Landmandsliv på den fede udenlandske måde

Vestjysk storbonde rejser flere gange om året til Uganda for at plante danske guldkorn i afrikansk muld.

Her måles succes i majs – ikke i penge.

 

Af Anita Corpas

 

– Der er ingen tvivl om, at hvis succes i livet måles i økonomi, så er dette en tåbelig måde, siger landmand Jens Jensen.

Han søgte for seks år siden et konsulentjob i Mellemfolkeligt Samvirke (MS) til et virke i Uganda.

Landmandsparret Jens Jensen og fru Asta er ikke helt enige om den afrikanske bo-drøm.
Derfor pendler Jens mellem kontinenterne, mens Asta bliver ved sit netværk og den smukke slægtsgård Sdr. Esp.
Foto: Anita Corpas.

 

 

 

 

Et tiltag, der helt har ændret udsynet hos den ellers så ærkevestjyske svineproducent, og Jens Jensen har siden været landmand på den fede måde.

Han har bortforpagtet sin egen jord i Danmark, han har en driftsleder til at passe sine søer og selv passer han sine investeringer i et landbrug på et helt andet kontinent.

 

– Det drejer sig ikke kun om at tjene mange penge. Livet skal også være spændende at tænke tilbage på. Det er min drivkraft, pointerer han om baggrunden for sit afrikanske eventyr.

 

Rådgiver i Uganda

For at få jobbet som landbrugskonsulent i Uganda, stiller MS omfattende krav om forhåndserfaring fra et stort landbrug med både animalsk og vegetabilsk landbrugsproduktion.

Og da landmand og svineproducent Jens Jensen tillige har en HD i organisation og virksomhedsledelse får han rådgiverjobbet i byen Masindi i Uganda.

 

Herefter rejser han lige ned og etablerer en ny besætning, hvor han må beslutte, hvorvidt der skal indkøbes en hane og tre høner – eller to haner og to høner…

Stribevis af sådanne beretninger og små sjove anekdoter drysser i en lind strøm ud af halmen hos Jens Jensen.

 

Solid storbonde

Der er ellers boltet solide landbrugstraditioner i årerne på Jens Jensen, der i lige linje kan tælle ni slægtled tilbage på familiegården Sdr. Esp.

 

Gennem alle tider har en Jens resideret på gården, men i dag er Jens Jensen på plads med, at han formentlig bliver den sidste på den fædrene gård i Torsted.

 

Hans egen søn – lille-Jens på 24 år bor og arbejder i London og har absolut ingen planer om at drive landbrug.

Som sine kolleger, gør Jens Jensen sig omkring årtusindeskiftet mange tanker om hvorvidt han skal ekspandere sin landbrugsproduktion.

 

– Jeg overvejede længe at udvide. Men da jeg er lykkelig med 400 søer, tænkte jeg på, om man bliver dobbelt så lykkelig med dobbelt så mange, påpeger Jens Jensen.

 

Nu er lykke jo et stort ord i munden på en vestjyde, men begejstringen er i hvert fald tydelig, når Jens Jensen forklarer bevæggrunden for at rejse fra et toptrimmet og velfungerende landbrugsland og lige ned til korruption, bevæbnede vagter i markerne og forhistoriske landbrugsmetoder.

 

– Afrikanerne er herlige mennesker. Så imødekommende. Folk snakker og en aften med dejlig mad og levende lys får du for et par kroner. Jo, jeg er parat til at flytte derned lige med det samme, hvis ellers jeg kunne få Asta med, siger han og spiller med charmen overfor sin sambo.

 

Men nej. Parret boede i to år i Masindi. Det var nok. Asta flytter ikke fra sit netværk og 350 kvadratmeter skønt istandsat hovedbygning på Sdr. Esp.

 

Business med Bruno

Umiddelbart efter sin ankomst til Uganda som MS-udsendt landbrugsrådgiver finder Jens Jensen en dygtig samarbejdspartner i en lokal majsavler og landmand i den lille landsby Kinoni, der ligger mellem byerne Kampala og Masindi.

 

– Bruno og jeg samarbejder under mit toårige projektkontrakt på landboforeningen. Og det samarbejde har vi fortsat, fortæller Jens Jensen om årsagen til, at han nu på tredje år rejser til Uganda en lille måned fem-seks gange om året.

For ved MS-projektets afslutning opfordrer den danske ambassade ham til at fortsætte sit engagement i Afrika under et Danidastøttet Business to Business (B2B) program.

 

Det er et program, der støtter danske private virksomheder i at etablere langsigtede projekter med virksomheder i blandt andet Afrika.

 

– Ambassaden, Bruno og jeg udviklede et femårigt projekt på hans farm i Nakasongolo district, som omfatter et jordstykke på godt 1000 hektar, siger Jens Jensen og forklarer, at arealet ved projektets start mest henstår i bush.

– Dengang var kun en ottende del dyrket. I dag dyrker vi over en fjerdel, og nu har vi den største majshøst i flere år stående klar til at blive høstet i december. Der er 200 hektar majs – og det hele bliver plukket med hånden, påpeger han.

 

Meget af Jens’ tid ved de månedlange besøg går med møder med banken, ambassaden, planlægning af landbrugsdriften og ikke mindst managementtræning af Bruno og de ledende medarbejdere.

Der er ansat 10-12 faste medarbejdere inklusiv vagter på farmen, mens der i høsttiden arbejder 100 mand i marken på akkord.

 

Majs til mennesker og dyr

Jens Jensen har investeret halvanden million danske kroner i farmen og ejer i dag 30 procent af bedriften, der foruden produktion af majs omfatter en lille griseproduktion.

– Der er for tiden ikke økonomi i svin på grund af sygdomme som svinepest og Bruselose.

 

– Yderligere konkurrerer grisene og menneskene om majsen, derfor er svinekød også langt dyre end oksekød, siger Jens Jensen og forklarer, at afsætningen af produkter kun foregår ved personlige leverancer og altid per kontant.

 

Imidlertid stiller det varme og fugtige klima store krav til opbevaring af den nyhøstede majs.

Kompagniskabet er derfor i gang med et større tørreri projekt, hvor der bygges ventilerede siloer, som majsen kan opbevares tørt i.

– Vi vil sikre, at de lokale bønder – der blot har få tønder majs – undgår tab og får markedsadgang. Vi vil enten tilbyde at købe deres majs eller opbevare det for dem, forklarer Jens Jensen.

For i et miljø hvor temperaturen er 25-30 grader rådner majsen hurtigt, hvis den ikke bliver opbevaret korrekt.

 

Værste problem er korruption

– Korruption i Afrika er et af landets helt store problemer og af samme grund afregner Jens Jensen aldrig bøder kontant.

– Vi bidrager ikke til korruption, og derfor står der på andet år stadig tyresæd parkeret i lufthavnen, fordi vi ikke vil betale.

 

– Vi har også været udsat for, at strømmen blev afbrudt i majstørreriet, hvilket ødelagde høsten. Nu har vi så investeret i en generator, for ikke at være sårbar overfor den slags afpresning, fastslår han.

 

Imidlertid har vildtskader på høsten helt andre dimensioner i Uganda end i Vestjylland.

Mens landmænd herhjemme ind imellem plages af krydsende kronhjortevildt forårsager flodheste i Uganda langt større skader, når de spadsere rundt i majsen.

 

– Endelig er der også bavianer og vildsvin. Derudover er vi også nødt til at have bevæbnede vagter i marken om natten i høsttiden for at holde de to-benede skadedyr ude af marken, pointerer Jens Jensen.

 

Største personlige succes

Imidlertid er det ikke et gyldent eftermæle Jens Jensen stræber efter, og han tænker ikke på, at der skal være værdier til næste generation.

Han er heller ikke tilhænger af filosofien om, at en landmand lever fattig og dør rig.

 

– Hvis der er mere end 100 kroner på kontoen, når jeg bliver båret ud, så har jeg regnet helt forkert, siger Jens Jensen leende.

Han glæder sig i stedet over, at han har haft held til at få lederen af verdensfødevareprogrammet (WFP) i Kampala til at differentiere for kvalitetsnormen af majs.

 

– Det har haft den effekt, at 20 procent af WFP’s opkøb af majs i dag kommer fra landets egen produktion. Det oplever jeg som en af mine største succes’er, siger Jens Jensen.

 

Altid åben for nyt

Alligevel holder den vestjyske landmand sig altid åben for nye investeringshorisonter. Han er for eksempel som noget ganske nyt netop gået sammen med 12 vestjyske landmandskolleger om at forpagte 1100 hektar i jord i Polen.

 

Og på en studierejse til Nicaragua gik et spændende mælkeprojekt udelukkende på standby på grund af landets nuværende politiske situation, hvilket fruen på Sdr. Esp bestemt ikke er ked af.

– Ja, det kan da være det samme, for du er altså væk nok, fastslår Asta bestemt.

 

——————————————————————————–

 

FAKTA: Bag om majsbaronen fra Uganda 

 

54-årige Jens Jensen er niende generation på slægtsgården Sdr. Esp i Torsted.

Bedriften bestod frem til 2002 af 250 hektar jord, 70 malkekøer og 400 søer i opformering.

 

I 2002 ansættes driftsleder Henrik Kristensen på Sdr. Esp og Jens Jensen tager et toårigt job ved Mellemfolkeligt Samvirke (MS) som landbrugsrådgiver.

Her arbejder han i to år i landsbyen Misindi i Uganda med gødningsforsøg og certificeret udsæd med det formål at animere afrikanske bønder til at gøre en indsats.

 

Efterfølgende investerer Jens Jensen halvanden million danske kroner i en afrikansk majsfarm under Danida-konceptet Business to business (B2B) i Luwero i Uganda.

Han ejer i dag 30 procent af farmen og har bidraget til en optimeret majs produktion, foruden at forbedre samhandlen og opbevaring af majs.

 

Jens Jensen er far til 24-årige Jens Jensen (lille-Jens), som bor og arbejder i London og er samboende med Asta Svensgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.