corpas.dk

Multidimensionel formidler

PRESSE – web / nyheder

Kalveekpert Rikke Engelbrecht laver nyt kursus målrettet robotbesætninger

© Foto: Anita Corpas

 

www.vjl.dk

Der dør alt for mange kalve – og en stor del af den høje dødelighed skyldes, at den mælk, de får, er for sur og smækfuld af bakterier, siger Danmarks kalveekspert.

Hun har sagt det før – og nu siger hun det igen; hvis man vil være med blandt fremtidens mælkeproducenter, så skal der liv i kalvene.

Nu sammensætter Rikke Engelbrecht et kursus – skåret udelukkende til landmand med robotbesætninger for at landmænd kan lære at sikre næste generation i malkestalden. 

 

Af Anita Corpas

 

KURSUS: – Det er de sidste penge, der sikrer livet i kalvene og den helt store gevinsteffekt på den nye robotinvestering, pointerer kalveekspert Rikke Engelbrecht.

Hun forklarer, at flere landmænd, der ellers har investeret millioner i malkerobotter – åbenbart for ofte glemmer at smide de sidste par tusinde kroner i en køletank.

Det skyldes, at landmænd med robotbesætninger står overfor helt nye og anderledes udfordringer end besætninger i en traditionel malkestald, fortæller hun.

 

– Malkning i robotbesætninger foregår over hele døgnet. Det betyder, at mælk til kalvene ofte kommer til at stå op imod 10 timer.

– Det gør mælken sur og ulækker. Kalvene bliver syge, får tyndskid – og så dør de, summerer Rikke Engelbrecht på sin vanlige kontante facon.

 

I samarbejde med kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening, Henrik Baymler tilbyder hun nu et specialkursus for kvægbesætninger med malkerobotter.

Fra sorg til succes

Kurset har plads til 20 landmænd – efter ”først til mølle-princippet” og starter praktisk fra morgenstunden med et besøg på en jerseybedrift i Tarm.

For blot tre måneder siden var der her en relativ stor dødelighed blandt kalvene i besætningen.

 

I dag har ejendommen indkøbt et pasteuriseringsanlæg, der har givet landmanden fuld kontrol over mælkens temperatur og kvalitet.

– Det er ikke bare en meget stor økonomisk belastning for landmænd, når de mister kalve. Det er også psykisk svært, siger Rikke Engelbrecht og påpeger, at en succesoplevelse kan opnås med ganske få ændrede rutiner og få midler, som rådgiverne vil redegøre for på kurset.

 

Derudover får deltagerne en indføring i de muligheder, landmanden har for at teste mælkekvalitet, at sikre mælkekvalitet, at udføre gård pasteurisering, indstille optimale robotdata, foruden fodring med eget eller indkøbt foder – og ikke mindst hvad de forskellige løsningsmodeller så egentlig koster.

 

Yderligere oplysninger:

Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – telefon 2250 7551

Henrik Baymler rådgiver Team Kvæg, Vestjysk Landboforening – telefon 3063 5796

 

Kurset forgår:

Onsdag den 19. maj kl. 9.00 til 15.30

på Bechs Hotel i Tarm

 

Mødested: kl. 9:00 på bedriften i Tarm, Møgelmosevej 4, 6880 Tarm

Tilmelding senest den 12. maj til Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 9681 4201 eller på mail: gbh@vjl.dk

Plads til 20 deltager – efter ”først til mølle-princippet”

 

Kategori: Landbrug

  • Lær hvordan kalvene overlever robotterne

    Lær hvordan kalvene overlever robotterne

    PRESSE – web / nyheder

    Kalveekpert Rikke Engelbrecht laver nyt kursus målrettet robotbesætninger

    © Foto: Anita Corpas

     

    www.vjl.dk

    Der dør alt for mange kalve – og en stor del af den høje dødelighed skyldes, at den mælk, de får, er for sur og smækfuld af bakterier, siger Danmarks kalveekspert.

    Hun har sagt det før – og nu siger hun det igen; hvis man vil være med blandt fremtidens mælkeproducenter, så skal der liv i kalvene.

    Nu sammensætter Rikke Engelbrecht et kursus – skåret udelukkende til landmand med robotbesætninger for at landmænd kan lære at sikre næste generation i malkestalden. 

     

    Af Anita Corpas

     

    KURSUS: – Det er de sidste penge, der sikrer livet i kalvene og den helt store gevinsteffekt på den nye robotinvestering, pointerer kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarer, at flere landmænd, der ellers har investeret millioner i malkerobotter – åbenbart for ofte glemmer at smide de sidste par tusinde kroner i en køletank.

    Det skyldes, at landmænd med robotbesætninger står overfor helt nye og anderledes udfordringer end besætninger i en traditionel malkestald, fortæller hun.

     

    – Malkning i robotbesætninger foregår over hele døgnet. Det betyder, at mælk til kalvene ofte kommer til at stå op imod 10 timer.

    – Det gør mælken sur og ulækker. Kalvene bliver syge, får tyndskid – og så dør de, summerer Rikke Engelbrecht på sin vanlige kontante facon.

     

    I samarbejde med kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening, Henrik Baymler tilbyder hun nu et specialkursus for kvægbesætninger med malkerobotter.

    Fra sorg til succes

    Kurset har plads til 20 landmænd – efter ”først til mølle-princippet” og starter praktisk fra morgenstunden med et besøg på en jerseybedrift i Tarm.

    For blot tre måneder siden var der her en relativ stor dødelighed blandt kalvene i besætningen.

     

    I dag har ejendommen indkøbt et pasteuriseringsanlæg, der har givet landmanden fuld kontrol over mælkens temperatur og kvalitet.

    – Det er ikke bare en meget stor økonomisk belastning for landmænd, når de mister kalve. Det er også psykisk svært, siger Rikke Engelbrecht og påpeger, at en succesoplevelse kan opnås med ganske få ændrede rutiner og få midler, som rådgiverne vil redegøre for på kurset.

     

    Derudover får deltagerne en indføring i de muligheder, landmanden har for at teste mælkekvalitet, at sikre mælkekvalitet, at udføre gård pasteurisering, indstille optimale robotdata, foruden fodring med eget eller indkøbt foder – og ikke mindst hvad de forskellige løsningsmodeller så egentlig koster.

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – telefon 2250 7551

    Henrik Baymler rådgiver Team Kvæg, Vestjysk Landboforening – telefon 3063 5796

     

    Kurset forgår:

    Onsdag den 19. maj kl. 9.00 til 15.30

    på Bechs Hotel i Tarm

     

    Mødested: kl. 9:00 på bedriften i Tarm, Møgelmosevej 4, 6880 Tarm

    Tilmelding senest den 12. maj til Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 9681 4201 eller på mail: gbh@vjl.dk

    Plads til 20 deltager – efter ”først til mølle-princippet”

     

  • Landbrugets fremtid set fra både skrivebord og foderbord

    Landbrugets fremtid set fra både skrivebord og foderbord

    PRESSE – web nyheder

    www.vjl.dk

     

    Formanden for Vestjysk Landboforening. © Foto: Anita Corpas

    © Foto: Anita Corpas

     

    Vestjysk Landboforening har taget initiativ til en dialog-dyst mellem fødevareministeren og landbrugets landsformand om erhvervets fremtid.

    – Det vestjyske landbrug står for 16 procent af de samlede arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor ser vi meget frem til en melding om, hvad det er, vi skal leve af herude vestpå fremadrettet, pointerer landboformand Søren Christensen.

    Han opfordrer alle – både land og by – til at komme og deltage i debatten med landbrugets top om fremtiden for landbruget.

    Af Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening har taget initiativ til en dialog-dyst mellem fødevareminister Henrik Høegh og formand for Landbrug og Fødevare; Michael Brockenhuus-Schack.

    Landbrugets top giver hver deres bud på erhvervets fremtid set ud fra henholdsvis ministerens skrivebord – og landbrugets foderbord.

    – Vi har valgt at inviterer både ministeren og formanden for at høre begge sider af landbrugets situation, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Han forventer blandt andet at få en status på Grøn Vækst og et bud på ministerens syn på vedvarende energi – og om hvorvidt der er penge i at producere biomasse.

     

    – Det vestjyske landbrug genererer 16 procent af alle arbejdspladser i kommunen – derfor ser vi frem til visioner om, hvordan vi skal tjene penge på vores erhverv fremadrettet, siger Søren Christensen.

     

    Han opfordrer alle – både land og by – til at komme og deltage i debatten med landbrugets top om erhvervets fremtid.

     

    Mødet holdes mandag den 10. Maj kl. 19:30 på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.

    Tilmelding kan ske til 9681 1200 eller gbh@vjl.dk

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

     

     

  • Kommune fastholder beregninger om udvaskning i mvj-aftaler

    Kommune fastholder beregninger om udvaskning i mvj-aftaler

    Selvom mvj-aftalerne er forskellige er vurderinger om udvaskning af kvælstof foretaget ud fra et gennemsnit, skriver miljøafdelingen i Ringkøbing-Skjern i en skrivelse.

    Det betyder, at de tal der ligger til grund for kommunens vurderinger om merbelastning til Stadil Fjord står fast.

    Vestjysk Landboforening har indkaldt til hastemøde mandag for de berørte mvj-landmænd, der har fået tilladelse til at dyrke jorden på de nye vilkår.

    – Det er meget vigtigt at overholde klagefristen, hvis der er landmænd, der vil klage over afgørelsen, påpeger natur- og miljøchef Tove Urup Byberg i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

     

    De tal Ringkøbing-Skjern Kommune baserer sine beregninger på for udvaskning af kvælstof til Stadil Fjord er ikke for høje.

    Det er resultatet af det eftertjek af egne beregninger kommunens miljøafdeling har foretaget ovenpå mvj-mødet I Tim.

    På mvj-mødet I Tim rejste en stadilølandmand tvivl om, hvorvidt den kvælstofsnorm kommunen har anvendt i sine beregninger for udvaskning var for højt.

    Det er den ikke, fastslår kommunens miljøafdeling, der har gennemgået forudsætningerne, og herfra fastholder man beregningerne.

     

    “Afgrødernes kvælstofnorm varierer, dels fordi afgrødernes økologi er forskellig, dels fordi den høstede mængde kvælstof også er varierende og er fastsat ud fra afgrødernes næringsbehov for optimal vækst”, hedder det i skrivelse fra kommunen.

     

    Hastemøde for berøret landmænd

    I Vestjysk Landboforening tager man afgørelsen fra kommunen til efterretning og noterer sig, at fristen for at klage står fast – altså den 6. april.

     

    – Vi har indkaldt alle berørte landmænd til møde, fordi det er væsentligt at overholde klagefristen, såfremt der er landmænd der vil klage over afgørelsen, porienterer Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef i landboforeningen.

    Hun tilføjer, at der ved mødet deltager jurister fra landbrugets rådgviningscenter I Skejby.

     

    Tvivl om aftalelængde

    Juristerne drøfter i øjeblikket, hvorvidt de tilladelser til at genopdyrke jorden med de nye vilkår, som er sendt ud til landmændene kun – som kommunen gør opmærksom på – kan gælde frem til at de nye vand- og naturplaner træder I kraft.

    – Ingen aner, hvornår de planer bliver til virkelighed, derfor er juristerne meget tvilvende overfor, hvorvidt sådanne tidsbegrænsede afgørelser kan være lovlige, påpeger Tove Urup Byberg.

     

    Hastemøde i Vestjysk Landboforening om mvj:

    Mandag den 29. marts kl. 13.30.

    Chefkonsulent Ole Kirk fra Landscenteret i Skejby deltager i mødet.

     

    Han vil redegøre for muligheden for at søge erstatning over afgørelsen og fortæller om de juridiske aspekter i forløbet fremadrettet.

    Mvj-mødet i Tim den 18. marts 2010

     

  • UPS – det er en ommer

    UPS – det er en ommer

    PRESSE:

    www.vjl.dk

    Kommunen var på mvj-mødet ikke umiddelbart i stand til at redegøre for beregnings-grundlaget omkring udvaskning af kvælstof.
    Fotos: Anita Corpas


    Stadilølandmand skabte på møde om mvj tvivl om, der er regnet med for høje tal i beregninger om udvaskning af kvælstof.

    Har kommunen anvendt den maximale kvælstofnorm i deres beregninger, giver det en højere udvaskning af kvælstof.

    Det er imidlertid ikke rimeligt at beregne ud fra et standardsædskifte, når jorden ikke er til andet end vårbygafgrøder – påpegede landmanden.

    Miljøafdelingen var på mødet ikke i stand til at redegøre for tallene, og ville hjem og regne om.

     

    Hvis tallene ikke er rigtige, bliver alle tilladelser om dyrkning tilbagekaldt, og vi starter forfra, konkluderede kommunes miljøchef omgående.

     

    Af Anita Corpas

     

    Landmændene sagde det selv; vi ved godt, vi er svære at tale til. Og armene var også noget overkors, da miljøafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune inviterede til møde i Tim hallen.

    Landmændene har svært ved at glemme, at staten uden kompensation rendte fra aftalen om, at deres jord kunne komme tilbage i omdrift efter fem år med miljøvenligt jordbrug – i de såkaldte mvj-aftaler.

     

    Men en ændring i Naturbeskyttelsesloven i 2004 krydsede de femårige mvj-aftaler, og suspenderede umiddelbart aftalen.

    Det blev til en årelang kamp, der nu er resulteret i, at landmændene får tilladelse til at genopdyrke jorden – dog med det store men, at genopdyrkningen skal ske på strammere vilkår en tidligere.

    Tvivl om krav
    Kommunens miljøchef, Jakob Bisgaard gjorde på mødet store imødekommelser med at vedkende det offentliges ansvar for, at landmændene er havnet i denne miljøklemme.

    Men de nye krav til dyrkning faldt ikke i god jord hos landmændene.

    Kravene indebærer, at der ved genopdyrkning ikke må ske en øget udvaskning af næringsstof til Stadil og Vest Stadil fjorde – end der er i dag.

     

    Det betyder, at dyrkning ved fuld norm kræver hundrede procent efterafgrøder.

    Landmændene sagde selv, at de ikke er nemme at tale med – men de har svært ved at glemme, at staten rendte fra mvj-aftalen.

    Tre kvarter inde i mvj-mødet rejste landmand Bernhard Andersen fra Stadilø imidlertid begrundet tvivl om, at det beregningsgrundlag kommunen baserer sine tal på – er for højt.

     

    Landmanden henviste til en skrivelse, hvori kommunen tager udgangspunkt i en kvælstofsnorm på 133 kilo N.

     

    Han forklarede, at jorden flere steder ikke er til andet end vårbygafgrøde, hvilket maximalt har en norm på 100 kilo kvælstof.

     

    – Det giver en mango på 30, og det er ikke rimeligt, at vi skal kompensere for en udvaskning, vi ikke er skyld i, pointerede Bernhard Andersen.

     

    – Point taken, konstaterede Jakob Bisgaard omgående, eftersom miljøafdelingen på mødet ikke umiddelbart var i stand til at redegøre for deres beregninger.

     

    Miljøchefen lovede resolut landmændene, at afgørelserne bliver trukket tilbage, såfremt der er fejl i beregningerne.

     

    En fælles løsning vil hjælpe mange
    Imidlertid appellerede udvalgsformand for teknik- og miljø, Ole Kamp (V) kraftigt til forsamlingen om at finde jord til våde enge og en fælles løsning, der ”vil hjælpe mange”.

     

    – Våde enge ville løse problemet for mange andre. Jeg tror på, at vi kan finde en fælles løsning, pointerede Ole kamp og spåede, at der vil blive kamp om de første 300 hektar til våde enge formål.

     

    – Jeg kan kun opfordre jer til, hvis der er landmænd, der vil have lagt arealer ud i natur, jagt eller våde enge – så tag kontakt. Ring til kommunen, tilskyndede han.

     

    Kommune er positiv overfor alternativer, der kan være med til at reducere udvaskning af næringsstoffer på arealer, der alligevel ikke er særlig anvendelige til at dyrke.

     

    Smid pengene på bordet
    Som på generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening opfordrede miljøchef Jakob Bisgaard også her landmændene til at finde skrammeljord til formålet.

     

    Skrammeljord til våde enge kan løse problemet for mange.

    Både miljøchef Jakob Bisgaard og Ole Kamp opfordrede til en fælles løsning om at finde jord.

     

    Han forklarede, at 360 hektar vådområde næsten ville udgøre halvdelen af det kvælstofskrav, der skal findes i forbindelse med den kommende vandplan.

    Opfordringen blev imødekommet med krav om, at der skulle kroner på bordet.

     

    ”Kom ud af busken. Smid nogle penge på bordet – så skal I nok få jeres 400 hektar”, lød det fra salen.

     

    Men miljøchefen indrømmede kun stærkt presset, at der er penge – men ikke noget om hvor mange, der er.

     

  • Pisk til politikerne – landbruget er stadig en magtfaktor

    Pisk til politikerne – landbruget er stadig en magtfaktor

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Flere landmænd på generalforsamlingen gav ”deres egne” politikerne høvl for de stadig mere stramme rammevilkår i erhvervet.

    Eftersom landbruget over en bred kam beskæftiger op imod 300.000 mennesker i Danmark. Den samlede fødevareeksport udgør cirka 110 mia. kroner om året årligt, og i Vestjylland ligger godt 20 procent af arbejdspladserne i landbruget – så vil landmændene høres.

    Og landbruget er da også klart en magtfaktor i det vestjyske, medgav udvalgsformand Ole Kamp.

    Folketingspolitiker Jens Kirk opmuntrede også de tilstedeværende om at blive ved at fremlægge deres sager.

     

    [nggallery id=15]

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING Landbruget er helt klart en magtfaktor i det vestjysk samfund, sagde udvalgsformand for teknik og miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Kamp (V).

    – Landbruget står for næsten 20 procent af arbejdspladserne herude. Landbruget er stadig en magtfaktor i Vestjylland, pointerede han.

    Han tog desuden meget positivt mod formandens forslag om at anvende græsmasse fra Natura 2000 områder til eksempelvis biobrændsel.

     

    – Det er en god idé, som vi skal undersøge nærmere, pointerede Ole Kamp. Han lægger ikke skjul på, at han smidt alle sine landmandskasketter, efter at han er indtrådt i kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern.

    – Skjern Å er landets fineste vandløb – og i år er der landet 70 tons skrubber i Ringkøbing Fjord, hvilket ville have været utænkeligt år tilbage, sagde han.

     

    Hårde ord til Kirk
    Folketingspolitiker Jens Kirk (V) stillede i lighed med sidste år atter op til øretæver fra sine landmandskolleger.

    Jens Kirk besvarede roligt beskydningen fra salen, og opfordrede alle til at fortsætte med at fremlægge deres synspunkter.

     

    Han pointerede, at der skal saglige argumenter til, og slaget skal stå om arbejdspladser, og om samfundet vil have en valuta indtjening på 110 milliarder om året.

    – Landbruget situation er et samfunds problem – ikke et erhvervsproblem, understregede Jens Kirk.

     

    – I kan med rette spørge, om den danske befolkning vil have jer.

    – I står i en gunstig situation, og vi skal have smarte løsninger – ellers slagtes den sidste gris inden fem år og produktionen fortsættes syd for grænsen, pointerede Jens Kirk og fortalte ærligt, at man i Venstres gruppeværelse godt klar over, at 15.000 bønder ikke har den store folkelige interesse.

    – Men landbruget situation er et samfunds-problem, som offentligheden er ved at få øje på. Man er ved at stille spørgsmålstegn ved om landbruget har de rette betingelse, pointerede Jens Kirk og henviste til en artikel i Børsen.

     

    Læs også: Landboformand genvalgt uden kamp

    Læs også: Miljøchef efterlyser skrammeljord

    Læs også: Solidt resultat på en halv million kroner i Vestjysk Landboforening

    Læs også: Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst

     

     

  • Landboformand genvalgt uden kamp

    Landboformand genvalgt uden kamp

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Kødkvægsproducent Søren Christensen blev genvalgt på generalforsamlingen med klapsalver og rosende ord om sin indsats.

    Han tager nu fat på sin tredje periode som formand for Vestjysk Landboforening.

    Imidlertid skal valghandlingerne i landboforeningen åbenbart altid krydres med spænding. Først blev en modkandidat til den siddende formand foreslået til posten. Han veg pladsen. Så blev et hav af emner foreslået til bestyrelsen – heraf veg de 13.

    [nggallery id=15]

     

     Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING Det skortede ikke på forslag til emner til bestyrelsen i Vestjysk Landboforening.

    Under valg af formand blev Knud Christensen fra Spjald foreslået som modkandidat til den siddende Christensen, formand Søren fra Aanum ved Skjern.

    Knud Christensen rejste sig umiddelbart og veg pladsen, dels grundet tilfredshed med den siddende formand – dels på grund af sit nye hverv som lokalpolitiker.

     

    Imidlertid besluttede dirigent Lars Chr. Rejkjær klogt at lade Knud Christensen stå på kandidatlisten og sendte de to ud i kampvalg, for at afdække en eventuel undergrunds modstand mod den siddende formand.

    Det var ikke tilfældet, og Søren Christensen blev for andet år i træk massivt genvalgt af forsamlingen efterfulgt af klapsalver og rosende ord om sin indsats i det forgangne år.

    Han tager nu hul på sin tredje formandsperiode.

    Ole Kjær ønskede at udtræde af bestyrelsen, og H.C. Tylvad var på valg.

     

    Der blev foreslået 15 emner, hvoraf 13 frabad sig muligheden allerede inden valghandlingen fandt sted. Tilbage stod to villige; H.C. Tylvad og Niels Chr. Poulsen – og de blev begge valgt.

     

    Den nye bestyrelse

    Sammensætningen af den nye bestyrelse ser derfor således ud (fra venstre):

     

    * H.C. Tylvad, Hanning

    * Lars Chr. Rejkjær, No

    * Niels Chr. Poulsen, No

    * Søren Christensen, Skjern

    * Jacob Spangsberg, Hanning

    * Bent Madsen, Brejning

    * Keld Pedersen, Holmsland

    * Niels Gylsen Buch, medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen er fraværende på billedet.

     

    Suppleanter:

    Poul Aarup, Stauning

    Niels Peter Jensen, Ølstrup

    ____________________________________________

    Læs også: Pisk til politikerne – landbruget er stadig en magtfaktor

    Læs også: Miljøchef efterlyser skrammeljord

    Læs også: Solidt resultat på en halv million kroner i Vestjysk Landboforening

    Læs også: Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst

     

  • Miljøchef efterlyser skrammeljord

    Miljøchef efterlyser skrammeljord

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøchef, Jakob Bisgaard efterlyste landmændenes skrammeljord på generalforsamlingen.

    Til forskel for mange andre kommuner, har landboforeningen og kommunen et godt samarbejde.

    Det er vi kendt for i hele landet, sagde han og takkede for samarbejdet.

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING I bestræbelser på at opfylde EU’s overordnede mål om at forbedre kvaliteten danske vandløb, og nedsætte udledning af kvælstof og fosfor skal der i runde tal findes 300 hektar vådområde i Ringkøbing-skjern Kommune,

     

    Jakob Bisgaard, miljøchef ved Ringkøbing-Skjern Kommune benyttede sig af forsamlingens opmærksomhed til at tage forskud på vand og naturplanen.

     

    – Vi vil vi gerne have fat i jeres skrammelarelaer.

    – Jeg ved, at I har dem, og vi kan godt bruge dem dette, pointerede han og opfordrede landmændene til at tage en snak med kommunen.

     

    Berømt samarbejde

    Til forskel for mange andre kommuner, har landboforeningen og kommunen et godt samarbejde.

    – Vi sidder ikke lårene af hinanden, men vi har et godt samarbejde, som vi er kendt for at have i hele landet. Og det siger vi tak for, sagde Jakob Bisgaard.

     

    Han medgav imødekommende, at der helt sikkert sker fejl, når der for eksempel er 5.600 hektar registeret §3 i Ringkøbing-Skjern kommune alene udpeget fra luftfotos i 1992.

    – Jeg har én medarbejder, der arbejder med området – og som også skal følge op, når DN beder os om at forfølge 45 sager, pointerede miljøchefen med henvisning til den meget polemik omkring Danmarks Naturfredningsforenings formodninger om overtrædelser af §3.

    Til gengæld var det også en let lettet miljøafdeling i kommunen, der har noteret sig færre ansøgninger om miljøgodkendelser.

     

    – Jeg ved godt, at det er lidt på en billig baggrund, når jeg er tilfreds med, at der ikke er så mange miljøgodkendelser i øjeblikket – fordi ingen jo bygger, sagde Jakob Bisgaard.

    ______________________________________

    Læs også: Pisk til politikerne – landbruget er stadig en magtfaktor

    Læs også: Landboformand genvalgt uden kamp

    Læs også: Solidt resultat på en halv million kroner i Vestjysk Landboforening

    Læs også: Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst

     

  • Solidt resultat på en halv million kroner i Vestjysk Landboforening

    Solidt resultat på en halv million kroner i Vestjysk Landboforening

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Direktør Jens Møller Nielsen fremlagde et solidt resultat på 594.000 kroner mod mere beskedne 81.000 kroner sidste år.

    Foto: Anita Corpas

     

    Direktør Jens Møller Nielsen fremlagde et solidt overskud på lidt over en halv million kroner på årets generalforsamling.

    Trods lavere omsætning end ventet har også omkostninger været lavere end budgetteret.

    Og priserne forbliver uændret for det kommende år, fastslog direktøren.

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING Set i forhold til budget 2009 har indtjeningen været vigende, men omkostningerne har til gengæld tilsvarende været lavere end budgetteret.

    – Alligevel er budgettet udarbejdet med uændrede priser i forhold til 09, påpegede Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening i sin gennemgang af regnskabet.

     

    Efter en stigning i omsætningen på den faglige virksomhed med1,5 millioner kroner i forhold til sidste år, blev resultatet af primær drift på 1,8 mio.

     

    En udvikling landboforeningen kalkulerer med fortsætter udi 2010, hvor der er budgetteret med en millionsstigning på det faglige område.

     

    Ridser i lakken

     

    Regnskabet har også skår i de glimtende regnskabstal.

     

    Landboforeningen afgav en garanti på 375.000 kroner, da Boris Landbrugsskole blev etableret.

    Regnskabet blev godkendt uden anmærkninger. Foto: Anita Corpas

     

    Skolen er nu erklæret konkurs og det trækker overskuddet ned eftersom garantien er indregnet i årsrapporten, forklarede Jens Møller Nielsen.

    Samlet ender året med et overskud på 594.000 kroner mod et langt mere beskedent på 81.000 kroner året før.

    Regnskabet blev godkendt uden anmærkninger af forsamlingen.

    ______________________________________

    Læs også: Landboformand genvalgt uden kamp

    Læs også: Miljøchef efterlyser skrammeljord

    Læs også: Pisk til politikerne – landbruget er stadig en magtfaktor

    Læs også: Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst

     

  • Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst

    Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Pisk til politikerne og hård kritik af regeringens vand- og naturplaner fyldte end del på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    Alligevel kan vestjysk vækst godt gå hen og blive et slogan, sagde formanden i sin beretning.

    Tænk ud af kassen. Tænk energi – tænk over, om vi kan bruge 10.000 hektar bio-energi, sagde Søren Christensen.

    Udvalgsformand for teknik og miljø, Ole Kamp – og kommunens miljøchef, Jakob Bisgaard var lydhøre.

    [nggallery id=15] Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING Mens eksistensgrundlaget for mange danske landmænd er truet, interesserer det omkringliggende samfund sig mest for burka, lommeknive og muskelhunde, understregede Søren Christensen på generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening.

    I sin beretning kritiserede han politikerne for at være uldne i mælet, når det gælder om at melde klart ud om erhvervets fremtid.

     

    Han stemplede den offentlige kontrol som useriøs, når der gives 24.000 kroner i bøde for at have to svaleklatter på et udvendigt mælkerør.

     

    Vand- og naturplaner fik heller ikke uventet mange skarpe hug for at skulle mases igennem på alt for kort tid.

     

    – Planerne er urealistiske og uacceptable. Der skal dømmes time out, fastslog han og advarede forsamlingen mod at lulle i hi, ovenpå den politiske melding om at udsætte dele i vand- og naturplanerne et halvt år.

     

    – Det halve år skal vi bruge fornuftigt og sørge for at lave alliancer mellem land og by, fastslog Søren Christensen.

     

    Grønne masser til biogasser
    Grønmasse er et eksempel, som formanden kritiserer ikke er medtaget i planerne for at imødegå kravet om at fjerne 9.000 tons kvælstof inden 2015.

    – Vi har cirka 10.000 hektar natur uden landbrug. Hvis man fjerner græsset fra arealerne frem for at lade det ligge – eller lader det afgræsse, så kan man sænke kvælstofsniveauet med 90 kilo per hektar, påpegede Søren Christensen i sin formandsberetning.

     

    – Tænk ud af kassen. Hvad kan vi gøre, så regeringens krav gør mindst ondt. Grønmasse kan for eksempel bruges til at udvinde bioenergi – til enten biogas eller biobrændstof. Det skal der arbejdes videre med, fastslog formanden og tilføjede;

     

    – Måske kan vestjysk vækst gå hen og blive et slogan for os herude.

     

    Grønne tiltag
    Tilstede var udvalgsformand for teknik- og miljø, Ole Kamp og miljøchef Jakob Bisgaard fra Ringkøbing Skjern Kommune. Begge var positive over for at se på forslaget om at udnytte grønmasse fra Natura 2000 områder.

    Et sådant grønt tiltag falder godt i tråd med kommunens vision om at være selvforsynende med grøn energi inden udgangen af 2024.

     

    Mejerigiganten Arla i Videbæk arbejder desuden med planer om et kæmpe centralt biogas-anlæg, der kan aftage to tredjedel af områdets samlede bioråstof.

     

    Hængepartier
    Det snart tre år gamle projekt Skjern Å Nationalpark hænger umiddelbart i en tynd tråd, og foreløbigt er der stadig intet konkret.

     

    – Men uofficielt har vi forstået, at de otte punkter fra landbruget ikke er med i bekendtgørelsen…. Og så bliver der ingen nationalpark, pointerede Søren Christensen.

     

    Formanden rundede til slut MVJ farsen Veststadil Fjord, som han kaldte; ”en hade-sag, der hænger os langt ud af halsen”.

     

    Flere møder på Christiansborg udmundede ellers i en konklusion om, at landmænd med aftaler med myndighederne fra årene 2004 og 2005 kan dyrke jorden.

     

    Imidlertid var delegationen dårligt vendt hjem til Vestjylland før kontrakten blev udvidet med kravet om, at jorden godt kan dyrkes – men der skal laves efter-afgrøder.

     

    – Det kan blive nødvendigt at føre en principiel sag, pointerede Søren Christensen.

     

  • Finn Nørbygaard fik smilet frem i landmandsfugerne

    Finn Nørbygaard fik smilet frem i landmandsfugerne

    WEB-NYHEDER

    Vestjysk Landboforening

     

     

    “De minusser, I har set her i dag… Ha, DET ER VAND, råbte Finn Nørbygaard og tryllebandt med denne

     

    velvalgte indgangsreplik hele salen fuld af landmænd i fem kvarter. Fotos: Anita Corpas.


    Gyllen lod sig alligevel ikke sprede over den frosne vestjyske jord, hvilket fik et rekordstort antal landmænd til at møde op til årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening.

    Dagen flød med gode grin, ny inspiration og charmerende pisk. Sikke en skøn dag, lød den umiddelbare reaktion blandt nogle af de fremmødte landmænd.

    [nggallery id=14]

    Af Anita Corpas

     

    FAGLIG DAG. 

    Sikke en skøn dag”.
    Det var den umiddelbare reaktion fra vrimlen af flere landmænd på vej mod udgangen efter Vestjysk Landboforenings Faglige Dag i Videbæk.

     

    Entertainer og terapeut Finn Nørbygaard sendte de 225 landmænd hjem – opløftet og med smil i de mange fugede ansigter.

    – Når man ser de tal heroppe, kan jeg godt forstå, hvis nogen af jer føler lidt ørkesløshed – men jeg siger jer….sagde Finn Nørbygaard og så finurligt ud på forsamlingen.

    …. – De minusser, I har set her i dag… DET ER VAND.

     

    Og så var tonen ellers slået an, og landmændene fik rørt de rustne lattermuskler.

     

    Finn Nørbygaard fortalte ærligt om tabet af hele sin gastronomiske formue på 437 millioner kroner over en nat, da luftimperiet IT Factory kollapsede.

     

    Imidlertid var det også en noget mere dæmpet ”sjov mand” end vanligt, der blotlagde sin egen krise, efter at tabet af knapt en halv milliard kroner med et knips sendte Danmarks darling tre måneder i slåbrok.

     

     

    Sammenbrud
    Finn Nørbygaard blev berørt, da han fortalte om sin økonomiske katastrofe, som næsten overgår almindelige menneskers fatteevne.

    Han sad i tre måneder og talte negle, mens kiloene raslede af, blodtrykket larmede, og mavesyren rasede.

    Undervejs måtte han overvære sin million Mercedes CLS 500 AMG og sommerhuset fordufte, og se familien blive sat ud af drømmevillaen.

     

    – Natten mellem 3.-4. april drømte jeg, at en smokingklædt dværg spurgte; do you want to fight, or do you want to flight… Vil du kæmpe eller flygte…

     

    – Selvom jeg i dag bliver svimmel, hvis jeg ser mere end tre tal, så besluttede jeg mig for at komme videre.

     

    – Lad være med stirre på det samme hele tiden, ræk ud, søg hjælp og kom videre, lød rådet fra Finn Nørbygaard, der ud over sin egen kompetence som uddannet psykoterapeut selv fik professionel hjælp.

     

    – Men også en krise åbner nye døre, pointerede han og sluttede med netop at se det positive i landbrugets negative omsætningstal.

     

    – Som én af jeres kolleger lige sagde til mig; det gode er da, at man ikke skal betale skat….

    ——————————————————————————–

     

    Læs også: Royalt smæk for skillingen

    Danmarks kalvedronning tager gummihandskerne af…

    Læs også: Fremtiden bliver en blandet oplevelse…

    Landboforeningens ledende økonomer spår om fremtiden…

    Læs også: Hvorfor gør I ikke som jeg?

    Landmand fra djævleøen fortæller om massekælvninger…

     

Multidimensionel formidler