corpas.dk

Multidimensionel formidler

Nu er der mulighed for at springe på det danske jordbrugseventyr i Polen. 
Det solide lokale jordbrugsselskab udvider ejerkredsen for at købe forpagtet polsk jord op til helt fordelagtige priser.

Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

 

Af Anita Corpas

 

Det lokale succesfulde jordbrugsselskab; VPA invest A/S, åbner nu op for ejerkredsen for at rejse penge til at udvide aktiviteterne i Polen.

 

Det er knapt to år siden, at 12 lokale aktionærer fra Ringkøbing-Skjern området gik sammen om det danske jordbrugsselskab VPA invest A/S.

Og i dag står selskabet for drift af 1200 hektar forpagtet jord, hvoraf en stor del nu er sat til salg til en fordelagtig aftale for forpagterne.

Formand Jan Müskens (tv) og direktør for VPA Invest, Hans Byskov mener, at prisen på jord i Polen når tyske højder inden for få år.
Foto: Anita Corpas

Selskabet udvider derfor ejerkredsen med henblik på at rejse fem millioner kroner til brug for at erhverve jorden.

 

– Prisen på jorden er langt lavere, når man i forvejen er forpagter frem for hvis den skal erhverves i fri handel. Derfor er det smart at handle nu, påpeger Hans Byskov, direktør for VPA Invest.

– Vi er tilbudt at købe 500 hektar forpagtet jord til 20.000 kroner per hektar, tilføjer han.

 

Også nabo-jorden

Ydermere er selskabet tilbudt at opkøbe 200 hektar nabo-jord til en jordpris på ca. 40.000 kroner per hektar.

– Konjunkturgevindsten gør, at vi kan opkøbe hektar nu til godt halv pris. Det er meget en fordelagtig investering, påpeger Jan Müskens, formand for VPA Invest.

Han forklarer, at investering er langsigtet, men selskabet forventer at stille med et positivt resultat i år.

 

For at blive aktionær i VPA Invest skal man stille med en minimumsinvestering på 500.000 kroner.

Men selskabet er ikke kun forretning.

– Det skal også være sjovt og udviklende, siger Jan Müskens og forklarer, at selskabet gerne ser landmænd – eller landbrugsinteresserede, der tænker som landmænd som fremtidige parthavere i firmaet.

 

Tysk niveau på få år

Til forskel for i Danmark, så er det muligt drive landbrug med overskud i Polen, og forventningerne til det polske eventyr er realistiske, mener selskabets top.

I dag er prisen på jord i fri handel på det tyske marked 9000 euro her hektar, mens den kun er på 5000 euro i Polen.

– Men priserne er støt stigende, og vi tror på, at jordprisen når det tyske niveau i løbet af ganske få år, pointerer Hans Byskov.

 

Yderligere oplysninger

Revisor Asger Kold VL Revision tlf. 9681 4300 – Hans Byskov, direktør for VPA Invest A/S tlf. 4026 5505

 

Kategori: Landbrug

  • VPA Invest A/S udvider ejerkreds

    VPA Invest A/S udvider ejerkreds

    Nu er der mulighed for at springe på det danske jordbrugseventyr i Polen. 
    Det solide lokale jordbrugsselskab udvider ejerkredsen for at købe forpagtet polsk jord op til helt fordelagtige priser.

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    Det lokale succesfulde jordbrugsselskab; VPA invest A/S, åbner nu op for ejerkredsen for at rejse penge til at udvide aktiviteterne i Polen.

     

    Det er knapt to år siden, at 12 lokale aktionærer fra Ringkøbing-Skjern området gik sammen om det danske jordbrugsselskab VPA invest A/S.

    Og i dag står selskabet for drift af 1200 hektar forpagtet jord, hvoraf en stor del nu er sat til salg til en fordelagtig aftale for forpagterne.

    Formand Jan Müskens (tv) og direktør for VPA Invest, Hans Byskov mener, at prisen på jord i Polen når tyske højder inden for få år.
    Foto: Anita Corpas

    Selskabet udvider derfor ejerkredsen med henblik på at rejse fem millioner kroner til brug for at erhverve jorden.

     

    – Prisen på jorden er langt lavere, når man i forvejen er forpagter frem for hvis den skal erhverves i fri handel. Derfor er det smart at handle nu, påpeger Hans Byskov, direktør for VPA Invest.

    – Vi er tilbudt at købe 500 hektar forpagtet jord til 20.000 kroner per hektar, tilføjer han.

     

    Også nabo-jorden

    Ydermere er selskabet tilbudt at opkøbe 200 hektar nabo-jord til en jordpris på ca. 40.000 kroner per hektar.

    – Konjunkturgevindsten gør, at vi kan opkøbe hektar nu til godt halv pris. Det er meget en fordelagtig investering, påpeger Jan Müskens, formand for VPA Invest.

    Han forklarer, at investering er langsigtet, men selskabet forventer at stille med et positivt resultat i år.

     

    For at blive aktionær i VPA Invest skal man stille med en minimumsinvestering på 500.000 kroner.

    Men selskabet er ikke kun forretning.

    – Det skal også være sjovt og udviklende, siger Jan Müskens og forklarer, at selskabet gerne ser landmænd – eller landbrugsinteresserede, der tænker som landmænd som fremtidige parthavere i firmaet.

     

    Tysk niveau på få år

    Til forskel for i Danmark, så er det muligt drive landbrug med overskud i Polen, og forventningerne til det polske eventyr er realistiske, mener selskabets top.

    I dag er prisen på jord i fri handel på det tyske marked 9000 euro her hektar, mens den kun er på 5000 euro i Polen.

    – Men priserne er støt stigende, og vi tror på, at jordprisen når det tyske niveau i løbet af ganske få år, pointerer Hans Byskov.

     

    Yderligere oplysninger

    Revisor Asger Kold VL Revision tlf. 9681 4300 – Hans Byskov, direktør for VPA Invest A/S tlf. 4026 5505

     

  • Hædret i sølv for trofasthed

    Hædret i sølv for trofasthed

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

    Præsidiemedlem Erik Klindt Andersen fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab hæftede han med rutineret forsigtighed sølvmedaljenålen på 40års jubilaren, Anna Grethe Larsen.
    Foto: Anita Corpas.

    40 års jubilar Anna Grethe Larsen hædres med sølvmedalje og diplom ”for lang og tro tjeneste” i Vestjysk Landboforening.

    ”Hun er dygtig, loyal, en favnende blæksprutte, som løser sine opgaver i det stille. Hun skaber tryghed og får tingene til at glide”, skrev direktør Jens Møller Nielsen blandt andet i indstillingen til LandbrugsRådet i København.

     

    Ord, der i den grad imponerede og lettede bedømmelsesudvalgets beslutning, oplyser Vestjysk landboforening.

    – Vi modtager mange indstillinger og kan ikke imødekomme alle. Men her var der ingen tvivl. Bedømmelsesudvalget var helt klar i mælet, pointerede Præsidiemedlem Erik Klindt Andersen fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

    Herefter hæftede han med rutineret forsigtighed sølvmedaljenålen på jubilaren og overrakte Anna Grethe tillige et diplom.

     

  • Blue Tonque vaccine koster kalve

    Vaccine mod blodmidesygdommen Blue Tonque får hundyrene til at kaste kalvene. Det er en katastrofe, der koster kæmpe omsætning hos kødkvægsavlerne, lyder erfaringen fra landets første Blue Tonqueramte besætning i Finnerup.
    Men omkostningerne risikerer at blive langst større uden vaccine, advarer kvægformand.

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

    ——————————————————————————–

     

    Af Anita Corpas

     

    Det var et udbrud af Blue Tongue i en Herford Kødkvægsbesætning hos landmand Erik Frandsen, Finnerup, der i efteråret satte et landsomfattende vaccinationsprogram mod blodmiden i gang på alle klovbærende dyr.

     

    Nu viser det sig, at vaccinen har katastrofale bivirkninger, der blandt andet betyder, at drægtige køer smider deres kalve, mener landmanden på landets første sygdomsramte besætning.

    Han fik sine dyr drægtighedsundersøgt før de blev vaccineret.

     

    – Jeg kan dokumentere, at alle mine hundyr var drægtige forud for vaccinationen. Og det er meget usandsynligt at der er noget galt med så mange af andre årsager, pointerer Erik Frandsen, der har mistet hele seks ud af 17 kalve.

     

    Flere golde i år

    Mange landmænd har angiveligt måttet konstatere, at der er langt flere golde køer i år i forhold til tidligere.

    – Jeg har talt med flere – især kolleger på malkekvægsbesætninger, der har fået deres køer løbet om, siger Erik Frandsen til www.vjl.dk på Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

     

    Det undrer ham i øvrigt, at landmændene ikke er forud for vaccinationen blev gjort opmærksom på faren.

     

    – Det her er en katastrofe for mig. Jeg har mistet en tredjedel af min omsætning. Derfor kan jeg blive så rasende gal over, at besætninger med under 10 dyr kan undlade at vaccinere.

     

    – Det er helt tosset at vaccinere drægtige dyr. Jeg overvejer i hvert fald at lade være – det burde være lovligt at vente med at vaccinere drægtige dyr, påpeger Erik Frandsen.

     

    Politikere snorksover

    Lov-vedtagelsen om, at besætninger med under 10 dyr frivilligt kan vælge, hvorvidt de vil vaccinere eller ej er da også fuldkommen forfejlet, medgiver Jacob Spangsberg, formand for Team Kvæg i Vestjysk Landboforening.

     

    – Politikerne har snorksovet i timen. Sygdommen kan jo ligeså godt ramme en lille som en stor besætning. Det er helt hul i hovedet, og loven medfører den ballade, som vi står i nu, pointerer Jacob Spangsberg.

     

    Farligt at stoppe

    Imidlertid er der ingen tvivl om, at en årlige vaccination mod blodmiden; Blue Tonque opvejer alle bivirkninger.

    Og landmændene skal under alle omstændigheder fortsætte med at vaccinere, fastslår formanden.

     

    – Der skal helt klaret vaccineres. Retter vi blikket sydpå er der eksempler på, at besætninger er blevet halveret på grund af sygdommen. Derfor vaccinerer landmændene frivilligt uanset besætningsstørrelser, for erfaringen har vist, at det koster en kæmpe omsætning at lade være, advarer Jacob Spangsberg.

     

    Men han medgiver, at det kan være en god ide, at vente til koen har kælvet.

    – Det burde faktisk kunne lade sig gøre at vente med at vaccinere, til koen har kælvet, det ser jeg ikke nogen problemer i, pointerer han.

     

    Yderligere oplysninger:

    Jacob Spangsberg, tlf. 4073 2156 formand for Team Kvæg Vestjysk Landboforening.

     

  • Landbrugets milde telefonstemme fejrer 40 års jubilæum første maj

    Landbrugets milde telefonstemme fejrer 40 års jubilæum første maj

    I en menneskealder har den samme søde betjening og smilende telefonstemme været i øret hos områdets landmænd.
    Første maj kan Anna Grethe Larsen fejre 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening 

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    – Jojo, jeg har da overvejet pension, men jeg er slet ikke klar endnu. Jeg har det knaldgodt herinde. Vi er som een stor familie, ler 40 års jubilaren Anna Grethe Larsen, 62 år.

     

    I en hel menneskealder har hun uafbrudt og gennem de forskellige fusioner siddet i forkontoret på Vestjysk Landboforening.

    Her har mange af foreningens medlemmer og landmænd mødt Anna Grethe Larsens søde betjening og smilende stemme i røret.


    A    nna Grethe Larsen med diademet, som telefonens headset fornøjeligt kaldes i daglig tale.
    Foto: Anita Corpas

     

    Arbejdet er lige mig, og det er smadderhyggeligt at snakke med landmænd. Vi får næsten altid en god snak, fortæller Anna Grethe Larsen.

    Hun synes ikke selv, at det er underligt at blive i en god virksomhed i hele sit arbejdsliv.

     

    – Det er jo kun skallen, der bliver gammel, og når jeg sidder på kontoret, føler jeg mig ikke det mindste ældre end de andre, siger Anna Grethe og smitter gavmildt sine omgivelser med sit lune humør.

     

    Aktiv fritid

    Oprindeligt er Anna Grethe uddannet på kontor hos HS Hansen vinduesfabrik i Lem og blev efterfølgende ansat i 1969 i regnskabsafdelingen i det daværende Skjern-Tarm Landboforening.

     

    Hun er gift med landmand Helge Larsen, 65 år og parret har sammen børnene Rikke, Frands og Esben.

     

    Familien er glad for at rejse, og har rejst flere steder i verden, mens fritiden aktivt er fyldt med engagement i Y’men Klub, KFUM, Indre Mission og ikke mindst fire børnebørn i alderen et halvt til syv år, foruden Anne Grethe er privat besøgsven.

     

    På aftægt i Dejbjerg.

    Oprindeligt stammer Anna Grethe fra Dejbjerg, og dér købte parret for 20 år siden en planteavlsgård med 130 hektar.

    Hun og Helge har her opført deres aftægtsbolig og overdrog for tre år siden slægtsgården, Hildursminde i Stauning deres ældste søn; Frands, der i dag driver svinebrug i et partnerskab med en kollega på gården.

     

    I alle 40 år har Anna Grethe arbejdet på halvtid i landboforeningen, for ”folkene skulle også passes hjemme”, som hun siger.

    – Da vi blev gift i 1972, havde vi folk på gården – helt frem til sidst i 80’erne. Så begyndte medhjælperne at bo for sig selv – meeen de spiste nu stadig hos os, fortæller Anna Grethe Larsen leende.

     

    Vestjysk Landboforening markerer jubilæumsdagen tirsdag den 5. maj.

     

  • Landboforening lægger tallene ud i nyt revisorfirma

    Landboforening lægger tallene ud i nyt revisorfirma

    Trods landbruget er et milliarderhverv kræver regnskabsloven ikke tunge titler under årsregnskaberne.

    Imidlertid har en massiv tilgang af selskaber uden for landbrugserhvervet skabt behov for nyt selskab

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

    Landbrugsavisen – Børsen

     

    Af Anita Corpas

     

    Revisorer skal være upartiske og neutrale, fastslår revisorloven.

    Imidlertid er loven så paradoksal indrettet, at landboforeningen uden videre gerne må revidere sine medlemmers regnskaber – mens selskabskunder i andre erhverv ikke må revideres af landboforeningen.

     

    En massiv tilgang af kunder i revisionsbutikken har imidlertid skabt et stærkt behov for netop denne formåen.

    Derfor har landboforeningen lagt revisionsafdelingen ud i et nyt aktieselskab med foreningens egen top-revisor som direktør, skriver Vestjysk Landboforening på deres hjemmeside; vjl.dk.

    Revisor Ager Kold ikke blot direktør – han ejer også 90 procent af selskabet, eftersom han af egen lomme har skudt knapt en halv million ind i foretagendet.

    Foto: Anita Corpas

    – Vores landmænd er aktive forretningsfolk. Det er en opadgående tendens, at landmændene etablerer sig mere og mere i andre erhverv, pointerer Asger Kold, der netop har fejret 20 års jubilæum i Vestjysk Landboforening som registreret revisor.

     

    Direktør med majoritet

    Imidlertid er Ager Kold ikke blot direktør – han ejer også 90 procent af selskabet, eftersom han af egen lomme har skudt knapt en halv million ind i foretagendet.

     

    – Landboforeningen har over det seneste halvandet år fået 40-50 nye kunder med selskaber, der ikke er landbrugsrelaterede.

    – For at yde vores kunder en full-line service, var et aktieselskab den eneste måde at gøre det på, siger Asger Kold.

     

    – Vi vil gerne kunne revidere regnskaberne over for selskabskunder, men det er ligeså afgørende, at vi kan optimere vores rådgivning overfor vore kunder, når vi ikke skal sende dem ud af huset, siger Asger Kold, der på trods af direktørtitlen beholder sin tætte kontakt til gamle landbrugskunder.

    På sigt vil udviklingen i det nye firma kræve udvidelser af medarbejderstaben. Og her er selskabskonstruktionen også en fordel, mener han.

     

    Tiltrækker nye revisorspirer

    – Det er meget svært at tiltrække arbejdskraft i min branche, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. For hver 100 revisorer der går på pension, bliver der kun uddannet 16 nye om året.

    – Men revisorjob med relationer til en stor og alsidig landboforeningen gør det meget lettere, spår Asger Kold.

     

    Grundlæggelsen af selskabet har krævet rokade med snilde i den gamle Ørneborg på Herningvej. Således har VL Revision nu fået residens i Pejsestuen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Asger Kold, direktør VL Revision 9681 4300

     

  • Håndsrækning til gåseplagede landmænd

    Håndsrækning til gåseplagede landmænd

    Langs hele den jyske vestkyst meldes om enorme flokke af bramgæs, der slår sig ned og hærger vintersæden. Men plagen kan mindskes med gode argumenter.

    PRESSE tekst og foto til web og tryk – VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Af Anita Corpas

     

    Stadig flere bramgæs kommer op fra Tyskland og slår sig ned primært langs den jyske vestkyst, hvor de hærger de nysåede marker.

     

    Flere vestjyske landmænd har ansatte, der dagligt med svingende succes, skræmmer gæssene væk fra markerne. Men i flere tilfælde har mange landmænd helt opgivet at dyrke vintersæd på attraktiv landbrugsjord.

    Imidlertid har Skov- og Naturstyrelsen en håndsrækning til de landmænd, der er særligt plagede af gæs.

    Massive flokke af gæs slår sig ned i Skjern Ådal og ribber landmændenes marker for vintersæd.

    Foto: Anita Corpas.

     

    For landmænd kan søge om at få en dispensationsbevilling til at skyde de fredede bramgæs, hvis bestand er eksploderet over de seneste 30 år.

     

    Prøv alt andet først

    Styrelsen har ikke umiddelbart gjort noget særligt for at markedsføre muligheden, og for at opnå en dispensationsbevilling skal alle andre muligheder også først være definitivt udtømt.

     

    – Der skal gode argumenter til for at opnå en dispensation. Landmanden skal have gjort en markant og helhjertet indsats for at skræmme gæssene fra markerne, understreger skovrider Ulrik Lorenzen, Skov- og Naturstyrelsen i Blaavandshuk.

     

    – Det er jo meget kontroversielt at skyde dyr, der er på EU’s liste over fredede dyr, pointerer han.

    Der er i Blaavandshuk endnu hverken modtaget eller udstedt en sådan dispensation.

     

    Ok at skyde gæs

    Bestanden af den fredede Bramgås er over de seneste 30 år eksploderet i omfang, så den i dag består af 700-800.000 gæs.

    Formanden for Ringkøbing-Skjern Jagtforening, Harry Jensen har tidligere peger på, at en løsning kan være at udvide den nuværende jagtsæson med yderlig en måned.

     

    Men det er en urealistisk løsning, mener Jesper Madsen, forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelse (DMU).

     

    – Det er ikke realistisk at regulere antallet af gæs ved at udvide skydesæsonen. Der skal skydes helt enormt mange gæs for at reducere bestanden. Der skal mindst skydes 100.000 gæs og det kan ikke lade sig gøre, siger Jesper Madsen.

     

    Men han tilføjer, at der ikke umiddelbart er biologiske hindringer for at regulere i bestanden af den fredede bramgås.

    – Bestanden vil sagtens kunne bære en regulering, fastslår han.

     

    Læs mere: Gåseplage koster vestjyske landmænd millioner

     

  • Gåseplage koster vestjyske landmænd millioner

    Gåseplage koster vestjyske landmænd millioner

    30 års afledningsmanøvre er slået fejl. De milde vintre tiltrækker titusindvis af gæs. I Skjern Ådalen har vestjyske landmænd allerede opgivet vintersæd på 1500 hektar landbrugsjord.

    PRESSE tekst og foto til web og tryk – VESTJYSK LANDBOFORENING

    TV MIDTVEST – Maskinbladet – Miljøministeriet

     

    Af Anita Corpas

     

    Stadig flere vestjyske landmænd opgiver at dyrke vintersæd på attraktiv landbrugsjord i Skjern Ådalen.

     

    Årsagen er, at den jyske vestkyst hvert år angriber gæs i titusindvis. Fra Hirtshals til Sønderborg meldes om massive flokke, der slår sig ned og ribber markerne for vintersæd med en særlig forkærlighed for græs og korn.

    Landmand Peter Jensen i Skjern Ådal må omså vintersæden. Horder af gæs æder hans afgrøde og tramper jorden sammen.

     Foto: Anita Corpas

     

     

    Gæssene angriber og afgnaver på et enkelt døgn en hel mark, og plagen koster landmændene samlet over 1,5 millioner kroner i tab per sæson, siger landmand Peter Jensen fra Skjern Ådal til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; www.vjl.dk.

     

    Milde vintre holder på gæs

    – Det er klimaforandringerne med flere milde vintre, som holder gæssene i landet, tilføjer Peter Jensen.

    Han betaler hvert år sammen med cirka 10 kolleger en ansat til at køre rundt og jage gæs væk fra markerne, når det er allerværst.

     

    – Men det er håbløst. De er simpelthen alt for mange. Gæssene tramper jorden sammen og efterlader marken fuld af ekskrementer på størrelse med kattelorte, siger han og forklare, at gæssene bider knopskud af afgrøderne og efterlader dem sårbare.

    Det betyder, at markerne bliver ødelagte og må sås om.

     

    I Skjern Ådal har horder af gæs ædt vintersæden og trampet jorden sammen.

     

    Gammeltkendt problem

    Imidlertid er gåseplagen et 30 år gammelt problem, hvis løsning er blevet udskudt ved at anlægge foderpladser. Og afledningsmanøvren har slået fejl, mener formanden for Ringkøbing-Skjern Jagtforening.

     

    – Gæssene er nu i bedre foderstand, de lægger flere æg, bestanden er vokset og de breder de sig. Det et kæmpeproblem, siger Harry Jensen.

    Han forklarer, at gæssene nu i stedet breder sig ud over de faste fodringssteder og slår sig ned på landmandens nysåede marker.

     

    Der kan drives jagt på de fleste arter af gæs i perioden mellem den 1. september og 31. december.

    – Løsningen er at udvide jagtperioden frem til 1. februar foruden at tillade at reducere i bestanden af den fredede Bramgås, pointerer Harry Jensen.

     

    Læs mere: Håndsrækning til gåseplagede landmænd

     

  • Venstres højborg vakler i det vestjyske

    Venstres højborg vakler i det vestjyske

    Venstres højborg vakler i det vestjyske

    Text – foto og webkommunikation til vjl.dk – Vestjysk Landboforening
    ——————————————————————————-

    Læs også:

     

    Solidt skulderklap til siddende formand

    Seks navne blev sat i spil til formandsposten
    ved Vestjysk Landboforenings generalforsamling.
    Stort set alle veg pladsen uden kamp,
    og en ydmyg formand modtog massivt genvalg.

    Foto: Anita Corpas

     

    ——————————————————————————–

    Vestjyske landmændene er frustrerede. De føler sig umiddelbart svigtet af deres gamle bondeparti. ”Da Venstre kom til magten, skulle man tro, at vi ville have fået ordentlige forhold. Det har vi ikke. Det er rystende, som de behandler os”, lød det fra flere fremmødte medlemmer ved Vestjysk Landboforenings generalforsamling.

     

    Af Anita Corpas

     

    Venstres højborg vakler og utilfredsheden ulmer i det vestjyske, hvor landmændene umiddelbart føler sig svigtet af deres gamle bondeparti.

    Lidt betænkeligt, vil nogen mene, i et område, hvor venstre ved folketingsvalgene henter knapt halvdelen af sine stemmer.

     

    Fra flere sider lød der opgivende røster om, at jo nærmere Christiansborg des mindre forstår politikerne landbrugets situation.

     

    Og enkeltbetaling, miljøgodkendelser og 300 millioner kroner i energiafgifter til landbruget blev vedvarende debatteret blandt de godt 150 fremmødte landmænd på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforen

    Støtte til Kirk

    Landmand og folketingspolitiker, Jens Kirk (V) fik megen ros for sit utrættelige arbejde med at bringe landbrugets situation op på ministerbordene på Christiansborg.

     

    Lyt dog til os,
    sagde svineproducent 
    Tage Møller fra Spjald.
    Han opfordrede kollegerne
    til fællesskrivelse til
    politikerne på Christiansborg. 

    Foto: Anita Corpas

     

     

    – Du fortjener ros, Kirk, men vi kan ikke finde os i at blive tromlet. Jeg foreslår en resolution for at støtte Jens på Christiansborg.

    – Vi skal overleve, det er det vigtigste. Vi kan ikke holde til at logomotivet går i stå, pointerede svineproducent Tage Møller fra Spjald.

     

    Imidlertid efterlyste den nye formand for Danske Slagterier, Asger Krogsgaard, en gavnlig virkning af en borgerlig regering.

    – Nu kunne jeg godt tænke mig, at det også gav lidt resultater med al Kirks snak.

     

    – Da Venstre kom til magten, skulle man tro, at vi ville have fået ordentlige forhold. Det har vi ikke. Det er rystende, som de behandler os, og det er frustrerende, at vores politikere ikke forstår den situation vi står i, pointerede Asger Krogsgaard.

    Også han foreslog at sende brev til politikerne.

     

    Fattebrev til politikerene

    – Det er vigtig signal til politikerne, at de forstår omfanget af de arbejdspladser landbruget bidrager med.

    – Det handler om at få en dialog om hvorvidt landbruget skal blive i landet eller flytte, pointerede Asger Krogsgaard.

    Foreløbig er der 300 millioner kroner i ekstra energiafgifter til landbruget på tapetet, men folketingsmedlem Jens Kirk forsikrede de fremmødte, at man i venstres gruppeværelse arbejde hårdt på, at gøre den grønne pakke til en nulløsning.


    Folketingspolitiker Jens Kirk (V)
    fik ros for sit utrættelige arbejde 
    med at bringe landbrugets
    vilkår op på ministerbordene. 

    Foto: Anita Corpas

     

    Han nævnte blandt andet regerings ønske om en bedre fødevaresikkerhed, fokus på biomasse og vedvarende energi, der gerne skal munde ud i et ”blomstrende jordbrug med betydelige indtægter”.

     

    – Grønt og vækst skal gå lige op, ellers kommer forslaget ikke igennem venstres gruppeværelse, fastslog Jens Kirk.

     

  • Solidt skulderklap til siddende formand

    Solidt skulderklap til siddende formand

    Solidt skulderklap til siddende formand

    Text – foto og webkommunikation til www.vjl.dk – Vestjysk landboforening

    Solidt skulderklap til siddende formandSeks navne blev sat i spil til formandsposten ved Vestjysk landboforenings generalforsamling. Men stort set alle veg pladsen uden kamp, og det var en ydmyg formand, der modtog massivt genvalg.

     

    Af Anita Corpas

     

    – Det var en benhård dirigent, Lars Christian Rejkjær, der udbad sig forslag til formandsposten forud for kaffe og den lækre lagkage blev budt rundt i Højmark Forsamlingshus.

     

    Seks navne blev sat i spil til formandsposten, hvorefter de hver og en rejste sig og frabad sig et valg.

    Bestyrelsesmedlem Hans Christian Tylvad stillede sig til rådighed, men opfordrede også til valg af den siddende formand.

    Der var ingen tvivl om generalforsamlingens massive tilslutning til den siddende formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen. Foto: Anita Corpas

     

     

     

    Med en overvældende massiv opbakning på 66 stemmer blev Søren Christensen efterfølgende genvalgt som formand for Vestjysk Landboforening.

    Hans Christian Tylvad fik 10 stemmer og Lars Christian Rejkjær een.

     

    Nye valgregler

    Det var første gang, at formanden ifølge de ændrede vedtægter blev valgt direkte på generalforsamlingen, og den nye valgprocedure forundrede enkelte af de fremmødte.

     

    Årsagen til, at bestyrelsen har forslået en vedtægtsændring på det punkt er, at fremgangsmåden allerede anvendes i organisationen Dansk Landbrug. Og så vil metoden styrke formandens position.

     

    – Udover at det sætter kolorit på generalforsamlingen, er det også et stærkt signal til formanden.

    – Det direkte valg stiller formand stærkere, pointerede Søren Christensen, der ydmygt modtog det overvældende genvalg.

     

    – Jeg er klar over, at det er en stor tillid, medlemmerne viste mig. Det kræver også at man yder en stor indsats, og det er jeg parat til, fastslog Søren Christensen.

    Generalforsamlingen vedtog enstemmigt regnskabet for 2008 uden bemærkninger.

     

    Bestyrelsen reduceret

    Generalforsamlingen vedtog med et massivt flertal at imødekomme bestyrelsens forslag om at reducere antallet i bestyrelsen fra 16 til 8 medlemmer.

    Herefter seks medlemmer fra den siddende bestyrelse genvalgt:

     

    •Ole Kjær, Ølstrup,

    •Jacob Spangsberg, Hanning

    •Bent Madsen, Bregning

    •Keld Pedersen, Holmsland

    •Hans Chr. Tylvad, Hanning

    •Lars Chr. Rejkjær, No

    Beskedent overskud

    Landboforeningens direktør Jens Møller Nielsen fremlagde årets regnskab, der viste et beskedent overskud på 81.000 kroner i forhold til sidste års overskud på 293.000 kroner.

    Direktør Jens Møller Nielsen fremlagde regnskab med et beskedent overskud i landboforeningen. Foto: Anita Corpas

     

     

    Mest markante udsving i år var et drastisk fald i omsætningsaktiverne på 8,296 mio. kroner mod sidste års 14,923 mio. kroner.

    – Faldet fra 2007 til 2008 skyldes udestående tilgodehavender hos debitorer, forklarede Jens Møller Nielsen.

     

    Imidlertid var landboforeningens kassekredit på 1,263 mio. kroner ikke nær så belastet som året før, hvor den lød på 5,050 mio. kroner.

    – Den nye praksis med at udskrive regninger månedsvist giver et bedre kasseflow, pointerede direktøren, hvorefter regnskabet ved håndopsrækning enstemmigt blev vedtaget af generalforsamlingen.

     

  • Landboformand efterlyser politisk mod til at bevare landbruget

    Aldrig før har vi været så forædte og så egoistiske. Aldrig før har vi skuet så snævert i vore egne navler. Aldrig før har interessen for andre været så lav.

     

    Af Anita Corpas

    Det er en hårdtslående formanden for Vestjysk Landboforening, der torsdag aften går på talerstolen ved foreningens generalforsamling i Højmark Forsamlingshus.

     

    Dansk landbrugsproduktion er ved at kapitulere efter mange års stadig skærpede restriktioner og tårnhøje omkostninger.

    En situationen, der i stigende omfang tvinger erhvervet til at flytte produktion og arbejdspladser til udlandet.

     

    – Aldrig før har vi danskere været så forædte og egoistiske. Aldrig før har interessen for andre været så lav. Alle kæmper hver deres kamp, men hvor langt skal vi ud i krisen, før vi lærer at stå sammen, spør Søren Christensen.

     

    På den hårde måde

    Formanden er træt af modsatrettede signaler til landbruget og kræver større politisk vilje og engagement for at bevare en levedygtig landbrugsproduktion i landet.

     

    – Vi er nødt til at finde ud af, om Danmark vil have et landbrug, og på hvilke vilkår. Ellers bliver det lærdom på den hårde måde, siger Søren Christensen og pointerer;

     

    – Der er behov for større samfundsvilje for at holde Dansk Landbrug i en førerposition som Danmarks næststørste eksporterhverv.

     

    Landbruget flytter

    Landbruget eksporterer for 98,5 mia. kr. om året, hvilket udgør knapt 17 procent af den samlede vare-eksport til udlandet.

    Derfor er landbruget et af de mest betydeligste erhverv herhjemme med mere end 120.000 beskæftiget.

     

    Men krisesituationen koster nu arbejdspladser i landbruget, hvilket har resulteret i demonstrationer og skæld ud på landmændene.

     

    – Det er forståeligt – men helt urimeligt. Landbruget er gennem de senere blevet pisket og flået. Omkostningerne er tårnhøje – begrænsningerne benhårde. Nu er det nok, pointerer han.

     

    De skyhøje danske omkostninger harmonerer ikke med, at salgsprisen på danske fødevarer skal være konkurrencedygtige i forhold til verdensmarkedet.

     

    – Prisuligheden er et generelt problem for landbrugserhvervet, og det er skidt for erhvervet at flytte produktionen ud af landet, men så længe vilkårene er så ulige og omkostningsniveauet så højt, er det eneste udvej for landbruget, fastslår Søren Christensen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, telefon: 20940264

     

     

Multidimensionel formidler