– Vi regner med at nå målet den 5. juni, siger Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.
Kostakademiet har i ligehed med en del andre arbejdspladser over hele landet taget imod opfordring fra friskop.dk og er taget med på en 60 dages imaginær frisk gåtur på en strækning fra Pisa til Firenze.
Distancen er på i alt 462 kilometer, og Kostakademiet har allerede tilbagelagt 327,7 kilometer, inden dysten stopper den 26. juni.
– Ud af 297 hold ligger vi på plads no. 62, siger Bodil Byskov, der er meget tilfreds med kollegerne på Kostakademiet formår at vandre nøjagtigt 14.921 skridt om dagen.
Fra Piza til Firenze Ideen er, at turen skal gøres på 60 dage og for at nå det mål, kræver det at deltagerne går eller dyrker aktiviteter svarende til mindst 10.000 skridt pr. dag, hvilket tillige er Sundhedsstyrelsens anbefaling til daglig motion.
Aktiviteterne bliver registreret på friskop.dk’s hjemmeside, hvor alle over nettet kan følge med på turen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Vi regner med at nå målet den 5. juni, siger Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.
Kostakademiet har i ligehed med en del andre arbejdspladser over hele landet taget imod opfordring fra friskop.dk og er taget med på en 60 dages imaginær frisk gåtur på en strækning fra Pisa til Firenze.
Distancen er på i alt 462 kilometer, og Kostakademiet har allerede tilbagelagt 327,7 kilometer, inden dysten stopper den 26. juni.
– Ud af 297 hold ligger vi på plads no. 62, siger Bodil Byskov, der er meget tilfreds med kollegerne på Kostakademiet formår at vandre nøjagtigt 14.921 skridt om dagen.
Fra Piza til Firenze Ideen er, at turen skal gøres på 60 dage og for at nå det mål, kræver det at deltagerne går eller dyrker aktiviteter svarende til mindst 10.000 skridt pr. dag, hvilket tillige er Sundhedsstyrelsens anbefaling til daglig motion.
Aktiviteterne bliver registreret på friskop.dk’s hjemmeside, hvor alle over nettet kan følge med på turen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Alt for mange landmænd ved ikke, at de kan få støtte til nye investeringer siger Kjeld Pedersen, bestyrelsesmedlem i Vestjysk. Her med sin egen nye moderne fodervogn. Foto: Anita Corpas
Alt for mange landmænd ved ikke, at der kan være støtte til kreative miljø-tanker. – Sørg for at lade landboforeningen give en vurdering om, hvorvidt din næste investering er støtte værd, opfordrer medlem af landbobestyrelsen; Kjeld Pedersen.
Af Anita Corpas
Første juli åbner EU’s miljø-kasse på 215 millioner støttekroner og pengene går til de projekter, hvor der er mest miljøgevinst for pengene.
– Ansøgningerne prioriteres ud fra den største teknologiske nyhedsværdi og største miljøeffekt i forhold til pris, siger Kristian Andreassen, miljøkonsulent i Vestjysk Landboforening.
– Det betyder for eksempel, at investeringer i forskellig former for ny teknik, tiltag der tilbageholder kvælstof i marken eller en indsats, der reducerer udledning i staldene, kan komme i betragtning, siger han og tilføjer, at jo flere dyr des større sandsynlighed for støtte.
Blandt sidste års grønne initiativer var blandt andre mælkeproducentbrødrene Kjeld og Sven Pedersen fra Kloster, der fik 243.000 kroner i støtte til indkøb af en ny fodervogn til 600.000 kroner.
Det grønne i det røde
Det nye røde foderlyn er udstyret med det såkaldte ProFeed computerprogram, der spiller sammen med både foderblander og foderplanlægning.
Det betyder kommunikation direkte fra computer til computer.
– Vi udveksler foderplaner med landboforeningen, og det optimerer foder effektiviteten, forklarer landmand og bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening, Kjeld Pedersen.
Kjeld Pedersen opfordrer derfor kraftigt de af sine kolleger, der står foran nye tiltag på bedriften, at få undersøgt hvorvidt deres investering kan være støtte værd.
Helt tilfældigt
– Alt for mange landmænd er slet ikke klar over, at de kan få støtte til mange af deres nye investeringer siger han.
– Jeg ville aldrig selv have fået søgt, og derfor er jeg glad for, at landboforeningen kontaktede mig, når mulighederne er der, siger Kjeld Pedersen.
Han vil klart søge igen, hvis de står overfor nye investeringer, der kan opnå støtte.
– Det kostede under 10.000 kroner i omkostninger, og det er godt givet ud. Forud afgør Vestjysk nemlig relativt hurtigt, hvorvidt man har chance for komme i betragtning til støtte, pointerer Kjeld Pedersen.
Støttemidlerne til tiltag under ”mest miljø for pengene” kommer fra Miljøteknologiordningen under Landdistriktsmidler, hvoraf den største del af midlerne kommer fra EU.
Blandt flere faldgruber bør man også være opmærksom på, at investeringen i den nye teknologi skal være fuldbragt inden for to år efter tilsagnet om støtte.
Ansøgningsrunden på de 215 millioner kroner begynder 1. juli.
Yderligere oplysninger:
Kristian Andreassen, miljørådgiver i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7602
Landmand Kjeld Pedersen, Kloster – telefon 51294060
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Miljørigtige virkemidler skal tilpasses lokalt, og en stor del af randzonearealerne skal udpeges på baggrund af analyser.
Det mener Vestjysk Landboforening og Ringkøbing-Skjern Kommune.
På baggrund af landbrugets verserende randzone-krig med regeringen har de to sammen sendt en skrivelse til fødevareministeren.
Randzoner i to trin
Det betyder, at randzoner med ”højt målsatte og naturlige vandløb” skal fuldføres først, hvorimod de resterende arelaer skal placeres ”intelligent” ved analyser.
”I analysen bør parametre som bredde, terrænhældning, jordbundstype, dræning og recipienter inddrages”, skriver parterne til ministeren.
Politikere erkender ikke fejl
Imidlertid har landboformanden ikke stor fidus til at regeringen vil erkende, at randzone-loven er en stor fejl.
– Det største problem vi har, er i det hele taget, at politikere ikke vil erkende, når de har taget fejl. Det er træls at arbejde i et sådan system, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening til vjl.dk.
– Som alternativ til, at randzoner blot placeres bevidstløst, må det være rimeligt at finde mere sammenhængende arealer, der er mere egnede, siger Søren Christensen.
Han peger blandt andet på, at arealer der i forvejen ikke er brugbare til at dyrke, kan være mere egnede som randzoner.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Brdr. Spangsberg åbner stalddørene for landets første lugtfri stald med eget fiberrenseanlæg.
Af Anita Corpas
ÅBEN GÅRD: For under et år siden – og ved stor mediebevågenhed nedlagde brdr. Spangsbergs børn grundstenen til landets første lugtfri stald.
Ceremonien blev højtideligt bistået af daværende fødevareminister; Henrik Høegh.
I år første juni kan I/S Spangsberg åbne stalddørene for Danmarks mest fremtidssikrede ko-stald.
I samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgård indgår deres bedrift og 400 Holstein malkekøer nu i en undersøgelse om, hvorvidt teori holder i praksis.
– Det er meningen, at stalden skal være lugtneutral og skal kunne reducere udledning af ammoniak med op imod 90 procent, siger Jacob Spangsberg.
Han forklarer, at konceptet har været under udarbejdelse i over tre år, og gør dem til de første herhjemme med en så epokegørende løsning.
Suger luft under madrasserne
Imidlertid er luftrensesystemet endnu ikke 100 procent i drift.
Men teknologien er, at luft bliver suget ud under køernes madrasser og op gennem et svovlsyreanlæg, der renser luften for ammoniak.
– På den måde vil vi på sigt ikke belaste nærmiljøet overhovedet, pointerer Jakob Spangsberg.
Ønsket om at udvide bedriften skal netop sikre landbrug på gården langt for fremtiden.
– For med tiden bliver fokus formentlig, at en bedrift maksimalt må udlede et vis mængde – i modsætning til i dag, hvor udledningen er baseret på antallet af dyr, påpeger han.
Bred som en vognport
Det 5000 kvadratmeter store byggeri er usædvanligt – både i udseende og i indretning med sin enorme bredde frem for længde.
– Indretningen giver en god logistik med afsnit for køer i forskellige faser. Det giver desuden større overblik, forklarer Jacob Spangsberg, som har det daglige ansvar for drift af malkestald, mens bror Jørgen Spangsberg forestår arbejdet i marken.
Brødrene har valgt parallel malkestald med plads til to gange 24 malkende køer ad gangen. Selvom det er en udfordring at gå fra robotmalkning til malkestald.
Endelig er den nye stald indrettet med den finesse, at vinduerne kan åbnes efter behov.
Der er vinduer i staldens sider, gavle og loft, og de er alle koblet til en automatik, der søger for det optimale indeklima og lufttemperatur.
Renser komøg til rene madrasser
Det visionære staldbyggeri har kostet over 20 millioner kroner, og er udbygget med et fiberrenseanlæg, der groft sagt presser gyllen og skiller komøg fra det våde.
Det giver køerne en bedre liggekomfort og forhindrer fordampning af ammoniak, når gyllen spredes ud på marken.
– Det forventer vi på sigt også bliver en god investering, fastslår Jacob Spangsberg.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det socialpsykiatrisk botilbud i Svendborg på Fyn; Huset Trappebæksvej uddanner alle sine medarbejdere til kostpiloter.
Uanset om det er plejere eller rengøringspersonale, så har alle fået uddannelsen.
– Så behøver ingen stille spørgsmål til den, der laver madplanerne. – Alle ved, hvad det drejer sig om, og det letter også arbejdet med at forklare vores beboere, hvorfor vi har valgt at leve efter Kostakademiets principper, siger Gitte Nielsen, social- og sundhedsassistent på institutionen.
Erstatter sovs med sundhed Huset Tappebæksvej har gennem de seneste to år erstattet store mængder sovs og kød med grønsager og sunde retter.
– Lige starten blev beboerne lidt forskrækkede over alle de grønsager. Men i dag er de meget glade for det. – Retterne er spændende, smager godt og ser rigtig lækre ud, siger Gitte Nielsen og fortæller, at beboerne må spise alle de grønsager de kan, mens kødet bliver rationeret til de foreskrevne 200 gram.
Ikke ned i vægt Imidlertid har den sunde livsstil ikke haft den helst store effekt på beboernes livvidde. – Vi troede fakstisk, at de ville tabe sig. Men det har de dog ikke.
– Årsagen er formentlig, at beboerne får meget stærk medicin, der sløver dem, og gør dem noget mindre aktive. Derfor har beboerne også i høj grad brug for sunde kalorier, mener Gitte Nielsen.
– Vi bruger Kostakademiets opskrifter og har skiftet fedtstofferne ud med de sunde af slagsen. Vi spiser mere grønt og fedtfattigt i det daglige. – Tilbagemeldingerne fra beboerne har i langt de fleste tilfælde været meget positive, pointerer Gitte Nielsen.
Huset Tappensbækvej er et socialpsykiatrisk bofællesskab med 14 psykisk syge beboere.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Revisor Søren Søe fejrer den 1. juni 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening. Landboforeningen er vært ved en stående reception på dagen. Foto: Anita Corpas
Et kast med en mønt mellem to gode venner og kolleger og fremtiden var afgjort for 64-årige revisor Søren Søe.
Mens vennen etablerede sig som selvstændig revisor, blev Søren Søe i Vestjysk Landboforening.
1. juli fejrer Søren 40 års jubilæum. Og han fortryder ikke sit skæbnekast.
Umiddelbart et usædvanlig tilfældigt træk for en revisor, men de, der kender Søren godt, vil vide, at Søren udover at være både faglig og teknisk dygtig – både kan være festlig og humoristisk – dog helst når regnskaberne er helt afsluttede.
Fortsætter arbejdet
Imidlertid er Søren Søe så glad for sit job, at han til trods for sin pensionistklare alder alligevel fortsætter sit virke hos Vestjysk Landboforening – i hvert fald i to et halvt år mere.
– Jeg synes egentlig, at arbejde kan være mere spændende end rejser.
– Økonomi er spændende. En sund økonomi giver muligheder, og kan jeg bidrage med min hjælp til at give folk det, så har mit arbejde været meget tilfredsstillende, siger Søren Søe.
Og udfordringer i arbejdet kommer helt automatisk.
– Alene bare at følge med i de nye regler er en kæmpe udfordring.
– Da jeg startede i jobbet fyldte et regnskab fire sider – i dag fylder det i hvert fald 40, hvilket ikke nødvendigvis kun er godt.
– De store regnskaber afspejler desværre også, at vi bevæger os i retning af stadig mere mistillid og kontrol, pointerer han.
Historiske Hanning
Oprindeligt stammer Søren Søe fra kvæggården Landting Nygaard ved Hanning i Vestjylland, der ligger i et meget historisk område med landsting, galgebakke og kongehøje.
Han er den ældste ud af en flok på fire brødre, og som den eneste uddannet indenfor landbrugserhvervet.
Først som landmand og landbrugsteknikker, siden som merkonom og revisor.
Søren Søe er gift Else, som er socialpædagog og dagplejer. Sammen har de børnene; Annette, Hans Peter, Niels og Charlotte.
Efter at have boet knapt 20 i et parcelhus i Ringkøbing flyttede parret i 1986 ud på slægtsgården, hvor Søren driver cirka 30 hektar som fritidslandbrug.
Spejdere sammen
Sammen med sin hustru deler Søren Søe interessen for friluftsliv og har gennem de seneste otte år været spejderleder for ulvene i KFUM i Række Mølle.
– Det giver et lille kick hver onsdag, når man skal til spejder. Det er dejligt at have med de unge at gøre, siger Søren Søe og pointerer, at det slet, slet ikke kan betale sig at tale om hans otium.
Vestjysk Landboforening er vært ved en stående reception den 1. juni kl. 12:30 for landmænd, forretningsforbindelser, kolleger, naboer, venner og familie i festtelt bag kontorbygningen, Herningvej 3 i Ringkøbing.
Yderligere oplysninger:
Søren Søe, revisor i Vestjysk Landboforening, telefon 9681 4271
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det ville have klædt de borgerelige at erkende deres store medansvar for den situation vi er i nu, sagde landboformand Søren Christensen efter det uformelle møde med tidligere fødevareminister Henrik Høegh om randzoner og grøn vækst plan. Foto: Anita Corpas
Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening mødtes uformelt med tidligere fødevareminister Henrik Høegh til en snak om den grønne vækst plan, som partiet Venstre i deres regeringstid lagde i støbeskeen. Men de borgerlige partier mangler at erkende deres medansvar, mener landboformanden. – De borgerlige skubber slet ikke hårdt nok på i arbejde med at stoppe randzoneplanen, sagde Søren Christensen til vjl.dk efter mødet.
Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening mødtes uformelt med tidligere fødevareminister Henrik Høegh til en snak om den grønne vækst plan, som partiet Venstre i deres regeringstid lagde i støbeskeen.
Samme plan som den nuværende regeringen er ved at vedtage.
Imidlertid ville Venstre ikke have gennemført den så omstridte randzonelov eller anden miljøindsats uden solidt fagligt belæg, forsikrede Henrik Høegh overfor den vestjysk landbrugsbestyrelse.
– Med smertensbarnet randzoner ville vi have været parate til at lave loven om. Vi ville aldrig have gennemført loven, før også kortmaterialet var på plads.
– For der er masser af fejl i det nuværende kortmateriale, påpegede han.
Henrik Høegh pegede også på landbrugets egne drænanalyser, der viser, at der ikke er nogen udvaskning af kvælstof i 40 procent af de danske vandløb.
– Det er derfor alt for usikkert, hvor stor en effekt tiltaget overhovedet vil have, påpegede han.
Internationalt udsyn
Tidligere fødevareminister Henrik Høegh mener i det hele taget, at det gamle grønne tiltag skal igennem nye internationale briller.
– Siden vi vedtog Grøn Vækst 2,0 er der indløbet megen ny international viden og erfaring.
– Indsatsen bør derfor reovervejes. Også de værktøjer vi anvender, skal være baseret mere på en international erfaring, pointerede Henrik Høegh og pegede på nabolandene.
– Vores ambitioner er alt for høje. Tyskerne har fx en biologisk standard, der blot er halvt så høje som vores, sagde han.
Afdæmpede vestjyder
Den tidligere minister lykkedes dog ikke helt at indgyde politisk olie hos det oprørte vestjysk landbrug.
– Selvom vi mærker forståelse for, at planen for Grøn Vækst kunne have været meget bedre, så mangler vi en klar melding fra de borgerlige partier om, at de erkender den grønne plan var alt for tyndbenet, sagde formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen til vjl.dk umiddelbart efter mødet med Henrik Høegh.
– De borgerlige har en opgave med at få al den nye viden bragt ind på ministerbordene, men vi synes slet ikke de skubber hårdt nok på i det arbejde.
– De borgerlige partier har et stort medansvar for den situation, vi sidder i nu, og det ville klart have klædt dem at erkende det, pointerede Søren Christensen
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
58-årige Søren Søndergaard er en høflig mand. Han har det bedst i marken. Med sin spade og fingrene i mulden. Sådan er der mange landmænd, der kender Søren i sit virke som planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening.
Derfor er det svært at forestille sig, at han kan være provokerende. Men det kan han, siger han.
– Jo, jeg kan godt finde på, at spørge landmanden, om han ved, hvad hans dæktryk er. Det siger en hel del.
Og således kan Søndergaard på nanosekunder forvandle sig fra en høflig smalltalker til en maskinteknisk fagnørd.
Især hvis emnet handler om reduceret jordbearbejdning, der netop handler om at belaste jorden mindst muligt.
Men også energiafgrøde eller planternes vækstbetingelser er områder, der har hans brændende interesse.
Husker som en elefant
Imidlertid er Søren Søndergaard særligt kendt for sin eminente hukommelse.
Han husker, hvis vejret opførte sig usædvanligt den 17. maj sidste år, og ved derfor, hvorfor høsten blev særlig god – eller ringe.
Og så husker han altid sine kollegers fødselsdage – ja, sågar også deres familiers mærkedage.
I det hele taget understreger kollegerne, at Søren er så fintfølende, at han straks mærker mistrivsel – ikke blot når det gælder planter i jorden, men også blandt de mennesker, han arbejder sammen med.
25 år med jord
Midt i maj fejrer Søren Søndergaard jubilæum med 25 år som planteavlsrådgiver i Vestjysk Landboforening.
Oprindeligt er han ældste søn fra fødegården på Holmsland i Vestjylland, som mange lokale vil kende for at huse Tind Tekstil og Kunst.
Imidlertid måtte Søren som ung helt opgive at blive mælkeproducent, fordi han har ko-allergi.
I stedet blev han uddannet landbrugstekniker med speciale i planter og arbejdede først otte år i Holstebro efterfulgt af et år i Aulum . Nu har han været i Ringkøbing i 25 år.
Søren Søndergaard er gift med Roselil og parret har sammen børnene Lars, Poul og Line.
I firserne købte familien en ejendom ved Skjern, hvor Søren sideløbende med sit job i knapt 20 år har haft en mindre svineproduktion.
I dag er svinestalden revet ned, og han nøjes med fortsat at drive sine knapt 20 hektar.
Udvikling holder én i jobbet
Tanken om jobskifte har ind imellem været på tale, men som så mange andre jubilarer hos Vestjysk Landboforening, så peger også Søren på, arbejdspladsen er god til at give sine ansatte frie hænder til at udvikle nye specialer.
Søren Søndergaard er derfor én af specialisterne bag landboforeningens meget medieomtalte pionerarbejde omkring energiafgrøder.
– Det er en helt ny driftsgren, som der ikke findes meget viden om. Det er meget inspirerende at arbejde med, pointerer Søren Søndergaard, der forventer at fortsætter sit virke i mange år endnu.
Vestjysk Landboforening er vært ved en reception den 15. maj kl. 13:30 for landmænd, forretningsforbindelser, kolleger, naboer, venner og familie i Rep.salen på Herningvej 3 i Ringkøbing.
Yderligere oplysninger: Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7611
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Gudrun Fiil Paetch er ældste barnebarn efter den berømte stifter af modstandsgruppen ”Hvidstensgruppen”; krofatter Marius Fiil.
Gudrun er oprindeligt uddannet kogejomfru, og mødte sin mand, Carl Paetch, da de begge arbejdede på det daværende Hotel Terminus – i dag Plaza – i København. Sammen har de fire børn og 10 børnebørn.
Carl blev senere inspektør på Hotel D’Angleterre og siden tilbudt direktørposten på det nye Hotel Hanstholm.
Dengang i 1964 kunne man ikke komme til Vestjylland uden at være gift.
Brylluppet blev derfor i hast rykket frem – og parret bestyrede hotellet på toppen af Jylland i otte år, indtil bedstemor Gudrun Fiil blev syg.
Eftersom den yngre Gudrun og Carl begge er uddannede inden for branchen, forekom det naturligt, at de kom hjem og overtog Hvidsten Kro, som de har drevet i over 30 år.
I dag har parrets søn og svigerdatter Søren og Christina Fiil overtaget kroen, der nu har været i familiens eje i 128 år.
TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
– Jeg har aldrig kendt min far, og min mor talte aldrig om ham. Det er jeg faktisk ked af i dag.
Ordene falder eftertænksomt, mens 69-årige Gudrun Fiil Paetch betragter et sort/hvidt fotografi af en ung, smuk mand med stærke træk.
Peder Bergenhammer Sørensen var modstandsmand. Han var en del af den senere så berømte Hvidstengruppe, der under ledelse af hans meget karismatiske svigerfar, Marius Fiil, blev en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper i landet.
Under krigen tog gruppen imod våben, ammunition og sprængstoffer, og havde sit udspring på Hvidsten Kro.
Selv husker Gudrun Fiil Paetch intet. Hun var blot to år gammel, da Gestapo en tidlig forårsmorgen i 1944 hentede hendes far, morbror og bedstefar og førte dem til Dagmarhus og Vestre Fængsel i København.
Samme morgen blev Gudruns mor fængslet og ført i tugthus i Tyskland.
Mændene blev senere sammen med fem andre fra Hvidstensgruppen henrettet ved skydning.
Hvidsten Kro ligger nærmest i et T-kryds. Midt mellem Mariager og Randers i det østlige Jylland og med lige lang vej til hver af de to byer.
Gennem tiderne har rejsende gjort holdt og fået flæskeæggekage med purløg og hjemmebagt brød.
Det får gæsterne stadig. Kroen er berømt for sin historie. Der er skrevet adskillige bøger om Hvidstensgruppen, der er sunget viser, og i marts er der premiere på filmen ”Hvidsten gruppen” der er instrueret af Anders Refn og Anne-Grethe Bjarup Riis.
Men indenfor i de gamle krostuer står tiden stille. Gulvet gynger visse steder, væggene er skæve og gammelt porcelæn og møbelklenodier pryder stuerne som dengang.
Gudruns egen søn og svigerdatter er fjerde generation på stedet. Begge udlærte kokke og har overtaget kroen uden at føle sig pressede af familiehistorien. Hvidstensgruppens indsats blev der imidlertid ikke talt meget om i Gudruns barndomshjem.
Dengang var frihedskæmpere ikke helte, men mennesker med dybe ar i sjælen.
Gudruns mor, der blev kaldt Tulle giftede sig året efter krigens slutning med en oberst hos Dragon Regimentet i Holstebro, Olav Møller, og kun langsomt anede Gudrun, at han ikke var hendes biologiske far.
Især på årsdagen, hvor mændene i Hvidstensgruppen var blevet skudt. Så mødtes man til mindegudstjeneste, og en del af enkerne samledes på kroen.
Selv nævnte bedstemoderen aldrig sine tab af mand, søn eller svigersøn.
Gudruns mor var derimod hele livet præget af krigen. Hun var psykisk syg, og Gudrun følte egentlig ikke meget forståelse for hendes svingende humør.
– Først da jeg blev inviteret med i en fond for efterkommere af frihedskæmpere, opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste med forældre med KZ-syndrom, siger Gudrun.
I dette forum mødte Gudrun forståelse for krigens slagside og hørte om selvmord, alkoholisme og depressioner blandt krigens overlevende.
– Man brugte ikke at tale om modstandsbevægelsen eller om familiemedlemmer, der havde været med i bevægelsen. Der var overhovedet ingen heltestatus omkring det at have været frihedskæmper, siger Gudrun.
Sammen med sin mand Carl Paetch overtog hun Hvidsten Kro efter sin bedstemor.
I dag arbejder hun stadig på kroen – dog nu kun to dage om ugen.
Imidlertid er det meget magtpåliggende for Gudrun Fiil, at omverdenen ikke opfatter, at familien på kroen kommercialiserer familietragedien.
– Vi skal ikke leve på historien. Vi skal kun huske den.
– Jeg er stolt over, at kroen stadig eksisterer, for det er bestemt ikke en selvfølge, siger Gudrun og forklarer, at der er mange begrænsninger for stedet i dag.
– Bygningerne er fredede, møblerne er de samme. Det er en kunst at holde traditioner i hævd og samtidig sørge for fornyelse….
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
TEMA: Tekst & foto til Ældre Sagens Medlemsblad: Ældre Sagen NU
Tidligere sektorformand i FOA, Karen Vestergaard opfordrer de ældre til at droppe flinkeskolen. Sig hvad I vil have, siger hun. Foto: Anita Corpas
TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
At anvende kommunal hjemmepleje minder i nogen grad om at gøre sit hjem til et trafikalt knudepunkt.
– Nærmest som Fredericia banegård, siger 64-årige Karen Vestergaard fra Esbjerg. Gennem de seneste to år har hun selv haft mindst 26 forskellige plejere til hver fjortende dag at udføre den hjælp til rengøring, hun er bevilliget.
Imidlertid er logistik og fremmede mennesker ikke lige det, man mest har brug for, når man er nyopereret og har en depression, mener Karen Vestergaard.
– Tilmed skal man have overskud til at vise tilrette og engagere sig i det menneske, der kommer. Det er ikke rimeligt at skulle anvende så meget af sin energi på bare at få hverdagen til at fungere, siger hun og forklarer, at hun selv har et moppe-system som det, man anvender på sygehusene.
– Det var der ikke mange, der kendte, så selvom jeg ikke havde overskuddet, var jeg nødt til at vise det hver gang, siger hun.
Amputeret lige over knæet på det ene ben, og med genvunden livsgnist tager Karen Vestergaard fra sin kørestol nu til genmæle på vegne af de ældre.
– Jeg kan blive så stjernetosset på systemet. Jeg skal nok selv blive hørt, men der er mange ældre, som ikke har kræfterne – og som ikke bliver hørt.
– De ældre skal også blive bedre til at sige, hvad de ønsker sig – ingen kan gætte deres tanker.
– De ældre skal holde op med at være så autoritetstro og bange for systemet. Kom ud af flinkeskolen, opfordrer hun.
Centralt placeret som sektorformand på området for Kost og Service i FOA, har hun været med i den periode i midthalvfemserne, hvor hjemmeplejen blev lagt om, netop for at hindre, at brugerne skulle møde så mange forskellige plejere.
Omlægningen blev foretaget ud fra den kommunale målsætning; ”længst muligt i eget hjem.
Resultatet har dog aldrig fungeret, mener Karen Vestergaard.
– Jeg er grundig træt af, at der gennem de seneste 20 år er blevet sparet, fyret og omorganiseret i ældreplejen. – Systemet fungerer ikke, og det har det aldrig gjort. På baggrund af sine godt 20 år som husassistent på Ældrecenter Hedelund i Esbjerg, sine mange år som tillidskvinde og senere også fællestillidsrepræsentant i Esbjerg Kommune, har hun indgående kendskab til det kommunale system.
Ansvaret ligger hos lederne, mener hun. – Lederne var ikke uddannet til forandringen. Det var også tydeligt, at det var de samme ledere, vi i FOA havde sager med. De flyttede og splittede det ene center ad efter det andet.
– Jeg forstår ikke, at man kan lade dem blive ved at cykle rundt i systemet, siger hun undrende.
Specielt understreger Karen Vestergaard, at løsningen faktisk findes lige for, og hun stiller det spørgsmål om, hvorfor man i kommunen ikke udnytter plejepersonalets viden bedre.
– Jeg har arbejdet med området i så mange og set, hvor mange skønne kræfter, der ikke bliver brugt. Meget kaos skyldes simpelthen en meget ringe planlægning.
– Hvis blot man ville bruge den viden bedre, der er i personalet, behøvede man ikke alle de konsulentfirmaer.
– Uanset om man har fået en hjerneblødning, en blodprop eller bare er blevet gammel, skal ældre ikke bruge deres tid på et system, der ikke fungerer.
– De skal bruge deres sidste tid på noget mere fornøjeligt, fastslår Karen Vestergaard.
Fakta:
Karen Vestergaard gik på efterløn som 60-årig. To år senere får hun en blodprop.
Et fejlslagent lægeskøn gør, at Karen Vestergaard får koldbrand i benet, og hun vågner fem dage senere med et amputeret ben over højre knæ. Hun er afhængig af sin kørestol og går kun med sin protese ved hjælp af krykker.
Karen har tillige sukkersyge, får senere også en mindre depression og har nu også fået amputeret en tå, hvis sår kræver daglige pleje.
Karen Vestergaard er gift med pensioneret fisker Robert på 72, som har leddegigt. Han kan ikke gøre rent, og familien er derfor tildelt rengøring hver 14. dag, hvilket er specificeret til gulvvask i huset. Toilettet bliver også rengjort, mens hun selv må sørge for håndvasken.
Parret har sammen to sønner, der også bor i Esbjerg og tre børnebørn.
Birthe Hesdorf, leder af Myndigheder og Faglig udvikling i Esbjerg Kommune svarer på kritikken:
– Der er et problem, vi har diskuteret i hjemmeplejen i mange år, men vi kan ikke begrænse besøgene af mange forskellige i hjemmene, siger Birthe Hesdorf.
Hun ønsker ikke at sætte et maksimalt antal på den kommunale målsætning om, hvor mange forskellige plejere, der bør komme i de ældres hjem.
– Vi siger naturligvis ”mindst muligt.” Men vi siger også; helst mange forskellige end slet ingen.
Birthe Hesdorf medgiver, at lederne har ansvaret for at varetage driften, men understreger også, at det urealistisk at tro, at arbejdet kan tilrettelægges anderledes, når folk også skal have deres ferie, helligedage og weekends efter de overenskomster, der er.
– Hvis en leder tilmed skal planlægge for en tung plejekrævende gruppe, vil fx sygemeldinger automatisk medfører mange forskellige og nye folk, pointerer hun.
Imidlertid afviser Birthe Hesdorf, at lederne ikke har været uddannet godt nok.
– Lederne er løbende blevet opdateret med, hvad der sker samfundsmæssigt.
– Alle, både medarbejdere og ledere har været fokuseret på at forstå vigtigheden af at udnytte ressourcerne, siger hun.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
