PRESSE

web tekst foto og nyheder

Der var noget nær trafikkaos i Ølstrup ved den nye stald på “Damgaard” fredag aften.

© Fotos: Anita Corpas.

www.vjl.dk

3000 kolleger, leverandører, håndværkere og interesserede fra land og by slog fredag vejen forbi et af Vestjyllands allerstørste staldbyggerier og fineste mønsterbrug til en samlet sum af cirka 45 mio. kroner.

Og det var et fuldkommet overvældet landmandspar, Birgit Stokholm og Mogens Pedersen, der i Ølstrup tog imod de mange besøgende. 

Også de 500 jersey køer tog al virakken med ophøjet ro.

Af Anita Corpas

Bare der kommer et par hundrede, sagde landmandsparret Birgit Stokholm og Mogens Pedersen til hinanden forud for Åben Stald arrangementet fredag, hvor det nye staldbyggeri omsider skulle vises frem.

Imidlertid kom der over 3000 besøgende, og det var et fuldkomment overvældet landmandspar, der tog imod de mange kolleger, leverandører, håndværkere og interesserede fra land og by hele fredagen, hvor store dele af Vestjylland slog vejen forbi den nye malkestald.

– Jeg var her også, da Mogens Pedersen byggede sin forrige stald i 1991, sagde landmandskollega, Chresten Nygaard fra Staby.

Dengang var Mogens Pedersen også én af de første med det sidste.

Denne gang er stalden et af Vestjyllands allerstørste malkestalde på cirka 6000 kvadratmeter med plads til otte malkerobotter og med tiden også 600 jersey-køer.

Byggeriet løber op i en samlet sum af cirka 45 millioner kroner for jord, kvote, besætning og nuværende syv malkerobotter.

Mange af de besøgende udtrykte stor begejstring over at se så flot et mønsterbrug.

Rolige køer trods virak

De 500 jersey køer har kun været i stalden i godt syv måneder, og tog helt overraskende det store opbud med ophøjet ro.

De mange besøgende trak imidlertid køerne til foderbordet i længere tid en sædvanligt.

– Køerne har været mere aktive og har stået ved foderbordet i længere tid end de plejer, sagde Mogens Pedersen efterfølgende.

Han måtte derfor rundt med fodervognen sent fredag aften.

– Men jeg er meget forbavset over, at køerne har været så rolige, for de er naturligvis ikke vant til uro i stalden, tilføjede han.

I kælvningsafdelingen blev der om eftermiddagen født en lille jerseykalv og et blik på mælketanken afslørende, at køerne har ydet samme mængde, som de plejer.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE

web tekst foto og nyheder

Pelsdyravlerne skal inden udgangen af i år opfylde nye krav til burstørrelse.

© Foto: Anita Corpas

www.vjl.dk

Vestjysk Landboforening etablerer som den første landboforening i landet rådgiverteam til pelsdyravlerne.

Nye krav til burstørrelse og øget fokus på branchen skaber stadig større behov for specialiseret rådgivning, siger natur- og miljørådgiver i Vestjysk Landboforening.

Af Anita Corpas

Som den første landboforening i landet etablerer Vestjysk Landboforening nu rådgiverteam for mink.

Det er den stigende efterspørgsel på specialiseret rådgivning på minkområdet, der får landboforeningen til at målrette et rådgiverteam mod minkavlerne på linje med teams for de øvrige produktionsgrene i landbruget, fortæller Rikke Ilsøe Morgensen, natur- og miljørådgiver i Vestjysk Landboforening.

– Hidtil har avlerne ikke fagmæssigt set sig selv landmænd. Men nu mærker de samme store behov for specialiseret rådgivning omkring miljø, planteavl og økonomi som landmændene, pointerer Rikke Ilsøe Mogensen.

Ligeledes har den øgede fokus på mink fra både medier og myndigheder, fået avlerne til at hente rådgivning i større omfang.

– Efterårets tv-udsendelse om mink har givet en hel del uanmeldte kontrolbesøg på farmene. Så avlerne ønsker i højere grad at få styr på forholdene derude, siger hun.

Nye lovkrav på vej

Imidlertid sætter nye krav om størrelsen på bure yderligere pres på miljøafdelingen i Vestjysk Landboforening.

Inden udgangen af i år skal avlerne have imødekommet de nye krav.

– Det betyder, at avlerne skal have bygget til minkhallerne eller reduceret i dyreholdet, inden det nye hold hvalpe skal fjernes fra tæverne, påpeger Rikke Ilsøe Mogensen.

Vestjysk Landboforening servicerer cirka 100 minkavlere, og allerede nu er 40 ansøgninger om miljøgodkendelse under udarbejdelse.

Yderligere oplysninger:

Rikke Ilsøe Mogtensen, natur- og miljørådgiver, telefon 9681 4223

Tove Holm Vistedsen, planterådgiver, telefon 5137 7613

Jørgen Bertelsen, revisor, telefon 9681 4261

Knud Kokholm Christensen, driftsøkonom, telefon 9681 4253

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE

web tekst foto og nyheder

Udnyttelse af grønmasse giver desuden anledning til pleje af tilgroede

arealer, hvilket giver plejet natur og en øgetbiodiversitet.

Foto: Anita Corpas

www.vjl.dk

Vestjyske landmænd har flere forslag til at reducere kvælstof i Ringkøbing Fjord. Udnyttelse af grønmasse er bare et af dem – og det bakkes tillige op af videnskaben.

Et initiativ med grønmasse bør så slette kravet om efterafgrøde, som hindrer mange landmænd i at så vindersæd, pointerer landboformand Søren Christensen.

Af Anita Corpas

Landmændene i Vestjylland har som resultat af regerings udspil om Grøn Vækst fået en bunden opgave med at reducere udledning af kvælstof til Ringkøbing Fjord.

– Det ansvar påtager vi os, men vi har alternative forslag til, hvordan det lader sig gøre, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Han forklarer, at landmændene længe har peget på muligheden for at udnytte grønmasse frem for afgræsning.

– Det er et virkemiddel, der slet ikke har været overvejet forud, påpeger han.

Videnskab bakker op

Forlaget om at udnytte grønmassen bakkes umiddelbart op af undersøgelser, der viser, at der fjernes 10 gange så meget kvælstof ved at slå græsset frem for at lade dyrene græsse arealerne af.

– Videncentret for Landbrug bekræfter overfor Vestjysk Landboforening, at tiltaget med ”slet i stedet for afgræsning kan reducere udvaskningen betydeligt – og ifølge virkemiddelrapporten med op til 70 procent”, siger Søren Christensen.

– Med den viden vi har i dag, kan der altså fjernes en langt større mængde kvælstof ved at høste græsset.

– Det bør derfor have indflydelse på kravet om efterafgrøde, som hindrer mange landmænd i at så vindersæd. Og det er dyrt, pointerer formanden.

Han noterer sig i øvrigt, at vandoplandsstyregruppen i Ringkøbing-Skjern Kommune umiddelbart er enige om at ”bevare et fokus på valgfrie virkemidler” i forhold til at reducere kvælstof i fjorden.

Andre virkemidler

Vestjysk Landboforening har længe arbejdet hårdt på at få det gjort muligt at udnytte alternative virkemidler, påpeger Tove Urup Bygberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.

– Vi synes, at fjernelse af grønmasse fra ekstensive arealer er et helt overset virkemiddel.

– For eksempel er det også en mulighed at brænde hø af i pilleform eller udnytte grønmassen i biogasanlæg, siger Tove Urup Byberg.

Udnyttelse af grønmasse giver desuden anledning til pleje af tilgroede arealer, hvilket giver plejet natur og en øget biodiversitet.

Yderligere oplysninger:

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 3063 5864

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE

web tekst foto og nyheder

 Det nye værktøj er baseret på friske tal fra branchen – heriblandt mejeriet og slagteriet, men sammensat giver det landmanden et hurtigt overblik over udviklingen i produktionen.

Foto: Anita Corpas

www.vjl.dk

Nyt overvågningstilbud skal give landmændene nattero. Med månedlige overskuelige grafer, får landmanden hurtigt overblik om det går op eller ned på bedriften.

– Det kan være for sent først at justere ind ved en tremåneders budgetkontrol, pointerer kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening.

Af Anita Corpas

Vestjysk Landboforening tilbyder nu landmændene lidt nattetro ved at indføre en månedlig overvågning af produktionen.

Det nye værktøj er baseret på friske tal fra branchen – heriblandt mejeriet og slagteriet, men sammensat giver det landmanden et hurtigt overblik over udviklingen i produktionen, fortæller kvægrådgiver Anja Guldbjerg i Vestjysk Landboforening.

– Flere steder er der et stigende behov for at følge produktionen stadig mere tæt. Derfor har vi udviklet et sæt overvågningsgrafer, der nemt giver landmanden overblik og informationer på de områder, han ønsker, siger Anja Guldbjerg.

Der kan være behov for faktuelt og hyppige viden om blandt andet mælk-, fedt- og proteintal, foder, eller antallet af køer, kælvninger og syge dyr, forklarer kvægrådgiveren.

Overblik til banken

Anja Guldbjerg peger desuden på, at værktøjet ud over at optimere produktionen i kvægstalden kan have værdi i forholdet til pengeinstitutterne.

– Mange landmænd oplever krav fra bankerne om at aflevere budgetter – men nu stilles der også krav om uddybende informationer om produktionen.

– Med en overvågning kan landmanden dokumentere sin indsats på bedriften og samtidig selv have fingeren på pulsen om, hvorvidt det går op eller ned, siger hun og fastslår;

– Det kan være for sent at gøre nye tiltag i produktionen, hvis de dårlige resultater i produktionen først bliver synlige ved et tremåneders budget kontrol.

Yderligere oplysninger:

Anja Guldbjerg, kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 4094 9552

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE

web tekst foto og nyheder

Produktion af biogas skal ud over at gøre os uafhængige af olien, også gerne blive en forretning for landbruget, fastslår Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

© Foto: Anita Corpas

www.vjl.dk

Det er en enig landbo-bestyrelse, der på sit seneste møde har valgt at skyde 125.000 kroner i den kommunale vision om alternativ energi.

Af Anita Corpas

De vestjyske landmænd står klar – når aktieselskabet for Bioenergi Vest A/S efter al sandsynlighed allerede i år bliver en realitet.

En enig bestyrelse i Vestjysk Landboforening vedtog på sit seneste møde at skyde de nødvendige 125.000 kroner i det nye selskab for bioenergi.

– Landbruget ser bio-tiltaget som en fælles gevinst for både by og land, hvor produktion af biogas gør det muligt at bevare et landbrugserhverv og samtidig åbner for en produktionsniche, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Nye biogasanlæg

Han forklarer, at det er planen, at 80 procent af den husdyrgødning, der er i kommunen, som udgangspunkt fremover skal anvendes til biogas i 40-60 nyopførte biogasanlæg strategisk placeret i kommunen.

Det betyder, at den vestjysk storkommune om senest 10 år vil være i stand til at producere 100 millioner kubikmeter biogas, hvilket vil erstatte brugen af 100.000 ton olie.

– Biogas-projektet er en del af landbrugets overlevelse i det vestjysk, og vi støtter kommunes høje ambitioner om at være selvforsynende med alternativ energi.

– Men produktion af biogas skal ud over at gøre os uafhængige af olien, også gerne blive en forretning for landbruget, fastslår Søren Christensen. Han peger blandt andet på, at vestjysk landmænd allerede er godt foran i bestræbelserne med at producere vedvarende alternativ energi.

– Allerede i år bliver der tilplantet 500 hektar med energi-pil til brug som alternativ brændsel, siger han.

Aktiekapital i det nye selskab er på 500.000 kroner, hvoraf kommune støtter med halvdelen, mens resten fordeles mellem landbruget og erhvervsrådet.

Det ventes umiddelbart kun at være en formalitet, når erhvervsrådet på et senere møde skal beslutte at stille med resterende beløb.

Yderligere Oplysninger

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE

web tekst foto og nyheder

Det er billigt at låne penge, og det er mange år siden, at byggepriserne har været så lave. Det har sat nyt skub i byggelysten på landet, siger Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik om baggrunden for byggeboom i stuehuset på landet.

© Foto: Anita Corpas

Efter et årti hvor det økonomiske overskud i landbruget er gået til nye produktionsanlæg, vender landmændene nu fokus mod stuehuset.

Alene i Vestjysk Landboforening er seks landbofamilier gået ind i forskellige byggefaser med nyt stuehus.

Landmændene ønsker at blive gamle i nyt, og så er både renten og byggeudgifterne historisk lave, forklarer arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik, om baggrunden for det store byggeboom i stuehuse på landet.

Af Anita Corpas

Det er billigt at låne penge, og det er mange år siden, at byggepriserne har været så lave. Det har sat nyt skub i byggelysten på landet.

Men til forskel fra de sidste mange år, hvor de store investeringer er gået til nye produktionsbygninger, så vender landmændene nu interessen mod stuehuset.

Alene i dette forår er seks landbofamilier gået ind i forskellige byggefaser med Byggeri og Teknik I/S, der blandt andet er en del af Vestjysk Landboforening.

– Mange landmænd står i en situation, hvor de skal overveje fremtiden. Lige nu er byggepriserne gode – og for de der kan låne, så er renten historisk lav. Det har sat godt gang i byggeriet på landet, siger Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik.

Bliver gamle i nyt

I Staby i Vestjylland er landmandsparret Karen og Christen Nygaard i begyndelsen af 50’ene – og det oprindelige stuehus er fra 1888.

De har truffet beslutning om fremtiden.

– Vi har planer om at drosle ned om nogle år, og så bliver vi herude, når vi bliver gamle. Hvis vi skal have glæde af et nyt stuehus, så skal det være nu, pointerer Christen Nygaard.

Parret er selv bygherrer på opførslen af det 270 kvadratmeter nye moderne stuehus med jordvarme og i to plan til en samlet sum af 4,5 millioner kroner.

Forinden har de fået udført alt udbudsmateriale og tekniske byggeritegninger hos Byggeri og Teknik I/S, for det er især vigtigt med et præcist byggemateriale.

– Mange fejl og mangler kan undgås i byggefasen, hvis ønsker og krav er defineret klart fra starten. Det giver også de mest præcise tilbud fra håndværkerne, understreger bygningsrådgiveren.

Typisk på landet

Den generelle byggestil på landet er gerne klassisk med udhæng eller gesims og stik over vinduerne foruden en vestjyske forkærlighed til hvalpede gavle og sorte glaserede tegl.

Men landbofamilierne stiller også krav om store praktiske bryggers med plads til blandt andet staldtøj, og ikke mindst velindrettede køkkener med viktualierum, forklarer Anna Grethe Pinholt Aggerholm, der har assisteret landbobyggerier de seneste ti år.

Læs også: Landmand bygger nyt stuehus til 4,5 millioner

Yderligere oplysninger:

Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik, Vestjysk Landboforening, telefon 2011 7914

Landmand Christen Nygaard, Staby telefon 9749 2550 /2049 2550

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE

web tekst foto og nyheder

Landmand Christen Nygaard fra Staby og hustru, Karen er selv bygherrre på deres byggeri af stuehus til 4,5 millioner kroner.

© Fotos: Anita Corpas

Landmandspar fra Staby har taget stilling til fremtiden og er gået med i det byggeboom af stuehuse på landet som blandt Vestjysk Landboforening oplever lige nu.

Vi bliver, hvor vi er, drosler ned om nogle år og får glæde af det nye stuehus, siger Christen Nygaard.

Af Anita Corpas

I Staby i Vestjylland bygger landmandsparret Karen og Christen Nygaard nyt moderne stuehus med jordvarme på 270 kvadratmeter i grundplan til en samlet sum af 4,5 millioner kroner.

– Vi har talt om det byggeri i over 10 år, og skal vi have glæde af et nyt stuehus, så skal det være nu, pointerer Christen Nygaard.

Han havde dog håbet, at det havde været penge nok i landbruget til, at de forinden havde kunnet spare pengene sammen til byggeriet.

I stedet har de lånt i kreditforeningen uden problemer.

Drosler ned om nogle år

Parret driver en mindre malkeproduktion med 80 køer og en kødkvægsproduktion på 120 chavoulais ammekøer foruden 99 hektar og 33 hobbyfår.

De er begge i begyndelsen af 50’ene – og er altså midt i den del af livet, hvor mange tager stilling til den tredje alder.

Gården købte de i fri handel i 1984. Men frem for at modernisere produktionsanlægget, som man vel i dag godt kan kalde for lidt af et særsyn – en 23 år gammel bindestald – har de valgt at gå med i det byggeboom af stuehuse blandt landmænd, som blandt andet Vestjysk Landboforening oplever lige nu.

– Vi har planer om at drosle ned om nogle år, og så bliver vi herude, når vi bliver gamle, fastslår de samstemmende.

Det nye stuehus bliver i to etager på 270 m2 i grundplan.

Som noget særligt kommer der madelevator fra husets køkken til den nye jagtstue ovenpå.

i kan klare os med den produktion, vi har, og vi overvejer ikke at modernisere stalden, for vi kommer aldrig til at løbe så hurtigt som en sådan investering ville kræve, fastslår Christen Nygaard.

Bygherrer med byggestøtte

Familien Nygaard er selv bygherrer på byggeprojektet – dog med solid byggestøtte fra Byggeri og Teknik I/S, der blandt andet er en del af Vestjysk Landboforening.

– Det giver det mest præcise byggeri, hvis håndværkerne får udførlige byggebeskrivelser om bygherrens krav og ønsker, understreger Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik, der forud for byggeriet har udarbejdet udbudsmaterialet og alle de tekniske byggetegninger.

Hun forklarer, at den store interesse for byggeri af stuehus på landet lige nu blandt andet skyldes tidens historiske lave rente og favorable byggeomkostninger.

– I et byggeri som familien Nygaard taler vi om en kvadratmeterpris på lige under 9.000 kroner. Det betyder, at byggepriserne er langt under niveauet end for blot nogle år siden, pointerer Anna Grethe Pinholt Aggerholm, som har over 10 års erfaring med landbrugsbyggeri.

Jagstue og madelevator

Det nye stuehus hos famlien Nygaard bliver i to plan med dobbelt garage, jordvarme og fuldt udnyttet overetage opført i antikrøde mursten med hvalmede gavle og sorte glaserede tegl.

Der kommer stik over vinduespartierne, der giver et storslået udsyn over marker og naturen mod tre sider.

Byggeriet ventes fuldendt 1. december, og Christen Nygaard glæder sig meget til at indtage den nye jagtstue på førstesalen, der er indrettet med madelevator direkte fra husets køkken.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk