De tre hovedroller indtages af Kristian Kolby Eriksen, Sofie Brøndum og Sarah Skovhus.
© Foto: Anita Corpas

PRESSEMEDDELELSE for RINGKJØBING GYMNSIUM
TEKST & FOTO: ANITA CORPAS

Årets musicalbrag sprænger generationskløften når Ringkjøbing Gymnasium serverer et euforisk genhør med alle de svedige rockklassikere i musicalen We Will Rock You med Queen

Vi er i en nært forestående fremtid. Rockmusikken er stendød, og verdenen er ensrettet.
Nogle unge oprører sværmer om den sagnomspundne rockmusik og prøver at gætte sig til livet i gamle dage. Imidlertid tror de, at Britney Spears er en mand og Meat Loaf er en kvinde…

Ringkjøbing Gymnasium har ry for gentagende at bjergtage sit publikum med det ene årlige kæmpe musicalbrag efter det andet.
I over 25 år har elever og lærere solgt tusindvis af billetter på internationalt kendte musicalopsætninger såsom The Wall, Grease, SOS og Skatteøen.

Men den oplevelse, der kommer til at lamme publikums centralnervesystem i år vil overgå alt – ja, selv generationskløften.
For uanset hvilket årti, du har gjort dansegulvene – så har musikken fra det verdenskendte rockband Queen og den legendariske Freddie Mercury fået skosålerne til at gløde.

Verdenskendt musical
Ringkjøbing Gymnasium opfører i år musicalen We Will Rock You, der i adskillige opførsler er set i stort set alle af verdens kontinenter med musik af Queen og Ben Elton og her efter oversættelse af lektor Jesper Fjord.

På gymnasiet har 150 skuespillere, musikere og regissører knoklet i månedsvis for at sikre denne succesklassiker sit sublime afsæt forud for premiere den 15. november – her i Vestjylland.

Den kvindelige hovedrolle indtages igen i år af den på de skrå brædder noget rutinerede 17-årige Sarah Skovhus.
Hun spiller Scaramouche, der er en utilpasset ung Goth kvinde, der har svært ved at finde ind i samfundet.

Sarah spiller overfor debutant Kristian Kolby Eriksen på 18 år, som mange vil kende for sit musiske talent på de jyske spillesteder – senest sammen med bl.a. Poul Krebs. Han spiller den unge vilde Galileo Figaro, der hører rocktekster i sine drømme.

Svedig rock
Publikum kan se frem til et svedigt musikalsk retro-opgør med alt fra Birthe Kjær til Prince, og alle der har udlevet en fandenivoldsk guitarsolo eller redet på de store rockbølger vil nyde genhøret med We Will Rock You, Don’t stop me now og ikke mindst den helt legendariske Bohemian Rhapsody, der mestrer at gabe over springet fra opera til hård rock.

Billetsalget er allerede i gang, og interesserede kan kontakte Ringkjøbing Gymnasium.

Billetterne koster 80 kroner for voksne og 40 kroner for børn.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Sam Ravnborg fra Gimsing i Struer er ikke generet af hverken støj eller synet af sine tre vindmøllenaboer.
© Foto: Anita Corpas

PRESSE for WEDELSLUND GODS
Tekst & foto Anita Corpas 

Et at de mest eftertragtede nybyggerkvarterer i Struer er nabo til tre vindmøller, der er magen til dem, der er tiltænkt i Sjelle.
– Tag op og kik på dem, opfordre Jesper Nielsen fra Wedelslund Gods.

Støj, forringelser i ejendomsværdien og ødelæggelse af de landskabelige herligheder er de mest anvendte argumenter i modstanden mod vindmøller.

Sådan er det også i Sjelle og Skjørring, hvor indehaver og vindmølle-entusiast Jesper Ungstrup Nielsen fra Wedelslund Gods fortsat kæmper for at få lov til at udarbejde en VVM-redegørelse, der kan afklare, om vindmøller er en ligeså god idé i Sjelle – som det har været i Struer.

En tilladelse som medlemmerne af Skanderborg Byråd skal træffe beslutning om den 31. oktober i år.

– Hvis blot byrådet – og andre her fra området ville gøre sig den ulejlighed at tage ud at se de vindmøller i virkeligheden, så tror jeg, at flere vil få øje på de positive aspekter ved vindenergi og det fine hensyn til miljøet, de tager, påpeger Jesper Ungstrup Nielsen.

Møller tæt på millionvilla
Imidlertid har de omtalte vindmøller heller ikke haft et nemt indtog ved Gimsing i Struer.

Her er det også med en vis forfærdelse, at softwareudvikler Sam Ravnborg og hans hustru Annette modtager nyheden om, at tre 3 MW vindmøller er lagt i støbeskeen tæt på deres boligområde.

En melding der kommer få år efter, at familien har bygget en millionvilla i et af de mest attraktive udbyggerkvarterer i Gimsing ved Struer.

Det var en byggegrund, som familien længe havde ønsket sig med kik til både Limfjorden, smukt svungne marker og perfekt afstand til Gimsing skole for parrets tre børn.

– Der blev malet et billede af, at vindmøllerne skulle stå klods op af vores hus. Vi frygtede for vores udsigt og var bange for, at de ville støje og kaste skygger, siger Sam Ravnborg.

– Selvfølgelig var vi bange for at miste penge. I debatten blev værdiforringelsen spået til at udgøre 10 procent.

Godt informeret
Imidlertid sker der efterfølgende en god information gennem dagspressen, der bliver annonceret og holdt borgermøder.

En ejendomsmægler slår fast, at eventuelle forringelser ikke vil overstige tre til seks procent, og til trods for flere sager i naturklagenævnet får klagerne ikke medhold.

– Projektet med vindmøller har vist sig ikke at være så slemt, og vi bliver heller ikke generet af støj overhovedet.

– Man skal også være realistisk, påpeger Sam Ravnborg og kikker ud af det ene af villaens panoramavinduer mod øst.

Det er ikke umiddelbart vindmøllerne, der skæmmer.

Foran møllerne ligger Struer Forsynings transformatorstation, en krydsende jernbane og en telekommunikations mast bryder blikket over den perfekte udsigt.

– Det er ikke mit indtryk, at vindmøllerne har haft en negativ effekt for området.

– Folk vil gerne herud, og siden vindmølleprojektet er blevet vedtaget, er der stadig solgt grunde, siger han.

Andel i møller er en god idé
Udover en generel positiv indstilling overfor vedvarende energi, der kan skåne miljøet og sikre en udfasning af fossile brændstoffer, ser familien Ravnborg også vindmøller som en god forretning.

Skattefordelene og udsigt til et godt afkast får parret til at købe sig ind i vindmøllerne sammen med godt 160 andre andelshavere.

– Der var stor rift om andelene, og de var straks overtegnet med 50 procent.

– Jeg tror på, at man kan tjene penge på det, og de andele, der udbydes til salg nu, er allerede steget næsten til det dobbelte i værdi, siger Sam Ravnborg.

Han medgiver, at ejerskabet til vindmøllerne også har en psykologisk betydning for en mere velvillig indstilling til dem.

– Vindmøller er ikke det grimmeste syn, og jeg får ikke ondt i øjne af dem. Og når man ejer lidt af en vingespids, så er man også rigtig glad for at se, at den kører rundt.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

TEKST & FOTO
Ringjøbing Gymnasium 

Kvartalsskift 10/12 & Pressemeddelelse

Af Anita Corpas

Det myldrer med hvide kitler, og alle er armeret med lange pipetter.

Blodet flyder i små beholdere, og bag brede beskyttelsesbriller bliver en morders DNA nærstuderet, mens de menneskelige gener langsomt sætter sit tydelige fodspor på analysestrippen.

Gerningsstedet er biologilokalet på Ringkjøbing Gymnasium, og de medvirkende er ikke Sarah Lund og kolleger i Forbrydelsen, men elever fra 2.g i gang med et virkelighedsnært forsøg.

Der er sket et mord, og der er fire mistænkte. Hvem er morderen?

– Vi føler os helt vildt professionelle, udbryder 16-årige Tsitsi Kirk Jepsen fra Velling. Hun prikker rutineret pipetten ned i de seks farvede glas og tilføjer lunt;

– Vi blærer os også lidt overfor de andre klasser med, at vi laver noget så svært, at vi er nødt til at have kitler på for ikke at ætse huden…

Som på film

Tsitsi, Laura og alle i 2.g er i gang med emnet ”Fang en morder” i Biologi, hvilket er en opgave, der skal udføres som på et tænkt gerningssted med en fiktiv morder.

Gennem en retsgenetisk analysemetode, der er identisk med den, der anvendes i efterforskning på virkelige gerningssteder, finder eleverne frem til gerningsmanden ved at analysere forskelligt DNA.

– Mit valg af Biologi har lagt byggestenen til mit videre uddannelsesforløb, siger Tsitsi Kirk Jepsen. Hun vil gerne være dyrlæge og går efter den sorte studenterhue – den med fem linjefag.

Byggeri for millioner

Ringkjøbing Gymnasium har gennem de senere år mærket en eksplosiv tilgang af elever. Ligesom interessen for både Biologi og Naturvidenskab er støt stigende.

Og med en millionudbygning henover sommeren er det lille solide gymnasium nu i stand til at uddanne studenter i alt fra krudt til gift i samme hast som biologifaget er blevet en attraktiv hovedlinje.

Faget mixer nemlig hardcore matematik med den mere flamboyante sproglinje og giver en god basisviden for en karriere, der rammer både medicin, forskning og en lang række sociale områder.

Død eller levende

17-årige Laura Poyner fra Kloster går for en karriere, der omfatter kroppen – død eller levende.

– Jeg vil være retsmediciner… eller fysioterapeut. Det skal være noget med kroppen, siger hun og forklarer, at hun med sin amerikanske baggrund eventuelt ser en mulighed for en uddannelse i udlandet.

For begge pigers vedkommende handler biologi overordnet om, at det er et fag med et mål – og at der findes et svar.

– Biologi er ikke filosofi, hvor vi skal tænke over svaret. Derimod er det faktuel viden, hvor vi ved grundig systematik kan finde løsninger. Det er spændende, fastslår de samstemmende.

Og Laura supplerer;

– Man skal vælge biologi for at få en bred basisviden om, hvordan kroppen fungerer, om hvordan vores celler har stor betydning for helheden og for at få en generel almenviden.

– Biologi giver baggrundsviden og mening, fastslår hun.

Populær i biologi

Og viden om celleopbygning, blodspor og insektgift synes at glide nemt ind hos eleverne gennem ham, de kalder Blicher – en af gymnasiets undervisere; Henrik Blicher Pedersen, som desuden har udgivet adskillige lærebøger i Biologi.

– Blicher gør det nemt at lære, og han blander det praktiske med det teoretiske, påpeger Tsitsi Kirk Jepsen

– Vi får meget mere ud af at have faget i hænderne – mere end blot at have det i hovedet, pointerer Laura, og Tsitsi tilføjer eftertænktsomt;

– I gymnasiet vælger man nemlig fag efter hjertet…

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

I denne lavning ønsker Jesper Ungstrup Nielsen fra Wedelslund Gods at opsætte vindmøller, der kan sikre alternativ indtjening til godsets drift og vedligehold.
© Foto: Anita Corpas.

PRESSEMEDDELELSE

tekst og foto af Anita Corpas
WEDELSLUND GODS, Galten i Skanderborg

Indehaver af Wedelslund Gods ved Galten, Jesper Ungstrup Nielsen har sendt en indtrængende anmodning til medlemmerne af Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune.

Det sker, fordi udvalget i dag behandler kommunens vindmølleplan og ganske overraskende overvejer at skrive godsets ønske om grøn energi helt ud af kommunens vindmølleplaner.

– Vi er meget forbavsede over, at man vil dumpe os allerede i den indledende fase. Specielt fordi meget af argumentationen mod møllerne er baseret på helt ufaktuelle oplysninger, siger Jesper Nielsen.

Han peger også på, at det må være i kommunens interesse, at imødekomme regeringens nationale 2020 mål om vedvarende energi.

Objektiv beslutning

I sin skrivelse anmoder Jesper Nielsen derfor udvalget om, at den endelige beslutning, om der må opstilles vindmøller eller ej, sker på et fagligt grundlag og ikke en række tilfældige gisninger.

– Vi søger mulighed for at udarbejde en objektiv VVM redegørelse for mølleidéen, frem for at man eventuelt forkaster et visionært projekt allerede i dets fødsel, forklarer han.

Lokal medvind

I sin henvendelse til udvalget lægger Jesper Nielsen ikke skjul på, at det ligger ham meget på sinde økonomisk at fremtidssikre stedet og dets arbejdspladser.

– Det er vigtigt for os som ansvarlige for Wedelslund Gods og de familier, som ernæres ved godsets drift, fortsat at kunne udvikle virksomheden i en moderne retning, siger Jesper Nielsen.

Han forklarer, at arbejdspladser og lokal udvikling er afgørende elementer for at sikre vækst i et lille samfund.

Fx vil mølleprojektet genere cirka 40 arbejdspladser i etableringsfasen. Ligesom lokalområdet omkring vindmøllerne får mulighed for at få del i de 800.000 kroner, møllerne i kommunen vil bidrage med til den grønne fond i Energinet Danmark.

– Det giver lokalsamfundet en enestående chance for at søge midler til fx  rekreative tiltag eller kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger, pointerer Jesper Nielsen.

Banken bakker op

Bliver mølleprojektet en realitet, vil de tre vindmøller kunne forsyne 6000 husstande i Skanderborg Kommune med vedvarende energi.

Og finansieringen til en samlet sum af 100 millioner kroner er også på plads.

– Det er ingen hemmelighed, at landbruget helt generelt er i vanskeligheder. Derfor er det opløftende, at pengeinstitutterne er meget positive, når det drejer sig om at finansiere tiltag til vedvarende energi, siger Jesper Nielsen.

Ligeledes er der behov for at tænke i rentabilitet og alternative udbytter efter at godsets 4.800 kvadratmeter fredede bygninger de seneste år er renoveret for godt 25 millioner kroner.

Markant interesse

Til trods for modstand imod møllerne er interessen for køb af mølle-anparter markant stor.

Erfaringer fra især Vestjylland viser, at mølleanparter hurtigt overtegnes med op til 300 procent allerede i etableringsfasen.

Imidlertid er der forkøbsret på anparter for alle lokale indenfor en radius af 4,5 kilometer.

– Flere lokale beboer har meldt sig positivt interesserede, hvoraf en enkelt umiddelbart har udtrykt ønske om at ville købe anparter for en lille million, siger Jesper Nielsen og understreger;

– Jeg har respekt for, at der er forskellige meninger om vindmøller – også om hvor de skal stå, men det må være rimeligt, at beslutning om vindmøller tages på et sagligt grundlag, fastslår han.

Det tager mindst fire måneder og koster 250.000 kroner at udfærdige en VVM-redegørelse, hvilket er en omkostning lodsejeren selv skal betale.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk