corpas.dk

Multidimensionel formidler

Vestjysk Landboforening har indledt samarbejde med Danmarks kalvedronning for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.
Der ligger en masse uopdaget indtjening i hænderne på god kalvepleje, og med blot seks timers opmærksomhed høster landmænd topydelse og bedre dækningsbidrag.
Hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør en lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår kalveeksperten.

 

Af Anita Corpas

 

Stort set samtlige kalve overlever i hænderne på Danmarks kalvedronning, og henover de seneste 10 år er dødeligheden blandt kviekalve i landet faldet et par procent.

 

En udvikling, som Ida Ringgaard, chefrådgiver for Teamkvæg i Vestjysk Landboforening ikke er bleg for at tildele den danske kalveekspert en stor del af æren for.

De landmænd, der har fulgt ekspertens råd, ligger i dag beviseligt i toppen – med både ydelse og dækningsbidrag.

 

– Det skyldes primært de simple rutiner, som kalveekspert Rikke Engelbrecht har fået indført i staldende, fastslår Ida Ringgaard på Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

 

Hun forklarer, at landboforeningen netop har indledt samarbejde med ekspertrådgiveren for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.

– Der er gode penge i at binde opdræt sammen med mælkeproduktionen, pointerer hun.

 

Simple råd

Kalve dør i staldene, fordi pasningen af dem ikke er god nok. Det skyldes, at mange landmænd primært er fokuseret på selve mælkeproduktionen.

Overvågning, masser af foder og og en god hygiejne til nyfødte kalve giver senere topydelse i mælkeproduktionen, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht og Teamchef Ida Ringgaard med hund i håret er enig. © Foto: Anita Corpas

 

Imidlertid kan opdræt blive en væsentlig indtægt, og det lønner sig at følge nogle få simple råd, forklarer kalveeksperten og ordinerer tre indsatsområder, hvis kalvene skal overleve.

 

– Opmærksomhed, gavmildhed og en god hygiejne, lyder rådet fra Rikke Engelbrecht.

– Men man skal være der. Det er meget vigtigt med en god rutine. Kalven skal have rigeligt med råmælk, en fornuftigt hygiejne, og overvågningen skal fungere minutiøst, siger hun og understreger velvidende, at hun formentlig virker provokerende;

 

– Kviekalve skal fodres godt og generøst i lighed med, hvad man gør med tyrekalve, tilføjer hun og rokker ved erhvervs gamle traditioner.

– Det her kræver ikke en ny stald eller en masse medicin. Det kræver kun den rigtige person med vilje til at gøre noget andet, end man gjorde i bedstefars tid, pointerer hun.

 

Penge i opdræt

Til forskel fra flere andre lande, er den umiddelbare indstilling i Danmark ikke, at der er penge i opdræt.

Men det er en meget stor misforståelse, mener Rikke Engelbrecht og lover langt bedre ydelse efter koens første kælvninger.

 

– Her er virkelig mange penge at hente. Blot seks timers opmærksom kalvepleje giver 1000 kilo mælk efter både første og anden laktation, siger hun og peger på, at der netop i god kalvepleje ligger en uopdaget indtjening for det betrængte landbrug.

 

Hun refererer til flere besætninger, hvor man ved at følge rådgivningen har en kalveoverlevelse tæt på 100 procent.

– Men hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår hun.

 

Yderligere oplysninger:

Ekspertrådgiver Rikke Engelbrecht, telefon 2250 7551

Chefrådgiver Team Kvæg, Ida Ringgaard, telefon 4094 9550

 

Kort om Rikke

Rikke Engelbrecht er 36 år og har i landbruget udelukkende beskæftiget sig med kalve.

Hun har en ph.d. fra Landbohøjskolen i kalvesundhed og management. Derudover har hun en amerikansk mastergrad i opdræt af småkalve og ungdyr. Hun har forsket ved Foulum Forsøgsstation og har i flere år været udekørende ekspertrådgiver for Landscenteret i Skejby.

 

Kategori: Landbrug

  • Danmarks kalvedronning udfordrer vestjyske landmænd

    Danmarks kalvedronning udfordrer vestjyske landmænd

    Vestjysk Landboforening har indledt samarbejde med Danmarks kalvedronning for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.
    Der ligger en masse uopdaget indtjening i hænderne på god kalvepleje, og med blot seks timers opmærksomhed høster landmænd topydelse og bedre dækningsbidrag.
    Hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør en lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår kalveeksperten.

     

    Af Anita Corpas

     

    Stort set samtlige kalve overlever i hænderne på Danmarks kalvedronning, og henover de seneste 10 år er dødeligheden blandt kviekalve i landet faldet et par procent.

     

    En udvikling, som Ida Ringgaard, chefrådgiver for Teamkvæg i Vestjysk Landboforening ikke er bleg for at tildele den danske kalveekspert en stor del af æren for.

    De landmænd, der har fulgt ekspertens råd, ligger i dag beviseligt i toppen – med både ydelse og dækningsbidrag.

     

    – Det skyldes primært de simple rutiner, som kalveekspert Rikke Engelbrecht har fået indført i staldende, fastslår Ida Ringgaard på Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

     

    Hun forklarer, at landboforeningen netop har indledt samarbejde med ekspertrådgiveren for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.

    – Der er gode penge i at binde opdræt sammen med mælkeproduktionen, pointerer hun.

     

    Simple råd

    Kalve dør i staldene, fordi pasningen af dem ikke er god nok. Det skyldes, at mange landmænd primært er fokuseret på selve mælkeproduktionen.

    Overvågning, masser af foder og og en god hygiejne til nyfødte kalve giver senere topydelse i mælkeproduktionen, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht og Teamchef Ida Ringgaard med hund i håret er enig. © Foto: Anita Corpas

     

    Imidlertid kan opdræt blive en væsentlig indtægt, og det lønner sig at følge nogle få simple råd, forklarer kalveeksperten og ordinerer tre indsatsområder, hvis kalvene skal overleve.

     

    – Opmærksomhed, gavmildhed og en god hygiejne, lyder rådet fra Rikke Engelbrecht.

    – Men man skal være der. Det er meget vigtigt med en god rutine. Kalven skal have rigeligt med råmælk, en fornuftigt hygiejne, og overvågningen skal fungere minutiøst, siger hun og understreger velvidende, at hun formentlig virker provokerende;

     

    – Kviekalve skal fodres godt og generøst i lighed med, hvad man gør med tyrekalve, tilføjer hun og rokker ved erhvervs gamle traditioner.

    – Det her kræver ikke en ny stald eller en masse medicin. Det kræver kun den rigtige person med vilje til at gøre noget andet, end man gjorde i bedstefars tid, pointerer hun.

     

    Penge i opdræt

    Til forskel fra flere andre lande, er den umiddelbare indstilling i Danmark ikke, at der er penge i opdræt.

    Men det er en meget stor misforståelse, mener Rikke Engelbrecht og lover langt bedre ydelse efter koens første kælvninger.

     

    – Her er virkelig mange penge at hente. Blot seks timers opmærksom kalvepleje giver 1000 kilo mælk efter både første og anden laktation, siger hun og peger på, at der netop i god kalvepleje ligger en uopdaget indtjening for det betrængte landbrug.

     

    Hun refererer til flere besætninger, hvor man ved at følge rådgivningen har en kalveoverlevelse tæt på 100 procent.

    – Men hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår hun.

     

    Yderligere oplysninger:

    Ekspertrådgiver Rikke Engelbrecht, telefon 2250 7551

    Chefrådgiver Team Kvæg, Ida Ringgaard, telefon 4094 9550

     

    Kort om Rikke

    Rikke Engelbrecht er 36 år og har i landbruget udelukkende beskæftiget sig med kalve.

    Hun har en ph.d. fra Landbohøjskolen i kalvesundhed og management. Derudover har hun en amerikansk mastergrad i opdræt af småkalve og ungdyr. Hun har forsket ved Foulum Forsøgsstation og har i flere år været udekørende ekspertrådgiver for Landscenteret i Skejby.

     

  • Akuthjælp til nødstedte landmænd

    PRESSE:

    Mange landmænd klarer store investeringer, hul i økonomien og stilstand i erhvervet, mens det ofte er de familiære problemer, der sender mændene i staldgulvet.
    Landboforeningens kriseberedskab sætter ind før det er for sent, for det er aldrig en skam at bede om hjælp, når man har brug for det, fastslår driftsøkonom

     

    Kæmpe etableringsomkostninger, investering i ny teknik kombineret med en skrigende mangel på indtjening i landbruget er de ods mange landmænd må slås med i øjeblikket.

     

    Men problemerne kan blive for uoverskuelige, og enkelte landmænd har kastet nøglerne til gården på fodergangen, fortæller driftsøkonom i Vestjysk Landboforening; Stefan Dyrvig, til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

     

    Han er blevet kontaktet af en fortvivlet landmand, som udover økonomiske problemer også er blevet forladt af sin hustru.

    Det har prompte iværksat landboforeningens kriseberedskab.

     

    – Denne landmand gjorde det helt rigtige. Det er aldrig en skam at spørge om hjælp, hvis man har brug for det, fastslår Stefan Dyrvig.

     

    Et råb om hjælp

    For at være parat til at træde akut hjælpende til og imødegå eventuelle kedelige avisoverskrifter om nødstedte landmandsskæbner etablerede landboforeningen allerede sidste efterår et kriseberedskab.

     

    Og beredskabet har inden for den seneste tid været i brug enkelte gange.

     

    Forretningsgangen i beredskabet omfatter et team af revisorer, driftsøkonomer og socialrådgiver.

    Ligesom der kobles en seniorrådgiver til de enkelte sager, for at medarbejderne ikke skal stå alene i situationen.

     

    – Det er vigtigt for os at kunne tage professionelt hånd om landmænd, når de kommer i såvel økonomiske som menneskelige problemer, pointerer økonomichef Johs. Enevoldsen.

     

     

    Yderligere information:

    www.vjl.dk

    Stefan Dyrvig, driftsøkonom vjl – telefon 9681 4243 – 3031 8323

    Johs. Enevoldsen økonomichef Vjl – telefon 9681 4257 – 2012 2499

    ——————————————————————————–

    TEKST & FOTO til Vestjysk Landboforening

    Mange landmænd klarer store investeringer, hul i økonomien og stilstand i erhvervet, mens det ofte er de familiære problemer, der sender mændene i staldgulvet.
    Landboforeningens kriseberedskab sætter ind før det er for sent, for det er aldrig en skam at bede om hjælp, når man har brug for det, fastslår driftsøkonom

     

    Af Anita Corpas

    Kæmpe etableringsomkostninger, investering i ny teknik kombineret med en skrigende mangel på indtjening i landbruget er de ods mange landmænd må slås med i øjeblikket.

     

    Men for en yngre forholdsvis nyetableret landmand, som tillige blev forladt af sin hustru er problemerne blevet for uoverskuelige.

    En tirsdag eftermiddag ser han ikke længere en farbar vej ud af sin situation og kaster nøglerne til gården på fodergangen. Han ringer grædende og nedbrudt til sin driftsøkonom.

     

    – Jeg tager omgående ud til landmanden, fortæller driftsøkonom i Vestjysk Landboforening, Stefan Dyrvig, der blev kontaktet af den fortvivlede landmand, og som prompte iværksatte landboforeningens kriseberedskab.

     

    Et råb om hjælp

    Ude hos landmanden tager Stefan Dyrvig kontakt til socialkonsulent Solvejg Høj. Hun er tilknyttet Vestjysk landboforening og har årelang erfaring med familier inden for landbrugserhvervet.

    Hun tager samme aften en snak med landmanden og aftaler et opfølgende personligt møde.

     

    – Bagefter lyder landmanden lettet og ser langt mere klart. Det hjælper ekstremt meget at tale med Solvjg, fortæller Stefan Dyrvig og forklarer, at en husbondafløser straks bliver sat på arbejdet i stalden.

     

    Derudover bliver der bliver aftalt møder med banken, med maskinstationen og begyndt på arbejdet i marken, alt i mens alle muligheder overvejes om, hvorvidt landbruget skal køre videre eller afhændes.

    Der tages stilling til, hvad der fremadrettet er den bedste løsning for landmanden.

     

    – Denne landmand gjorde det helt rigtige. Det er aldrig en skam at spørge om hjælp, hvis man har brug for det, fastslår Stefan Dyrvig.

     

    Beredskabet fungerer professionelt

    Landboforeningen imødegår kedelige skæbner om nødstedte landmænd.

    For at være parat til at træde akut hjælpende til og imødegå eventuelle kedelige avisoverskrifter om nødstedte landmandsskæbner etablerede landboforeningen allerede sidste efterår et kriseberedskab.

     

    Og beredskabet har inden for den seneste tid været i brug enkelte gange.

     

    Forretningsgangen i beredskabet omfatter et team af revisorer, driftsøkonomer og socialrådgiver.

    Ligesom der kobles en seniorrådgiver til de enkelte sager, for at medarbejderne ikke skal stå alene i situationen.

     

    – Det er vigtigt for os at kunne tage professionelt hånd om vore landmænd, når de kommer i såvel økonomiske som menneskeligeproblemer, pointerer økonomichef Johs. Enevoldsen.

     

  • Trods krisen – søg godkendelse nu

    Trods krisen – søg godkendelse nu

    PRESSE

    Tekst & foto til web og trykte medier – Vestjysk Landboforening

     

    Det er nu – mens landbruget er lagt ned – at der bør søges om miljøgodkendelse til udvidelser i landbruget.
    Det er nu, der er luft i ansøgningssystemet. Det er nu alle har tid, mener landboforeningens natur- og miljøchef og vover skindet med sin markante vision for udvikling af erhvervet.

     

    Af Anita Corpas

     

    – Overordnet er vi godt klar over, at det lige nu er meget vanskeligt situation for rigtig mange landmænd. Og vi også meget ydmyge overfor, at hele erhvervet er presset, siger Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.

     

    – Men det er også nu, at landmændene skal tænke strategisk, hvis vi skal ud af krisen som vindere, pointerer hun.

    Tove Urup Byberg er klar over, at hun kan løbe ind i en regn af øretæver for sin fremadrettede måde at tænke på

    Landmændene må hele tiden være på forkant for at følge med, og det er mest rigtigt for landmændene at planlægge sig ud af krisen, fastslår Tove Urup Byberg. © Foto: Anita Corpas

     

    Men bankerne vil i høj grad fremover stille fornyet krav om udvikling til de landmand, der bliver tilbage i erhvervet, mener natur- og miljøchefen.

    – Der vil blive stillet krav om en stadig mere effektiv produktion, påpeger hun og forklarer, at de landmænd, der stadig ser sig selv i erhvervet fremover, bør gå i tæt dialog med deres driftsøkonomer for at planlægge fremtiden.

     

    Bedst tid nu

    Ringkøbing-Skjern har den største koncentration af landbrugserhverv, og er derfor også den kommune, der modtager flest ansøgninger om miljøgodkendelse.

    En ansøgning er en langsommelig proces, der i bedste fald kun tager et enkelt år at opnå – men den kan også tage helt op til tre år, såfremt sagen bliver påklaget.

     

    – Hvis vi skal tænke strategisk, så er det derfor en god ide, at gå i gang med at udarbejde miljøansøgninger inden for en nær fremtid. De landmænd, der er køreklar, når stilstanden er ovre, vil have en stor fordel, pointerer Tove Urup Byberg og tilføjer, at tiden netop er ideel, nu hvor hele ansøgningssystemet har luft.

     

    – Vi får bedre tid nu – ligesom også det kommunale system forventes at få bedre tid inden længe, påpeger hun.

     

    Nye regler hele tiden

    Imidlertid kan det være meget frustrerende at få udarbejdet en miljøansøgning, eftersom reglerne hele tiden forandrer sig. Alligevel kan miljøkravene meget tænkeligt være blevet endnu skrappere om to år.

     

    – Vi ikke aner hvor målstregen er, for nye naturklageafgørelser ændrer hele tiden kravene, siger Tove Urup Byberg og understreger, at det er, mens der er god tid, at den bedste dialog om fordelagtige løsninger for fremtiden foretages.

     

    – Jeg ved godt, at jeg kan få smæk for at sige, som jeg gør, men som landmand må du hele tiden være på forkant for at følge med, og jeg er helt sikker på, at det er mest rigtigt for landmændene at planlægge sig ud af krisen, fastslår hun.

     

     

  • Nye krav til sprøjte-duelighed

    Nye krav til sprøjte-duelighed

    PRESSE

    Tekst og foto til web og trykte medier – Vestjysk Landboforening

     

    Allerede fra næste år stiller myndighederne nye krav til, at landmænd har opdateret dokumentation for, at de ved, hvordan man håndterer sprøjtemidler.

    Det betyder, at op imod 500 landmænd i Vestjysk Landboforening skal på opfølgende kurser.

    Planteavl stiller derfor hele sin afdeling til rådighed og igangsætter målrettede kurser i november.

    Af Anita Corpas

    Fremover stiller myndighederne skærpede krav til landmændenes viden om at omgås sprøjtemidler.

     

    Derfor skal landmænd allerede fra næste år have opdateret dokumentation for, at de ved, hvordan man håndterer sprøjtemidlerne mest hensigtsmæssigt.

     

    Det betyder, at landmænd med certifikater og beviser fra før år 1995 skal bevise, at de har gennemgået opfølgningskurser inden første juli næste år for fortsat at må sprøjte deres marker.

    Landmands-kolleger med fælles interesser fotograferet ved ERFA-gruppe møde i august sidste år i Videbæk. Foto: Anita Corpas

     

    – Vi forventer, at cirka 500 landmænd skal igennem landboforeningens opfølgningskurser, siger Lars-Ejler Hansen, chef for planteavl og påpeger, at den generelle opdatering omfatter alt fra sikker omgang med sprøjtemidler til det lovgivningsmæssige.

     

    Viden spare penge

    Imidlertid skaber kursuskravet ikke panik i afdelingen for planteavl.

    – Det er en fordel at undervise i stof, man selv er godt inde i. Vi har den praktiske indfaldsvinkel til erhvervet, og vi ved, hvor skoen trykker – både hos landmændene og med hensyn til miljøet, påpeger Lars-Ejler Hansen.

     

    Han tilføjer; at mange landmænd formentlig vil blive overrasket over, hvor lidt der skal til for at beskytte sig selv og samtidig værne om miljøet.

    – Og bruger man midlerne korrekt, så kan der faktisk være rigtig mange penge at spare, fastslår han.

     

    Tabt arbejdsfortjeneste

    Planteavl har foreløbig tilrettelagt to heldagskurser og et aftenkursus for at imødekomme flest mulige landmænd.

    De deltagende landmænd får desuden deres tid godtgjort, oplyser chefen for planteavl.

    – Kurserne regnes for en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), og deltagerne kan derfor søge tabt arbejdsfortjeneste, siger Lars-Ejler Hansen og pointerer, at flere kursusdage bliver sat i jorden alt efter behov.

     

    Når kurset er gennemgået, får deltagerne alt det nødvendige materiale i bogform foruden den eftertragtede dokumentation på, at have modtaget grundlæggende orientering om bekæmpelsesmidler, deres virkning og effekt – om behandlingsstrategier efter vurdering af nyeste forskning og forsøg og ikke mindst nyeste viden om sprøjteteknik af en tilknyttet en maskinkonsulent, der underviser i mere sprøjtetekniske detaljer.

    Endelig bliver ny og ændret lovgivning om bekæmpelsesmidler og dens påvirkning gennemgået.

     

    Kurserne er inklusiv forplejning af landboforeningens legendariske huskok.

    – Og der er nok af den, lover Lars-Ejler Hansen med sædvanlig lune.

     

    ——————————————————————————–

    Sprøjtekurser i Vestjysk Landboforening:

     

    Dagskursuser henholdsvis den 18. og 25. november

    Aftenkursus over to aftener den 19. og 26. november

     

  • Udvej til landmænd i miljø-klemme

    Udvej til landmænd i miljø-klemme

    PRESSE

    Tekst og foto til web og trykte medier – Vestjysk Landboforening

     

    Miljøministeren er indstillet på at finde en fremadrettet løsning for landmænd i miljøklemme, siger landboformand

     

    Af Anita Corpas

     

    Miljøministeren er indstillet på at finde en løsning for de landmænd, der er kommet i miljøregel-klemme i Vestjylland, hvor flere modeller kommer i spil for at få jorden genopdyrket.

     

    Det er den umiddelbare opfattelse, den vestjyske delegation fra Vestjysk Landboforening er vendt hjem med efter møde med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på Christiansborg sidst i august.

    Miljøminister Troels Lund Poulsen ved stormødet om nationalparken i Skjern Kulturcenter i juni sidste år. © Foto: Anita Corpas

     

    – Udgangspunktet er, at de aftaler, landmænd indgår med det offentlige, naturligvis holder, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han forklarer, at der er lagt op til at finde en udvej for de landmænd, der er kommet i regelklemme mellem tidligere aftaler om miljøvenlig dyrkning af jord og EU’s Natura 2000 direktiver om fuglebeskyttelse.

     

    – Det er vigtigt, at vi kan regne med de aftaler, som vi indgår med det offentlige, pointerer Sørens Christensen, eftersom vestjyske landmænd står foran at skulle indgå frivillige aftaler med myndighederne om blandt andet regeringens store plan om grøn vækst – og de kommende vand- og naturplaner.

     

    Miljøbøn igen-igen

    Også en gammel kending var på miljøbordet hos ministrene, og landmændenes stigende frustration over behandlingstider på de omstridte miljø-godkendelser på op imod fire år blev diskuteret.

     

    Formanden viderebragte sine medlemmers miljøbøn om større politisk vilje til at sætte de alt for hurtigt skriftende restriktioner allerhøjest på dagsordenen.

     

    – Det er helt grotesk, at det skal tage så lang tid at få lov at optimere sin virksomhed, påpeger Søren Christensen og fortæller, at miljøministeren lovede at kikke på aktuelle eksempler, hvor især den hurtige udvikling af ny teknik i husdyrbrug – de såkaldte BAT – alt for hastigt flytter grænserne for det tilladte.

     

    – Udviklingen forælder simpelthen miljøansøgningerne hurtigere, end de er afsendt. Vi opfordrede derfor stærkt ministeren til at gøre lovene holdbare, pointerer Søren Christensen.

     

  • Gårdboom på vej i det vestjyske

    Gårdboom på vej i det vestjyske

    PRESSEMEDDELELSE

    TEXT OG FOTO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Salgsbare gårde i det vestjyske hober sig op eftersom stadig flere landmænd skal overveje deres fremtid. Det er nu, køber og sælger skal mødes, hvis de gode handler skal indgås, vurderer VL mægler

     

    Af Anita Corpas

    Gennemsnitsalderen blandt aktive landmænd er omkring de 55 år.

    Derfor skal flere vestjyske landmænd snart til at gøre sig overvejelser om deres gårdes fremtid.

     

    – Når vi ser på aldersfordelingen på vores landmænd, så ved vi, at mange skal have deres ejendom afsat inden for en overskuelig fremtid, siger statsautoriseret ejendomsmægler Olav Kristensen i Vestjysk Landbrugsmægler I/S.

    Det er vigtigt at finde den reelle pris på jorden, mener statsautoriseret ejendomsmægler Olav Kristensen i Vestjysk Landbrugs-mægler I/S. © Foto: Anita Corpas

     

    Stilstand i hele erhvervet har umiddelbart skabt en ophobning af mulige gårde til salg, men tiden er helt rigtig nu til at indgå en fornuftig handel, vurderer ejendomsmægleren.

     

    – Selvom vi er i nedgangstider, skal køber ikke holde sig tilbage. Der er et generationsskifte på vej i landbruget. Og det er også under en afmatning, at de gode handler indgås, pointerer Olav Kristensen.

     

    Historisk lav rente

    På trods af krise, lave kornpriser, dårlige svinepriser og synkende mælkepriser er der stadig mange producerende landmænd, der kan låne penge.

     

    – Renten er lige nu historisk lav, og derfor er der en udbredt interesse for at købe jord, påpeger Olav Kristensen og oplyser, at VL mæglerne jævnligt får henvendelser fra interesserede landmænd, der vil have mere jord.

     

    – Vi har solgt al jord, vi har sat til salg. Og nu da høsten er kørt i laden, er jorden ledig. Det er netop nu sælger kommer i tanke om at handle, siger han.

     

    Det er derfor en god ide, at etablere sig nu.

    – Det er ikke blot en fordel for køberen – også sælgeren har en interesse i, at der er købere til forretningen, pointerer Olav Kristensen.

     

    Køberne vakler

    Imidlertid er det fortrinsvist udsving i jordpriserne det seneste år, der har efterladt usikkerhed omkring, hvad den rigtige pris på jord er. Og det holder de potentielle købere tilbage.

     

    Men køberne skal ikke være bange for at byde, siger ejendomseksperten.

    – Det er mit indtryk, at mange landmænd kikker efter jord, men man skal byde – for kun ved bud får vi fastsat den rigtige markedspris på jorden, fastslår Olav Kristensen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Olav Kristensen, statsautoriseret ejendomsmægler i Vestjysk Landbrugsmægler I/S – tlf. 9681 4255 / 4017 1977

     

     

  • Landmænd så dufisen ved effektiv lort

    Landmænd så dufisen ved effektiv lort

    Tekst til web og foto for Vestsjysk Landboforening

    Landmænd så dufisen ved effektiv lort

     

    Af Anita Corpas

     

    Landsskuet første to dage var nogle super dage, men på sidstedagen slog varmen luften helt ud af landsskuet, lyder den umiddelbare reaktion blandt landboforeningens Team Kvæg ovenpå årets Landsskue i Herning.

     

    – Lørdag blev det simpelthen for varmt, og det gik ”syllesnak” i det hele, fortæller chefrådgiver Ida Ringgaard.

     

    Godt vestjysk købmandskab fornægtede sig ikke, da det stod klart, at der er hundrede tusindvis af kroner at vinde på effektivisere sine køer. Foto: Anita Corpas

     

    Landboforeningens mandshøje søjle af ko-lort tiltrak en hel del opmærksomhed op den ligefremme opfordring til at tale om ko-lort blev citeret og genbrugt i flere taler på årets Landsskue.

     

    Forlegne landmænd

    Imidlertid skabte det lidt forlegenhed hos landmændene i begyndelsen at skulle tale om køernes gødning. ”Lorten ta’r vi på staldgangen – ikke på landsskuet”, mente man.

    Alligevel fornægtede godt vestjysk købmandskab sig ikke, da det stod klart, at der er hundrede tusindvis af kroner at vinde på effektivisere sine køer.

     

    – Der kan være 50-100.000 kroner at vinde ved at optimere sin gødning, fastslår chefrådgiver Ida Ringgaard, og forklarer, at det budskab overraskede mange landmænd.

     

    – Vi talte med flere landmænd, der med fordel kunne effektivisere for eksempel sit foder, således at koen udnytter energien til kød og mælk, og efterlader mindst muligt i lorten, pointerer hun.

     

    Landboforeningens balloner var desuden et tilløbsstykke blandt de yngste skuedeltagere, og 2000 balloner blev udleveret, inden man løb tør for helium.

     

  • Mærk lorten – frem for al snak om papir og pc

    Mærk lorten – frem for al snak om papir og pc

    PRESSEMEDDELELSER til tryk og web / tekst og foto for Vestsjysk Landboforening

    Bragt i DR.dk/regioner – DR MIDT&VEST – Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ringkøbing Ugeavis – GO Herning – Landsskuet.dk m.fl.

     

    ——————————————————————————–

    Kvæg oraklerne fra Vestjysk Landboforening stiller med mandshøj søjle af ko-lort til årets Landsskue. Formålet er, at landmændene skal lære at mærke sig frem til viden, de allerede besidder. Intet overgår landmandens vågne øje, siger chefrådgiver.

     

    Af Anita Corpas, Dj

     

    Team Kvæg fra Vestjysk Landboforening provokerer også i år det gode landmandskab med utraditionelle metoder og stiller til årets Landsskuet med en mandshøj sølje af kolort.

    Formålet er, at snakke med landmændene om, at de – som i gamle dage – skal mærke sig frem til, hvordan dyrene har det.

    Team Kvæg vil i år snakke med landmændene om, at de – som i gamle dage – skal mærke sig frem til, hvordan dyrene har det. Foto: Anita Corpas

     

    – En god lort svupper let og ryger hurtigt af hænder eller støvler. Landmændene skal finde den viden frem, de allerede har om godt landmandskab, for intet kan erstatte landmandens vågne øje, siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, Vestjysk Landboforening.

     

    Hun forklarer, at i en tid med krise og bankernes stop for nye investeringer, må erhvervet atter fokusere på grundlæggende viden om erhvervet, frem for moderne overvågningsudstyr og computerprogrammer.

     

    – Landmanden kan ikke bare investere i nye moderne anlæg. Derfor skal landmændene tænke anderledes. De skal se i lorten og mærke, hvordan dyrene har det, pointerer hun.

     

    Fokus på energi

    Rådgiverne peger på, at der er en vigtig sammenhæng i dyrenes restprodukt og miljøet.

    – Der er stor fokus på miljø, biogasopvarmning og nye afgrøder. På alle områder i bedriften skal energien udnyttes rigtigt.

     

    – En ”ren” lort er at foretrække, for det betyder, at koen får den rigtig foderplan, og at dyret udnytter energien optimalt, foruden miljøet bliver sparet for belastning. På dette område kan landmændene optimere bedriften – helt uden brug af papir og pc, understreger chefrådgiveren.

     

    Team Kvæg er at finde i Hal Q fra den 2. til den 4. juli 2009.

     

    Torsdag kl. 9:00-17:00

    Fredag kl. 9:00-17:00

    Lørdag kl. 9:00-16:00

     

    Yderligere oplysninger:

    Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9550.

     

  • SKAT smækker til deltidslandmænd – og taber

    SKAT smækker til deltidslandmænd – og taber

    Vestjysk Landboforening vinder sager i Landskatteretten på rekordtid efter SKAT har tvangshævet syg landmands opsparing til fuld beskatning og underkendt fradrag på sammenlagt en halv millioner kroner.

    PRESSEMEDDELELSER til tryk og web / tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    ——————————————————————————–

    De to skatteknusere i Vestjysk Landboforening, Bernt Klok (tv) og Carsten Bo Larsen danner præcedens i to vundne sager om jagede deltidslandmænd. Foto: Anita Corpas

     

    Af Anita Corpas, DJ

    Gule advarselskort er over det sidste år sendt ud til en stor del af landets deltidslandmænd. Det er SKAT’s måde at advare deltidslandmænd om, at myndigheden ikke tror, at mange af landets deltidsbedrifter er drevet som virksomhed – men derimod formodes at være hobbybrug.

     

    I halen på den påstand tvangshævede SKAT sidste år en deltidslandmands opsparing i virksomhedsordning til 60 procent beskatning og underkendte to års fradrag på ca. 250.000 kroner.

    Men den gik ikke. På rekordtid har Landskatteretten givet Vestjysk Landboforenings revisorer medhold i, at landmandens bedrift er erhvervsmæssigt drevet.

    Og det på trods af, at den forsmåede professionelle landmand for ti år siden på grund af sygdom satte køerne ud, solgte sin kvote, 32 hektar jord, og droslede bedriften ned til et niveau, han var i stand til at klare sammen med sin invalidepension.

     

    Det danner præcedens

    Sagen er imidlertid helt principiel for en stor del af landboforeningens kunder.

    – Vi har bragt sagen helt til tops, fordi vi følte os overbevidste om, at SKAT’s udlægning ikke kunne passe, siger Bernt Klok, Revisor i Vestjysk Landboforening (VL).

     

    Han kalder SKAT’s opførsel for uanstændig.

    – Det er uanstændigt, at en reduktion af en landbrugsvirksomhed giver SKAT anledning til at gå i flæsket på folk 10 år efter, at en virksomhed er fortsat ud fra nogle omstændigheder en mand kan klare for at overleve med familien, påpeger Bernt Klok.

     

    Og Landskatteretten var da heller ikke i tvivl. Dommens udfald giver revisorerne medhold, og konklusionen er helt klar i mælet; Landsskatteretten anser landbruget for erhvervsmæssigt drevet og underskuddet kan fradrages, og virksomhedsordning kan anvendes.

    I vurderingen har retten netop blandt andet lagt vægt på, at driften er …”tilrettelagt bedst muligt ud fra de givne omstændigheder”.

     

    Flere vundne sager

    Vestjysk Landboforening har derudover vundet en skattesag om en deltidslandmand med 20 hektar planteavl, hvor SKAT underkendte skattemæssige underskud på 130.000 kroner til trods for tidligere års overskud.

     

    – Fortjenesten er ikke stor på en lille bedrift, og omsætningshastighed er et generelt problem i landbruget, hvor for eksempel indkøring af en besætning gør produktionen ekstremt langsom, siger Carsten Bo Larsen, revisor i VL.

    – Retten har også her givet os medhold i, at reel mulighed for overskud gør en bedrift til en erhvervsmæssig drevet virksomhed, fastslår han.

     

     

  • Vestjyske landmænd vilde med klar tale

    Københavnerdrengens ligefremme væsen har slået rod i den vestjyske besindighed og første juni kan planteavlskonsulent Lars Møller fejrer sine 25 år på de samme græsgange i Vestjysk Landboforening.

    PRESSE TEXT & FOTO Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    Små støvskyer pulser omkring de grønne gummistøvler, når planteavlsrådgiver Lars Møller Christensen, 53 år, praktisk klædt i jagtvest og striksweater spurter ud over markerne.

     

    I 25 år har han haft muld mellem hænderne – først i Skjern-Tarm Landboforening og siden fusionen – i Vestjysk Landboforening.

    Kun de færreste kan ane, at Lars Møller oprindeligt stammer fra et akademikerhjem i Lyngby på Djævleøen.

     

    Landmænd omkring rådgiveren betegner ham som ret energisk og faglig kapabel. Men gennemgående er det hans ligefremme snak og umiddelbarhed, der har slået rod i den vestjyske besindighed.

    Lars Møller siger simpelthen sin mening, og det kan kunderne li’.

     

    Altid ferie i Jylland

    Det var som feriebarn på en gård ved Frederikssund, der fik den store interesse for landbrug til at gro.

    – Jeg har altid villet til Jylland. Udfordringerne i faget ligger her sammen med den store husdyrproduktion, siger Lars Møller, og tilføjer;

    – Vestjylland har været kanongodt. Jeg har aldrig fået kommentarer på, at jeg er fra byen, og jeg holder utrolig meget af vores landmænd herude.

     

    Lars Møller er uddannet landmand og jordbrugstekniker på henholdsvis Bygholm og Vejlby Landbrugsskole. Han har boet og arbejdet et år i New Zealand og Canada og været projektansat ved Landbohøjskoles Forsøgsgård i Taastrup.

     

    Han er gift med planteavlstekniker Marie Jørgensen, og parret har sammen tre drenge på 14, 17, og 21 år.

    Lidt pudsigt bor familien i øvrigt i 50’ernes gamle planteavlskontor i Borris.

     

    Til trods for 25 år på de samme græsgange, har Lars Møller fået opfyldt sine ambitioner og ønsker om udvikling.

    – Fra man sår til man høster, går der et helt år. Dertil kommer Vorherres uforudsigelighed. Derfor kan der gå mange år, mellem man oplever samme situation igen, siger Lars Møller og forklarer, at mens jobbet tidligere var fyldt af jordprøver og analyser kræver det hastige flow af ny viden i dag konstant rådgivning og kommunikation.

     

    – Men for mig er det her ikke et job. Det er en livsstil, fastslår han.

     

    Landmænd og hustruer, traktorfører, venner og kolleger er velkomne til reception i Vestjysk Landboforening 4. juni kl. 12:00 – 15:00

     

Multidimensionel formidler