Hemmeligheden bag den perfekte malkeko

Øko-landmand Gert Lassen driver et mønsterbrug ved Ellinglund.

Han opdrætter sine kalve stort set efter kalveekspert Rikke Engelbrechts råd.

 

Hemmeligheden bag en fremtidig høj ydelse er mælk til kalvene – masser af mælk, proteinfyldt kalveblanding og omhyggelige bevidste mål.

Resultatet er sunde kalve og stærke kvier, der kælver tidligere.

 

Bonus er højere ydelse – 1000 kroner mere om året per ko, fastslår kalveeksperten i Vestjysk Landboforening.

 

TEKST FOTO VIDEO for Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas

– Vi plejer at sige, at en våd kalv er nemmere at få til at drikke end en tør, fastslår øko-landmand Gert Lassen fra Ellinglund ved Silkeborg.

Han opdrætter sine kalve stort set efter råd fra kalveekspert Rikke Engelbrecht hos Vestjysk Landboforening.

 

Og hun dømmer, at landmændene skal udnytte kalvenes medfødte sutterefleks, der gør, at kalvene i den allerførste levetime selv kan drikke flere liter mælk.

– En kalv der får en god start giver heller ikke noget besvær senere, siger Gert Lassen til Vestjysk Landboforenings hjemmeside, vjl.dk.

 

Et kilo om dagen

Vejen til den perfekte malkeko kræver en kalv, der vokser et kilo om dagen.

– Når kalvenes mælkefodringsperiode er overstået, er det særligt vigtigt at give kalvene foder i en god proteinkvalitet, understreger Rikke Engelbrecht.

Hun råder landmændene til at måle sig til det overblik over kalves vægt med særlige vægtmålebånd.

 

Kælver ved 22 måneder

– Masser af mælk, en proteinfyldt kalveblanding og bevidste mål er basis for, at kalven som kvie kan kælve ved de 22 måneder.

– Bonus er yderligere 1000 kilo mere mælk om året per ko, lover Rikke Engelbrecht.

Det har stor betydning for landmanden, at en kvie er stærk og kan kælve tidligere.

 

– Det har rigtig stor betydning, for så giver den jo indtjening. Det er jo da dyrt at opdrætte kvier, pointerer Gert Lassen.

 

Yderligere oplysninger:

Rikke Engelbrecht, kalveekspert, Vestjysk Landboforening – 2250 7551

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.