27 forskere og interessenter omkring bioenergi trodsede den vedvarende silende regn og stillede i prisvinder og landmand Knud Christensens pilemark ved Spjald.
Vestjysk Landboforening var vært ved det årlige temamøde for følgegruppen i BioM-pil, der har til formål at tilplante 1500 hektar pil omkring Ringkøbing og Nr. Nissum Fjorde.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
27 forskere og interessenter omkring bioenergi trodsede den vedvarende silende regn og stillede i prisvinder og landmand Knud Christensens pilemark ved Spjald.
Vestjysk Landboforening var vært ved det årlige temamøde for følgegruppen i BioM-pil, der har til formål at tilplante 1500 hektar pil omkring Ringkøbing og Nr. Nissum Fjorde.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Ankenævnet ligger i SKATs bygninger, bruger en sekretær fra SKAT og er så tæt forbundet med SKAT. Derfor tror jeg, at alt for mange af mine kolleger på forhånd opgiver i lignede sager, siger byrådspolitiker og landmand Aksel Gade fra Husby. Foto: Anita Corpas
Ankenævnet ligger i SKATs bygninger, bruger en sekretær fra SKAT og er så tæt forbundet med SKAT. Derfor tror jeg, at alt for mange af mine kolleger på forhånd opgiver i lignede sager, siger byrådspolitiker og landmand Aksel Gade fra Husby. Foto: Anita Corpas
Efter knapt tre års kamp for sin ret har byrådspolitiker og landmand fået medhold i Landsskatteretten om, at både kommune og vurderingsankenævn har krævet for høje jordskatter.
Vestjysk Landboforening har i samarbejde med landbrugets mest specialiseret skatterådgiver ført sagen, som kalder forløbet i ankenævnet for en uanstændig sagsbehandling. Sagen kommer til at danne præsedens for området.
Bragt i Lemvig Folkeblad, Dagbladet Holstebro, LandbrugsAvisen, Effektivt Landbrug
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening havde henlagt bestyrelsesmødet til hovedsædet i København, hvilket gav gruppen lejlighed til at møde landbrugets topchef; Michael Brockenhuus-Schack.
Bestyrelsen her fotograferet ved generalforsamlingen i marts 2010. Foto: Anita Corpas
Som noget helt nyt, havde bestyrelsen i Vestjysk Landboforening henlagt bestyrelsesmødet på Axelborg. Det gav lokalbestyrelsen mulighed for at møde landbrugets topchef og formanden for folketingets fødevareudvalg.
– Vi vil gerne være med til at styrke samarbejdet med hovedsædet, for det er vigtigt, at vi får gentaget de problemer, der fylder meget herude i vores bagland, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I København regnes alt udenfor Ballerup som udkantsdanmark, men Danmarks beskæftigelsesminister er træt af den snak. Ved besøget i vest omdøbte hun landsdelen til at hedde baglandet. For alle har brug for et godt bagland, fastslog ministeren.
Det var en meget veloplagt beskæftigelsesminister Inger støjberg fra Venstre, der gæstede det vestjyske landbrug. Foto: Anita Corpas
Hurtige motorveje tiltrækker erhverv, men i Vestjylland er der mere brug for en smidig lov, et prøveanlæg for biogas og hurtigere sagsbehandling på miljøgodkendelserne, pointerede formand for Vestjysk Landboforening.
Henover de næste to årtier vil landbrug og fødevareklyngen alene generere 40.000 arbejdspladser, pointerede Pejter Søndergaard, formand for SALA (th. for ministeren).
Fra venstre er det Inger Støjberg, Pejter Søndergaard, formand for SALA, Ove Møberg, formand for Arla, Iver Enevoldsen, Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og Søren Christiensen, formand for Vestjysk Landboforening.
40.000 stillinger venter i landbruget henover de næste årtier, pointerede formand for SALA, som havde inviteret landets beskæftigelsesminister ud i det værdifulde bagland.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Folketingsmedlemmer er på energi-tour i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I løbet af to dage får Folketingets Energipolitiske udvalg overblik over de energi-fyrtårne, der skal være med til at gøre kommunen selvforsynende med flere former for vedvarende energi inden udgangen af 2020.
På etapen hos Vestjysk Landboforening slog kommunens bioenergikoordinator det helt fast; Biogas er en vindersag for alle – men der skal hjælpekroner til.
Af Anita Corpas
Folketingets Energiudvalg med formand Jens Kirk (V) i spidsen er på todages energi-rundtour i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I den historiske mødesal hos Vestjysk Landboforening – der er fra 1913, bygget af landbrugets egen kreditforening og fra en tid, hvor der kun blev lånt penge ud til landbruget – redegjorde bioenergikoordinator Lars Byberg om kommunens fremtidige bio-visioner.
Og der er stadig penge i landbrug.
Dels er der penge i energipil, hvoraf Ringkøbing-Skjern allerede er størst og først med 500 hektar jord tilplantet med pil, dels med store mængder gylle.
Folketingets energiudvalg blev inviteret ind i den historiske mødesal hos Vestjysk Landboforening – der er fra 1913, bygget af landbrugets egen kreditforening og fra en tid, hvor der kun blev lånt penge ud til landbruget.
Men til trods for at Ringkøbing-Skjern har den største intensitet af dyreenheder i hele landet, så udnyttes gyllen ikke, hvilket slet ikke giver mening, eftersom pil og biogas har den allerstørste betydning for reduktion af CO2, forklarede Lars Byberg.
Masser af gylle venter
Biogas kan opfylde 20 procent af Ringkøbing-Skjern Kommunens samlede energibehov.
– Men gyllen er stort set ikke udnyttet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og er der noget vi har, så er det gylle, sagde Lars Byberg og tilføjede;
– Så lad bare naturgassen ligge i Nordsøen, så længe som muligt.
Han redegjorde for de mange fordele, der er ved at udnytte biomassen.
– Det er en vedvarende energi, der reducerer drivhuseffekten, åbner for nye indtægtsmuligheder for både landbrug og industri, og så indeholder biogassen også eksport potentiale.
– Endelig vil anvendelse af gylle også bygge bro mellem land og by. Det giver et lokalt tilhørsforhold, når borgerne oplever, at det der giver strøm i husene kommer fra landbruget, påpegede Lars Byberg.
Biogas er en vindersag for alle
Planen er, at 80 procent af den husdyrgødning, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune, skal anvendes til biogas i decentrale biogasanlæg og eventuelt i det centrale anlæg mejerigiganten Arla gerne vil stå for.
Det betyder, at den vestjyske storkommune om senest 10 år vil være i stand til at producere 100 mio. kubikmeter biogas, hvilket vil erstatte brugen af 100.000 ton olie.
Imidlertid kræver projektet stor politisk vilje – og fødselshjælp til at skaffe 1,3 mia. anlægskroner for at producere så meget biogas.
Derudover skal politikerne justere varmeforsyningsloven og sikre, at planloven ikke spænder ben for at de centrale anlæg kan bygges ud, sagde Lars Byberg og pointerede, at der mangler startkapitel.
– Projektet med biogas falder formentlig mellem to stole, når der skal søges midler gennem de sædvanlige kasser. Derfor er der brug for kontant fødselshjælp, sagde han og opfordrede;
– Hæv el-afregningen – for at få det her projekt ud over rampen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Selvom ministeriet piller i formuleringen af de otte forudsætninger for en kommende nationalpark, kommer der ingen restriktioner på landbrugsdrift i forbindelse med nationalparken, fastslog miljøminister Karen Ellemann efter møde med bestyrelsen i Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas
”Der kommer ikke restriktioner på landbruget i forbindelse med en kommende nationalpark i Skjern Å. Det skal være muligt at fastholde landbruget”.
Så klart imødegik miljøminister Karen Ellemann landbrugets bekymring for en fremtidig landbrugsdrift i en kommende nationalpark.
Karen Ellemann var i landsdelen i anledning af sommermøde i det vestjyske Venstre, og partikollegaen Espen Lunde-Larsen havde arrangeret møde med landbruget til en snak om nationalpark, grøn vækst og Natura 2000.
Ministeren fik at se, at natur og landbrug kan gå hånd i hånd hos storproducent Alex Ostersen i Borris med en årlig produktion på 65.000 svin.
Virksomheden beskæftiger 15 mand og dyrker 1000 hektar, hvoraf cirka en tredjedel af jorden vil ligge i den kommende nationalpark.
Spørgsmålet om de otte linjer
Inden mødet blev lukket for pressen gav landmand Alex Ostersen kontant udtryk for sin – og kollegers stærke bekymring for, at miljøministeriet piller i de otte forudsætninger som 250 lokale beboer i en samlegruppe ellers blev enige om i 2005.
– Et arbejdsresultat, som jeg er stolt over. Men Ordene bliver nu udskiftet med andre ord og får andre betydninger. Hvad betyder det? Er politikerne ikke enige i vores opfattelse, spurgte Alex Ostersen.
Rent juristeri
Efter det lukkede møde kunne miljøminister Karen Ellemann ikke direkte redegøre for årsagen til, at forudsætningerne skal skrives om – men kaldte det for ”juridiske spidsfindigheder”.
Imidlertid tog miljøministeren landbrugets bekymring til sig.
– Landbruget er bekymret – og det er bestemt en udfordring, når man gerne vil være ekspanderende som landbrug. Det er vigtigt, at der lyttes til bekymringerne.
– Men der kommer ikke restriktioner på landbruget som følge af landbrugsdriften i Nationalparken, fastslog Karen Ellemann gentagende overfor vjl.dk.
Et udkast til en bekendtgørelse for den kommende nationalpark ventes sidst i august.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Der var en opløftet stemning blandt bestyrelsen i landboforeningen efter mødet med miljøminister Karen Ellemann, som blev opfattet som meget ”lydhør og forstående”.
Landboformandens forslag om to frem for tre zoner i en kommende nationalpark kommer med hjem til overvejelse ved ministerbordet.
– Der er vigtigt at møde landbruget ansigt til ansigt, og jeg fik input med hjem i dag, sagde miljøminister Karen Ellemann efter det uformelle møde med det vestjyske landbrug i Borris.
Selv var bestyrelsen i Vestjysk Landboforening umiddelbart begejstret for den nye miljøminister.
Af Anita Corpas
– Det er vigtigt at møde landbruget ansigt til ansigt, pointerede miljøminister Karen Ellemann ovenpå sit uformelle møde med bestyrelsen i Vestjysk Landboforening hos svineproducent Alex Ostersen i Borris.
– Og jeg fik gode input med hjem i dag. Blandt andet om inddeling af zonerne i nationalparken, tilføjede miljøministeren og refererede til landboformand Søren Christensens forslag om, at inddele den kommende nationalpark i to frem for tre zoner.
Forslaget indebærer, at den kommende nationalpark i stedet inddeles i en statslig zone og en zone for resten. Formålet er at give alle ens indflydelse på naturområder – og give landbruget lige vilkår i nationalparkområdet.
– En sådan opdeling kunne fortone uroen om, hvorvidt vilkårene for produktion er ens, pointerede Søren Christensen.
I det nuværende oplæg er nationalparken delt ind tre zoner – med en zone for henholdsvis Natura 2000, kultur og natur.
Positiv bestyrelse
Også forslag om at genanvende vandet fra afvandingsanlæg til markvanding frem for at pumpe det ud i åer blev overbragt miljøministeren ved mødet.
– Vi er glade for at bidrage med gode forslag frem for kritik, understregede Søren Christensen.
Mens mindet om den forrige miljøminister kan bringe det vestjyske landmandsblod i kog, var stemningen anderledes opløftet blandt bestyrelsesmedlemmerne i landboforeningen efter møde med den nuværende miljøminister.
Karen Ellemann blev opfattet som meget ”lydhør og forstående”.
Vestjyske landmænd svinger sjældent ikke om sig med vilde superlativer – imidlertid blev der nikket kraftigt, da næstformand Niels Chr. Poulsen tørt konstaterede;
– Miljøministeren gjorde et meget positivt indtryk.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vi mangler bare, at der landmænd nok til at levere gyllen, siger Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogasanlæg i Vestjylland.
Foto: Anita Corpas.
Arla er ved at finde midler til et nyt biogasanlæg i Nr. Vium – hvis altså vestjysk landmænd er klar til at levere tilstrækkeligt med gylle.
– Arla skal bruge 25 millioner kubikmeter gas, så vi håber på at finde op imod 150 leverandører af gylle, majs eller valle-restprodukter, pointerer Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas.
Vestjysk Landboforening etablerer derfor nu en leverandørforening for de landmænd, der vil være med.
Af Anita Corpas
Mejerigiganten ARLA FOODS står gerne for byggeriet af et biogasanlæg i Nr. Vium – hvis vestjysk landmænd er klar til at levere den nødvendige mængde gylle, der skal til, for at drive anlægget.
For er landmændene klar – så er Arla klar til at samle en investorskare, som kan bestå af biomasseleverandører, udstyrsleverandører, finansielle institutioner og Arla selv.
– Arla er kommet med et forslag til, hvordan et centralt anlæg kan køre. Kogebogen er lavet. Nu mangler vi bare, at der landmænd nok til at levere gyllen, siger Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogasanlæg i Vestjylland.
Fordel for landmænd
Han er meget begejstret for forslaget, eftersom Arla tilbyder at aftage samme mængde gylle året rundt, i modsætning til for eksempel fjernvarmeværker, der har et mindre behov i sommerhalvåret.
– Arla har et stort og stabilt behov hele året. Det er en fordel for landmændene, påpeger Ole Kjær.
Han pointerer, at Arla foruden gylle også er interesseret i aftage majs eller restprodukter fra blandt andet fremstilling af mælkepulver.
Ny leverandørforening
Landmandsgruppen i Vestjysk Landboforening søger interesserede kolleger, der vil levere til biomasseanlægget, og produktionen af 25 millioner kubikmeter gas, kræver cirka 150 leverandører – alt afhængig af produkt, gyllekvalitet og dyreenheder, formoder Ole Kjær.
– Vi indkalder snart til et møde med henblik på at få etableret en leverandørforening for de landmænd, der vil være med, pointerer han.
Brug for meget gas
Arlas interesse i at bygge et anlæg, hænger kontant sammen med, at virksomheden i Nr. Vium og Videbæk fremstiller valle og mælkepulver, der skal tørres.
Det er en proces, der kræver en enorm mængde energi, der i dag er baseret på naturgas, hvilket er belagt med CO2 kvote. Det er biogas ikke, oplyser projektleder for biogasinitiativet i Arla, Kristian Eriknauer.
– Nu er vi tæt på at vide, hvad et biogasanlæg i den størrelse konkret kommer til at koste, og vi står foran at kunne levere færdigt design og materiale til investorerne.
– Vi mangler blot at sandsynliggøre et solidt biomassegrundlag, pointerer han og tilføjer, at initiativet falder godt sammen med Arlas klimastrategi om at reducere belastningen med 25 procent CO2.
– Derfor opstod ideen om at bygge et stort central anlæg og udnytte biogassen, påpeger Kristian Eriknauer.
Yderligere oplysninger
Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas i Vestjysk Landboforening, telefon 4059 6017
Kristian Eriknauer, projektleder for biogasinitiativet i Arla, telefon 8938 1005
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kalveekspert Rikke Engelbrecht delte ud af både vestjysk balloner og amerikanske beregninger.
Foto: Anita Corpas
[nggallery id=21]
Allerede inden frokost var rådgiverne i Vestjysk Landforening ømme i fingrene af at binde ballonsnore.
Vestjysk balloner var på åbningsdagen af Landsskuet i Herning som sædvanligt et hit blandt skuets yngste gæster.
Også landboforeningens top-tilbud om at beregne profitten på investeringen af et pasteuriseringsanlæg trak landmændene forbi standen i Hal Q.
Af Anita Corpas
36 måneder vil det tage for bedriften i Spjald med 140 køer at tjene inventeringen på cirka 42.000 kroner til et pasteuriseringsanlæg ind igen.
– Det er godt nok sjældent at en investering i landbruget er tjent så hurtigt ind igen, sagde en forbavset fodermester Tina Madsen fra Spjald.
Og beregningsresultatet overraskede flere landmænd, der benyttede sig af Vestjysk Landboforenings Landsskue-tilbud om at få en fiktiv investering på et pasteuriseringsanlæg beregnet.
Det er kalveekspert Rikke Engelbrecht, som gennem sine amerikanske forbindelser har adgang til særlige beregninger, der præcist angiver, hvorvidt det kan betale sig for en mælkeproducent at få et pasteuriseringsanlæg.
Bedre kalvesundhed
Et pasteuriseringsanlæg forebygger ikke bare sygdom. Det vil også lette arbejdet for eventuelle landbrugsvikarer, mener Tina Madsen.
– Det er næsten altid omkring hygiejnen, at problemerne opstår ved fremmed hjælp i kostalden. Det kunne lette arbejdet meget med et pasteuriseringsanlæg, pointerer Tina Madsen.
Også kvægøkolog Erik Andersen fra Lyhne fik prøvet sine bedriftstal af i landboforeningens stand.
Han har 75 økologiske køer, og kunne på bare otte måneder tjene investeringen hjem.
Imidlertid er mælkepulver reelt for dyrt at anvende i en økologisk besætning, derfor regulerede Rikke Engelbrecht beregningen for tankmælk, og resultatet gav landmanden profit efter cirka 3,5 år.
– Det kunne jeg godt tænke at overveje, sagde Erik Andersen og forklarede, at han netop har deltaget i landboforeningens kalvekursus, der har fokus på at sætte krudt i kalvene fra fødslen.
– Jeg giver kalvene en højere kraftfoderkvalitet, og umiddelbart virker det som om, at kalvene bliver fiskere og vokser mere, pointerer han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
