Pisk til politikerne – landbruget er stadig en magtfaktor

PRESSE

www.vjl.dk

Flere landmænd på generalforsamlingen gav ”deres egne” politikerne høvl for de stadig mere stramme rammevilkår i erhvervet.

Eftersom landbruget over en bred kam beskæftiger op imod 300.000 mennesker i Danmark. Den samlede fødevareeksport udgør cirka 110 mia. kroner om året årligt, og i Vestjylland ligger godt 20 procent af arbejdspladserne i landbruget – så vil landmændene høres.

Og landbruget er da også klart en magtfaktor i det vestjyske, medgav udvalgsformand Ole Kamp.

Folketingspolitiker Jens Kirk opmuntrede også de tilstedeværende om at blive ved at fremlægge deres sager.

 

 

Af Anita Corpas

 

GENERALFORSAMLING Landbruget er helt klart en magtfaktor i det vestjysk samfund, sagde udvalgsformand for teknik og miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Kamp (V).

– Landbruget står for næsten 20 procent af arbejdspladserne herude. Landbruget er stadig en magtfaktor i Vestjylland, pointerede han.

Han tog desuden meget positivt mod formandens forslag om at anvende græsmasse fra Natura 2000 områder til eksempelvis biobrændsel.

 

– Det er en god idé, som vi skal undersøge nærmere, pointerede Ole Kamp. Han lægger ikke skjul på, at han smidt alle sine landmandskasketter, efter at han er indtrådt i kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern.

– Skjern Å er landets fineste vandløb – og i år er der landet 70 tons skrubber i Ringkøbing Fjord, hvilket ville have været utænkeligt år tilbage, sagde han.

 

Hårde ord til Kirk
Folketingspolitiker Jens Kirk (V) stillede i lighed med sidste år atter op til øretæver fra sine landmandskolleger.

Jens Kirk besvarede roligt beskydningen fra salen, og opfordrede alle til at fortsætte med at fremlægge deres synspunkter.

 

Han pointerede, at der skal saglige argumenter til, og slaget skal stå om arbejdspladser, og om samfundet vil have en valuta indtjening på 110 milliarder om året.

– Landbruget situation er et samfunds problem – ikke et erhvervsproblem, understregede Jens Kirk.

 

– I kan med rette spørge, om den danske befolkning vil have jer.

– I står i en gunstig situation, og vi skal have smarte løsninger – ellers slagtes den sidste gris inden fem år og produktionen fortsættes syd for grænsen, pointerede Jens Kirk og fortalte ærligt, at man i Venstres gruppeværelse godt klar over, at 15.000 bønder ikke har den store folkelige interesse.

– Men landbruget situation er et samfunds-problem, som offentligheden er ved at få øje på. Man er ved at stille spørgsmålstegn ved om landbruget har de rette betingelse, pointerede Jens Kirk og henviste til en artikel i Børsen.

 

Læs også: Landboformand genvalgt uden kamp

Læs også: Miljøchef efterlyser skrammeljord

Læs også: Solidt resultat på en halv million kroner i Vestjysk Landboforening

Læs også: Landboformand planter håb om Vestjysk Vækst