Klørkonge og Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen bliver æresmedlem af Vestjysk Landboforeings kortklub. Billedmanipulation: Anita Corpas
Olav udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub
PRESSE TEKST FOTO OG VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING
Af Anita Corpas
Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen bliver ved sin fratræden ved Vestjysk Landboforening efter 42 år i landbrugets tjeneste den 30. marts udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub.
Kolleger angiver, at Olav Vind Ebbesen gør sig fortjent til prisen eftersom han har ”ydet en ekstraordinær indsats” omkring kortbordet ved med megen stabilitet at aflæse de øvrige spilleres kort – og ved ikke mindst sin fantastiske evne til at få tre plus to til at give syv.
Det synlige bevis på det fine selskab bliver et diplom i glas og ramme på væggen over det bord, der i de seneste 32 år har samlet et antal rådgivere i frokostpausen til cirka 3000 slag whist.
Med æren følger desuden retten til altid at få plads ved spillebordet i frokostpausen i det omfang Olav Vind Ebbesen måtte ønske det.
Det er tre år siden at kortklubben senest har udnævnt et æresmedlem.
Den gang gik æren til Mads Bjerre for sine knapt 30 år omkring kortbordet.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
