Kategori: Landbrug

Hamrende træt af at skælde ud på systemet
Søren Christensen peger på, at det blandt meget andet stadig er uafklaret, hvad landmændene skal gøre af den grøde, de hvert år renser kanalerne for.
Foto: Anita Corpas
TEKST, FILM OG FOTO for VESTJYSK LANDBOFORENING
Tweet
- Randzonekrigen hænger mig – og mange andre langt ud af halsen. Alt ender i retssager og ingen taler længere sammen i virkeligheden, siger en utilfreds formand for Vestjysk Landboforening. Han opfordrer kolleger til at møde frem til infomøde i Højmark den 29. august. I den politiske verden er der ikke forståelse for at lytte til fagligheden, og ingen taler sammen i virkeligheden mener, mener formanden for Vestjysk Landboforening. - Alt ender i retssager. Jeg er rent ud sagt så hamrende træt af at skælde ud på systemet, lyder det bramfrit fra den markante vestjyske formand, Søren Christensen. Han føler sig opgivende overfor en så massiv politisk døvhed. - Den skrigende mangel på initiativ til at finde på gode løsninger er et af de allerstørste problemer, vi her i landbruget har at slås med i nyere tid, fastslår han. Blå vasker hænder Formanden peger på, at der er generel vestjysk skuffelse over, at heller ikke den socialdemokratiske fødevareminister, Mette Gjerskov har evnet at lytte til fagligheden. - Ministeren gennemtrumfer blindt det blå projekt, der lå efterladt fra den væltede regering. - Så det hænger mig - og mange af os alle sammen ud af halsen, når de borgerlige vasker hænder og påstår, at de ville have gjort alting anderledes. - De gjorde jo ingenting, da de havde muligheden, pointerer Søren Christensen vredt på Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk. Hvad med grøden Søren Christensen opfordrer sine kolleger til at møde frem, når Vestjysk Landboforening holder informationsmøde den 29. august i forsamlingshuset i Højmark. - Om det så er for at få luft for sin frustration eller for at få den seneste info om, hvad der er et vandløb – og hvad der er en grøft, så er det vigtigt, at vi får gjort alle det helt klart, at hver eneste landmand selv skal sikre sig, at have sit vandløb tegnet ind på kortet, siger Søren Christensen. Han peger desuden på, at det ligeledes er uafklaret, hvad landmændene skal gøre af den grøde, de hvert år renser kanaler for. - Vi plejer at pløje den ned, men nu må vi kun slå græs på de 10 meter randzoner. Eftersom vi må ikke forarbejde jorden, hvor skal vi så gøre af grøden, spørger Søren Christensen. Snak med branchehovedet Viceformand for Landbrug og Fødevarer; Henrik Frandsen deltager med et indlæg på mødet i Højmark, ligesom miljøkoordinator Ivan Thesbjerg fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Vestjysk Landboforenings egen teamleder for natur og miljø, Tove Urup Madsen vil pointere randzonefakta. Informationsmøde 29. august kl. 19:00 i Højmark forsamlingshus. Yderligere information: Formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen, 2094 0264
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
20. august 2012
Åbent hus hos Danmarks mest fremtidssikrede ko-stal
PRESSE FOR VESTJYSK LBF.
[nggallery id=31]
© Fotos: Anita Corpas

Brdr. Spangsberg åbner stalddørene for landets første lugtfri stald med eget fiberrenseanlæg.
Af Anita Corpas
ÅBEN GÅRD: For under et år siden – og ved stor mediebevågenhed nedlagde brdr. Spangsbergs børn grundstenen til landets første lugtfri stald.
Ceremonien blev højtideligt bistået af daværende fødevareminister; Henrik Høegh.
I år første juni kan I/S Spangsberg åbne stalddørene for Danmarks mest fremtidssikrede ko-stald.
I samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgård indgår deres bedrift og 400 Holstein malkekøer nu i en undersøgelse om, hvorvidt teori holder i praksis.
– Det er meningen, at stalden skal være lugtneutral og skal kunne reducere udledning af ammoniak med op imod 90 procent, siger Jacob Spangsberg.
Han forklarer, at konceptet har været under udarbejdelse i over tre år, og gør dem til de første herhjemme med en så epokegørende løsning.
Suger luft under madrasserne
Imidlertid er luftrensesystemet endnu ikke 100 procent i drift.
Men teknologien er, at luft bliver suget ud under køernes madrasser og op gennem et svovlsyreanlæg, der renser luften for ammoniak.
– På den måde vil vi på sigt ikke belaste nærmiljøet overhovedet, pointerer Jakob Spangsberg.
Ønsket om at udvide bedriften skal netop sikre landbrug på gården langt for fremtiden.
– For med tiden bliver fokus formentlig, at en bedrift maksimalt må udlede et vis mængde – i modsætning til i dag, hvor udledningen er baseret på antallet af dyr, påpeger han.
Bred som en vognport
Det 5000 kvadratmeter store byggeri er usædvanligt – både i udseende og i indretning med sin enorme bredde frem for længde.
– Indretningen giver en god logistik med afsnit for køer i forskellige faser. Det giver desuden større overblik, forklarer Jacob Spangsberg, som har det daglige ansvar for drift af malkestald, mens bror Jørgen Spangsberg forestår arbejdet i marken.
Brødrene har valgt parallel malkestald med plads til to gange 24 malkende køer ad gangen. Selvom det er en udfordring at gå fra robotmalkning til malkestald.
Endelig er den nye stald indrettet med den finesse, at vinduerne kan åbnes efter behov.
Der er vinduer i staldens sider, gavle og loft, og de er alle koblet til en automatik, der søger for det optimale indeklima og lufttemperatur.
Renser komøg til rene madrasser
Det visionære staldbyggeri har kostet over 20 millioner kroner, og er udbygget med et fiberrenseanlæg, der groft sagt presser gyllen og skiller komøg fra det våde.
Det giver køerne en bedre liggekomfort og forhindrer fordampning af ammoniak, når gyllen spredes ud på marken.
– Det forventer vi på sigt også bliver en god investering, fastslår Jacob Spangsberg.

ÅBEN GÅRD
Tid & Sted
Fredag den 1. juni kl. 19:00

Adresse:
Kongsholmvej 5, 6900 Skjern
Yderligere oplysninger:
Jacob Spangsberg 40732156
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
21. maj 2012
Bløde politikere vil tækkes vælgerne
De lokale landboforeninger skal blive bedre til at lægge pres på brancheorganisation; Landbrug & Fødevarer (L&F), sagde Søren Christensen ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
Arkivfoto: Anita Corpas

Den sure arv efter Venstre omkring vandplanerne fik hårde ord med på vejen i formandens beretning ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening i aftes.
Ligeledes fik den nuværende fødevareministers livlige påstand om, at landmænd er uvenner med naboen.
Endelig bekymrer det formanden, at landbruget med 57 procent af handelsbalancen ikke har større politisk gennemslagskraft.
– Politikerne tør ikke tage et åbent opgør med vælgerne om, at landbrugserhvervet er livsvigtigt for vort samfund, pointerede Søren Christensen.
– De er alt for bløde og bange for at tabe stemmer, sagde han.

PRESSE TEKST FOTO & VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

Af Anita Corpas
GENERALFORSAMLING: Politikerne er alt for bløde og bange for vælgerne.
Så kontant lød budskabet til politikerne i formandens beretning på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
Den siddende landboformand mener heller ikke, at politikerne er praktisk nok til at forstå, hvordan deres beslutninger senere har effekt ude i landbrugserhvervet.
– Beslutningerne træffes givetvis ikke i en ond vilje, men politikerne er ikke praktiske nok.
– Vandplanerne er et godt eksempel på politisk misk-mask og er da også gennemført helt uden fagligt belæg, pointerede Søren Christensen.

Ministervås om naboskab
Også fødevareministerens livlige påstand om, at landmænd skal forære deres jord væk for at blive gode venner med naboen, betegnede formanden som komplet uværdigt og uartigt.
– Det er det rene ministervås og hænger overhovedet ikke sammen med virkeligheden. Forslaget er desuden et voldsomt angreb på den private ejendomsret.
– Mon ikke Lars Løkke og Mette Gjerskov har brugt lidt for lang tid i de-der rygekabiner, rasede landboformanden med vanlig jysk lune.

Splittelse spild af tid
På sin sædvanlige åbne facon berørte den vestjyske landboformand også bramfrit den landsdækkende debat omkring udbryderforeningen; Bæredygtigt Landbrug.
Men i modsætning til den nordsjællandske landboforening overvejer Vestjysk Landboforening imidlertid ikke at melde sig ind i foreningen.
– Jeg mener, at det er spild af tid at splitte kræfterne i forskellige foreninger.

– I stedet kunne jeg godt tænke mig, at de lokale landboforeninger blev meget bedre til at lægge pres på vores egen brancheorganisation; Landbrug & Fødevarer (L&F), sagde Søren Christensen.
Han forklarede, at Vestjysk Landboforening flere gange har haft stort held til at løfte sagerne helt ind på ministerbordene.
– Herude har vi ikke problemer med at sætte os på dagsordenen. Vi mærker meget, at vi bliver hørt, sagde Søren Christensen og pointerede, at L&F i øjeblikket fører hele fire advokatsager for vestjyske landmænd
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
23. marts 2012
Landboformand genvalgt for femte år i træk
Det er en glad landbobestyrelse, der fortsætter arbejdet i 2012. Til venstre ses formand Søren Christensen og overfor Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening på sidste års generalforsamling. Arkivfoto: Anita Corpas

Det var en berørt landboformand, der i aftes tog imod genvalg og for femte år i træk nu kan sætte sig for bordenden som formand for Vestjysk Landboforening.
Fra salen lød der mange rosende ord og applaus til både formand og bestyrelse for deres indsats i det forgangne år, heriblandt arbejdet med at synliggøre det vestjyske landbrug.

PRESSE TEKST FOTO & VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

Af Anita Corpas

GENERALFORSAMLING: Siden sin første formandsperiode har det ligget Søren Christensen meget på sinde at både bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Vestjysk Landboforening gør sit til at synliggøre vestjysk landbrug og føre en åben dialog med omverdenen.
Her på femte år er det områder, der til fulde er indfriet – ikke blot af bestyrelsen, men også af det faglige personale i landboforeningen, der, som formanden præciserede det, har gjort en kæmpe indsats.
Aldrig har det vestjyske landbrug været mere synligt, og aldrig har det fyldt mere i de regionale, faglige og til tider også nationale medier.
På blot fem år har Vestjysk Landboforening mangedoblet sin synlighed og ført landbrugets synspunkter frem i medierne i en grad som ikke er gjort før.

Hovedet på bloggen
Blandt bestyrelsens initiativer i det forgange år, imødekom man et medlemsforslag på sidste års generalforsamling om et direkte talerør til formanden.
Det blev til den webTV baserede ”Bonde-Blog”, der i øvrigt er den første af sin art i landet.
Initiativet har imidlertid ikke givet mange reaktioner fra medlemmerne. Til gengæld er bloggen slået godt igennem hos byfolket og medierne.
Bonde-Bloggen har desuden givet Vestjysk Landboforening et nyt medie at profilere det vestjyske landbrug på.

Nyt rådgivningsforum
Et andet fagligt tiltag fra bestyrelsen er at indføre et nyt moderne rådgivningsforum med otte medlemmer.
Det sker for at erstatte den mere forældede struktur med mange udvalg og i stedet give bestyrelsen et forum, hvor alle branchegrene er repræsenteret og har mulighed for at præge det fremtidige arbejde i foreningen.

Ingen nye hoveder
Udover formanden, der vælges hvert år direkte på generalforsamlingen, var også bestyrelsesmedlemmerne Bent Madsen fra Brejning og Kjeld Pedersen fra Holmsland på valg. Begge modtog og fik genvalg.

Den nye bestyrelse
Sammensætningen af den nye bestyrelse ser derfor således ud (fra venstre):
* Keld Pedersen, Holmsland
* Bent Madsen, Brejning
* Niels Chr. Poulsen, No
* H.C. Tylvad, Hanning
* Søren Christensen, Skjern
* Ole Kjær, Ølstrup
* Niels Gylsen Buch, medarbejdervalgt repræsentant
* Jacob Spangsberg, Hanning
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
23. marts 2012
NaturErhvervstyrelsens miljøfælde kan koste landmænd kæmpebøder
Landboformand Søren Christensen opfordrer kraftigt NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at landmændene nødvendigvis må have udsættelse. Foto: Anita Corpas
PRESSE TEKST FOTO OG VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORNEING

Af Anita Corpas
Helt uden at vide det har mange danske landmænd allerede nu pløjet sig direkte ind i NaturErhvervstyrelsens miljøfælde.
Konsekvensen kan blive kæmpebøder og træk i støtten, hvis et nyt krav om to-meter bræmmer ikke er opfyldt.

Imidlertid var meget af den danske muld allerede dyrket, og landmændenes markplaner for det næste år allerede udarbejdet, da regeringen tæt under jul gennemførte de nye vandplanerne.

Ingen information
Alligevel gør NaturErhvervstyrelsen intet for i tide at orientere hverken landmænd eller kommuner om at bræmme-reglerne er ændret.

– Det er simpelthen uanstændigt at behandle os på denne måde. Men det er blot endnu et tydeligt eksempel på, at hele processen har været for lukket, siger en oprørt formand for Vestjysk Landboforening.

– Hvordan vil de have, vi skal være forberedt på det her?
– Vintersæden er i jorden allerede i september. Vores gødningsregnskaber og markplaner er udarbejdet.
– Ingen landmænd kan udføre deres erhverv med så kort respit, fastslår Søren Christensen.

Kæmpe problem
I Vestjysk Landboforening forudser teamleder for Natur og Miljø tillige en række responsumsager og kæmpebøder til landmændene.

– Jeg er dybt bekymret. Ikke blot er vores planteavlsrådgivere rystede over ikke at have vidst det her, da de rådgav landmændene med markplanerne allerede i efteråret, siger Tove Urup Madsen.

Det kan også blive forfærdeligt dyrt for landmændene, hvis de bliver fanget i en krydsoverensstemmelse.

Kommuner anede intet
– Endelig er det da alarmerende, at heller ikke Ringkøbing-Skjern, Holstebro eller Herning Kommune har været bekendte med de nye regler, understreger Tove Urup Madsen.

Hun afviser desuden kontant påstanden om, at det skulle være nemt at finde NaturErhvervstyrelsen kort om de nye bræmmer.

– I så fald skal man helst præcist vide, at det står i §69 i vandlovplanen.

– Og så skal man også vide, at det omfatter regler for vandløb, der indtil har været betegnet “naturlige” og “højt målsatte”.
– De nye regler omfatter nu både de “naturlige” vandløb, og de vandløb, der mindst har miljømålet “god tilstand” eller “godt økologisk potentiale”.

Opfordrer til udsættelse
I Vestjysk Landboforening opfordrer landboformanden kraftigt NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at landmændene nødvendigvis må have udsættelse.

– De må lære, at vi skal vide ændringer i god tid. Det må være rimeligt.
– Også set i lyset af, at der er tale om nye regler omkring 10-meter bræmmer allerede til september, pointerer Søren Christensen.

Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Tove Urup Madsen, Teamleder for Natur og Miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon, 3063 5864

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
16. marts 2012
Landbrugets hovedsæde fører retsag om jordsalg for landmand mod Ringkøbing-Skjern Kommune

Af Anita Corpas

Det bliver landbrugets hovedorganisation; Landbrug og Fødevarer, der kommer til at føre retssagen for den vestjyske landmand, som Ringkøbing-Skjern Kommune har anlagt sag imod.
– Landbrug og Fødevarer tager sagen for vort medlem, fordi sagen er helt principiel, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Baggrunden for den kommende retssag er, at Ringkøbing-Skjern Kommune flere år efter købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund, nu kræver en del af pengene tilbage.
Kravet om tilbagebetaling kommer til trods for, at to uvildige juridiske instanser er kommet frem til den samme kvadratmeterpris på den solgte jord. Alligevel mener kommunen, at prisen er for høj og vil have en del af pengene tilbage.
Jord takseret af uvildige jurister
Prisen for grunden til Ny Ringkøbing Skole har forud for handlen været vurderet af to uvildige instanser.
Første gang i en taksationskommission, men eftersom Ringkøbing-Skjern Kommune ikke umiddelbart var tilfreds med den første kommissions afgørelse, blev sagen yderligere sendt i en overtaksations-kommission.
Begge instanser er imidlertid nået frem til den samme afgørelse om jordprisen.
Landmand i retten
Ringkøbing-Skjern Kommune har nu anlagt retssag mod landbrugsmedlemmet, hvilket for to uger siden fik Vestjysk Landboforening til at indbringe sagen ved landbrugets topjurister ved hovedsædet i København.
– Det har vi gjort, fordi det er bekymrende, at en vestjysk kommune ikke retter sig efter uvildige afgørelser.
– Nu vil landbruget have prøvet ved domstolen, om det kan danne præcedens, at borgerne ikke kan regne med de afgørelser, som uvildige offentlige instanser træffer, fastslår Søren Christensen.
Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
9. marts 2012
Fra bondekultur til zig-zag kurs
Tidligere lekstor Nils Villemoes havde et godt tag på landmændende ved årets faglige dag i Videbæk. Fotos: Anita Corpas

FAGLIG DAG: – Nogle siger, at der er lys forude… Vel er der da ej. Hvem skulle have tændt det?

Af Anita Corpas
Det lod sig ikke mærke ved Vestjysk Landboforenings faglige dag i Videbæk, at tidligere lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Århus; Nils Villemoes er over 70 år.
I en time holdt han landmændene i et skrustik af spænding og morskab, udviklingshistorie og fakta om kriser, kurer og virksomhedsudvikling på højt plan.

Nils Villemoes satte hurtigt et højt tempo. Han begyndte sit foredrag med et rids over bondekulturen, der i en årlig cyklus gentaget i 1040 år mest handlede om få noget i jorden, se det gro og høste det senere.
– Men i 1957 får vi TV i Danmark, der kommer EDB, EF, og en mortorvej…
– Vi får oliekrise, kartoffelkur og internettet…

Nils Villemoes tegnede de næste 30 års zig-zag kurs på et paint-board.
– Et samfund går næsten aldrig nedad – kun henad. Mærkeligt, at vi kan have et samfund, der efter så mange år med vækst – ikke kan klare nogle år med nul-vækst?
Nils Villemoes tegnede videre på udviklingen. Hver top var baseret på en industri.
– Et samfund går næsten aldrig nedad – kun henad. Mærkeligt, at vi kan have et samfund, der efter så mange år med vækst – ikke kan klare nogle år med nul-vækst?

I halvfjerdserne var samfundet som en fabrik. Det handlede om at få noget ud af røret i en fart.
– Vi producerer 25 mio. svin om året. Vi er fem millioner dansker – de 500.000 spiser ikke svin. Det vil give 5 svin til hver…60 meter medister….seks til syv meter medister hver mandag…
– Undtagen grisetæer… dem spiser vi ikke. Dem skal kineserne have. Men hvis alle kineser skal have bare en tå – så vil der være 12 års ventetid.
– Det er FLOT!

Nils Villemoes causerede over samfundets udvikling gennem handel til innovation, hvor lederne sidder med lukkede øjne for at få et glimt af visionen, inden de åbner øjnene igen….
Villemoes måde at bøje begreberne gav mange gange anledning til latterudbrud.
– Vi laver hele tiden nye problemer. For virksomheder eksisterer kun i kraft af, der er problemer. Dét, vi kalder bøvl. Nyt bøvl hele tiden.

Udvikling er, at skrifte de problemer, man har ud med nye. På den måde holder man det hele i gang.
– Vi have fx ikke fået kildeskat, hvis ikke vi havde fået edb i 1969. Uden edb havde vi ikke kunne gøre SKAT så besværligt.
– Så kom firserne, hvor vi lægger fem procent til side. Så vi har noget at stå imod med, når vi dør!
I den periode fik halvdelen af danskerne mere i løn, end de overhovedet var værd, og ledelsen i Danmark blev enige om, at det går ikke.
– Så vi får en kur, hvilket er helt forkert at kalde en krise.

Omkring årtusindeskiftet handler al økonomi stort set om IT, fortalte Nils Villemoes.
– Nu har vi fået edb ind i tv – det hedder så IT.
– IT giver en fantastisk forrentning, som man putter i IT, som senere giver en fantastik forrentning., som man putter…..

– Så er der nogen, der skriver bøger om det, og så er det slut.
– Nu har jeg mere IT på min skærm, end jeg har i hovedet.
– Så det er ikke IT, jeg mangler – det er IQ….
[nggallery id=25]
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
20. februar 2012
Kalvedronning: Mor er ikke vred – mor er skuffet…
Kalve-eksperten havde dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder, hvordan man passer kalve. Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
– Det er mildest talt ikke imponerende.
Danmarks kalvedronning slog hårdt ned på områdets mælkeproducenter ved årets faglige dag i Videbæk.
Hun undrer sig over, at landmændene tilsyneladende stadig ikke er blevet bedre til at passe deres kalve.
– Tre gange så mange kalve dør om vinteren end om sommeren. Der er noget helt galt i Danmark, lød det drævende fra Rikke Engelbrecht.
Imidlertid havde kalve eksperten dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder om, hvordan man holder liv i sine kalve….

Bogholder passer kalve
39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun i nogle år har fulgt sin svigermor i arbejdet med kalvene.
Anne-Mettes mand, landmand Jesper Lauridsen er midt i et generationsskifte, og der er ikke råd til ny investeringer.
Derfor bliver de nordsjællandske kalve ikke født med guldskeer i måsen, og der er ikke fine faciliteter på gården. En nødvendig investering er foretaget for beskedne 4300 kroner til en kalvekuvøse.
Eneste landbrugsfaglige baggrund er, at Anne-Mette Iversen for et år siden deltog i et kalvekursus hos Rikke Engelbrecht.
Siden har Anne-Mette stået for kalvenes overlevelse på familie-gården, og det er lykkedes bogholderen at holde liv i kalvene med ekstra varme og ekstra fedt i mælkeerstatningen.
Derudover er hygiejnen optimeret omkring mælkevogn, sutter og flasker, der dagligt renses i klorin, berettede Anne-Mette Iversen.

Minus mælk tager ikke diarre
Ind imellem indskød Rikke Engelbrecht bemærkninger omkring landbrugs fakta.
Og hun understregede atter, at det er en udbredt misforståelse, at man kurerer diarré ved at tage mælken fra kalvene.
– Det er en uendelig diskussion, sagde hun.
– Men det er dokumenteret, at kalve, der får mælk i diarre-perioden tager på – til forskel fra kalve der kun får valle og sukkervand, pointere hun.

Gevinst i Nordsjælland
Faktuelt for Askebakkegård i Nordsjælland, fortalte Rikke Engelbrecht, at selvom der ikke er lavet tilvækstmålinger på kalvene, så ligner en tre måneders kalv alligevel en på fire måneder.
– Og på trods af den begrænsede tidsperiode har vi umiddelbart færre diarré og døde og alligevel et plus på 200 kroner per kalv, pointerede hun.
– Desuden er der lykkedes med noget, svigerforældrene ikke har løst i over 30 år… jeg ved ikke, hvilken pris dét så kan have… sluttede kalveeksperten tørt.

39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun passe kalve. Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
20. februar 2012
Det kræver selverkendelse at vende skuden
Hvis ikke man har selverkendelse, så lad være med at gå ind i et Turn Around, lød det kotakt fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening. Fotos: Anita Corpas

Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Fem landmandsfamilier har inden for det seneste år vendt deres fremtid efter Vestjysk Landboforenings nye koncept; Turn Around.
– Det er hamrende svært at erkende, hvad man ikke er god til.
– Men hvis ikke man har selverkendelse, så lad være – så er ethvert forsøg spild af tid.

Så kontant lød det fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening.
Sammen med planterådgiver Karsten Jensen berettede hun om, hvad det indebærer at vende sin bedrift fra modgang til medgang.
Et kunststykke, der udover selverkendelse, kræver en hel familie i ryggen og en klokkeklar bank-aftale.

Rådgiverne vender hele bedriften og kommer ofte meget tæt landmanden og familien.
– Vær opmærksom på, at man kommer hele følelsesregistret igennem. Det er helt normalt.
– Det vigtigste i en turn around er arbejdsro. Vi sikrer, at bankerne giver os den ro. Faktisk er der mange banker, der giver landmanden en højere ”rate” for et turn around, pointerede Helle Dahl Schmidt.

Et turn around er en individuel og total gennemgang af en virksomhed med det formål at genskabe en økonomisk bæredygtig bedrift.

Rådgivere i Turn Around Vestjysk Landboforening:
Driftsøkonomer Carl Ingemann Slyk og Knud Kokholm Christensen. Plantavlsrådgivere Leo Bajlum og Karsten Jensen.Kvægrådgivere Anna Sofie Kjærsgård og Helle Dahl Schmidt
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
20. februar 2012
Økologer skal overveje fremtiden med økologi
Landmænd er gode til at lave dækningsbidrag. Og det skal de bliver ved med, sagde driftsøkonom Carl Ingemann. Vismanden selv har dog opgivet at blive god til maraton. Foto: Anita Corpas

Vestjysk Landboforenings egen vismand, driftsøkonom Carl Ingemann Slyk fremlagde de kontante regnskabsrealiteter om det forgangne år i landbruget ved faglig dag i Videbæk.
Spådommen i forhold til det kommende år lyder på større udrensning blandt de tilbageværende bedrifter – og så skal økologer overveje fremtiden med økologi.
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Generelt er landmænd gode til at lave dækningsbidrag. Og det skal de bliver ved med at være gode til.
Desuden skal der i højere grad end i dag ske en sortering af de landbrug, der skal fortsætte i faget.
Endelig skal landmændene – sammen med deres rådgivere, blive endnu bedre til at lave driftsanalyser af de forskellige driftsgrene, sådan lød fremtidsbudskabet fra driftsøkonom Carl Ingeman Slyk i Vestjysk Landboforening ved landboforeningens faglige dag i Videbæk.

Overveje økologifremtid
Imidlertid har økologerne fået flere køer, og bedrifterne er generelt blevet meget større.
Effekten af det betyder, at mange af de økologiske bedrifter er blevet så store, at de skal overveje, hvorvidt det kan betale sig at fortsætte med at være økologiske producenter.
– Økologerne har investeret vildt og voldsomt og langt mere end de konventionelle landmænd, sagde Carl Ingemann Slyk.

Han forklarede, at det svarer til, at øko-landmænd i gennemsnit hver har investeret for tre millioner kroner.
En udvikling der gør omkostningerne i markbruget og kapacitetomkostningerne for store i forhold til indtjeningen.
Derfor skal økologerne overveje, om det kan betale sig at være økologer, sagde Carl Ingemann.

Visdoms håb og optimisme
Vismanden spredte dog håb og optimisme ved at minde landmændene om, at øve sig i at se lyst på hverdagen og øve sig i at blive bedre til det, de er gode til.
I den forbindelse dragede cheføkonomen en parallel til sportens verden, hvor det at vinde, er det eneste der tæller.
– Det handler om kraft og vilje og mulighed for talent, sagde Carl Ingemann og fortalte om sin egen maratonpræstation på 42 kilometer sidste år.
– Efter 25 kilometer, sker der ligesom noget med ens personlighed, sagde han og erkendte, at maraton næppe kommer til at erstatte hans talentet for tal.

Carl Ingemann pegede til slut på den løse situation omkring ophævelse af mælkekvoten.
– Mælkekvoten forsvinder i 2015. Men som det står lige nu, er der ikke udsigt til at komme noget andet i stedet.
– Der står ingenting. Så umiddelbart er der lagt op til et liberalt erhverv, der kan producere, hvad de har lyst til…

Økologerne skal overveje deres fremtid som økologer, lød budskabet fra driftsøkonomen på årets faglige dag i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
[nggallery id=25]
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
20. februar 2012