Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen bliver ved sin fratræden ved Vestjysk Landboforening efter 42 år i landbrugets tjeneste den 30. marts udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub.
Kolleger angiver, at Olav Vind Ebbesen gør sig fortjent til prisen eftersom han har ”ydet en ekstraordinær indsats” omkring kortbordet ved med megen stabilitet at aflæse de øvrige spilleres kort – og ved ikke mindst sin fantastiske evne til at få tre plus to til at give syv.
Det synlige bevis på det fine selskab bliver et diplom i glas og ramme på væggen over det bord, der i de seneste 32 år har samlet et antal rådgivere i frokostpausen til cirka 3000 slag whist.
Med æren følger desuden retten til altid at få plads ved spillebordet i frokostpausen i det omfang Olav Vind Ebbesen måtte ønske det.
Det er tre år siden at kortklubben senest har udnævnt et æresmedlem.
Den gang gik æren til Mads Bjerre for sine knapt 30 år omkring kortbordet.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen bliver ved sin fratræden ved Vestjysk Landboforening efter 42 år i landbrugets tjeneste den 30. marts udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub.
Kolleger angiver, at Olav Vind Ebbesen gør sig fortjent til prisen eftersom han har ”ydet en ekstraordinær indsats” omkring kortbordet ved med megen stabilitet at aflæse de øvrige spilleres kort – og ved ikke mindst sin fantastiske evne til at få tre plus to til at give syv.
Det synlige bevis på det fine selskab bliver et diplom i glas og ramme på væggen over det bord, der i de seneste 32 år har samlet et antal rådgivere i frokostpausen til cirka 3000 slag whist.
Med æren følger desuden retten til altid at få plads ved spillebordet i frokostpausen i det omfang Olav Vind Ebbesen måtte ønske det.
Det er tre år siden at kortklubben senest har udnævnt et æresmedlem.
Den gang gik æren til Mads Bjerre for sine knapt 30 år omkring kortbordet.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
De lokale landboforeninger skal blive bedre til at lægge pres på brancheorganisation; Landbrug & Fødevarer (L&F), sagde Søren Christensen ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening. Arkivfoto: Anita Corpas
Den sure arv efter Venstre omkring vandplanerne fik hårde ord med på vejen i formandens beretning ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening i aftes.
Ligeledes fik den nuværende fødevareministers livlige påstand om, at landmænd er uvenner med naboen.
Endelig bekymrer det formanden, at landbruget med 57 procent af handelsbalancen ikke har større politisk gennemslagskraft.
– Politikerne tør ikke tage et åbent opgør med vælgerne om, at landbrugserhvervet er livsvigtigt for vort samfund, pointerede Søren Christensen.
– De er alt for bløde og bange for at tabe stemmer, sagde han.
GENERALFORSAMLING: Politikerne er alt for bløde og bange for vælgerne.
Så kontant lød budskabet til politikerne i formandens beretning på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
Den siddende landboformand mener heller ikke, at politikerne er praktisk nok til at forstå, hvordan deres beslutninger senere har effekt ude i landbrugserhvervet.
– Beslutningerne træffes givetvis ikke i en ond vilje, men politikerne er ikke praktiske nok.
– Vandplanerne er et godt eksempel på politisk misk-mask og er da også gennemført helt uden fagligt belæg, pointerede Søren Christensen.
Ministervås om naboskab
Også fødevareministerens livlige påstand om, at landmænd skal forære deres jord væk for at blive gode venner med naboen, betegnede formanden som komplet uværdigt og uartigt.
– Det er det rene ministervås og hænger overhovedet ikke sammen med virkeligheden. Forslaget er desuden et voldsomt angreb på den private ejendomsret.
– Mon ikke Lars Løkke og Mette Gjerskov har brugt lidt for lang tid i de-der rygekabiner, rasede landboformanden med vanlig jysk lune.
Splittelse spild af tid
På sin sædvanlige åbne facon berørte den vestjyske landboformand også bramfrit den landsdækkende debat omkring udbryderforeningen; Bæredygtigt Landbrug.
Men i modsætning til den nordsjællandske landboforening overvejer Vestjysk Landboforening imidlertid ikke at melde sig ind i foreningen.
– Jeg mener, at det er spild af tid at splitte kræfterne i forskellige foreninger.
– I stedet kunne jeg godt tænke mig, at de lokale landboforeninger blev meget bedre til at lægge pres på vores egen brancheorganisation; Landbrug & Fødevarer (L&F), sagde Søren Christensen.
Han forklarede, at Vestjysk Landboforening flere gange har haft stort held til at løfte sagerne helt ind på ministerbordene.
– Herude har vi ikke problemer med at sætte os på dagsordenen. Vi mærker meget, at vi bliver hørt, sagde Søren Christensen og pointerede, at L&F i øjeblikket fører hele fire advokatsager for vestjyske landmænd
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det er en glad landbobestyrelse, der fortsætter arbejdet i 2012. Til venstre ses formand Søren Christensen og overfor Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening på sidste års generalforsamling. Arkivfoto: Anita Corpas
Det var en berørt landboformand, der i aftes tog imod genvalg og for femte år i træk nu kan sætte sig for bordenden som formand for Vestjysk Landboforening.
Fra salen lød der mange rosende ord og applaus til både formand og bestyrelse for deres indsats i det forgangne år, heriblandt arbejdet med at synliggøre det vestjyske landbrug.
GENERALFORSAMLING: Siden sin første formandsperiode har det ligget Søren Christensen meget på sinde at både bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Vestjysk Landboforening gør sit til at synliggøre vestjysk landbrug og føre en åben dialog med omverdenen.
Her på femte år er det områder, der til fulde er indfriet – ikke blot af bestyrelsen, men også af det faglige personale i landboforeningen, der, som formanden præciserede det, har gjort en kæmpe indsats.
Aldrig har det vestjyske landbrug været mere synligt, og aldrig har det fyldt mere i de regionale, faglige og til tider også nationale medier.
På blot fem år har Vestjysk Landboforening mangedoblet sin synlighed og ført landbrugets synspunkter frem i medierne i en grad som ikke er gjort før.
Hovedet på bloggen
Blandt bestyrelsens initiativer i det forgange år, imødekom man et medlemsforslag på sidste års generalforsamling om et direkte talerør til formanden.
Det blev til den webTV baserede ”Bonde-Blog”, der i øvrigt er den første af sin art i landet.
Initiativet har imidlertid ikke givet mange reaktioner fra medlemmerne. Til gengæld er bloggen slået godt igennem hos byfolket og medierne.
Bonde-Bloggen har desuden givet Vestjysk Landboforening et nyt medie at profilere det vestjyske landbrug på.
Nyt rådgivningsforum
Et andet fagligt tiltag fra bestyrelsen er at indføre et nyt moderne rådgivningsforum med otte medlemmer.
Det sker for at erstatte den mere forældede struktur med mange udvalg og i stedet give bestyrelsen et forum, hvor alle branchegrene er repræsenteret og har mulighed for at præge det fremtidige arbejde i foreningen.
Ingen nye hoveder
Udover formanden, der vælges hvert år direkte på generalforsamlingen, var også bestyrelsesmedlemmerne Bent Madsen fra Brejning og Kjeld Pedersen fra Holmsland på valg. Begge modtog og fik genvalg.
Den nye bestyrelse Sammensætningen af den nye bestyrelse ser derfor således ud (fra venstre):
* Keld Pedersen, Holmsland * Bent Madsen, Brejning * Niels Chr. Poulsen, No * H.C. Tylvad, Hanning * Søren Christensen, Skjern * Ole Kjær, Ølstrup * Niels Gylsen Buch, medarbejdervalgt repræsentant * Jacob Spangsberg, Hanning
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landboformand Søren Christensen opfordrer kraftigt NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at landmændene nødvendigvis må have udsættelse. Foto: Anita Corpas
Helt uden at vide det har mange danske landmænd allerede nu pløjet sig direkte ind i NaturErhvervstyrelsens miljøfælde.
Konsekvensen kan blive kæmpebøder og træk i støtten, hvis et nyt krav om to-meter bræmmer ikke er opfyldt.
Imidlertid var meget af den danske muld allerede dyrket, og landmændenes markplaner for det næste år allerede udarbejdet, da regeringen tæt under jul gennemførte de nye vandplanerne.
Ingen information
Alligevel gør NaturErhvervstyrelsen intet for i tide at orientere hverken landmænd eller kommuner om at bræmme-reglerne er ændret.
– Det er simpelthen uanstændigt at behandle os på denne måde. Men det er blot endnu et tydeligt eksempel på, at hele processen har været for lukket, siger en oprørt formand for Vestjysk Landboforening.
– Hvordan vil de have, vi skal være forberedt på det her?
– Vintersæden er i jorden allerede i september. Vores gødningsregnskaber og markplaner er udarbejdet.
– Ingen landmænd kan udføre deres erhverv med så kort respit, fastslår Søren Christensen.
Kæmpe problem
I Vestjysk Landboforening forudser teamleder for Natur og Miljø tillige en række responsumsager og kæmpebøder til landmændene.
– Jeg er dybt bekymret. Ikke blot er vores planteavlsrådgivere rystede over ikke at have vidst det her, da de rådgav landmændene med markplanerne allerede i efteråret, siger Tove Urup Madsen.
Det kan også blive forfærdeligt dyrt for landmændene, hvis de bliver fanget i en krydsoverensstemmelse.
Kommuner anede intet
– Endelig er det da alarmerende, at heller ikke Ringkøbing-Skjern, Holstebro eller Herning Kommune har været bekendte med de nye regler, understreger Tove Urup Madsen.
Hun afviser desuden kontant påstanden om, at det skulle være nemt at finde NaturErhvervstyrelsen kort om de nye bræmmer.
– I så fald skal man helst præcist vide, at det står i §69 i vandlovplanen.
– Og så skal man også vide, at det omfatter regler for vandløb, der indtil har været betegnet “naturlige” og “højt målsatte”.
– De nye regler omfatter nu både de “naturlige” vandløb, og de vandløb, der mindst har miljømålet “god tilstand” eller “godt økologisk potentiale”.
Opfordrer til udsættelse
I Vestjysk Landboforening opfordrer landboformanden kraftigt NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at landmændene nødvendigvis må have udsættelse.
– De må lære, at vi skal vide ændringer i god tid. Det må være rimeligt.
– Også set i lyset af, at der er tale om nye regler omkring 10-meter bræmmer allerede til september, pointerer Søren Christensen.
Yderligere oplysninger: Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Tove Urup Madsen, Teamleder for Natur og Miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon, 3063 5864
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det bliver landbrugets hovedorganisation; Landbrug og Fødevarer, der kommer til at føre retssagen for den vestjyske landmand, som Ringkøbing-Skjern Kommune har anlagt sag imod.
– Landbrug og Fødevarer tager sagen for vort medlem, fordi sagen er helt principiel, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Baggrunden for den kommende retssag er, at Ringkøbing-Skjern Kommune flere år efter købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund, nu kræver en del af pengene tilbage.
Kravet om tilbagebetaling kommer til trods for, at to uvildige juridiske instanser er kommet frem til den samme kvadratmeterpris på den solgte jord. Alligevel mener kommunen, at prisen er for høj og vil have en del af pengene tilbage.
Jord takseret af uvildige jurister Prisen for grunden til Ny Ringkøbing Skole har forud for handlen været vurderet af to uvildige instanser.
Første gang i en taksationskommission, men eftersom Ringkøbing-Skjern Kommune ikke umiddelbart var tilfreds med den første kommissions afgørelse, blev sagen yderligere sendt i en overtaksations-kommission.
Begge instanser er imidlertid nået frem til den samme afgørelse om jordprisen.
Landmand i retten Ringkøbing-Skjern Kommune har nu anlagt retssag mod landbrugsmedlemmet, hvilket for to uger siden fik Vestjysk Landboforening til at indbringe sagen ved landbrugets topjurister ved hovedsædet i København.
– Det har vi gjort, fordi det er bekymrende, at en vestjysk kommune ikke retter sig efter uvildige afgørelser.
– Nu vil landbruget have prøvet ved domstolen, om det kan danne præcedens, at borgerne ikke kan regne med de afgørelser, som uvildige offentlige instanser træffer, fastslår Søren Christensen.
Yderligere oplysninger: Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Tidligere lekstor Nils Villemoes havde et godt tag på landmændende ved årets faglige dag i Videbæk. Fotos: Anita Corpas
FAGLIG DAG: – Nogle siger, at der er lys forude… Vel er der da ej. Hvem skulle have tændt det?
Af Anita Corpas
Det lod sig ikke mærke ved Vestjysk Landboforenings faglige dag i Videbæk, at tidligere lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Århus; Nils Villemoes er over 70 år.
I en time holdt han landmændene i et skrustik af spænding og morskab, udviklingshistorie og fakta om kriser, kurer og virksomhedsudvikling på højt plan.
Nils Villemoes satte hurtigt et højt tempo. Han begyndte sit foredrag med et rids over bondekulturen, der i en årlig cyklus gentaget i 1040 år mest handlede om få noget i jorden, se det gro og høste det senere.
– Men i 1957 får vi TV i Danmark, der kommer EDB, EF, og en mortorvej…
– Vi får oliekrise, kartoffelkur og internettet…
Nils Villemoes tegnede de næste 30 års zig-zag kurs på et paint-board.
– Et samfund går næsten aldrig nedad – kun henad. Mærkeligt, at vi kan have et samfund, der efter så mange år med vækst – ikke kan klare nogle år med nul-vækst?
Nils Villemoes tegnede videre på udviklingen. Hver top var baseret på en industri.
– Et samfund går næsten aldrig nedad – kun henad. Mærkeligt, at vi kan have et samfund, der efter så mange år med vækst – ikke kan klare nogle år med nul-vækst?
I halvfjerdserne var samfundet som en fabrik. Det handlede om at få noget ud af røret i en fart.
– Vi producerer 25 mio. svin om året. Vi er fem millioner dansker – de 500.000 spiser ikke svin. Det vil give 5 svin til hver…60 meter medister….seks til syv meter medister hver mandag…
– Undtagen grisetæer… dem spiser vi ikke. Dem skal kineserne have. Men hvis alle kineser skal have bare en tå – så vil der være 12 års ventetid.
– Det er FLOT!
Nils Villemoes causerede over samfundets udvikling gennem handel til innovation, hvor lederne sidder med lukkede øjne for at få et glimt af visionen, inden de åbner øjnene igen….
Villemoes måde at bøje begreberne gav mange gange anledning til latterudbrud.
– Vi laver hele tiden nye problemer. For virksomheder eksisterer kun i kraft af, der er problemer. Dét, vi kalder bøvl. Nyt bøvl hele tiden.
Udvikling er, at skrifte de problemer, man har ud med nye. På den måde holder man det hele i gang.
– Vi have fx ikke fået kildeskat, hvis ikke vi havde fået edb i 1969. Uden edb havde vi ikke kunne gøre SKAT så besværligt.
– Så kom firserne, hvor vi lægger fem procent til side. Så vi har noget at stå imod med, når vi dør!
I den periode fik halvdelen af danskerne mere i løn, end de overhovedet var værd, og ledelsen i Danmark blev enige om, at det går ikke.
– Så vi får en kur, hvilket er helt forkert at kalde en krise.
Omkring årtusindeskiftet handler al økonomi stort set om IT, fortalte Nils Villemoes.
– Nu har vi fået edb ind i tv – det hedder så IT.
– IT giver en fantastisk forrentning, som man putter i IT, som senere giver en fantastik forrentning., som man putter…..
– Så er der nogen, der skriver bøger om det, og så er det slut.
– Nu har jeg mere IT på min skærm, end jeg har i hovedet.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kalve-eksperten havde dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder, hvordan man passer kalve. Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
– Det er mildest talt ikke imponerende.
Danmarks kalvedronning slog hårdt ned på områdets mælkeproducenter ved årets faglige dag i Videbæk.
Hun undrer sig over, at landmændene tilsyneladende stadig ikke er blevet bedre til at passe deres kalve.
– Tre gange så mange kalve dør om vinteren end om sommeren. Der er noget helt galt i Danmark, lød det drævende fra Rikke Engelbrecht.
Imidlertid havde kalve eksperten dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder om, hvordan man holder liv i sine kalve….
Bogholder passer kalve
39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun i nogle år har fulgt sin svigermor i arbejdet med kalvene.
Anne-Mettes mand, landmand Jesper Lauridsen er midt i et generationsskifte, og der er ikke råd til ny investeringer.
Derfor bliver de nordsjællandske kalve ikke født med guldskeer i måsen, og der er ikke fine faciliteter på gården. En nødvendig investering er foretaget for beskedne 4300 kroner til en kalvekuvøse.
Eneste landbrugsfaglige baggrund er, at Anne-Mette Iversen for et år siden deltog i et kalvekursus hos Rikke Engelbrecht.
Siden har Anne-Mette stået for kalvenes overlevelse på familie-gården, og det er lykkedes bogholderen at holde liv i kalvene med ekstra varme og ekstra fedt i mælkeerstatningen.
Derudover er hygiejnen optimeret omkring mælkevogn, sutter og flasker, der dagligt renses i klorin, berettede Anne-Mette Iversen.
Minus mælk tager ikke diarre
Ind imellem indskød Rikke Engelbrecht bemærkninger omkring landbrugs fakta.
Og hun understregede atter, at det er en udbredt misforståelse, at man kurerer diarré ved at tage mælken fra kalvene.
– Det er en uendelig diskussion, sagde hun.
– Men det er dokumenteret, at kalve, der får mælk i diarre-perioden tager på – til forskel fra kalve der kun får valle og sukkervand, pointere hun.
Gevinst i Nordsjælland
Faktuelt for Askebakkegård i Nordsjælland, fortalte Rikke Engelbrecht, at selvom der ikke er lavet tilvækstmålinger på kalvene, så ligner en tre måneders kalv alligevel en på fire måneder.
– Og på trods af den begrænsede tidsperiode har vi umiddelbart færre diarré og døde og alligevel et plus på 200 kroner per kalv, pointerede hun.
– Desuden er der lykkedes med noget, svigerforældrene ikke har løst i over 30 år… jeg ved ikke, hvilken pris dét så kan have… sluttede kalveeksperten tørt.
39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun passe kalve. Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det kan godt være vanskeligt at gå imod sin fars faste meninger, fortalte en åbenhjertig landmand, 33årige Søren Astrup Madsen ved årets faglige dag i Videbæk. Fotos: Anita Corpas
Landmandslivet er ikke for tøsedrenge. Dels kræver det mod at overtage fatters livsværk, dels kræver det visdom at drive værket videre.
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Det er ikke længere nok at blive større – nu skal de store også være meget bedre.
Imidlertid er tiderne ikke til udvidelser, derfor skal landmændene optimere bedriften inden for de rammer, de allerede har.
Det fortalte 33årige landmand Søren Astrup Madsen fra Faster om, hvordan man gør.
For over et år siden fik han effektiviseret sin bedrift efter ledelsesværktøjet; LEAN.
Søren Astrup Madsen indgik i 2005 et IS med sin far, og han lagde da heller ikke skjul på, at ”den gamle” bestemt lå inde med nogle faste meninger, der kunne være svære at hamle op med som ung arvtager.
– Jeg vil gerne gøre det godt, men jeg ledte også efter begreber, der kunne gå imod fars faste meninger, fortalte en åbenhjertig Søren Astrup Madsen ved årets faglige dag i Videbæk, arrangeret af Vestjysk Landboforening.
Løsning er LEAN
Inden for de seneste år har Vestjysk Landboforening uddannet rådgivere i det moderne management-værktøj LEAN, der i dag anvendes i mange ledende virksomheder.
LEAN er et værktøj, der fjerner spildtid, og kan bruges til at synliggøre bedriftens mål, styring og ansvar.
Gevinsten er, at bare 15 minutter sparet spildtid om dagen for en landmand og to ansatte cirka kan genere 50.000 let tjente kroner på bundlinjen om året.
Mange opkald
Landmand Søren Astrup Madsen berettede blandt andet, at hans far dagligt modtog mange opkald fra medarbejderne på gården, der var i tvivl om, hvad de skulle lave.
I dag er der indført et fast ugentlig møde på 15 minutter. Der er lavet kalvetavler og P-skiver, sorteret redskaber i farvekoder og ryddet op på lageret.
– Mange medarbejdere syntes i starten, at mandagsmøderne var spild af tid.
– Men i dag er der ingen, der er i tvivl om, hvad de skal lave, hvad andre har lavet, og hvor alting er, sagde Søren Astrup Madsen.
Boomer med ideer
Ledelse og medarbejderindflydelse er vigtigt områder for den unge landmand. Og systemet har desuden medført, at medarbejderne i dag bidrager med ideer og nye måder at tænke på, som aldrig før.
– Derfor er LEAN et perfekt system for mig. Det giver overblik, inddrager medarbejderne og mindsker spildtid, sagde han.
Krav om tålmod
Imidlertid skal man være tålmodig, når man arbejder med LEAN.
Hos Søren Astrup Madsen har systemet taget det meste af et år at få op at køre, hvilket langt fra er usædvanligt.
– Hvis man skal starte det her op, så skal man som leder, også selv møde forberedt op til mandagsmøderne.
– Og så er det helt afgørende, at medarbejderne er villige til at tage ansvar, hvis dette skal blive en succes, understregede han.
TEAM cLEAN i Vestjysk Landboforening Uddannede LEAN – og kvægrådgivere; Anna-Sofie Kjærsgaard og Anja Guldbjerg
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hvis ikke man har selverkendelse, så lad være med at gå ind i et Turn Around, lød det kotakt fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening. Fotos: Anita Corpas
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Fem landmandsfamilier har inden for det seneste år vendt deres fremtid efter Vestjysk Landboforenings nye koncept; Turn Around.
– Det er hamrende svært at erkende, hvad man ikke er god til.
– Men hvis ikke man har selverkendelse, så lad være – så er ethvert forsøg spild af tid.
Så kontant lød det fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening.
Sammen med planterådgiver Karsten Jensen berettede hun om, hvad det indebærer at vende sin bedrift fra modgang til medgang.
Et kunststykke, der udover selverkendelse, kræver en hel familie i ryggen og en klokkeklar bank-aftale.
Rådgiverne vender hele bedriften og kommer ofte meget tæt landmanden og familien.
– Vær opmærksom på, at man kommer hele følelsesregistret igennem. Det er helt normalt.
– Det vigtigste i en turn around er arbejdsro. Vi sikrer, at bankerne giver os den ro. Faktisk er der mange banker, der giver landmanden en højere ”rate” for et turn around, pointerede Helle Dahl Schmidt.
Et turn around er en individuel og total gennemgang af en virksomhed med det formål at genskabe en økonomisk bæredygtig bedrift.
Rådgivere i Turn Around Vestjysk Landboforening:
Driftsøkonomer Carl Ingemann Slyk og Knud Kokholm Christensen. Plantavlsrådgivere Leo Bajlum og Karsten Jensen.Kvægrådgivere Anna Sofie Kjærsgård og Helle Dahl Schmidt
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
