Kategori: Landbrug

Royalt smæk for skillingen
WEB-NYHEDER
Vestjysk Landboforening
Danmarks Kalvedronning tog gummihandskerne af på årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening. Fotos: Anita Corpas

Danmarks kalvedronning tog gummihandskerne af på årets faglige dag: Hold op med at gøre det som i bedstefars tid. Vær omstillingsparat. Ændre jeres adfærd. Pengene er derude, de skal bare hentes hjem, dundrede det fra scenen.
[nggallery id=14]
Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Barske billeder af døde kalve og uhygiejniske mælkebeholdere flød over lærredet, da Danmarks kalvedronning nok engang svang sit budskab om, at nyfødte kalve er mælkeproducenternes næstestørste indtjeningsmulighed på bedriften.

Mange har hørt budskabet før – og mange er begyndt at ændre syn på at sikre kalvene en rigtig god start.

– I kan halvere jeres dødelighed i besætningen. Alle kan, fastslog Rikke Engelbrecht, som frygtløst svang om sig med enorme indtjeningssummer.

Danmarks Kalvedronning uden gummi-handsker:
Pengene er derude, de skal bare hentes hjem.

Hun slog et velanrettet slag for, at alle gik hjem og brugte FutureCals – programmet der viser det faktuelle tab i opdrættet på bedriften.

– I er allerede vilde med det – og det er godt, for det betyder, at vi kan lave noget målrettet – og I kan få en bedre økonomi.

– FutureCals er videnskabeligt dokumenteret. De tal I ser, er ikke nogen, vi bare har fundet på.

– Når I ser tallet, så er det det rigtige tal. Sådan er det bare, fastslog Rikke Engelbrecht og fortalte, at der gennemsnitligt er cirka 300.000 kroner at hente på opdrætsdelen på en bedrift.
Kalvemors hårdhændede ærlighed blev dog umiddelbart modtaget med oprejst pande af de seje mælke-producenter.
– Hold op med at gøre det som i bedstefars tid. Vær omstillingsparat. Ændre jeres adfærd. Pengene er derude, de skal bare hentes hjem, dundrede det fra kalveekspert Rikke Engelbrecht.

Ingen sure miner
Kalvemors hårdhændede ærlighed blev dog umiddelbart modtaget med oprejst pande af de seje mælkeproducenter.

– Jo, det er ret provokerende, men vi kender Rikke godt, sagde landmand Tine Øxenberg fra Opsund.

– Vi har set effekten af hendes arbejde – og man skal have det at vide for at ændre adfærd, tilføjede landmandsgemalen, Jan Mogensen.

FutureCals hitter
Landmand Henning Bjerregaard fra Stauning har ikke tidligere haft kontakt til kalverådgiveren – alligevel tog han ikke hendes opsang fortrydeligt op.

Henning Bjerregaard fra Stauning kan hente 225.000 kroner mere på sit opdræt, hvis han ændrer adfærd i stalden.

– Jeg har prøvet, det-der FutureCals. Resultatet viste et tab på 250.000 kroner, så jeg tænkte straks, hvis bare jeg kan tjene det halve….

Henning Bjerregaard indførte omgående små justeringer med bedre foder og større omhyggelighed omkring råmælk, og resultatet slog omgående ud i færre sygdomme og bedre trivsel.
——————————————————————————–

Læs også: Finn Nørbygaard fik smilet frem i fugerne..
Entertainer og terapeut Finn Nørbygaard fortalte ærligt om sin egen krise på Faglig Dag i Vestjysk Landboforening.
Læs også: Fremtiden bliver en blandet oplevelse…
Landboforeningens ledende økonomer spår om fremtiden…
Læs også: Hvorfor gør I ikke som jeg?
Landmand fra djævleøen fortæller om massekælvninger…

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
14. marts 2010
Fremtiden bliver en blandet oplevelse for landbruget
WEB-NYHEDER
Vestjysk Landboforening
Fremtiden bliver da også en lidt blandet oplevelse for de forskellige grene af landbruget.
Fotos: Anita Corpas

[nggallery id=14]

Fremtiden bliver en blandet oplevelse for de forskellige grene af landbruget. Hold igen med investeringerne og husk bankfolk er sælgere – ikke nødvendigvis rådgivere, lød advarslen fra økonomerne.

Af Anita Corpas

Udvalgsformand for økonomi Hans Chr. Tylvad indprentede de tilstedeværende ved årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening – at huske på, at bankerne altid er den sikre vinder.

– Husk, at bankfolk er sælgere – og ikke nødvendigvis rådgivere. Det er der jo også ret grelle eksempler på, pointerede han.

Et stort lyspunkt er, at Danmark på mange områder ligger helt i toppen af Europa. For udbyttet af hvede ligger landet som nummer fire i EU.
Dæknings-bidraget per årso svinger stort og uens blandt landmands-kolleger.
Antallet af fravænnede grise per årso – og i mælkeydelse ligger Danmark foran alle andre.

– Ingen kan matche os, fastslog han.

Fremtiden bliver da også en lidt blandet oplevelse for de forskellige grene af landbruget.

Ledende driftsøkonom Carl Ingemann Slyk fra Vestjysk Landboforening gennemgik erhvervets gennemsnitlige økonomiske resultater for året i de forskellige produktionsgrene.

På området for søer afveg den forventede indtægt før skat med minus 600.000 kroner. Imidlertid er det positivt, at der kun har været en lille stigning i kapacitet omkostningerne.

Imidlertid svinger dækningsbidraget sig stort mellem 1100 til 4600 kroner per årso, mens forventningen til 2010 lyder på et DB på omkring tre millioner kroner, pointerede driftsøkonomen og opfordrede landmændene til at holde igen på investeringerne og undgå leasingaftaler.

– Det er nok nogen, der siger, det ikke er godt nok, men sådan bliver det, fastslog Carl Ingemann Slyk.

På slagtesvinsområdet har det dyre korn gjort rigtig avs i årsregnskab.

– Men det er super flot at have holdt kapacitetsomkostningerne neutrale i næsten to år, pointerede Slyk.
Forventningerne til dækningsbidrag i 2010 ventes uændret på omkring 1,4 mio. kroner, men med et minus på 195.000 kroner i indtægt før skat.

Til gengæld bliver der lidt til investering og afdrag på 364.000 kroner, hvilket giver en nogenlunde stabilitet, selvom det halter med indtjeningen, dømte vismanden.

Dækningsbidraget svinger til gengæld uhørt stort fra 22 til 91 øre per kilo energikorrigeret mælk (EKM) hos de konventionelle mælkeproducenter. Så her burde der været en del kroner for nogen at hente.

Håbet til det kommende år bliver, at indtægt før skat næsten kommer til at balanceremed et lille minus på 90.000 kroner og 310.000 kroner til investering og afdrag.

– Med lidt held – vil det være rigtig godt, hvis det kan lykkedes, fastslog Carl Ingemann Slyk.

Og så ser det ret opløftende ud for de økologisk mælkeproducenter som kan forvente en positiv indtjening på 300.000 kroner per bedrift i gennemsnit og lidt over en halv million kroner til investering og afskrivninger.

Likviditeten er næsten hjemme, hvis man holder investeringerne lidt i ro, lød den korte version af spådommen for 2010.
——————————————————————————–

Læs også: Finn Nørbygaard fik smilet frem i fugerne..
Entertainer og terapeut Finn Nørbygaard fortalte ærligt om sin egen krise på Faglig Dag i Vestjysk Landboforening.
Læs også: Royalt smæk for skillingen
Danmarks kalvedronning tager gummihandskerne af…
Læs også: Hvorfor gør I ikke som jeg?
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
11. marts 2010
Hvorfor gør I ikke som jeg
WEB-NYHEDER
Vestjysk Landboforening

Landmand Søren Madsen fra Næsteved er kendt som den eneste i landet med sæson-kælvninger.
Fotos: Anita Corpas

Måske det var en lidt halvhård bigballe at sluge, at en sjællænder skulle komme og fortælle jyderne noget. Men landmanden fra djævleøen er kendt som den eneste i landet med sæsonkælvninger.

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG Landmand Søren Madsen fra Næstved fortalte åbent om sine erfaringer gennem 10 år med at kælve, golde, afgræsse og insiminere alle sine 290 jersey køer i bestemte perioder.

Den New Zealandske model med sæsonkælvning giver kæmpe fordele – men har også svagheder.

Blandt andet er der stor fordel med for eksempel fodring.

– Jeg kan gøre det rationelt, og behandle alle køer ens, som var de én ko i besætningen, pointerede Søren Madsen.

Team Kvæg havde inviteret landmand Søren Madsen til at tale om sæson-kælvninger for at give ny inspiration til landmændene. Foto: Anita Corpas
Han pegede på, at systemet giver god udnyttelse af græs- og naturarealer. Ligesom det er nemt at være leder, og at der er stor overskuelighed i driften, hvor alle kender livets gang i kalenderen.

Større sårbarhed
Men går noget galt – så går det rigtig galt, påpegede han.

– I forbindelse med Bluetonque var jeg rigtig bange. For var der for eksempel bivirkninger ved vaccinen… tænk hvis alle køer kastede kalvene….det ville være fuldkommen katastrofalt for mig, pointerede Søren Madsen.

Systemet er heller ikke egnet til robotsystemer, og likviditetsbelastningen er større, ligesom udnyttelse af stor set alt maskingrej er dårlig store dele af året.

Imidlertid er der knaldgo branding i sæsonkælvninger, mener sjællænderen.

– Det er gode billeder i det. Alle elsker små kalve, sagde han og pegede på, at systemet går godt i tråd med det omliggende samfund.

– Det er et simpelt system, alle kan forstå. Det virker godt i forhold til naboer. Det er god natur- og imagepleje – og i fremtiden får vi brug for at skabe plads for os selv, understregede Søren Madsen.

Og en lidt kedelig effekt af at være alene om sin produktionsmetode er dog, at man ikke har nogen at sparre med. Så opfordringen lød;

– Hvorfor er I ikke flere, der gør som jeg…?

——————————————————————————–
Læs også: Finn Nørbygaard fik smilet frem i fugerne..
Entertainer og terapeut Finn Nørbygaard fortalte ærligt om sin egen krise på Faglig Dag i Vestjysk Landboforening.
Læs også: Royalt smæk for skillingen
Danmarks kalvedronning tager gummihandskerne af…
Læs også: Fremtiden bliver en blandet oplevelse…
Landboforeningens ledende økonomer spår om fremtiden…

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
10. marts 2010
Landbobestyrelse kritiske overfor at regeringen haster med vandplan
PRESSE
Formanden for Vestjysk Landboforening. © Foto: Anita Corpas

– Vi har derfor på flere møder opfodret kommunen i Ringkøbing-Skjern til i stedet at sikre rigtige virkemidler, frem for at gøre tiden altafgørende, siger Søren Christensen.
TEKST & FOTO til WEB
www.vjl.dk

Landbruget kan sagtens få en frist frem til 2027 til at realisere vand- og naturplaner.
Men i modsætning til EU kræver den danske regeringen alligevel, at de ambitiøse planer gennemføres på bare fem år.
Det er helt og aldeles urimeligt, siger formanden for Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas

Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening er kritiske overfor regeringens krav om, at landbruget gennemfører de nye vand- og naturplaner inden udgangen af 2015.

– Det er helt urealistisk. Landbruget står overfor store udfordringer, men det er bare ikke godt, at så ambitiøse planer skal presses igennem på så kort tid, siger Søren Christensen formand for Vestjysk Landboforening til vjl.dk.

Han og bestyrelsen mener ikke, at der er belæg for, at planerne lader sig gennemføre på så kort tid.

– Overalt i landet findes der allerede tiltag, der reducerer udledning af kvælstof men disse tiltag er overhovedet ikke medtaget i de nye planer, siger landboformanden ovenpå, at vand- og naturplaner nu er sendt i forhøring hos landets kommuner.

– Vi har derfor på flere møder opfordret kommunen i Ringkøbing-Skjern til i stedet at sikre rigtige virkemidler, frem for at gøre tiden altafgørende, siger Søren Christensen og peger på, at det ifølge EU-direktivet er helt legitimt med en frist til 2027 frem for fem år.

Lokale planer
Lokalt for Ringkøbing-Skjern Kommune dækker planen cirka 3477 kvadratkilometer henover ni kommuner og de samlede omkostninger for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram er opgjort til at koste 66 millioner kroner om året.

Baggrunden for vand- og naturplanerne er, at vandet i Danmark ifølge miljøministeriet stadig ikke lever op til EU’s overordnede mål til medlemslandende om, at alle vandområder har opnået mindst en “god tilstand”.

På landsplan er målet derfor at forbedre kvaliteten i 7300 kilometer danske vandløb, nedsætte udledning af kvælstof på 19.000 tons til danske fjorde og kystområder foruden at reducere udledning af fosfor med 210 tons i søer.

Løbende kontakt
Imidlertid er det bestyrelsens oplevelse, at planerne efterlader alt for mange spørgsmål frem for svar.

– Ingen aner, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Det er rivende urimeligt, fastslår Søren Christensen og tilføjer, at bestyrelsen fortsat mødes med Ringkøbing-Skjern Kommune i bestræbelser på at finde virkemidler, der gør planerne realisable.

Vandplan i offentlige forhøring hos hos Ringkøbing-Skjern Kommune:

Natura 2000 i offentlig forhøring hos Ringkøbing-Skjern Kommune:

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
8. marts 2010
Smag på en succes og få sparket gang i fåreproduktionen
PRESSE
Succesfuld sønderjysk fåreavler avler – som den eneste i Danmark – lam hele året rundt og ikke kun til påske.
En stabil levering og kvalitet er helt afgørende for en rentabel produktion, mener fåreavler Åse Svendsen.
På deltidslandmændenes årsmøde i Vestjysk Landboforening fortæller hun om vanskeligheder og løsninger bag god lammeproduktion.

Af Anita Corpas

Får, er et yndet dyr i besætningen hos mange deltidslandmænd, eftersom de er nemme og ikke så store dyr at have med at gøre.

Imidlertid er det svært at skaffe dansk lam på andre tider af året end påske – men i Sønderjylland har en avler systematiseret sin produktion, så hendes får som det eneste sted i landet læmmer fem gange om året.

Deltidsudvalget i Vestjysk Landboforening har inviteret fåreavler Åse Svendsen fra Sønderjylland til årsmøde hos deltidslandmændene for at fortælle om sin produktion af Nr. Hedelam.

– Og hun er vældig inspirerende at lytte til, siger Jens Bæk Jensen, medlem af udvalget for deltidslandmænd i Vestjysk Landboforening.

– Åse er dygtig til at fortælle om de mange vanskeligheder i fåreavlen, der er – men også om, hvordan man finder løsninger på problemerne, tilføjer han.

Lam fem gange om året
Alt for mange fåreavlere er ligeglade med kvaliteten og prisen, hvis produktionen ikke er så stor, mener den sønderjyske fåreavler.

– Det er synd, og det er med til at ødelægge forbrugerens opfattelse af dansk lam, siger Åse Svendsen, som efter amerikansk model har gjort det til en forretning stabilt at levere lam hele året i en ensartet kvalitet.

Det bliver til cirka 600 lam om året, hvoraf størstedelen ankommer i februar og i april, mens et mindre antal får læmmer i henholdsvis juli-september og december.

– Det er helt afgørende, hvis man vil afsætte sin produktion professionelt, at kvaliteten og leveringen er konstant, pointerer hun og tilføjer, at efterspørgslen på dansk lam er stødt stigende.

Åse Svendsen startede sin egen fåreavl med to flaskelam for 16 år siden på fødegården ved Skærbæk.

I dag har hun avlet sig frem til en besætning på 360 moderfår af en blanding mellem den franske malkefårrace; lacaune og den engelske kødrace; dorset, og håndterer i dag selv leverance af lam – lige fra produktion til afsætning.

– Lammeproduktion er ikke en guldgrube. Men gøres arbejdet ordentligt – og lægger man sin sjæl i det, kan lammeproduktion blive rentabelt, vurderer Åse Svendsen, der netop har måttet afregne moms, hvilket indikerer, at forretningen har givet større indtægter end udgifter.

Nr. Hedelam leverer hver måned lam til godt 30 faste kunder, heriblandt restauranter og supermarkeder over hele landet.

TID OG STED
Mandag den 15. marts 2010 kl. 19:30 på Vestjysk landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing.
Yderligere oplysninger:
Fåreavler Åse Svendsen, telefon 7475 7192 / 2393 1172
Jens Bæk Jensen, deltidsudvalgsmedlem Vestjysk Landboforening, 2032 2688

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
2. marts 2010
Til lykke med din krise – landbrugssnak, optimisme og nye metoder
PRESSE:
Vestjysk Landboforening byder på en farverig blanding af smil, smerte og smarte landbrugsmetoder til Faglig Dag i Videbæk.
En glad dag med snak om massekælvninger, fælles overlevelse – og om at få det godt med sin krise.

Af Anita Corpas
290 kælvninger henover ni uger lyder som et mareridt. Imidlertid er der én eneste landmand i Danmark, der har tilrettelagt sin produktion efter en New Zealandsk model og med sine massekælvninger ligger i top med ydelse og dækningsbidrag.
Sidste år lyttede godt 300 fremmødte landmænd til de to 49’er guldvinderes vej til sejr ved OL i Beijing. Foto: Anita Corpas.

På Faglig Dag i Vestjysk Landboforening fortæller landmand Søren Madsen fra Næstved om sine erfaringer gennem 10 år med at kælve, at golde køer, afgræsse og inseminere alle sine jersey køer i en bestemt periode – og om at resultatet giver positive tal i regnskabet.

Hul på tabu
Landboforeningen tager samme dag hul på et jysk tabu om fællesskaber.
Fremtiden i erhvervet kommer formentlig til at kræve langt mere samarbejde end landmænd generelt bryder sig om, eftersom de færreste kan li’ at vente på at få høstet eller sået.

Imidlertid går trenden mod professionelt drevne mark- og maskinfællesskaber, fordi det ganske enkelt betyder, at der er råd til større maskiner, bedre indkøbsaftaler på for eksempel gødning, såsæd og planteværn, og fordi fællesskabet om arbejdet i marken kan gøre tilværelsen på landet meget sjovere.

Landmand Jørn Thorøe-Nielsen med eget driftsfællesskab ved Vamdrup fortæller, hvordan en samarbejdsaftale kan se ud, om hvordan et sådant fællesskab kan frigøre kræfter til egne interesseområder – og ikke mindst om de betydelige økonomiske fordele.

Lykken ligger her
Endelig kommer entertainer og terapeut Finn Nørbygaard og fortæller, hvor lykken ligger. Han serverer på dagen et usædvanligt ærligt billede af sin egen både berømmelse og krise.

Finn Nørbygaard fortæller om det hårde arbejde med at kikke indad og stille sig selv de svære spørgsmål, og han fortæller om, hvordan det er, at være Danmarks sjove mand, der på toppen af sin succes ryger ud i en psykisk krise.
”Til lykke med din krise” er hans opskrift på at få livsappetitten tilbage – og er et vip med vognstangen til de landmænd, der måske er ved at miste det.

Tid og sted:
Tirsdag den 9. Marts 2010 kl. 9:30 – 15:15
i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk
Tilmelding:
Senest 26. februar til Grete Birgit Hansen, telefon 9681 4201 – gbh@vjl.dk <mailto:gbh@vjl.dk>

Yderligere oplysninger:
Ida Ringgaard, chef for Team Kvæg i Vestjysk Landboforening, telefon 4094 9550
Lars-Ejler Hansen, chef for planteavl i Vestjysk Landboforening, telefon 5137 7600

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
25. februar 2010
Overvældende rift om vestjysk kalvekursus
PRESSE:
Effekten af Vestjysk Landboforenings regnearksmodel FutureCals kræver nu kurser i kalvepleje.
De vestjyske landmænd er begejstrede for udsigten til uopdaget indtjening ved at pleje deres kalve omhyggeligt – og nu vil de lære, hvordan man gør.
Søgningen til de første fire kalvekurser er så massiv – at Vestjysk Landboforening allerede nu må love flere kurser til efteråret.

Af Anita Corpas

Nye staldrutiner kræver ny viden – og nu vil landmænd uddannes i indbringende kalvepleje.
Vestjysk Landboforening har i foråret på forsøgsbasis etableret fire kalvekurser med workshops og opfølgende staldbesøg over et halvt år med kalveekspert Rikke Engelbrecht.

Kalveekspert Rikke Engelbrecht. © Foto: Anita Corpas
Kalveekspert Rikke Engelbrecht lover flere kalvekurser til efteråret for at imødekomme efterspørgslen fra de vestjysk landmænd.

Det sker på baggrund af, at Vestjysk Landboforenings regnearksmodel; FutureCals har begejstret de vestjysk landmænd.
– FutureCals regneark tænder de vestjysk landmænd helt vildt. De siger, at hvis de kan tjene det halve af, hvad beregningen viser, så vil de være tilfredse – og det lover jeg, at de kan, siger Rikke Engelbrecht til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; www.vjl.dk

Og søgningen til de første fire kurser har været ekstrem stor, fortæller hun.
– I løbet af få dage er alle pladser optaget, og det rygtes hurtigt, at naboen skal på kursus. Men jeg kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen.
– Alle, der går forgæves eller som er interesseret i et kursus kan umiddelbart blive skrevet op til nye workshops til efteråret, lover Rikke Engelbrecht.

Længere forløb
Interessen for de nye kalveworkshops skyldes, at en blivende effekt på staldgangen ofte kræver et længere forløb, når nye rutiner skal indføres i bedriften.

– Landmændene skal øve sig, træne og forpligte sig overfor hinanden. Når de ved, at de skal mødes igen gennem en periode, så fastholdes de gode rutiner, pointerer Rikke Engelbrecht og forklarer, at formålet med kalvekurserne er at sikre hjælp til selvhjælp.

– Gennem intensiv instruktion og praksis ude på staldgulvet skal landmændene lære, hvordan de skaber større økonomisk rentabilitet i bedriften – det sker ved at sikre flere overlevende kalve og dermed bedriftens næststørste indtjeningsområde, fastslår hun.
Fakta om FutureCals:
Vestjysk Landboforening lancerede I november 2009 i samarbejde med kalveekspert Rikke Engelbrecht og som de første i Danmark en regnearksmodel, der på få minutter giver overblik over, om opdrættet bidrager med tab eller gevinst til bedriften.

Systemet er udviklet i tæt samarbejde med landboforeningens driftsøkonom Stefan Dyrvig.
Der er aldrig tidligere set et system, der kan påvise faktuelle tab på opdræt.
FutureCals kan downloades fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside, www.vjl.dk

Yderligere oplysninger:
Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – 2250 7551
Interesseret i at komme på efterårets kalvekursus?
Kontakt Grete Birgit Hansen på Vestjysk Landboforening på 9681 4201
——————————————————————————–
Læs mere: Guldkalven æder mere – er større og har blankere pels
Læs mere: Knaldhårde tal bag ekspertråd om sunde kalve
Læs mere: Dyrt udstyr redder ikke kalve
Læs mere: Danmarks kalvedronning udfordrer vestjyske landmænd

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
24. februar 2010
Mange deltidslandmænd vil høre om et sikkert liv på landet
www.vjl.dk/nyhed
Hver dag sker der 11 ulykker og uheld på danske gårde, hvilket gør landbruget til et af de farligste arbejdspladser. © Foto: Anita Corpas
Ved fristens udløb har over 50 deltidslandmænd med familier nu tilmeldt sig temaaften om sikkert liv på landet på Herborg Maskinstation.
10 flere kom over natten – og sådan er det med landmænd – de tilmelder sig lige til deadline, oplyser Vestjysk Landboforening.
Det er imidlertid en meget tilfreds medarrangør, der noterer sig den store søgning.
– Når man tager årstiden og det uforudsigelig vejr i betragtning, er det en meget flot tilslutning, siger Jens Bæk Jensen, udvalgsmedlem for deltidsbrug i Vestjysk Landboforening, som har været med til at få arrangementet til Vestjylland.
Af Anita Corpas

Vestjysk Landforening holder – som det første af fire steder i landet – landbrugets temaaften om et sikkert liv på landet – torsdag aften på Herborg Maskinstation.

Og det er en meget tilfreds medarrangør, der noterer sig, at over 50 landmænd og familier har tilmeldt sig temaaftenen om; sikkert liv på landet.
– Når man tager årstiden og det uforudsigelig vejr i betragtning, er det en meget flot tilslutning, pointerer Jens Bæk Jensen, udvalgsmedlem for deltidsbrug i Vestjysk Landboforening, som har været med til at få arrangementet til Vestjylland.

Farligt landbrug
Hver dag sker der 11 ulykker og uheld på danske gårde, hvilket gør landbruget til et af de farligste arbejdspladser.

Danske Deltidslandmænd har derfor i samarbejde med en række interessenter arrangeret en aften med blandt andet brandslukning, alt i nyt sikkerhedsudstyr og godsejeren fra Vindumovergaard, der fortæller, hvordan en sølle sten i et vandhul forårsager en ulykke, der nær kostede ham livet.

Aktiv aften
Falck demonsterer, hvordan man forebygger og slukker en brand, en arbejdsmiljøkonsulent udpeger risikozoner og sikker brug af traktor og ATV, og der er også mulighed for at teste det nyeste sikkerhedsudstyr foruden det forebyggende arbejde med dyr omkring inseminering, kælvning og dyrlæge bliver gennemgået.

Endelig vil en ekspert fra Nykredit fortælle om, hvilke forsikringer deltidslandmænd med fordel bør have – dels for at opfylde lovens krav – dels for landmandens egen skyld.

Temaaften om; Sikkert liv på landet
Torsdag den 25. februar klokken 18-21 i Herborg Smede- og Maskinforretning i Videbæk.

Fakta:
”Sikkert liv på landet” er arrangeret af Danske Deltidslandmænd i samarbejde med Falck, Nykredit, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning med støtte af Foreningen Østifterne. Tilmelding sker til Vestjysk Landboforening, gbh@vjl.dk, eller tlf. 96801200, senest mandag d. 22. februar.

Læs mere: Klædt på til døden – sikkert liv på landet

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
23. februar 2010
Klædt på til døden – stor temaaften om sikkert liv på landet
PRESSE:
Hver dag sker der 11 ulykker og uheld på danske gårde, hvilket gør landbruget til et af de farligste arbejdspladser.
Vestjysk Landforening holder derfor temaaften om sikkert liv på landet – med blandt andet brandslukning, alt i nyt sikkerhedsudstyr og godsejeren fra Vindumovergaard, der fortæller, hvordan en sølle sten i et vandhul forårsager en ulykke, der nær kostede ham livet.

Af Anita Corpas

Hvem skal arve gården? Hvad med dyrene? Hvor skal pengene komme fra?
Når en ægtefælle dør – står der ofte en række uafklarede spørgsmål i kø til de efterladte på bedriften.

Derfor holder Vestjysk Landboforening – som de første af fire steder i landet – temaaften om; Sikkert liv på landet på baggrund af den brutale kendsgerning, at der hver dag sker 11 ulykker og uheld på danske landbrugsbedrifter – nogle af dem dødbringende.

Tallet placerer landbruget som en af de farligste arbejdspladser. Og heraf fylder deltidsbrug rigtig meget i statistikken.

– Landbruget er generelt en farlig arbejdsplads, der vedrører alle på gården. Derfor opfordrer vi meget til, at hele familien tager med til temaaften, siger Søren Nørregaard, udvalgsmedlem for deltidsbrug i Vestjysk Landboforening, som har været med til at få arrangementet til Vestjylland.

Imidlertid er det langt fra alle deltidslandmænd, der har taget stilling til, hvad der skal ske med bedriften, såfremt de ikke længere er her til at drive den.

Død forårsager gårdtragedier
På Vindumovergaard ved Bjerringbro er godsets fremtid dog aftalt, da en sølle sten i et vandhul en vinterdag for tre år siden forårsager, at frontliften på traktoren knækker og sender 600 kilo ned over 57-årige godsejer HC de Neergaard, der er i færd med at høste juletræer for en kunde.

– Tankerne er de værste, siger H.C. de Neergaard til Vestjysk Landboforenings hjemmeside, vjl.dk.
På temaaftenen fortæller han om ulykken, der ændrede hans liv – og gav ham mén for resten af livet. Og om hvordan han ventede på redningsarbejdet og tænkte på sin kone, Charlotte og parrets fire børn i alderen 10-15 år.

– Jeg sagde farvel til min familie, og jeg så dem lægge roser på min grav, mindes HC de Neergaard og tilføjer;
– Jeg vil gerne med min fortælling være med til at imødegå de mulige konsekvenser ved en sådan ulykke – og eventuelt forebygge menneskelige tragedier for de efterladte. Derfor er det vigtigt at sikre de efterladte.

– Man skal huske at tale med sine nærmeste om gårdens fremtid – og at få lavet et testamente og endelig at have sine forsikringer i orden – i tide, pointerer han.

Komplet aften
Senere sammen aften demonstrerer Falck, hvordan man forebygger og slukker en brand, ligesom en arbejdsmiljøkonsulent udpeger risikozoner og sikker brug af traktor og ATV.

Der bliver også mulighed for at teste det nyeste sikkerhedsudstyr foruden det forebyggende arbejde med dyr ved inseminering, kælvning og dyrlæge bliver gennemgået.
Endelig vil en ekspert fra Nykredit fortælle om, hvilke forsikringer deltidslandmænd med fordel bør have – dels for at opfylde lovens krav – dels for landmandens egen skyld.
TID & STED: Temaaften om; Sikkert liv på landet
Torsdag den 25. februar klokken 18-21 i Herborg Smede- og Maskinforretning i Videbæk.

Yderligere oplysninger:
Søren Nørregaard, udvalgsmedlem for deltidsbrug i Vestjysk Landboforening
9735 0414 / 6060 7089

Fakta:
”Sikkert liv på landet” er arrangeret af Danske Deltidslandmænd i samarbejde med Falck, Nykredit, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning med støtte af Foreningen Østifterne. Tilmelding sker til Vestjysk Landboforening, gbh@vjl.dk, eller tlf. 96801200, senest mandag d. 22. februar.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
12. februar 2010
Guldkalven æder mere – er større og har blankere pels
PRESSE:
Kalveekspert Rikke Engelbrecht Foto: Anita Corpas

Siden november har der været stormklik på at downloade FutureCals – systemet, der angiver faktuelle tabshuller på opdrættet fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside.
De første tilbagemeldinger fra 50 landmænd viser, at de sidder på en uforløst gevinst på samlet 17 millioner kroner. Der er guld derude, fastslår Vestjysk Landboforenings kalveekspert.

Af Anita Corpas

I månedsvis har kalveekspert, Rikke Engelbrecht anført det igen og igen; hold fokus på kalvene – de er bedriftens næstestørste indtægtskilde.

Vestjysk Landboforening lancerede derfor i november som de første i landet et system baseret på en helt enestående metode, der viser landmændene, hvorvidt de taber eller vinder på deres opdræt.

Siden er systemet blevet hentet ned fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside over 270 gange – og overgik den første måned helt foreningens ellers mest populære download på dyrkning af pil.

Der er guld derude
Nu viser de første tilbagemeldinger, at der gennemsnitligt på blot 50 bedrifter ligger en uforløst gevinst på samlet op imod 17 millioner kroner.

– Jeg får dagligt nye tilbagemeldinger fra landmænd, der vil have rådgivning om, hvordan de kan optimere deres opdræt, siger Rikke Engelbrecht til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; www.vjl.dk.

– Der ligger guld derude – og ved blot at indføre nogle enkle gode rutiner overfor nyfødte kalv bonner det senere 1000 liter mælk mere per årsko – sådan er det bare, fastslår hun nagelfast.

Overrasket kvægformand
Blandt skeptikerne var formanden for kvæg i Vestjysk Landboforeningen, Jakob Spangsberg.
Ved lanceringen af FutureCals for to måneder siden gik han selv foran med at blotlægge sine besætningsresultater i regnearkssystemet – der konkluderede et årligt tab i hans opdræt på mindst 400.000 kroner.

Alene på den baggrund indførte Jakob Spangsberg øjeblikkeligt nye rutiner på gården, og kalvene får nu et bedre og langt kraftigere foder end tidligere.

– Det umiddelbare resultat er, at kalvene efter få måneder helt klart er blevet stærkere og ikke knækker så let, når de flyttes videre i produktionen, siger Jakob Spangsberg og tilføjer;
– Kalvene æder mere, de er blevet lidt federe, og deres pels er mere blank. Det er et vigtigt signal om, at kalvene stortrives, pointerer han.

Kvægformanden fulgte forsøget op med konsulentbesøg og fulgte ligeledes rådet om at droppe frysemælk og i stedet etablere en køleskabsbank med frisk råmælk.

– Vi har fået en råmælksbank op at køre, og vi tester nu råmælken hver gang. Det viser sig, at 70 procent af min mælk generelt er god, fortæller Jakob Spangsberg, som ligeledes kan bekræfte at førstekalvs råmælk overraskende er den bedste.

– Derfor er det sundt at få rusket op i sine rutiner og set på sin produktion med nye øjne, fastslår Jakob Spangsberg.

Yderligere oplysninger:
Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – 2250 7551
Jacob Spangsberg, formand for Team-Kvæg i Vestjysk Landboforening – 4073 2156.

Kort om FutureCals:
I november 2009 lancerer Vestjysk Landboforening i samarbejde med kalveekspert Rikke Engelbrecht som de første i Danmark en helt enestående metode, der på få minutter giver overblik over, hvorvidt opdræt bidrager med tab eller gevinst til driften.
Systemet er udviklet i tæt samarbejde med landboforeningens driftsøkonom Stefan Dyrvig.

Der er aldrig tidligere set et system, der kan påvise faktuelle tab på opdræt.
FutureCals kan downloades fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside, www.vjl.dk.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
9. februar 2010