er koldt, fortæller Niels Jørgen Jensen, mens jeg ruster mig til det rigtig blodige; pelsningen.
I pelseriet slår stanken lige op i næseborene, men efter kort tid, er den dog alligevel ikke så vederstyggelig som ventet.
En vognfuld mink skubbes gennem en luge. Der ligger de flotteste pelse i forskellige farver; safir kaldes den blå mink, og cross er mink med en flot sort stribe ned af ryggen.
Den mest vidunderlige pelsfrakke tager form i min hjerne. Den er ikke svær at se.
Og ding dong dynamolygte så har Henrik Hedegaard, ansat i pelseriet, monteret en krop, klippet et røvhul og løsnet skindet, hvorefter kollegaen, Morten Jensen flår skindet af dyret på få minutter.
Okay, jeg samler tørklædet om næsen og kniber øjnene sammen. Nu kommer det sikkert snart. Alt blodet.
Men den forventede blodmassakre udebliver fuldstændig. Ikke en dråbe.
Faktisk er det helt udramatisk, og forekommer der blod under pelsningen, er det et uheld.
Morten holder et stykke fedt under min næse. Det lugter ikke af noget. Men hvad med kroppene? Er de bare spildt.
Mink i læbestift
– Selvfølgelig ikke. Mink har noget af det fineste fedt. Det bliver brugt til sæbe og skocreme, siger Niels Jørgen Jensen.
– Ja, og parfume og….læbestift, indskyder Morten og sender en ny krop med transportbåndet ud i containeren til DAKA.
Skindet sendes med vrangen ud videre ind i skraberiet, hvor det rengøres og tromles med fint bøgetræs savsmuld.
Røjklit Minkfarm investerede sidste år omkring en million kroner i et automatiserede anlæg, der på få minutter fragter, strækker og vasker skindet med en kapacitet på 1000 skind om dagen.
Et arbejder, der tidligere blev udført med håndkraft med en kapacitet på 150 skind om dagen.
– I en periode stoppede branchen med at vandskylle pelsen. Men det er nødvendigt at skylle, og det højner kvaliteten, pointerer Niels Jørgen Jensen.
Flest fra andre avlere
Minkfarmen håndterer cirka 20.000 skind om året, hvoraf størstedelen af produktionen kommer fra andre avlere.
– Jeg foretrækker at gøre processen færdig, for jeg kan li’ at se det færdige resultat, forklarer Niels Jørgen Jensen og lader trænet sin tommel glide gennem et stykke skind.
Han har været pelsdyravler i knapt 25 år og var i september den eneste pelsdyravler i regionen, der holdt åbnet landbrug. 400 besøgende benyttede sig af tilbudet.
I tørreriet hænger skindene side om side; den brune vildmink, den rødtonede mahogni, den blå safir og den hvide perl.
Temperaturen er præcis 20 grader, luftfugtigheden er på 50 procent.
– Det er meget vigtigt, at indtørringen ikke foregår for hurtigt. De skal have tid for at bevare smidigheden i skindet, siger Niels Jørgen Jensen og forklarer, at hundyrene tager cirka to dage og hannerne tre dage at tørre. De er større.
Creme de la creme
På lageret er temperaturen kun 10 grader, og Niels Jørgen Jensen tager en kasse frem.
Nænsom lægger han skind på skind ud på bordet.
Tommelfingeren glider atter kyndigt gennem pelsen. Dette er topklassekvalitet. De lange hår er tætte og dækker underulden. Underulden er fast og tæt. Helt perfekt.
På verdens største globale centrum for pelsbranchen, Kopenhagen Fur, landede den gennemsnitlige aktionspris sidste år på 258 kroner per skind. For 20 år siden lå prisen på 400 kroner.
Dengang var der 2700 avlere, og markedet var oversvømmet at lægfolk, der uforstandigt avlede for pengene skyld. I dag er der cirka 1900 avlere tilbage i Danmark, og kvaliteten er høj med en gennemsnitlig farmstørrelse på godt 1700 dyr.
I pelsningsperioden afliver Røjklit Minkfarm sædvanligvist cirka 400 mink om dagen – og som noget særligt denne eftermiddag også en hel del myter…
