Landmændene Harald Gustav Olesen fra Aanum, Tage Møller fra Spjald og Knud Christensen også fra Spjald meldte sig straks til forsøget med at få lærken til at synge i sort jord.
Foto: Anita Corpas.
Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening
GENERALFORSAMLING: “Velkommen, lærkelil” lød et ustemt men samlet landmandskor ved indledningen til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
Senere fik lærken tilmed forsamlingens støtte til større trivsel, da formanden impulsivt rejste sig og bad sine kolleger lave sorte pletter i deres marker.
Tre kolleger meldte sig straks til at afprøve ideen, der oprindeligt kommer fra fuglefolket. Tiltaget vil kunne fordoble antallet af lærker forlyder det.
Af Anita Corpas
Det var en impulsiv formand for Vestjysk Landboforening, der rejste sig og viderebragte én ide fra fuglefolket på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
En ide, der opstop på et dialogmøde mellem medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Vestjysk Landbrug. Her pegede de grønne på, hvordan landbruget enkelt kan være med til at støtte og fordoble antallet af lærker.
– Forslaget går ud på at lader en sort plet på 2×16 meter forblive udyrket midt i marken, sagde Søren Christensen og forklarede, at det lille tiltag gør det muligt for lærken at bade i den sorte jyske muld. En mulighed som senere vil bonne ud i artens formering.
– Ved at undlade at dyrke jorden på et stykke jord, skulle antallet af lærke kunne fordobles, påpegede formanden.
Sort med vilje
Opfordringen fra landboformanden fik imidlertid straks tre landmænd til at rejse sig og tilsluttede sig forsøget. De lærke-venlige landmænd er Harald Gustav Olesen fra Aanum, Tage Møller fra Spjald og Knud Christensen også fra Spjald.
Sidstnævnte stillede dog betingelse for en modydelse om at få initiativet offentliggjort.
– For folk skal helst forstå, at de sorte pletter i markerne altså er lavet med vilje, understregede landmand og lokalpolitiker Knud Christensen med vestjysk lune.
