corpas.dk

Multidimensionel formidler

soren-net

– Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen. Arkivfoto: Anita Corpas

Få fut i de miljøgodkendelser, så kommer der helt automatisk låg på gyllebeholderen, pointerer formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

Han kalder regeringens forslag om gyllelåg i klimaplanen for uintelligent.

– Myndighedernes egne sagsapparater arbejder for langsomt. Det er ikke landbruget, der ikke er klar med lågene, siger han.

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas

Det er rent spild at anvende tid, penge, kontrol og administration på, at stille forslag om låg på gylletanke, mener Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

– For det første har de fleste beholdere et flydelag eller et gyllelåg. For det andet er det uintelligent at bruge uanede ressourcer på nogle enkelte bedrifters mangler.

– Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger Søren Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

Omsonst krav

Landboformanden peger på, at kravet om låg på gylletanken er omsonst, fordi bedrifter ved blot den mindste forandring alligevel skal have udarbejdet en ny miljøgodkendelse.

– Derfor er det mere aktuelt at sætte ressourcer ind på at få optimeret arbejdet med miljøgodkendelserne.

– For det er de langsomme sagsgange, der vanskeliggør landbrugets indsats for de grønne visioner om mere miljø og renere klima, siger han og forklarer; at det tager lige over et år at få rullet en miljøgodkendelse gennem sagsapparatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

– Og det er endda én af de hurtige kommuner, siger han.

Søren Christensen tager til genmæle, fordi han mener, det er urimeligt at blive ved at stille krav om mere miljø – når regeringen ikke sætter de nødvendige ressourcer ind på, at myndighederne selv kan følge med.

– Når man bliver ved med at stille krav til os – så må det også være rimeligt at stille krav den anden vej rundt, fastslår han.

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Landboformand: Tåbeligt at forlange låg på gylletanken

    Landboformand: Tåbeligt at forlange låg på gylletanken

    soren-net

    – Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen. Arkivfoto: Anita Corpas

    Få fut i de miljøgodkendelser, så kommer der helt automatisk låg på gyllebeholderen, pointerer formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

    Han kalder regeringens forslag om gyllelåg i klimaplanen for uintelligent.

    – Myndighedernes egne sagsapparater arbejder for langsomt. Det er ikke landbruget, der ikke er klar med lågene, siger han.

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    Det er rent spild at anvende tid, penge, kontrol og administration på, at stille forslag om låg på gylletanke, mener Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    – For det første har de fleste beholdere et flydelag eller et gyllelåg. For det andet er det uintelligent at bruge uanede ressourcer på nogle enkelte bedrifters mangler.

    – Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger Søren Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Omsonst krav

    Landboformanden peger på, at kravet om låg på gylletanken er omsonst, fordi bedrifter ved blot den mindste forandring alligevel skal have udarbejdet en ny miljøgodkendelse.

    – Derfor er det mere aktuelt at sætte ressourcer ind på at få optimeret arbejdet med miljøgodkendelserne.

    – For det er de langsomme sagsgange, der vanskeliggør landbrugets indsats for de grønne visioner om mere miljø og renere klima, siger han og forklarer; at det tager lige over et år at få rullet en miljøgodkendelse gennem sagsapparatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    – Og det er endda én af de hurtige kommuner, siger han.

    Søren Christensen tager til genmæle, fordi han mener, det er urimeligt at blive ved at stille krav om mere miljø – når regeringen ikke sætter de nødvendige ressourcer ind på, at myndighederne selv kan følge med.

    – Når man bliver ved med at stille krav til os – så må det også være rimeligt at stille krav den anden vej rundt, fastslår han.

  • Verdens største gastog er ved at afspore

    Verdens største gastog er ved at afspore

    gas-net

    Vestjyske landmænd opfordrer deres kolleger til at bakke op om Videbæk Biogas. Fra venstre er det Torben Poulsen, Ole Kjær, Jacob Spangsberg og Jeppe Bomann. Foto: Anita Corpas.

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Verdens største gylle-eventyr er allerede på vej ud i historiebøgerne. Opbakning til Arlas biogasanlæg er ved at svigte og landmændene lurepasser, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.

    Af Anita Corpas

    Verdens største gylle-eventyr er allerede på vej ud i historiebøgerne.

    Blot et halvt år efter at Leverandørgruppen for Biogas, har indgået aftale med Videbæk Biogas, er opbakningen til verdens største anlæg ved at svigte.

    – Vestjyderne lurepasser, og det er helt uforståeligt, når landmænd andre steder i landet står i kø for at komme med i biogasaftaler, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.

    Han frygter, at hele visionen om bæredygtighed, arbejdspladser og et solidt biomassegrundlag nu er ved at smuldre, hvis ikke de vestjyske landmænd inden for de næste fire måneder garanterer, at de vil og kan levere til Videbæk biogasanlæg.

    – Det er brandærgerligt, hvis vi lader denne her chance gå fra os. Vi har brug for, at landmændene står sammen og vil det her, siger Ole Kjær og opfordrer kollegerne til at tage kontakt nu.

    Katastrofe for Vestjylland

    Flere landmandskolleger bakker formanden op. Det vil være en katastrofe for området, hvis gasaftalen svigter, siger Torben Poulsen, svineproducent fra Velling.

    – Biogasaftalen løser et kæmpe problem omkring udvidelser i Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger lige til højrebenet, hvis man er i en ekspansiv fase.

    – Derudover ser myndighederne meget velvilligt på udvidelser baseret på løsninger med biogas, siger Torben Poulsen.

    Selv har han på omtrent et halvt år fået godkendt en udvidelse på 1300 søer baseret på en biogasaftale.

    Også mælkeprocenterne Jeppe Bomann, Videbæk og Jacob Spangsberg, Hanning ser betragtelige fordele ved en central biogasaftale med Arla.

    – Alle kvæglandmænd har kalve i dybstrøelse. Alle har problemet med logistik, opbevaring og håndtering af markstakke, siger Jacob Spangsberg.

    Han vurderer, at leverancer af dybstrøelse til biogas inden for en radius af 30 kilometer vil være helt omkostningsneutralt.

    – Det vil altså være helt uden risiko at melde sig til, siger han.

    God risikostyring

    Endelig er dybstrøelse til biogas strategisk smart, mener Jeppe Bomann.

    – Levering til biogas er god risikostyring. Det giver mig mere tid og overskud til at koncentrere mig om min interesse for husdyrproduktion frem for logistik med at flytte rundt med gødningen.

    – Det er også en kæmpe fordel, at en biogasaftale sikrer tilstrækkeligt gylle hele året, og ikke mindst helt afgørende giver et ensartet returprodukt i modsætning til skiftende gylleaftaler, siger Jeppe Bomann.

    Leverandørforeningen er i øvrigt imødekommende, hvis der fx er svineproducenter, der vil separere sogylle.

    – Fiber fra separeret gylle kan erstatte dybstrøelse. Og vi vil koordinere mobile anlæg, der vil kunne servicere fem til seks bedrifter, hvis der er interesse for det, siger Ole Kjær.

    Masser af musehuller

    Imidlertid er det formentlig skrækhistorier fra andre anlæg om svingende tørstofprocenter med efterfølgende kæmperegninger, der skræmmer nogle landmænd, mener Ole Kjær.

    – Selvom aftalen med Videbæk Biogas er baseret på 10-årige kontrakter, så har vores biogasaftale masser af musehuller og kattelemme.

    – Landmændene kan sagtens komme ud af aftalen igen, hvis man ændrer produktion, dyrehold eller ikke kan overholde tørstofprocenten, siger Ole Kjær.

    Han forklarer; at leverandørforeningen har brug for aftaler med samlet cirka 100 landmænd med 300.000 tons gylle og 100.000 ton dybstrøelse.

    – 43 landmænd har allerede tilsluttet sig biogasaftalen, og vi har en tredjedel af gyllebehovet dækket.

    – Nu er vi en landsdel, der skriger på initiativ for at fremtidssikre vores erhverv, fastslår Ole Kjær.

  • Statsministeren nåede ikke forbi landbrugets kongenørder

    Statsministeren nåede ikke forbi landbrugets kongenørder

    Statsministeren & martin-net
    Det var en ydmyg formand for Landbrug og Fødevarer; Martin Merrild, der hilste på statsminister Helle Thorning Schmidt. Det er i øvrigt første gang en statsminister gæster Landsskuet i Herning.
    Fotos: Anita Corpas
     

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    Landsskue 2013: Danmarks kalvedronning og de vestjyske kongenørder udi mælk, kalve, planter og ko-lort var topklar til at modtage Statsminister Helle Thorning Schmidt, hvis hun, som bragt på tale, fik tid til at træde uden for programmet.

    Imidlertid nåede hun hverken forbi den springklare avlstyr hos kvægavlerforeningen VikingGenetics eller kongenørderne hos Vestjysk Landboforening i Hal Q.

    Ikke desto mindre havde landboforeningens slagfærdige chef for produktion et vækstforslag klar til regeringen, for alle tilfældets skyld.

    – Hvis statsministeren vil vækst, så får vi det til at ske. Nu har krisen fyldt for meget, nu skal der produceres, og landmændene er helt klar til det. Regeringen skal blot give os de rette rammer for, at vi kan vokse, pointerer Ida Ringgaard til vjl.dk.

    Hun kalder i øvrigt dette års Landsskue i Herning for det bedste nogensinde.

    – Der har været mange engagerede mennesker forbi til en snak, og landmændene er i år optimistiske og glade, lyder den umiddelbare reaktion.

    – Der er ikke blevet talt så meget økonomi, for nu handler det om faglighed og vækst, siger hun.

    Også chefens provokation forud for landsskuet om, at jyderne hænger i bremsen med hensyn til at brænde for deres erhverv og vise passion har landmændene blot taget humoristisk op på deres brede skuldre.

    – De jyske landmænd er godt klar over, at det ikke nytter med lidende undskyldninger om dårlig jord.

    – Til gengæld er sjællænderne meget bevidste om, at de stadig har meget at lære af jyderne omkring mælkeproduktion og højere ydelse, fastslår Ida Ringgaard.

  • Æresmedalje for 40 år hos Vestjysk Landboforening

    Æresmedalje for 40 år hos Vestjysk Landboforening

    grete-net
    Grete Hansen modtog fredag sølvmedalje af vicepræsident i Det Kgl. Landhusholdningsselskab Steffen Damgaard for sine gode kvaliteter gennem 40 år hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas. 
     

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforenings mest kendte telefonstemme har fået sølvmedalje for lang og tro tjeneste.

    Af Anita Corpas

    Man får ikke medalje for at møde på arbejde det samme sted i 40 år – det får man på baggrund af sine kvaliteter, sagde Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab ved interne reception for 40 års jubilar Grete Hansen.

    Han understregede, at udvælgelsen sker på baggrund af den udtalelse præsidiet har fået fra landbotoppen i Vestjysk Landboforening, der blandt andet beskriver Grete Hansen som en loyal, pligtopfyldende, dygtig, respekteret og meget vellidt medarbejder.

    – Det er en stor ære og glæde at tildele Grete Hansen sølvmedalje for lang og tro tjeneste, sagde Steffen Damgaard og tilføjede;

    – Du er et godt eksempel, og 40 år det samme sted siger virkelig noget om både arbejdsgiver og medarbejder.

    Oprindeligt stammer Grete Hansen fra Hørve ved Lammefjorden, hvor hendes forældre producerede skotøjsæsker. Eftersom Grete tidligt mistede sin far, flyttede Gretes mor til Videbæk i Jylland, hvor hun har en søster i forvejen og fik arbejde på kontor.

    Grete troede ikke selv, at hun skulle arbejde på kontor.

    – Men det gik hurtigt den vej, siger Grete Hansen, der efter endt skolegang fik plads i Videbækegnens Landboforening, hvor hun er udlært i regnskabsafdelingen og har arbejdet frem til fusionen med Vestjysk.

    I dag sidder hun ved den varme telefonlinje til Ørneborgen og servicerer desuden store dele af huset med administrative opgaver.

    I 1975 blev Grete Hansen gift med smed Eske Hansen, har sønnen Brian på 35, og parret bor i dag stadig i Gretes barndomshjem i Videbæk.

    Nu kan hun se tilbage på 40 år på den samme arbejdsplads.

    – Det er sådan en god arbejdsplads med gode kolleger. Og jeg møder aldrig andet end venlighed. Landmænd er utrolig behagelige og imødekommende, siger Grete Hansen og funderer lidt over, hvor så mange år er blevet af

    – Jeg går glad på arbejde og kommer glad hjem. Men det er utroligt som år går hurtigt – og det er ligesom om, at de forsvinder hurtigere, når man bliver ældre, siger Grete Hansen.

    Privat spiller Grete badminton, hun maler og laver glaskunst. Men det at rejse ud, er noget både Grete og hendes mand, Eske er glad for.

    Rejserne foregår oftest på egen hånd i blandt andet Skotland, England, Alsace, Norden eller østover som Polen og Pragh eller med varme besøg i syden.

    – Men i år skal vi ikke rejse. Vi har fået en labradorhvalp….og sådan én er bestemt ikke for gamle mennesker, fastslår Grete Hansen, der med sine blot 58 år påtænker at fortsætte sit virke hos Vestjysk landboforening i mange år.

    Vestjysk Landboforening var vært ved en intern reception fredag den 28. juni for familie, venner og kolleger.

  • Våde drømme drukner det vestjyske landbrug

    Våde drømme drukner det vestjyske landbrug

    JJ-net

    Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Indslag i TVMidtVest

    Prisen for at gennemføre vandplanerne er eksistensgrundlag og livsværk til 30 millioner kroner for blot en enkelt vestjysk landmand.
    Men vandplanerne vil knuse både bosteder, sommerhusområder og livet på landet, siger vestjyske landmænd.

    Af Anita Corpas

    Allerede nu stiger vandet ved Nr. Nebel i Vestjylland. Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket.

    – Nu vil miljøministeren sætte prop i Sønder Å og Sønder Å afløb – to af områdets vigtigste vandveje, siger Jan Haarsma, mælkeproducent i Lønne ved Nr. Nebel i Vestjylland.

    Det betyder, at der ifølge de nye vandplaner ikke må grødskæres i de to vandløb, og med en så lille højdeforskel på blot en halv meter, er vandhastigheden alt for ringe til at holde vandløbene åbne af sig selv, siger Jan Haarsma.

    Sumpsorte udsigter
    Både han og kollegaen kødkvægsproducent John Pedersen er fortvivlet over de udsigter myndighederne stiller landbruget i Vestjylland i udsigt.
    For perspektivet er hverken miljø eller natur – men sumpsorte, siger landmændene.

    – Det hele forsumper. Vandet vil stige og umuliggøre afvanding af 300-400 hektar landbrugsjord. Det er helt sikkert, siger John Pedersen.

    Han forklarer, at vandmasser fra baglandet hurtigt vil oversvømme landbrugsjorden, bosteder og sommerhusområder ved Sønder Å og Sønder Å afløb.

    – Jorderne vil hverken kunne bære tyngden af afgræsning eller landbrugsmaskiner.

    Knust livsværk.
    Fastholdes kravet om ikke at fortsætte grødskæring i de to vandløb, bliver forløbet som at sætte en prop i en vask.

    – I en radius af seks kilometer har vi blot en højde på 90 centimeter til Ringkøbing Fjord. Og med en højdeforskel til baglandet på 18 meter, vil området aldrig til at kunne aftage alt det vand, siger Jan Haarsma, der står til at miste hele sit eksistensgrundlag og livsværk til en værdi af cirka 30 millioner kroner, hvis vandplanerne gennemføres som på papiret.

    – Til dato er der givet byggetilladelse til at udvide min bedrift, og så smider man den her i nakken på os. Vandplanerne kommer til at knuse folk på landet, fastslår Jan Haarsma.

    Kender smagen
    – Uden grødskæring sker der en voldsom vækst. Sønder Å gror hurtigt til i åkander og tagrør, og vandløbsgrøden vil lukke afløbet. Oveni har vandløbet stort set ingen strøm – eftersom faldet er så lille, siger John Pedersen.

    – I dag står vandet i plovfugerne, så snart kommunen er blot en måned forsinket med grødskæring.

    Mælkeproducent Jan Haarsma må opgive sin bedrift,
    hvis vandplanerne for Sønder Å afløb gennemføres.
    Foto: Anita Corpas

     

    – Så vi har allerede en fornemmelse af, hvor slemt det vil blive, tilføjer Jan Haarsma.

    Også teamchef for natur og miljø i Vestjysk Landboforening udtrykker bekymring for området.

    – Landskabet er meget fladt. En reduceret vandløbsvedligeholdelse kan meget vel få katastrofale følger, siger Tove Urup Madsen.

    Imidlertid er det kommunen, der skal lave beregninger på konsekvensen af de forskellige indsatser, når perioden for høringssvar om seks måneder er slut.

    – De beregninger følger vi tæt. Og vi kan se, at de høringssvar vi lavede forrige gang vandplanerne var i høring, rent faktisk også har en effekt, påpeger Tove Urup Madsen.

    Mød frem til stormøde
    De to landmænd opfordrer derfor deres kolleger til at møde frem til stormøde i Herning, og til at sende høringssvar ind igen.

    – Hvis ikke vi møder frem eller giver lyd, så signalerer vi enighed. Men vi sammentygger ikke, understreger de samstemmende.

    Stormøde om vandplanerne foregår i Landbocenteret, Birk Centerpark i Herning den 26. juni fra kl. 19:00.

  • Slip din vildeste passion løs på bedriften

    Slip din vildeste passion løs på bedriften

    passion-net

    Kongenørderne i Vestjysk; kalveekspert Rikke Engelbrecht, kvægrådgiver Anna-Sofie Kjærsgaard og planterådgiver Lars Møller slipper passionen løs. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Slip din vildeste passion løs på bedriften

    Der er penge i passion, men vestjyderne hænger i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Vanen tro er hun ikke bleg for at provokere erhvervet forud for landsskuet i Herning.

    – Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken som sjællændere, påstår hun, og udfordrer landmændene til at møde kongenørderne i Vestjysk Landboforening til en passioneret nørdsnak.

     

    Af Anita Corpas

    Kan man leve af sin passion?

    Ja, det kan man. Og hos Vestjysk Landboforening er det en kvalitet at være nørd. Jo større des bedre, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Hun opfordrer landmændene til at slippe deres egne passioner løs og koncentrere sig om lige netop det fagområde, der optager hver enkelt landmand allermest.

    – Der er penge i passion, og et håndværk vil lykkedes, når der er begejstring bag.

    – Det bliver passion, der skal sikre næste generation i landbruget, siger hun.

    Imidlertid hænger vestjyderne noget i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard.

    – Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken, som sjællændere. Så der ligger et attraktivt udbytte og venter her, påpeger hun.

    Med på den værste

    Vestjysk Landboforening er efterhånden kendt for gøre noget ud af sit blikfang i hal Q. Forgangne temaer som det vilde vest – tårnhøje mælkekartoner og lort i glasrør har hvert år trukket mange smil og besøgende.

    I år trækker rådgiverne i arbejdstøjet og ligner det, de brænder for, og de besøgende vil opdage et rådgiver-team, der ikke er bange for at vise deres indre passion frem.

    Kvæg og kalvenørder viser bakterier frem, der gror, når hygiejnen ikke er i orden – og plantenørderne kommer på standen med hestebønner, majs, rug og hvede i et vognlæs muldjord og forklarer forskellen på skarpsand, rundsand, klægjord og mild jord.

    – Om du er en nørd på viden om mælk, kalve, planter eller ko-lort, er ikke så vigtigt.

    – Det afgørende er, at du tør vise, hvem du er – og er en knaldskarp rådgiver, for det er, hvad landmændene får brug for, spår Ida Ringgaard, der til landsskuet lufter sine egne blå kansas overall med autentisk slidtage.

  • Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Anita Corpas-net

    Anita Corpas fik overrakt vinderdiplom af formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister Gudrun Andreasen (tv.) ved foreningens generalforsamling. Pressefoto: Niels Damsgaard Hansen

    Vestjysk Landboforenings freelancejournalist; Anita Corpas er blevet tildelt Danske Fødevare- & Landbrugsjournalisters diplom, som vinder af årets tv-konkurrence for landbrugsjournalister for sin film om nyfødte kalve.

    Vinder-filmen går videre i den internationale konkurrence og præsenteres på kongres for landbrugsjournalister i Argentina til september.

    Anita Corpas’s video gør på en meget fin måde brug af tv-mediets virkemidler, og der er i videoen en meget engageret fortæller, (Vestjysk Landboforenings kalveekspert; Rikke Englebrecht; red.),som brænder igennem på skærmen.

    Det sidstnævnte hænger sammen med de gode billeder og den meget dygtige klipning, som skaber en fin rytme og en god dynamik i den måde, som budskabet bliver præsenteret på, hedder det blandt andet i foreningens pressemeddelelse for dommerkomiteens begrundelse.

    Anita Corpas har arbejdet for Vestjysk Landboforening gennem de seneste fem år og har udover at håndtere landboforeningens udadvendte pressekommunikation også produceret adskillige landbrugsfilm, herunder fire kortfilm om de mest basale standardprocedurer omkring nyfødte kalve i samarbejde med landboforeningens kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Også tidligere journalist på LandbrugsAvisen Karsten Himmelstrup vandt med sin artikel om Peter Gæmelke, Landbrug & Fødevarers tidligere formand. Artiklen beskriver den tidligere formands tilbagevenden til rollen som aktiv landmand efter i mange år at have bevæget sig på de bonede gulve.
    Karsten Himmelstrups artiklen kan læses på:http://www.agrijournalists.dk/index.php?tid=59

    Anita Corpas’s indslag kan ses på landboforeningens hjemmeside: http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/kvaegkalvesops.htm

  • Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    vrede-net

    Søren Christensen, Henning Bjerregård og Jacob Spangsberg advarer deres kolleger mod at forlænge deres el-kontrakter. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tre landmænd betaler tilsammen over 200.000 kroner for meget for deres strøm hos Scanenergi.

    Nu advarer de deres kolleger om at forlænge deres kontrakter med el-virksomheden.

    – Pas på, hvis ikke I forstår el-kontraktens indhold, for vi er blevet røvrendt, lyder det på bredt jysk.

     

    Af Anita Corpas

    En lang række vestjyske landmænd sidder lige nu på en latent el-bombe, der ventes at sprænge, når el-forbruget gøres op ved årsskiftet.

    De landmænd, der regner med, at deres aftalekontrakter med el-virksomheden Scanenergi til hver en tid alene følger markedsprisen på strøm, tager fuldkommen fejl, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han og to andre landmænd står nu frem og advarer deres kolleger mod at forlænge deres kontrakter med Scanenergi, hvis ikke man er fuldkommen fortrolig med kontraktens indhold.

    – Lige nu arbejder sælgere fra Scanenergi aktivt i området for at få landmændene til at forlænge deres kontrakter endnu et år. De har aggressive salgsmetoder, indviklede kontrakter og vildledende rådgivning, påpeger landboformanden.

    Bomben ud af skabet

    Det var landmand Henning Bjerregård fra Stauning, der fik el-bomben til at rulle ud af strømskabet.

    Med et strømforbrug på cirka 200.000 kilowatt om året blev han ved det årlige besøg af Scanenergis sælgere sidste år varmt opfordret til at gå fra sin gode flexloft-aftale over i en flexramme-aftale.

    – Her et år senere viser det sig, at jeg har betalt 50 øre per kilowatt – mod de 30 øre i min gamle aftale. 20 øre per kilowatt koster den nye aftale mig.

    – Men hvis jeg vil ud af min dårlige aftale, forlanger Scanenergi, at jeg betaler 117.000 kroner, siger Henning Bjerregård.

    Efterregning

    Miseren er opstået, fordi elprisen er faldet drastisk. Landmændene sidder nu med flexramme-kontrakter, der sikrer dem en maxpris på el på cirka 42 øre – og en variabel bundpris på cirka 37 øre per kilowatt.

    – Vi har klart fået det indtryk, at vi aldrig ville komme til at betale mere end den laveste markedspris.

    – Faldt prisen – faldt vores bundpris også, siger mælkeproducent og medlem af bestyrelsen i Vestjysk Landboforening; Jacob Spangsberg.

    Han byggede ny stald sidste år og fordoblede dermed sit strømforbrug til cirka 400.000 kilowatt.

    Han forklarer, at landmændene løbende bliver opkrævet den faktiske markedspris på el på pt. 26 øre per kilowatt.

    Imidlertid vil det overraske mange, at der kommer en gevaldig efterregning, når året er omme, siger han.

    – Scanenergi bonner os også for den difference, der er fra den aktuelle lave markedspris og op til de bundpriser, der nu en gang står i vores kontrakter.

    – Vi er simpelthen blevet røvrendt, lyder det bramfrit fra Jacob Spangsberg.

    Håbløse møder

    Flere landmænd har siden henvendt sig til Vestjysk Landboforening efter et resultatløst møde med Scanenergi.
    I Vestjysk har virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard iværksat en undersøgelse af kontrakternes indhold og konsekvenser.

    – Flere landmænd føler sig fejlinformeret med falske forventninger, siger Leon Dalgaard, der også kalder informationen for mangelfuld og vildledende. Han sammenligner kontrakterne med de rente-swaps, der har bondefanget mange landmænd.

     

  • Åben staldport på vestjysk succesgård

    Åben staldport på vestjysk succesgård

     

     

    Økologi er økonomi, mener ung dynamisk øko-landmand.

    Familien viser ny stald frem den 7. juni.

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Af Anita Corpas

    34-årige Kim Gohr Nielsen regnes for et naturtalent for landbrug, og han tror på fremtiden.

    Han investerer i sine køer med ny stald og sengebåse med sand, og på to år er det lykkedes ham at hæve køernes ydelse.

    – Man skal ikke spare på komforten til køerne. Ko-komfort betaler sig, fastslår mælkeproducent Kim Gohr Nielsen.

    Kim og hans hustru; Maria Ludvigsen overtog familiegården Troldholmgaard i Velling efter en af områdets mest vellidte og velkendte landmænd; Boi Nielsen.

    Gennem de seneste år har Kim Gohr bygget ny stald, udvidet fra 180 til 300 køer, og malker nu tre gange dagligt.

    Det har betydet, at ydelsen er hævet 1500 kilo per ko, så gennemsnitsydelsen i dag ligger på ca. 10.200 kilo per årsko.

    Den 7. juni holder familien sammen med Vestjysk Landboforening gården åben for interesserede fra land og by.

    Senge er religion

    Forud for byggeriet af den nye stald, var det et ufravigeligt krav for Kim, at den nye stald skulle have sengebåse med sand.

    – Det er religion. Sand giver et kæmpe velfærd, som er meget overset. Sand højner både komforten, sundheden og ydelsen, siger han og pointerer, at han fx kun fire gange inden for det seneste år har måtte behandle for yverbetændelse.

    Han mener, at den udbredte skepsis overfor sand er ubegrundet.

    – De ekstra omkostninger der er ved sandet, får du fire gange hjem på køerne. Det tør jeg godt garantere, siger han.

    Med byggeriet af den nye stald røg også malkerobotterne ud. Ligesom der også kun er et almindeligt gammeldags kædeskrab i gulvet frem for et mere moderne autoskrab.

    – Automatik koster kassen, men det er ikke driftsikkert. Jeg vil have så lidt teknik som muligt. Det giver regelmæssighed og sikkerhed, pointerer Kim Gohr Nielsen.

    Selvkørende

    Kim Gohrs blandet sit eget foder og efter sine egne forskrifter. Efter for mange års dårligt udbytte, er han nu stoppet med produktion af majs og har som noget nyt netop sået 10 hektar med roer.

    – Roer giver mange foderenheder og har et ensartet energi-niveau i modsætning til græs, forklarer Kim Gohr. Han er meget opmærksom på regelmæssighed i foder til køerne.

    Det betyder blandt andet, at goldkøerne om morgen får samme ration som ydende køer, men får også adgang til stråfoder som halm ad libitum hele dagen.

    – Køerne skal helst fodres så ens som muligt og helst holde maven i gang, så de ikke får store skift, når de kommer over i malkestalden han.

    I det hele taget er Kim Gohr Nielsen meget økonomisk orienteret.

    – For mig er økologi udelukkende et spørgsmål om økonomi. Og vi landmænd skal i det hele taget tænke langt mere økonomi om vores erhverv som var det enhver anden virksomhed, fastslår han.

    Derfor er gårdens høje succesrate og lave dødelighed blandt andet et spørgsmål om systemer.

    – Derfor har jeg også faste folk til faste opgaver. Det giver ensartede arbejdstider og fastlagte arbejdsområder. Ingen er i tvivl. Det giver sikkerhed, fastslår han.

  • BOLIVIAN PHOTOS

    BOLIVIAN PHOTOS

    Photoworkshop in Bolivia April 2013

    On the track of Che Guevara.
    Ernesto “Che” Guevara was an Argentine Marxist revolutionary, and a major figure of the Cuban Revolution.
    He was captured on October 8th, 1967 in Bolivia, and spent his last night in La Higuera in the moutons, before he was executed.
    His dead body was moved to the hospital Senor de Malta in Vallegrande, where Guevara’s corpse was displayed to the world press as a proof, that he really was dead.

Multidimensionel formidler