Landmænd skal selv betale for smittetab

 

Fremover skal landmændene selv betale deres smittetab, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht. Foto: Anita Corpas

 

Af Anita Corpas

SMITTESMÆK. Indenfor en overskuelig fremtid skal landmænd selv betale for tabet, hvis deres dyr dør under et smitteangreb.

– Den økonomiske rygdækning fra branchen falder bort, og det betyder, at landmanden selv skal dække sine tab, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht fra Vestjysk Landboforening.

Hun forklarer, at nu skal landmændene i gear og have sat ind med de gode rutiner.

– Fremover kommer landmanden selv til at betale, hvis ikke han indfører en fornuftig praksis om smittebeskyttelse, pointerer hun.

Den økonomiske smittekompensation glider ud. Kedeldragter, gummistøvler og et opgør med mange års praksis er første skridt mod et effektivt stop for de kvægsygdomme, der truer i mange danske besætninger, understeger Rikke Engelbrecht.

Milliontab på smitte

800.000 kroner i tab. Det mest gruelige eksempel kalveeksperten er bekendt med.

– En landmand mistede 60 køer i en salmonella-smitte. Det betød tab af køer, indkøb af nye køer, tab i ydelse, tab i mælkeproduktion, tab i døde kalve og tab ved dødfødte kalve, fortæller Rikke Engelbrecht.

– Endelig sker der varige mén på de overlevende køer – og det tab er der ingen, der har kroner og ører på, fastslår eksperten.

Smitte-møde

Vestjysk Landboforening senest planlagte temamøde om bekæmpelse måtte desværre udsættes, men tirsdag aften er dyrlæge Jørgen Jørgen Hilmer fra Horne-Tistrup dyrlægerne, teamleder for kvæg i Vestjysk Landboforening, Helle Dahl Schmidt og Rikke Engelbrecht klar til at orientere om de praktiske erfaringer med at gennemføre intern smittebeskyttelse.

Det drejer sig blandt andet om sygdommene salmonella og Neosporer, der betyder nedsat ydelse hos dyrene og i svære tilfælde endda døden for en hel del kvæg.

Det vil ved arrangementet være muligt at købe en stop-smitten pakke med kedeldragt og gummistøvler med hjem.

Temamøde i Team Kvæg i Vestjysk Landboforening
Tirsdag den 31. januar kl. 19.30
Herningvej 3, i Ringkøbing.

 

Yderligere oplysninger:
Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2250 7551

Helle Dahl Schmidt, Teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 5137 7608

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.