PRESSE

Tekst, foto og webkommunikation www.vjl.dk

Af Anita Corpas

Som de første i Danmark lancerer Vestjysk Landboforening i samarbejde med kalveekspert Rikke Engelbrecht en helt enestående metode, der på få minutter giver landmanden det totale overblik over, hvorvidt hans opdræt bidrager med tab eller gevinst til driften, skriver Vestjysk Landboforening på deres hjemmeside.

– Systemet giver landmanden det fulde overblik over sin kalve- og ungdyrproduktion, og kan vise landmanden, om hans resultater er gode nok, om der dør der for mange kalve eller om dyrenes tilvækst er tilstrækkelig, siger Rikke Engelbrecht, som har udviklet systemet i tæt samarbejde med landboforeningens driftsøkonom Stefan Dyrvig.

Der er aldrig tidligere set et system, der kan udregne det det faktuelle tab på opdrættet.

Fremover kan landmanden via linket; FutureCals på Vestjysk Landboforenings hjemmeside selv indtaste sine driftsoplysninger og direkte aflæse, hvor han præcist taber penge på sit opdræt.

– Det er vigtigt at besvare spørgsmålene ærligt, for at få et reelt billede af, hvor mange indtægter landmanden er gået glip af – og for en gennemsnitsbesætning er der i hvert fald 150.000,- kr. at hente ved ganske få tiltag, pointerer Rikke Engelbrecht og understreger, at mange overser, at kalve og kvier faktisk er den næststørste indtægt på gården.

Ingen dask i hovedet

Systemet er udviklet til at vise landmændene, hvor de har mulighed for at hente store gevinster i en tid, hvor erhvervet bløder.

– Landmanden snyder måske sig selv for en masse penge, som han kunne tjene i sin produktion ved at implementere nogle enkelte gode rutiner omkrig sit kvæghold.

– Og det motiverer ofte de fleste producenter, når man faktuelt kan se, hvor stor en bonus der er ved at optimere sit kalveopdræt med sunde, stærke kalve, pointerer Rikke Engelbrecht.

Forsøgsgård

Den knastørre effekt ved systemet er derfor testet hos mælkeproducent og formand for Team-Kvæg i Vestjysk landboforening, Jacob Spangsberg.

Sammen med sin bror, Jørgen driver han et I/S på slægtsgården, Kirkegaard i Hanning. Bedriften omfatter 195 SDM malkekøer med en produktion på 9700 kilo (EKM) mælk per årsko.

Formanden er umiddelbart skeptisk, men bliver meget overrasket over, hvor beskeden en indsats der skal til for at få flere hundrede tusinde indtægtskroner til at bonne på bundlinjen de kommende år.

– Tallene forekommer helt utrolige. Og sad jeg en aften alene og lagde det ind i regnearket – ville jeg tro, at det var løgn, men det er tale om for mange penge til, at vi sidder det overhørigt, fastslår Jacob Spangsberg, som fremover vil foretage justeringer i kalvestalden.

Imidlertid skal analysen følges op af rådgivning.

– Vi ved ikke nok til, vi konkret kan optimere bedriften ud fra tallene.

– Derfor bør sådan en analyse helt klart følges op af snak med en konsulent og en foderplan, påpeger Jacob Spangsberg.

Provo-dronning

Det er ikke første gang, at Vestjysk Landboforenings kalvedronning ryster den etablerede mælkeproduktion i Danmark.

I efteråret fik erhvervet noget af en øjenåbner, da eksperten pegede på, at der ligger 2000 kilo mere mælk i hver malkeko, hvis landmænd vil sætte fokus på at sikre sunde, stærke kalve gennem simpel kalvepleje.

Senest har Rikke Engelbrecht lagt sig ud med en del af produktbranchen ved at fraråde landmændene at investere i dyrt udstyr for at kunne håndtere råmælk til nyfødte kalve.

Yderligere oplysninger:

Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – 2250 7551

Jacob Spangsberg, formand for Team-Kvæg i Vestjysk Landboforening – 4073 2156.

_______________________________

Læs også om besætningstesten hos Jakob Spangsberg – foruden landmandsparret Jens Tylvad og Bente Tang.

400.000 mere i indtjening ved en køkkenbordstest og en konsulentsnak

Kvæg-formanden sidder på en u-udløst gevinst på 400.000 kroner mere i indtjening viser Vestjysk Landboforenings test med den nye regnearksmodel.

Og den store gevinst overrasker formanden – men systemet mangler automatisk opfølgning af en konsulent-snak. De færreste vil ringe selv, lyder hans dom.

Af Anita Corpas

Money talks, siger man – og formanden for Team-Kvæg i Vestjysk Landboforening er en handlingens mand, når der står knapt 400.000 kroner og hviler på tabskontoen.

Kalveekspert Rikke Engelbrechts tester de knastørre realiteter med sit helt enestående regnearkssystem, der er udviklet i samarbejde med driftsøkonomiekspert, Stefan Dyrvig fra Vestjysk Landboforening.

– Tallene forekommer helt utrolige. Og sad jeg en aften alene og lagde det ind i regnearket – ville jeg tro, at det var løgn, men det er tale om for mange penge til, at vi sidder det overhørigt, fastslår Jacob Spangsberg, der sammen med sin bror Jørgen, driver et I/S, der omfatter 195 SDM malkekøer med en produktion på 9700 kilo (EKM) mælk per årsko.

Som hos kollegaen på Hanninggaard er det igen gevinsten ved en langt højere ydelse, der springer i øjnene. 330.000 kroner i mer-indtjening ligger der i at sikre sig et stærkt opdræt.

Få styr på råmælksbanken og test kvaliteten – dér ligger kronerne

– 70-80 procent af de kalve I giver råmælk, får ikke den kvalitet, de skal have, lyder konklusionen fra Rikke Engelbrecht.

Ganske som tidligere viser det sig, at råmælken slet ikke bliver testet for sin kvalitet – og det kommer noget bag på brødrene, hvor meget en flyder (kolostrometer) betyder for indtjeningen – også hvor beskeden en indsats, der skal til, for at få flere hundrede tusinde indtægtskroner til at bonne på bundlinjen de kommende år.

– Den allernemmeste praksis med en råmælksbank er, at I hele tiden fylder i køleskabet – og tager det ældste ud, pointerer Rikke Engelbrecht og brødrene er enige om, fremover at gå meget mere op i deres råmælksbank – og ha’ købt en flyder.

——————————————————————————–

Spark til foderet de første måneder i kalvens liv – og nedsæt kælvningsalderen.
Kalveeksperten peger på, at gården kan hente 18.000 kroner og spare små 50.000 kroner i foderindkøb ved at nedsætte kælvningsalderen fra de 28 måneder til 24 måneder.

——————————————————————————–

Et stunt, der lader sig gøre, hvis der bliver sparket til foderet den første halvanden måned.

Og her mener kalveeksperten det dyre højeksponerede 24 procent råprotein frem for det normale 18.

– Der er et kæmpe potentiale i tilvæksten i de første to måneder, understreger Rikke Engelbrecht og forklarer, at en god tilvækst giver mulighed for at sænke kælvningsalderen – hvilket også gør udnyttelsen af dyreenhederne (DE) bedre.

– Det er mest rentabelt, at det de ydende køer, der optager DE, pointerer hun.

Stop med at klovbeskære goldkøer

Kalveeksperten studser lidt over den relative store andel af dødfødte kalve, der i systemet er sat til et tab på 44.000 kroner.

Forklaringen er, at der i det seneste år har været en del svære kælvninger, hvor kalven ofte har ligget forkert – og ofte er dødfødt.

Årsagen til den lidt ulønsomme udgang finder kalveeksperten i gårdens praksis med at klovbeskære goldkøer. Stop det straks, råder hun.

– Prøv at tage dem gangen inden. Undgå så vidt muligt at klovbeskære køerne de seneste tre måneder inden kælvning. Jeg råder jer virkelig til at lade være, pointerer Rikke Engelbrecht, og budskabet om, at der findes undersøgelser, der netop slår fast, at klovbeskæring giver vandringer under drægtighed lander som noget af en aha-oplevelse hos brødrene.

Analyse skal følges op af konsulent-råd om nye rutiner og en foderplan

Regnearket har sat situationen i perspektiv på slægtsgården; Kirkegaard i Hanning, og teorien om, at de kolde fact omregnet i cool cash virker motiverende på producenterne holder umiddelbart stik.

Det er er i hvert fald sikkert, at der nu bliver købt en flyder, givet bedre proteiner til kalvene – og man helt klart dropper at klovbeskære goldkøer.

Imidlertid er det kvægformanden, der peger på en mangel i det nye system. Systemet har ikke automatisk koblet en konsulent-snak i halen på programmet.

– Tallene kan være svære at gennemskue – og vi ved ikke nok til konkret at optimere bedriften selv ud fra tallene, siger Jacob Spangsberg. Han frygter kun knapt halvdelen af de landmænd, der prøver regnearket, vil ringe til en konsulent, hvis tallene er alarmerende.

– Derfor bør sådan en analyse helt klart følges op af snak med en konsulent og en foderplan, ellers vil landmændene slet ikke få nok ud af det, påpeger Jacob Spangsberg.

——————————————————————————–

Få 225.000 kroner ind på bundlinjen ved at teste råmælken

Vestjysk Landboforenings epokegørende regneark testes på mønstergården Hanningggard ved Række Møller, og en simpel flyder til hundrede kroner garanterer 225.000 kroner mere på bundlinjen, fastslår Vestjysk Landboforenings kalveekspert overfor et forbavset landmandspar.

Af Anita Corpas

Hanninggaard er formentlig den mest testede bedrift i hele Vestjylland.

Senest blev den i over tre år hemmeligt testet med det revolutionerende system; Herd Navigator, der kan advare om alt fra yverbetændelse, brunst, drægtighed, abort til forkerte foderrationer.

Landmændene Bente Tang og Jens Tylvad, der oppebærer en årlig ydelse på 10.200 EKM på deres 225 SDM-køer har en ansvarsfordeling efter en model, der flere steder i dag kaldes topideel; altså hvor kvinder tager sig af dyrene og mænd af marken.

Denne eftermiddag har de indvilliget i at afgive driftsoplysninger omkring deres opdræt for at teste kalveekspert Rikke Engelbrechts helt enestående regnearksmodel, der er den første af sin art i landet og er udviklet med driftsøkonomiekspert, Stefan Dyrvig fra Vestjysk Landboforening i ryggen.

Forud for testen er parret meget interesseret i at få et løft i niveauet for kalve og undgå huller i produktionen, som for eksempel dette års problemer med selenmangel.

Alligevel er stilheden noget massiv, da resultatet af de mange spørgsmål krystallisere sig på bundlinjen; 225.000 kroner mister parret hvert år i indtjening på deres opdræt… Og alle kronerne ligger i at kvalitetsikre råmælken.

Kronerne ligger i råmælken

Kalveeksperten overrasker landmandsparret med helt ny viden. Dels viser undersøgelser – helt i strid med traditionel landmandspraksis, at råmælken fra køer, der kælver første gang er bedre end den fra køer, der kælver for anden gang – dels skal der lægges 10 værdier til, når råmælken kvalitetmåles med tester.

 

På Hanninggaard konkluderer analysen, at de nyfødte kalve får hvad de skal have af mælk og opmærksomhed inden for de foreskrevne seks timer.

Imidlertid står det hurtigt klart, at tabet på opdrættet primært skyldes, at råmælken ikke bliver testet.

I stedet bliver råmælken fra kvier, der kælver første gang kasseret, og der anvendes primært råmælk fra andenkalvs køer, udfra den betragtning, at råmælk fra andenkalvs køer er den bedste.

Endnu engang går der et opklarende sus gennem det smukt istandsatte køkken på Hanninggaard.

Rikke Engelbrecht er ikke en ekspert, der tramper sin viden ind med store grønne gummistøvler, når hun nødvendigvis gang på gang lammer kvægsektoren med sine nye måder at gøre tingene på, men da hun peger på, at der er en masse undersøgelser, der faktisk viser, at det er andenkalvs køernes råmælk, der er det ringeste, bliver der noget stille i køkkenet.

Som det formentlig vil være for mange – er den fine kvalitet i råmælk fra førstekalvs koen helt ny viden for Jens Tylvad og Bente Tang.

Det er også helt ny viden, at de har brugt deres mælke-tester – kolostrometeret forkert.

– Måling med kolostrometeret passer formentlig ikke, fordi mælken som regel er varm, når I måler, og testeren er indrettet til at måle ved 20 grader.

– Der er forskel på måling i varm og kold mælk, derfor skal der lægges ti værdier til, pointerer Rikke Engelbrecht.

Nyt gitter til kælvende kvier gav indtgægtsbonus allerede ved køkkenbordet

Landmandsparret gode fornemmelse for deres køer giver pote allerede ved køkkenbordet. De har netop bestilt nyt stald gitter til kælvende kvier – for at adskille dem fra de gamle madammer.

En lille investering på 1500 kroner, der omgående slår positivt ud på bundlinjen med 5280 kroner – om året.

Det nye staldinventar ankommer om 14 dage. Det er et staldgitter til de kælvende kvier og koster cirka 1500 kroner.

Men i regnearkstesten har Bente Tang og Jens Tylvad svaret som situationen er i dag – og derfor viser resultatet, at den løsning – de nu er i færd med at implementere på gården vil udløse 5280 kroner i indtjening – hvert år, og eftersom at staldinventar afskrives over fem år – så er dette et udbytte, der bonner positivt på budgettet i mange år frem.

– Det her er godt tænkt og helt i takt med al forskning. Når kvierne skal gå sammen med de gamle fede madammer, så kan de have svært ved at få det foder, de har brug for. Nu får kvierne mere hvile og mindre stress. Det hæver ydelsen, pointerer Rikke Engelbrecht.

Prøv selv FutureCals her

Regnearket indeholder 40 ret så pågående spørgsmål om håndtering af råmælk, fodervaner, foderkvalitet, hyppighed, årligt dødfødte kalve, døde kalve og døde køer.

Der er spørgsmål om opstalling i enkelboks eller fællesboks, om brunst, om kælvningsalder, inseminering og rutiner ved nyfødte kalve.

– Det er vigtigt, at svare så ærligt som muligt for at få så reelt et billede af situationen, påpeger Rikke Engelbrecht og forklarer, at skemaet kun er synligt for landmanden selv.

– Det er også vigtigt at kontakt en rådgiver, for at få hjælp til at ændre eventuelle rutiner og i øvrigt anvise den bedste vej til gode resultater, tilføjer hun.

De forgyldte kalveråd – der giver kasse:

Nyfødte kalve skal have total opmærksomhed de første seks levetimer.

De skal have indtaget 3-4 liter råmælk.

De skal have råmælk inden for seks timer.

Undersøgelse viser desuden, at kalve får tre centimeter i højden – udelukkende ved at give dem 24 procent råprotein – frem for de normale 18 procent.

En god tilvækst giver mulighed for at sænke kælvningsalderen – hvilket gør udnyttelsen af dyreenhederne (DE) bedre.

– Det er mest rentabelt, at det de ydende køer, der optager DE, pointerer Rikke Engelbrecht.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE:

Vestjysk Landboforening bliver kimet ned af landmænd, der bliver rendt på stalddøren af smarte sælgere, som vil afsætte dyrt specialudstyr til nyfødte kalve.
Men god kalvepleje kræver omhyggelig hygiejne – ikke særligt udstyr, påpeger Vestjysk Landboforenings kalvedronning og advarer mod dyre investeringer.

Af Anita Corpas

Vestjysk Landboforening er blot en måned inde i sit spritnye samarbejde med Danmarks kalvedronning, før smarte brancherelaterede sælgere begynder at rende de vestjyske landmænd på stalddøren.

Det sker ovenpå, at Vestjysk Landboforening med sit kalveprogram har sat fokus på kalvesundhed for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd om, at der ligger en masse uopdaget indtjening i at pleje afkommet omhyggeligt.

Imidlertid hjemsøges landbrugene nu af ihærdige sælgere, der bilder landmændene ind, at det kræver specialudstyr at håndtere den livsvigtig råmælk til kalvene, fortæller Rikke Engelbrecht, specialkonsulent i Vestjysk Landboforening på vjl.dk.

– Men det er noget vrøvl, at mælken kræver særudstyr. Råmælk skal helst opbevares i en køleskabsbank, der suppleres hver gang en portion tages ud. Råmælken må helst ikke nedfryses, og frossen mælk bør udelukkende anvendes i nødstilfælde, pointerer hun.

Kimet ned med salgsgas

De private sælgere indenfor kvægbranchen påstår dog umiddelbart overfor landmændene, at de skal have en særlig maskine til at opvarme mælken. Ligesom mælken bør opbevares i særlige dyre folieposer.

– Men det er salgsgas, fastslår Rikke Engelbrecht kontant ovenpå, at Vestjysk Landboforening har måttet rådgive en del landmænd, der er usikre på, om de så har brug for det dyre udstyr til at redde deres kalve.

– Det er simpelthen uanstændigt, at påtrængende firmaer opsøger landmændene med dyre løsninger – og så i en tid, hvor erhvervet ingen penge har, siger landboforeningens kalveekspert.

– Råmælken kan sagtens opvarmes i en mikrobølgeovn, det er blot meget vigtigt, at vælge det rigtige mærke og model, påpeger Rikke Engelbrecht, der i samarbejde med Århus Universitet har testet en lang række mikroovnfabrikater for at finde én, der ikke ødelægger råmælkens antistoffer.

Yderligere oplysninger:

Ekspertrådgiver Rikke Engelbrecht, telefon 2250 7551

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk