corpas.dk

Multidimensionel formidler

ida

Kvægmor var ikke udelt begejstret for mælkeproducenternes resultater i det forgangne år. I har evnerne og viljen. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard, chef for produktion.
© Foto: Anita Corpas

FAGLIG DAG: ”Det er skræmmende, at økologerne er ved at overhale de konventionelle landmænd. Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu”. Chef for produktion i Vestjysk landboforening, Ida Ringgaard var ikke udelt begejstret for mange mælkeproducenters resultater i det forgangne år.

 

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Med det forbehold, at der var enorm stor spredning i resultaterne blandt de cirka fifty-fifty antal robotbesætninger og traditionelle malkestalde – samt en enkelt bindestald, så var Ida Ringgaard, chef for produktion ikke udelt begejstrede for de konventionelle kvægbrugers resultater i det forgange år.

– Der er ingen sammenhæng i at tage flere køer ind – når man samtidigt reducerer i grovforderarealet, tordnede Ida Ringgaard.

– Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu, fastslog hun.

Ingen flødebolletale

Ida Ringgaard er som ekspert og chefrådgiver kendt for at sige sin uforbeholdne mening, og de fremmødte mælkeproducenter til Faglig Dag i Vestjysk havde da næppe heller regnet med en flødebolletale.

Hun skød skarpt på det lille majudbytte, de høje omkostninger og at nogen har dyrket noget, de ikke skulle have dyrket.

Hun undrede sig desuden noget over, at kvægbrugerne tog flere køer ind, når der ikke var foderudbytte nok.

Imidlertid var de lidt flere kilo mælk på bundlinjen slet ikke tilstrækkeligt imponerende, eftersom robotter hos de konventionelle landmand malker færre kilo mælk end hos økologerne per dag.

– Ydelsen er nu kun 200 kilo – i modsætning til normalt 400 kilo højere end hos økologerne.

– Det, synes jeg, er skræmmende… tænk, at økologerne er ved at overholde de konventionelle landmænd.

– Det betyder, at der er bundet penge i teknik, de slet ikke bliver brugt og her ligger altså et kæmpe ubrugt potentiale, fastslog Ida Ringgaard og summerede, at gælden generelt var højere, investeringerne større – men at pengene var brugt på huse og isenkram – ikke på køb af eftertragtet jord.

Drop angsten

Ida Ringgaard opfordrede til at droppe en eventuel angst for bankrådgivere og betragte pengeinstituttet som en samarbejdspartner.

– Find ud af hvad bedriften kan bære. Inddrag kreditgiver. Vis hvad I kan.

– Faktisk hører jeg meget om mange landmænds fantasier – men nej, der findes ingen nemme løsninger, I vinder ingen penge og ingen redder jer.

 

– Glem det. Sæt realistiske mål. Kik ud af forruden og fremad. Hold op med at glo ud af sideruden, for at se hvad naboen gør.

 

– I er dygtige, I har både viljen og evnerne. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard.

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Masser af ubrugt potentiale hos konventionelle landmænd

    Masser af ubrugt potentiale hos konventionelle landmænd

    ida

    Kvægmor var ikke udelt begejstret for mælkeproducenternes resultater i det forgangne år. I har evnerne og viljen. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard, chef for produktion.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: ”Det er skræmmende, at økologerne er ved at overhale de konventionelle landmænd. Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu”. Chef for produktion i Vestjysk landboforening, Ida Ringgaard var ikke udelt begejstret for mange mælkeproducenters resultater i det forgangne år.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Med det forbehold, at der var enorm stor spredning i resultaterne blandt de cirka fifty-fifty antal robotbesætninger og traditionelle malkestalde – samt en enkelt bindestald, så var Ida Ringgaard, chef for produktion ikke udelt begejstrede for de konventionelle kvægbrugers resultater i det forgange år.

    – Der er ingen sammenhæng i at tage flere køer ind – når man samtidigt reducerer i grovforderarealet, tordnede Ida Ringgaard.

    – Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu, fastslog hun.

    Ingen flødebolletale

    Ida Ringgaard er som ekspert og chefrådgiver kendt for at sige sin uforbeholdne mening, og de fremmødte mælkeproducenter til Faglig Dag i Vestjysk havde da næppe heller regnet med en flødebolletale.

    Hun skød skarpt på det lille majudbytte, de høje omkostninger og at nogen har dyrket noget, de ikke skulle have dyrket.

    Hun undrede sig desuden noget over, at kvægbrugerne tog flere køer ind, når der ikke var foderudbytte nok.

    Imidlertid var de lidt flere kilo mælk på bundlinjen slet ikke tilstrækkeligt imponerende, eftersom robotter hos de konventionelle landmand malker færre kilo mælk end hos økologerne per dag.

    – Ydelsen er nu kun 200 kilo – i modsætning til normalt 400 kilo højere end hos økologerne.

    – Det, synes jeg, er skræmmende… tænk, at økologerne er ved at overholde de konventionelle landmænd.

    – Det betyder, at der er bundet penge i teknik, de slet ikke bliver brugt og her ligger altså et kæmpe ubrugt potentiale, fastslog Ida Ringgaard og summerede, at gælden generelt var højere, investeringerne større – men at pengene var brugt på huse og isenkram – ikke på køb af eftertragtet jord.

    Drop angsten

    Ida Ringgaard opfordrede til at droppe en eventuel angst for bankrådgivere og betragte pengeinstituttet som en samarbejdspartner.

    – Find ud af hvad bedriften kan bære. Inddrag kreditgiver. Vis hvad I kan.

    – Faktisk hører jeg meget om mange landmænds fantasier – men nej, der findes ingen nemme løsninger, I vinder ingen penge og ingen redder jer.

     

    – Glem det. Sæt realistiske mål. Kik ud af forruden og fremad. Hold op med at glo ud af sideruden, for at se hvad naboen gør.

     

    – I er dygtige, I har både viljen og evnerne. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard.

  • Svinegode lyse fremtidsudsigter for svineproducenter

    Svinegode lyse fremtidsudsigter for svineproducenter

    slyk

    Et sjældent smil på Carl Ingemann Slyk, leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening, da han leverede de lyse udsigter til svinefolket.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejlig…det er super, sagde Slyk, leder af driftsøkonomi i vestjysk Landboforening. Normalt ikke en mand med vilde sprogblomster, og han manede da også straks til forsigtighed. – Brug det til at få en få en bedre nattesøvn og et bedre beredskab – ikke til at optimere, rådede han.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Med et driftsresultat på lidt over en million kroner før skat for soproducenter og lidt mere for slagtesvinsproducenter var leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening; Carl Ingemann Slyk usædvanlig positiv i sine forudsigelser for det kommende år.

    – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejligt…det er super, lød det tørt fra Slyk, som straks slukkede svineproducenternes eventuelle udvidelsesplaner.

    – Brug det til at få en bedre nattesøvn, få et bedre beredskab og til at tænke strategisk, pointerede Carl Ingemann Slyk og fortsatte;

    – Jeg ved, at I konstant tænker på at optimere, mens mange ikke tænker på at begrænse risici.

    De gunstige udsigter til svinefolket skyldes blandt andet, at opskrivning i det forgangne år er blevet til likviditet, og at der udsigt til en uændret lav rente.

    Hos slagtesvinsproducenterne er der produceret flere svin, foretaget flere investeringer, og selvom gælden er lidt højere, har slagtesvinsproducenterne også erhvervet mere jord.

    Samlet er der generelt kommet en bedre likviditet og større handlefrihed i svinebranchen.

    – Når det går godt, kan vi komme til at slappe af.

    – Men det er nødvendig løbende at vurdere risici. I skal hele tiden holde skarp fokus på markedet, afsætningen, indkøbene, renten, valutaen og produktionen, rådede Carl Ingemann Slyk.

  • Et hestearbejde af en bønne – Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya

    Et hestearbejde af en bønne – Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya

    karsten simonsen

    Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hestebønnen er ikke så vanskelig som rygtet vil vide. Dyrket på egnede arealer, giver den det mest stabile høstudbytte ud af de mest anvendte bælgsædsarter, sagde planteavlsrådgiver Karsten Simonsen. Han anbefaler helt klart økologer at overveje hestebønnen for dens kvalitative protein, høje selvforsyningsggrad – og som perfekt alternativ for den økologisk usikre importerede soya

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hestebønnen har haft et for kedeligt ry om at være vanskelig, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.

    – Hestebønne har fået det prædikat, at der er stor spredning i udbyttet, men hvis udbyttet er lavere, skyldes det, at den har manglet vand, pointerede Karsten Simonsen i sit indlæg på Faglig Dag i Videbæk.

    Han slår et slag for bønne til økologer, der har brug for en kraftig afgrøde med gode proteiner, og fordi bedriften kan blive mere selvforsynende.

    Og i særdeleshed som alternativ til den importerede soja, der både er vanskelig at skaffe, og hvor der kan sås tvivl om, hvorvidt den er økologisk og uden genmodificerede stoffer, hvilket ikke er tilladt for økologer i Danmark at anvende.

    Så har man en lerjord med god vanding eller vandet sandjord, så har man de helt optimale vækstvilkår for hestebønne.

    – Og så skal økologer helt klar overveje hestebønnen frem for andre bælgsædsarter som lupin og markært, fastslog Karsten Simonsen.

  • Satellitnavigation stadig for dyrt for plantefolk

    Satellitnavigation stadig for dyrt for plantefolk

    flemming hedegaard

    Jeg kan være i tvivl om, vi har råd til at tjene de penge – for satellitnavigation er stadig for dyrt, sagde Flemming Hedegaard, chef for Bygge & teknik.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Det bliver stadig mere eftertragtet med satellitstyret GPS navigation i marken. Imidlertid er prisen noget for dyr, før end det kan betale sig, sagde chef for Bygge & Teknik Flemming Hedegaard ved årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Satellitstyret GPS navigation bliver i første omgang et fænomen for græsfolket/kvægbrugerne.

    Prisen er stadig for høj og maskinerne for uens til at det kan betale sig for planteavlerne lige nu, pointerede Flemming Hedegaard, chef for Bygge & Teknik.

    – Der er en masse viden om, hvad vi kan spare og hvad vi kan tjene.

    – Men jeg kan være i tvivl om, vi har råd til at tjene de penge – for det er stadig for dyrt, sagde Flemming Hedegaard.

    Imidlertid er det også et fænomen, der er kommet for at blive.

    – Når først man har kørt med GPS – så vil ingen undvære det, sagde han.

    Han havde derfor nogle overordnede anbefalinger med til plantefolket ved faglig dag i Vestjysk Landboforening.

    Kørsels politik

    Uanset om man selv kører med GPS – eller maskinstationen gør det, så få formuleret en kørselspolitik.

    – Man kan indhente 10-15 procent mere i græsudbytte – og 5-7 procent i andre afgrøder, ved blot at tænke sig om og styre trafikken, pointerede Flemming Hedegaard.

    – Tag ansvar som leder og vis et godt eksempel. Tag stilling. Det nytter ikke, at maskinstationen ikke må vende på marken, hvis I selv gør det.

    – Brug vejene. Aftal, hvad man må og ikke må. Sæt maskinstationen ind i, hvad I vil have, understregede han.

    Alt kan forhandles

    Priserne på komplette systemer svinger mellem ca. 80.000-165.000 kroner, men som Flemming Hedegaard understregede, så er det listepriser.

    – Alt kan forhandles. Sørg for at købe den GPS, der passer til den maskine, I køber – og køb det hele hos den samme maskinstation, rådede Flemming Hedegaard og tilføjede;

    – Der er så meget intern ballade med systemerne, at min anbefaling er, at man køber hos den samme forhandler. For så er det hans opgave, at anlægget virker.

  • Kvinder malker bedst køer i landbruget

    Kvinder malker bedst køer i landbruget

    annemette

    SOSU-assistent Anne Mette Jessen har forladt sit kommunale plejejob til fordel for medarbejderpleje hjemme på bedriften i Outrup – med stor effekt.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Kvinder malker bedst, og påstanden er bevist med 1200 liter per malkningstime hos en af de bedste avlsbedrifter i Danmark.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Igen i år havde Vestjysk Landboforening inviteret en charmerende Anne Mette til årets faglige dag.

    Sidste år var det bogholder Anne Mette Iversen fra Hundested i Nordsjælland, der fortalte om sin succes med kalvepasning oven på et skifte fra de bonede gulve til den rå beton.

    I år var det SOSU-assistent Anne Mette Jessen, der for nogle år siden forlod sit kommunale plejejob til fordel for medarbejderpleje hjemme på bedriften i Outrup.

    – Landmænd er ikke vant til at arbejde på store arbejdspladser med ordnede forhold, sagde Anne Mette Jessen ligefremt til de fremmødte landmænd i salen.

    Derfor traf hun en nødvendig beslutning, mener hun.

    Hen over en årrække har bedriften udviklet sig fra 40 til godt 500 køer, seks ansatte, 270 hektar ejet jord og 65 hektar lejet med gylleaftaler og markpasning af maskinstation.

    Kendt som en af de bedste

    I dag er bedriften kendt for at være en af de bedste bedrifter i avlsgenetik inden for Dansk Holstein – mens Anne Mette Jessen er kendt for at være en blæksprutte.

    Hun kommer fra et erhverv, hvor hun er vant til at arbejde med mennesker. Derfor er det helt naturligt for hende, at hun forestår medarbejderforhold og malkning.

    Resultatet er 4,5 mio kilo mælk om året – eller 1200 liter mælk per mandetime, og der foretages tre malkninger i døgnet i en traditionel 2×12 side by side.

    – Kvinder er bedst til malkning, fastslog Anne Mette Jessen og begrundede sin påstand med, at kvinder som regel har et roligt adfærd – og på deres bedrift, ja der fløjtes køerne ind i stalden.

  • Moderne rajgræs kræver mere kvælstof

    Moderne rajgræs kræver mere kvælstof

    Barthold

    Specialkonsulent Barthold Feidenshans’l fra Videncentret for Landbrug har frødyrkning som hovedfagområde.
    ©     Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Moderne rajgræsdyrkning kræver mere kvælstof og mere vækstregulering, fortalte specialkonsulent fra Videncentret for landbrug.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Afhængig af vejret blomstrer rajgræs to-tre uger om året, som regel omkring kl. 11 om formiddagen.

    – Rajgræs skal have lys og sol, men flere og lange blomstringsperioder er ingen fordel, sagde specialkonsulent Barthold Feidenshans’l fra Videncentret for Landbrug, der har frødyrkning som hovedområde ved årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

    Sygdomme

    Barthold Feidenhans’l informerede de fremmødte planteavlere om de forskellige typiske sygdomme i rajgræs så som meldug, kronrust og sortrust.

    Imidlertid er der opstået en særlig sjælden sygdom som Blind seed disease, som man endnu ikke ved så meget om.

    – Afgrøden ser ud som om der er frø i aksene – men frøene er tomme og kan ikke spire, sagde han og tilføjede;

    – Man kan bekæmpe med triazolmidler ved fugtigt vejr under blomstring, men vi ved ikke, hvordan sygdommen spredes.

    Uforenelige størrelser

    Tørke og vækstregulering er to uforenelige størrelser, sagde specialkonsulenten og forklarede, at gødningskvoten skal op i 150 kg/N per hektar foruden der skal foretages vækstregulering.

    Mest succesfuldt gøres det i stadie 47-50, hvilket angiver stadiet lige før rajgræsset blomsteret – også kaldet skridning.

  • Taberkøer bliver det næste store problem i landbruget

    Taberkøer bliver det næste store problem i landbruget

    rikkeE

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht og driftsøkonom Bo Mortensen er enige om, at fremtidens landmænd er nødt til at opstille forretningsmål for deres bedrifter.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Kælvningsalderen skal ned. Kvierne er for gamle, når de kælver og det øger niveauet for taberkøer, sagde kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Driftsøkonom Bo Mortensen forudser kanonkurrence, når mælkekvoten ophører om to år. – Det bliver survivel of the fittest, sagde han.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Taberkøer indtager staldende i stadig større antal.

    – Kvierne er blevet for gamle, når de kælver. Det øger niveauet for taberkøer, sagde Rikke Engelbrecht ved årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening.

    – Det er en god idé at få kælvningsalderen ned, og det gør man bedst ved at styrke kalvene og give dem den råmælk, de skal have, sagde hun og pointerede, at det stadig halter med at få optimeret opdrættet.

    – Det betyder, at de gamle kvierne kan få besvær med at kælve, er for fede, får følgesygdomme, har en lav reproduktion og leverer for lidt mælk, fastslog Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarede, at der ikke er problemer ved, at kælvningsalderen ligger omkring de 20-22 måneder.

    – Jo længere de ligger ned i alder, des finere går det faktisk, sagde hun.

    Og er der landmænd, der har problemer med at vurdere den rette alder/højde til kvierne, har kalveeksperten også råd for det;

    – Brug Idas brystmålshøjde, som retningslinje – så har I også noget, I kan sætte op på bagvæggen.

    Nul kvote giver konkurrence.

    Fri konkurrence og survivel of the fittest. Sådan lyder fremtiden for kvægbrugerne, når mælkekvoterne forsvinder om to år, forudsagde driftsøkonom i Vestjysk Landboforening; Bo Mortensen.

    – Er vi de stærkeste og gearet til sådant et marked, spurgte han og opfordrede landmændene til at holde fokus på tre hovedforretningsområder, der handler om salg af dyr, lave foder til køerne – og at skaffe udskiftningsdyr.

    – Det bliver vigtigere end nogensinde at opstille sine egne mål, pointerede Bo Mortensen å årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

     

  • Over 200 til stjernefart med VL Enterprise

    Over 200 til stjernefart med VL Enterprise

    helle dahl schmidt

    Teamleder Helle Dahl Schmidt var deltagernes stjerneguide og spandt smukt en guldtråd mellem dagens indslag.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG:
    Faglig Dag i Vestjysk Landboforening havde centreret sit tema for dagen til at handle om fremtiden for landmænd og i den anledning gav landboforeningen landmændene en stjernefart ala Star Trek – med luftfartøjet VL Enterprise.

    Imidlertid satte dagen atter ny standard for deltagerantallet til årets faglige dag i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

    Med godt 200 tilmeldte landmænd, dukkede der vanen tro også nogle op uden boardingpas.

    Men landboforeningens garvede sekretær Ingrid Jensen er usædvanlig godt bekendt med erhvervets flexvaner, og fandt naturligvis også gode vinduespladser de uanmeldte passagerer.

    Teamleder for planet Kvæg; Helle Dahl Schmidt bandt dagen sammen og causerede smukt over stjernetemaet.

    – For i Vestjysk arbejder vi med stjernelandmænd. Vi er vant til at gøre noget andre ikke gør – i hvert fald er der ikke mange, der har fået en tur til stjernerne, sagde hun og bad landmændene bestemme sig til, om de til Venus eller til Neptun.

    – Der er ikke langt til Venus – mens der er meget langt til Neptun.

    – Så måske skal du skynde dig….eller også skal du netop ikke.

    – Man skal finde et mål og sørge for, at det harmonerer med at få et godt liv, pointerede Helle Dahl Schmidt.

    Og således var faglig dag skudt smukt i gang med det gennemgående tema om fremtiden for landmændene – og om hvordan det kan harmonerer med det gode liv.

  • Landbrugets topboss til vestjysk snaps og køkkenbordssnak

    Landbrugets topboss til vestjysk snaps og køkkenbordssnak

    Martin Merrild-net

    Landbrugets topboss syntes godt om Søren Christensens hjemmefremstillede porsesnaps. Foto: Anita Corpas

    Landbrugets topboss blev budt på hjemmefremstillet snaps og spegepølse ved den vestjyske køkkenbordsnak hos lokalformanden.

    Af Anita Corpas

    Hjemmeproduceret porsesnaps og oksespegepølse var en velvalgt icebreaker, da landbrugets topboss og formand for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer; Martin Merrild kom til køkkenbordssnak i det vestjyske.

    Landsformanden var i et lunt humør og erkendte ærligt, at køkkenbordssamtalerne rundt i landet helt klart er Landbrug og Fødevarers charmeoffensiv overfor de lokale formænd.

    – Vi har haft et image om, at landmændene har haft svært ved at se deres holdninger komme til udtryk gennem Axelborg. I stedet har de set sig selv i en ny og smart kampagne.

    – Der skal ikke herske tvivl om, at det er medlemmerne, der beslutter det politiske liv på Axelborg, pointerede Martin Merrild.

    Landsformandens Danmarksturné er også et udtryk for et stærkt ønske om knytte bånd og dermed mindske den fysiske afstand til bagland.

    Tæt netværk

    Imidlertid har Merrild’s formandstitel gjort folk blufærdige og beskedne, mener han.

    – Jeg vil have, at folk ringer til mig. Jeg er fuldkommen afhængig af kontakten til mit bagland, derfor skal vi skabe en uhøjtidelig struktur, hvor vi kender hinanden godt, fastslog Martin Merrild.

    Det virker

    At tiltaget virker er den vestjyske landboformand Søren Christensen ikke i tvivl om.

    – Jeg har stor respekt for den måde Martin Merrild arbejder på. Jeg oplever, at han har forståelse for, hvad vi slås med lokalt.

    – Og efter en god snak, er det meget nemmere at komme i kontakt med hinanden, sagde Søren Christensen til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk kort efter det godt tre timer lange uformelle møde.

    Martin Merrild insisterede i øvrigt på at få en rundvisning på Søren Christensens økologiske kødkvægsbedrift forud for snaps, spegepølse og formandssnak.

    Yderligere oplysninger

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

     

  • Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    VL-enterprise-net

    Kaptajn Ringgaard og crew inviterer til faglig dag med stjernedrys og viljens mester; racerkører Jason Watt.
    Indsat i billed fra Star Trek. Billedmanipulation.

    PROGRAM Faglig Dag 2013

    Vestjysk Landboforening inviterer i år de vestjyske landmænd på fagtour til stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Touren går gennem sorte huller, over varme sten og rundt om fremtiden.

    Og fælles for alle rejsende slutter dagen med mødet med viljekaptajnen over alle; racerkøreren Jason Watt, som har livsglæde, motivation og vindermentalitet i roret.

    Af Anita Corpas

    Mærk forskellen, når du er kaptajn i dit eget liv.
    Sådan lyder teaseren til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 4. marts.

    Planeterne Kvæg og Planter inviterer i år de vestjyske landmænd på en faglig rundfart på stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Landboforeningen lover, at det bliver et Tour de Trek, der smitter med optimisme, sikrer en mælkevej til arbejdsglæde og motiverer de fremmødte til at styre selv og få det bedste ud af stjernerne – uanset hvad himmelrummet bringer.

    Tro på fremtiden

    – Fremtiden er for dem, der tror på den – og det gør vi, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Men for at sikre sig en plads i næste generations landbrug kræver det både mod og elastikspring, mener Ida Ringgaard, der som vanligt ikke er bleg for at provokere sit erhverv.

    – Et standardiseret dansk landbrug har gjort landmændene alt for kedelige.

    – Nu skal landmændene have spontaniteten, glæden og iværksættertrangen tilbage, siger hun og lover, at kaptajn Ringgaard og crew vil sikre de fremmødte både kampånd og begejstring.

    Fagligt stjernestøv

    Udover stjernestøv fra faglig side i Vestjysk Landboforening, så får deltagerne også mulighed for at møde viljens mester; racerkører Jason Watt.

    Han kender om nogen betydningen af vilje og vindermentalitet og vil fortælle om, hvordan man med højt humør og tempo sætter sig mål i livet, for som Jason Watt siger; “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”…..

     

Multidimensionel formidler