Klik på et foto – for at se billeder stort

 

Kategori: Faglig dag i VL

  • Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Klik på et foto – for at se billeder stort

     

  • Er græsset nu også grønnere hos naboen

    Er græsset nu også grønnere hos naboen

    anna+henrik-net
    Det bliver ved jorden er årets tema ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    PRESSETEKST & FOTO for Vestjysk Landboforening

    Forgyldte regnskaber, gode mælkepriser og mulighed for at opkøbe naboejendommen har sendt talrige vestjyske landmænd ud i luftkasteller. Men Vestjysk Landboforenings Faglige dag i Videbæk holder sig ved jorden.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    FAGLIG DAG ER DAGLIGDAG: Sidste års faglige dag i Vestjysk Landboforening gav landmændene en tour ud i rummet med moderskibet VL Enterprise. Sådan se det hele ovenfra, få lidt luft og overblik.

    I år har landmændene brug for at holde sig ved jorden og være det, de er gode til, siger Ida Ringgaard, chef for produktion.

    Helt traditionen tro er hun ikke bleg for at sige sandheden lige ud og i år handler faglig dag i Vestjysk Landboforening om dagligdag.

    Også folketingspolitiker Søren Pind siges at være kendt for at sige tingene åbent, direkte og uden omsvøb.

    Han sætter i år punktum for den faglige dag med sit indlæg om politiske røverhistorier, personlig branding og om at vende en udørk til et paradis.

    Lyst til at vende skuden
    Beretningen om Sørens Pind’s turn around af København er højaktuelt, eftersom det lige nu flyder med forgyldte regnskaber, gode mælkepriser og mulighed for at opkøbe naboejendommen. Vestjyderne vil gerne rykke, men chefrådgiver Ida Ringgaard maner til besindighed.

    – Der er brug for stor selvindsigt og fokus på, hvor god en landmand man virkelig er, nu hvor det kribler i mange for at få lov at udvide.

    – Vi ved, at vestjyderne er gode til at tjene penge. Det har de altid været. Men derfor skal de ikke nødvendigvis til at være herremænd, fastslår Ida Ringgaard.

    – Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvorvidt både landmænd og deres køer i virkeligheden er effektive nok, om tiden anvendes godt nok og om der er plads til udvidelse, siger Ida Ringgaard til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Legetøj eller værktøj
    Hvorvidt naboejendommen rent faktisk er et godt køb eller ej bliver blandt meget et fokusområde på årets faglige dag, hvor rådgivere og driftsøkonomer vil gennemgå faldgruber og potentiale ved det ”grønnere græs” hos naboen.

    Endelig er de faktuelle tal fra 2013 og det kommende års nye trend også på billboardet – heriblandt om det er drengelegetøj – eller fremtidens mandeværktøj at bruge droner i landbruget.

    Yderligere information:
    Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 4094 9550

    TID/STED:
    Faglig dag i Vestjysk Landboforening
    Tirsdag den 11. marts 2014 kl. 9.30-15.15
    i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk.

     

  • Jason Watt: Man må hanke op i sig selv

    Jason Watt: Man må hanke op i sig selv

    jason watt

    I lidt over en time bevægede racerkører Jason Watt deltagerne ved årets Faglige dag i Vestjysk Landboforening med både sin tragiske historie, store humor og enorme vilje.
    © Fotos: Anita Corpas.

    FAGLIG DAG: Vestjysk genistreg, kaldte racerkøreren Jason Watt landboforeningens initiativ med at netop at invitere ham til årets Faglig Dag i landbruget.

    – Nu har I hørt på hvor elendigt det er hele dagen – men så har man inviteret én, der har det værre end jer, lød den selvironiske intro fra Jason Watt.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hvis der er nogen der ved, hvad det vil sige, at rasle ned fra stjernerne, så må det være racerkøreren Jason Watt.

    Efter otte år på toppen af den mest eftertragtede og fornemmeste internationale motorsport, der findes. Som formel 1 racerkører, i et job, der kun bestrides af 24 i verden og udføres i nogle af de fedeste, hurtigste og mest attraktive sportsvogne som Ferrari, Lotus og Mercedes, lagde champagnebruset sig brat i 1999, da han mister sin førlighed i en tragisk mortorcykelulykke og bliver 80 procent invalid.

    – Det eneste, jeg tænkte på, var, at mit liv var forbi. Jeg ville ikke leve længere, fortalte Jason Watt.

    Forinden havde han dog indtaget scenen i Videbæk Idræts- og Fritidscenter med stor selvironi.

    – Det er en genistreg af Vestjysk Landboforening at invitere mig, sagde Jason Watt med et lunt glimt i øjet.

    – Nu har I hørt på hvor elendigt det er hele dagen – men så har man inviteret én, der har det værre end jer, sagde Jason Watt og salen lo med.

    I lidt over en time bevægede han deltagerne ved årets Faglige dag i Vestjysk Landboforening med både sin tragiske historie, store humor og enorme vilje.

    For på trods af alle ods overlevede Jason Watt sine mange kvæstelser og kæmpede sig tilbage sig i dansk motorsports superliga, og han vinder danmarksmesterskabet i ”Danish Touringcar Championship” (DTC) i en specialmonteret håndbetjent racerbil.

    – En gang imellem må man hanke op i sig selv, sagde Jason Watt, der som den eneste person med handicap i verden har vundet et nationalt mesterskab.

    Et budskab, der vel nok er værd at huske på i et presset erhverv som dansk landbrug.

  • Masser af ubrugt potentiale hos konventionelle landmænd

    Masser af ubrugt potentiale hos konventionelle landmænd

    ida

    Kvægmor var ikke udelt begejstret for mælkeproducenternes resultater i det forgangne år. I har evnerne og viljen. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard, chef for produktion.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: ”Det er skræmmende, at økologerne er ved at overhale de konventionelle landmænd. Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu”. Chef for produktion i Vestjysk landboforening, Ida Ringgaard var ikke udelt begejstret for mange mælkeproducenters resultater i det forgangne år.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Med det forbehold, at der var enorm stor spredning i resultaterne blandt de cirka fifty-fifty antal robotbesætninger og traditionelle malkestalde – samt en enkelt bindestald, så var Ida Ringgaard, chef for produktion ikke udelt begejstrede for de konventionelle kvægbrugers resultater i det forgange år.

    – Der er ingen sammenhæng i at tage flere køer ind – når man samtidigt reducerer i grovforderarealet, tordnede Ida Ringgaard.

    – Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu, fastslog hun.

    Ingen flødebolletale

    Ida Ringgaard er som ekspert og chefrådgiver kendt for at sige sin uforbeholdne mening, og de fremmødte mælkeproducenter til Faglig Dag i Vestjysk havde da næppe heller regnet med en flødebolletale.

    Hun skød skarpt på det lille majudbytte, de høje omkostninger og at nogen har dyrket noget, de ikke skulle have dyrket.

    Hun undrede sig desuden noget over, at kvægbrugerne tog flere køer ind, når der ikke var foderudbytte nok.

    Imidlertid var de lidt flere kilo mælk på bundlinjen slet ikke tilstrækkeligt imponerende, eftersom robotter hos de konventionelle landmand malker færre kilo mælk end hos økologerne per dag.

    – Ydelsen er nu kun 200 kilo – i modsætning til normalt 400 kilo højere end hos økologerne.

    – Det, synes jeg, er skræmmende… tænk, at økologerne er ved at overholde de konventionelle landmænd.

    – Det betyder, at der er bundet penge i teknik, de slet ikke bliver brugt og her ligger altså et kæmpe ubrugt potentiale, fastslog Ida Ringgaard og summerede, at gælden generelt var højere, investeringerne større – men at pengene var brugt på huse og isenkram – ikke på køb af eftertragtet jord.

    Drop angsten

    Ida Ringgaard opfordrede til at droppe en eventuel angst for bankrådgivere og betragte pengeinstituttet som en samarbejdspartner.

    – Find ud af hvad bedriften kan bære. Inddrag kreditgiver. Vis hvad I kan.

    – Faktisk hører jeg meget om mange landmænds fantasier – men nej, der findes ingen nemme løsninger, I vinder ingen penge og ingen redder jer.

     

    – Glem det. Sæt realistiske mål. Kik ud af forruden og fremad. Hold op med at glo ud af sideruden, for at se hvad naboen gør.

     

    – I er dygtige, I har både viljen og evnerne. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard.

  • Svinegode lyse fremtidsudsigter for svineproducenter

    Svinegode lyse fremtidsudsigter for svineproducenter

    slyk

    Et sjældent smil på Carl Ingemann Slyk, leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening, da han leverede de lyse udsigter til svinefolket.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejlig…det er super, sagde Slyk, leder af driftsøkonomi i vestjysk Landboforening. Normalt ikke en mand med vilde sprogblomster, og han manede da også straks til forsigtighed. – Brug det til at få en få en bedre nattesøvn og et bedre beredskab – ikke til at optimere, rådede han.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Med et driftsresultat på lidt over en million kroner før skat for soproducenter og lidt mere for slagtesvinsproducenter var leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening; Carl Ingemann Slyk usædvanlig positiv i sine forudsigelser for det kommende år.

    – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejligt…det er super, lød det tørt fra Slyk, som straks slukkede svineproducenternes eventuelle udvidelsesplaner.

    – Brug det til at få en bedre nattesøvn, få et bedre beredskab og til at tænke strategisk, pointerede Carl Ingemann Slyk og fortsatte;

    – Jeg ved, at I konstant tænker på at optimere, mens mange ikke tænker på at begrænse risici.

    De gunstige udsigter til svinefolket skyldes blandt andet, at opskrivning i det forgangne år er blevet til likviditet, og at der udsigt til en uændret lav rente.

    Hos slagtesvinsproducenterne er der produceret flere svin, foretaget flere investeringer, og selvom gælden er lidt højere, har slagtesvinsproducenterne også erhvervet mere jord.

    Samlet er der generelt kommet en bedre likviditet og større handlefrihed i svinebranchen.

    – Når det går godt, kan vi komme til at slappe af.

    – Men det er nødvendig løbende at vurdere risici. I skal hele tiden holde skarp fokus på markedet, afsætningen, indkøbene, renten, valutaen og produktionen, rådede Carl Ingemann Slyk.

  • Et hestearbejde af en bønne – Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya

    Et hestearbejde af en bønne – Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya

    karsten simonsen

    Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hestebønnen er ikke så vanskelig som rygtet vil vide. Dyrket på egnede arealer, giver den det mest stabile høstudbytte ud af de mest anvendte bælgsædsarter, sagde planteavlsrådgiver Karsten Simonsen. Han anbefaler helt klart økologer at overveje hestebønnen for dens kvalitative protein, høje selvforsyningsggrad – og som perfekt alternativ for den økologisk usikre importerede soya

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hestebønnen har haft et for kedeligt ry om at være vanskelig, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.

    – Hestebønne har fået det prædikat, at der er stor spredning i udbyttet, men hvis udbyttet er lavere, skyldes det, at den har manglet vand, pointerede Karsten Simonsen i sit indlæg på Faglig Dag i Videbæk.

    Han slår et slag for bønne til økologer, der har brug for en kraftig afgrøde med gode proteiner, og fordi bedriften kan blive mere selvforsynende.

    Og i særdeleshed som alternativ til den importerede soja, der både er vanskelig at skaffe, og hvor der kan sås tvivl om, hvorvidt den er økologisk og uden genmodificerede stoffer, hvilket ikke er tilladt for økologer i Danmark at anvende.

    Så har man en lerjord med god vanding eller vandet sandjord, så har man de helt optimale vækstvilkår for hestebønne.

    – Og så skal økologer helt klar overveje hestebønnen frem for andre bælgsædsarter som lupin og markært, fastslog Karsten Simonsen.

  • Satellitnavigation stadig for dyrt for plantefolk

    Satellitnavigation stadig for dyrt for plantefolk

    flemming hedegaard

    Jeg kan være i tvivl om, vi har råd til at tjene de penge – for satellitnavigation er stadig for dyrt, sagde Flemming Hedegaard, chef for Bygge & teknik.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Det bliver stadig mere eftertragtet med satellitstyret GPS navigation i marken. Imidlertid er prisen noget for dyr, før end det kan betale sig, sagde chef for Bygge & Teknik Flemming Hedegaard ved årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Satellitstyret GPS navigation bliver i første omgang et fænomen for græsfolket/kvægbrugerne.

    Prisen er stadig for høj og maskinerne for uens til at det kan betale sig for planteavlerne lige nu, pointerede Flemming Hedegaard, chef for Bygge & Teknik.

    – Der er en masse viden om, hvad vi kan spare og hvad vi kan tjene.

    – Men jeg kan være i tvivl om, vi har råd til at tjene de penge – for det er stadig for dyrt, sagde Flemming Hedegaard.

    Imidlertid er det også et fænomen, der er kommet for at blive.

    – Når først man har kørt med GPS – så vil ingen undvære det, sagde han.

    Han havde derfor nogle overordnede anbefalinger med til plantefolket ved faglig dag i Vestjysk Landboforening.

    Kørsels politik

    Uanset om man selv kører med GPS – eller maskinstationen gør det, så få formuleret en kørselspolitik.

    – Man kan indhente 10-15 procent mere i græsudbytte – og 5-7 procent i andre afgrøder, ved blot at tænke sig om og styre trafikken, pointerede Flemming Hedegaard.

    – Tag ansvar som leder og vis et godt eksempel. Tag stilling. Det nytter ikke, at maskinstationen ikke må vende på marken, hvis I selv gør det.

    – Brug vejene. Aftal, hvad man må og ikke må. Sæt maskinstationen ind i, hvad I vil have, understregede han.

    Alt kan forhandles

    Priserne på komplette systemer svinger mellem ca. 80.000-165.000 kroner, men som Flemming Hedegaard understregede, så er det listepriser.

    – Alt kan forhandles. Sørg for at købe den GPS, der passer til den maskine, I køber – og køb det hele hos den samme maskinstation, rådede Flemming Hedegaard og tilføjede;

    – Der er så meget intern ballade med systemerne, at min anbefaling er, at man køber hos den samme forhandler. For så er det hans opgave, at anlægget virker.

  • Kvinder malker bedst køer i landbruget

    Kvinder malker bedst køer i landbruget

    annemette

    SOSU-assistent Anne Mette Jessen har forladt sit kommunale plejejob til fordel for medarbejderpleje hjemme på bedriften i Outrup – med stor effekt.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Kvinder malker bedst, og påstanden er bevist med 1200 liter per malkningstime hos en af de bedste avlsbedrifter i Danmark.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Igen i år havde Vestjysk Landboforening inviteret en charmerende Anne Mette til årets faglige dag.

    Sidste år var det bogholder Anne Mette Iversen fra Hundested i Nordsjælland, der fortalte om sin succes med kalvepasning oven på et skifte fra de bonede gulve til den rå beton.

    I år var det SOSU-assistent Anne Mette Jessen, der for nogle år siden forlod sit kommunale plejejob til fordel for medarbejderpleje hjemme på bedriften i Outrup.

    – Landmænd er ikke vant til at arbejde på store arbejdspladser med ordnede forhold, sagde Anne Mette Jessen ligefremt til de fremmødte landmænd i salen.

    Derfor traf hun en nødvendig beslutning, mener hun.

    Hen over en årrække har bedriften udviklet sig fra 40 til godt 500 køer, seks ansatte, 270 hektar ejet jord og 65 hektar lejet med gylleaftaler og markpasning af maskinstation.

    Kendt som en af de bedste

    I dag er bedriften kendt for at være en af de bedste bedrifter i avlsgenetik inden for Dansk Holstein – mens Anne Mette Jessen er kendt for at være en blæksprutte.

    Hun kommer fra et erhverv, hvor hun er vant til at arbejde med mennesker. Derfor er det helt naturligt for hende, at hun forestår medarbejderforhold og malkning.

    Resultatet er 4,5 mio kilo mælk om året – eller 1200 liter mælk per mandetime, og der foretages tre malkninger i døgnet i en traditionel 2×12 side by side.

    – Kvinder er bedst til malkning, fastslog Anne Mette Jessen og begrundede sin påstand med, at kvinder som regel har et roligt adfærd – og på deres bedrift, ja der fløjtes køerne ind i stalden.

  • Moderne rajgræs kræver mere kvælstof

    Moderne rajgræs kræver mere kvælstof

    Barthold

    Specialkonsulent Barthold Feidenshans’l fra Videncentret for Landbrug har frødyrkning som hovedfagområde.
    © 
    Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Moderne rajgræsdyrkning kræver mere kvælstof og mere vækstregulering, fortalte specialkonsulent fra Videncentret for landbrug.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Afhængig af vejret blomstrer rajgræs to-tre uger om året, som regel omkring kl. 11 om formiddagen.

    – Rajgræs skal have lys og sol, men flere og lange blomstringsperioder er ingen fordel, sagde specialkonsulent Barthold Feidenshans’l fra Videncentret for Landbrug, der har frødyrkning som hovedområde ved årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

    Sygdomme

    Barthold Feidenhans’l informerede de fremmødte planteavlere om de forskellige typiske sygdomme i rajgræs så som meldug, kronrust og sortrust.

    Imidlertid er der opstået en særlig sjælden sygdom som Blind seed disease, som man endnu ikke ved så meget om.

    – Afgrøden ser ud som om der er frø i aksene – men frøene er tomme og kan ikke spire, sagde han og tilføjede;

    – Man kan bekæmpe med triazolmidler ved fugtigt vejr under blomstring, men vi ved ikke, hvordan sygdommen spredes.

    Uforenelige størrelser

    Tørke og vækstregulering er to uforenelige størrelser, sagde specialkonsulenten og forklarede, at gødningskvoten skal op i 150 kg/N per hektar foruden der skal foretages vækstregulering.

    Mest succesfuldt gøres det i stadie 47-50, hvilket angiver stadiet lige før rajgræsset blomsteret – også kaldet skridning.

  • Taberkøer bliver det næste store problem i landbruget

    Taberkøer bliver det næste store problem i landbruget

    rikkeE

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht og driftsøkonom Bo Mortensen er enige om, at fremtidens landmænd er nødt til at opstille forretningsmål for deres bedrifter.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Kælvningsalderen skal ned. Kvierne er for gamle, når de kælver og det øger niveauet for taberkøer, sagde kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Driftsøkonom Bo Mortensen forudser kanonkurrence, når mælkekvoten ophører om to år. – Det bliver survivel of the fittest, sagde han.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Taberkøer indtager staldende i stadig større antal.

    – Kvierne er blevet for gamle, når de kælver. Det øger niveauet for taberkøer, sagde Rikke Engelbrecht ved årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening.

    – Det er en god idé at få kælvningsalderen ned, og det gør man bedst ved at styrke kalvene og give dem den råmælk, de skal have, sagde hun og pointerede, at det stadig halter med at få optimeret opdrættet.

    – Det betyder, at de gamle kvierne kan få besvær med at kælve, er for fede, får følgesygdomme, har en lav reproduktion og leverer for lidt mælk, fastslog Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarede, at der ikke er problemer ved, at kælvningsalderen ligger omkring de 20-22 måneder.

    – Jo længere de ligger ned i alder, des finere går det faktisk, sagde hun.

    Og er der landmænd, der har problemer med at vurdere den rette alder/højde til kvierne, har kalveeksperten også råd for det;

    – Brug Idas brystmålshøjde, som retningslinje – så har I også noget, I kan sætte op på bagvæggen.

    Nul kvote giver konkurrence.

    Fri konkurrence og survivel of the fittest. Sådan lyder fremtiden for kvægbrugerne, når mælkekvoterne forsvinder om to år, forudsagde driftsøkonom i Vestjysk Landboforening; Bo Mortensen.

    – Er vi de stærkeste og gearet til sådant et marked, spurgte han og opfordrede landmændene til at holde fokus på tre hovedforretningsområder, der handler om salg af dyr, lave foder til køerne – og at skaffe udskiftningsdyr.

    – Det bliver vigtigere end nogensinde at opstille sine egne mål, pointerede Bo Mortensen å årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

     

Multidimensionel formidler