PRESSE:
www.vjl.dk
Kommunen var på mvj-mødet ikke umiddelbart i stand til at redegøre for beregnings-grundlaget omkring udvaskning af kvælstof.
Fotos: Anita Corpas
Stadilølandmand skabte på møde om mvj tvivl om, der er regnet med for høje tal i beregninger om udvaskning af kvælstof.
Har kommunen anvendt den maximale kvælstofnorm i deres beregninger, giver det en højere udvaskning af kvælstof.
Det er imidlertid ikke rimeligt at beregne ud fra et standardsædskifte, når jorden ikke er til andet end vårbygafgrøder – påpegede landmanden.
Miljøafdelingen var på mødet ikke i stand til at redegøre for tallene, og ville hjem og regne om.
Hvis tallene ikke er rigtige, bliver alle tilladelser om dyrkning tilbagekaldt, og vi starter forfra, konkluderede kommunes miljøchef omgående.
Af Anita Corpas
Landmændene sagde det selv; vi ved godt, vi er svære at tale til. Og armene var også noget overkors, da miljøafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune inviterede til møde i Tim hallen.
Landmændene har svært ved at glemme, at staten uden kompensation rendte fra aftalen om, at deres jord kunne komme tilbage i omdrift efter fem år med miljøvenligt jordbrug – i de såkaldte mvj-aftaler.
Men en ændring i Naturbeskyttelsesloven i 2004 krydsede de femårige mvj-aftaler, og suspenderede umiddelbart aftalen.
Det blev til en årelang kamp, der nu er resulteret i, at landmændene får tilladelse til at genopdyrke jorden – dog med det store men, at genopdyrkningen skal ske på strammere vilkår en tidligere.
Tvivl om krav
Kommunens miljøchef, Jakob Bisgaard gjorde på mødet store imødekommelser med at vedkende det offentliges ansvar for, at landmændene er havnet i denne miljøklemme.
Men de nye krav til dyrkning faldt ikke i god jord hos landmændene.
Kravene indebærer, at der ved genopdyrkning ikke må ske en øget udvaskning af næringsstof til Stadil og Vest Stadil fjorde – end der er i dag.
Det betyder, at dyrkning ved fuld norm kræver hundrede procent efterafgrøder.
Landmændene sagde selv, at de ikke er nemme at tale med – men de har svært ved at glemme, at staten rendte fra mvj-aftalen.
Tre kvarter inde i mvj-mødet rejste landmand Bernhard Andersen fra Stadilø imidlertid begrundet tvivl om, at det beregningsgrundlag kommunen baserer sine tal på – er for højt.
Landmanden henviste til en skrivelse, hvori kommunen tager udgangspunkt i en kvælstofsnorm på 133 kilo N.
Han forklarede, at jorden flere steder ikke er til andet end vårbygafgrøde, hvilket maximalt har en norm på 100 kilo kvælstof.
– Det giver en mango på 30, og det er ikke rimeligt, at vi skal kompensere for en udvaskning, vi ikke er skyld i, pointerede Bernhard Andersen.
– Point taken, konstaterede Jakob Bisgaard omgående, eftersom miljøafdelingen på mødet ikke umiddelbart var i stand til at redegøre for deres beregninger.
Miljøchefen lovede resolut landmændene, at afgørelserne bliver trukket tilbage, såfremt der er fejl i beregningerne.
En fælles løsning vil hjælpe mange
Imidlertid appellerede udvalgsformand for teknik- og miljø, Ole Kamp (V) kraftigt til forsamlingen om at finde jord til våde enge og en fælles løsning, der ”vil hjælpe mange”.
– Våde enge ville løse problemet for mange andre. Jeg tror på, at vi kan finde en fælles løsning, pointerede Ole kamp og spåede, at der vil blive kamp om de første 300 hektar til våde enge formål.
– Jeg kan kun opfordre jer til, hvis der er landmænd, der vil have lagt arealer ud i natur, jagt eller våde enge – så tag kontakt. Ring til kommunen, tilskyndede han.
Kommune er positiv overfor alternativer, der kan være med til at reducere udvaskning af næringsstoffer på arealer, der alligevel ikke er særlig anvendelige til at dyrke.
Smid pengene på bordet
Som på generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening opfordrede miljøchef Jakob Bisgaard også her landmændene til at finde skrammeljord til formålet.
Skrammeljord til våde enge kan løse problemet for mange.
Både miljøchef Jakob Bisgaard og Ole Kamp opfordrede til en fælles løsning om at finde jord.
Han forklarede, at 360 hektar vådområde næsten ville udgøre halvdelen af det kvælstofskrav, der skal findes i forbindelse med den kommende vandplan.
Opfordringen blev imødekommet med krav om, at der skulle kroner på bordet.
”Kom ud af busken. Smid nogle penge på bordet – så skal I nok få jeres 400 hektar”, lød det fra salen.
Men miljøchefen indrømmede kun stærkt presset, at der er penge – men ikke noget om hvor mange, der er.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.