VJL / Farmsekretæren tager toppen af talhelvedet
Text og foto til web og tryk: Landbovest no. 47 – Vestjysk Landboforening
——————————————————————————–
Farmsekretær Jette Ladekjær besøger tømrermester Jørgen Slyk hver 14. dage. Det er et interval, der passe godt med betalingsdato for de fleste regninger, foruden at arbejdet kan overståes så hurtigt, at makkerskabet ikke bliver trætte af hinanden.
Foto: Anita Corpas
Ring efter førstehjælp til regnskabssliddet og få tilsendt en talsmart farmsekretær, der tager sliddet, mens du gør det sjove
Af Anita Corpas
Det er fedt at høste grunkerne af sin indsats, men surt at sidde i sene aftentimer og nedfælde resultaterne i lange excelark .
Vestjysk Landboforening tilbyder akut førstehjælp til regnskabssliddet og sender efter ønske en farmsekretær ud til din virksomhed.
Det er en ordningen som tømrermester Jørgen Slyk fra Ulfborg-Kirkeby har benyttet sig af det seneste år, efter han overtog familievirksomheden for godt fire år siden.
– Jeg slipper for regnskaberne og bruger i stedet tiden bedre på at koncentrere mig om at lave tilbud om aftenerne, siger Jørgen Slyk.
Han er meget tilfreds med ordningen, eftersom han i starten selv forsøgte sig med at bogføre sine bilag.
– Det tog alt for lang tid, også selvom jeg i stedet med mellemrum kørte en stak bilag til Ringkøbing. Men det er et kæmpeminus, at sende bilagene ud af huset, forklarer Jørgen Slyk.
Seks timer på kontoret
Farmsekretær Jette Ladekjær tager derfor turen til Ulfborg-Kirkeby to gange om måneden.
– Det tager typisk tre timer her på kontoret at sortere regninger, betale faktura og bogføre bilag, siger Jette Ladekjær, der servicerer godt 30 lignende virksomheder over et område fra Viborg til Varde.
– Og 14 dages interval passer godt med betalingsdato for de fleste regninger, siger hun.
Imens er Jørgen Slyk i færd med at afregne løn og fakturere ud til kunderne. Han tilføjer lunt, at arbejdet ligeledes udarbejde så hurtigt, at makkerskabet ikke bliver trætte af hinanden.
Imidlertid kan arbejdsopgaverne og besøgenes hyppighed variere fra kunde til kunde.
Nogle får besøg hvert halve år, hos andre blot hvert kvartal i forbindelse med momsafregningen.
– Der er også kunder, der selv foretager borgføringen, og så tjekker jeg den bare, siger Jette Ladekjær og forklarer, at hun selv stiller med en bærbar computer, hvis kunden ikke har en computer.
– Så bogfører jeg direkte på den.
Bedre indblik
Ordningen giver et godt indblik i kundernes virksomhed, og en god fornemmelse for kundens forretning, letter bogføringen og arbejdet med at gøre regnskab op, påpeger Jette Ladekjær.
– Desuden minimere det fejl til skat, og jeg aldrig har været til torskegilde. Det betaler sig, at have orden i regnskaberne, vurderer Jørgen Slyk.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
