corpas.dk

Multidimensionel formidler

Vælger man er forsure direkte i gylletanken, kan der forekomme store problemer med skum – derimod er det en billig investering. Foto: Anita Corpas

 

Af Anita Corpas

 

FAGLIG DAG: Uanset om man vælger at forsure gylle i stalden, i marken eller direkte i gylletanken, så er forsuring en god idé.

Forsuring giver en bedre udnyttelse af kvælstoffet. Virker som en genvej til en miljøgodkendelse og giver lettere adgang til billig kvælstof.

Meget kort og konkret orienterede Thorkild Birkmose, konsulent i AgroTech om fordele og ulemper ved at forsure gylle.

Det gjorde han så præcist, at landmændene kan gå hjem og overveje, hvorvidt det er et løsning, der kan bruges i de enkeltes bedrifter.

 

Ikke for øko

Thorkild Birkmose tog direkte udgangspunkt i bedrifter dels som planteavlere – dels kvægavlere, mens en forsuringsløsning er helt lukket land for økologer.

– Det er det fordi, økologer ikke må anvende svovl – hvilket er en forudsætning for at kunne forsure gylle, forklarede Thorkild Birkmose.

Imidlertid advarede han kraftigt mod at arbejde med svovlsyre, hvis ikke man er bevidst om, hvad man har med at gøre.

– Svovlsyre er livsfarligt at arbejde med og kræver indsigt. Hvis ikke man er tilstrækkeligt uddannet til det, så overlad det til de professionelle, opfordrede han.

 

Hvor skal man gøre det sure

Forsuring i stalden er en relativ dyr løsning med en lav kapacitet, der til gengæld gør, at man kan forsure stald, til lager og til mark.

Vælger man er forsure direkte i gylletanken, kan der forekomme store problemer med skum – derimod er det en billig investering.

Endelig er det muligt at forsure i tanke på marken – ulempen er primært meget transport, men til gengæld er det en meget fleksibel løsning.

 

Er der peeenge i skidtet

Hvis man indregner eventuelle køreskade i marken, så er der i mange tilfælde god økonomi i at forsure frem for at nedfælde, fastslog Thorkild Birkmose.

Men hvorvidt man skal vælge forsuring frem for nedfældning afhænger i nogen grad også af, hvor disciplineret man kører i marken, mente Thorkild Birkmose.

I øvrigt er det veldokumenteret, at forsuring har en lige så god kvælstofsvirkning som nedfælding.

– Det er et ligeværdigt og sidestillet alternativ, fastslog han.

 

Rundt om biogas

Eftersom Arla Food ventes at bygge nyt stort biogasanlæg kommer rigtig mange landmænd formentlig snart til at tage stilling til, hvorvidt de skal hoppe på gylletoget eller ej.

– Men biogas er en god ide, hvor risiko og ulemper er forholdsvise begrænsede, fastslog Thorkild Birkmose.

Biogas giver bedre kvælstof, færre lugtgener, lettere at sælge til naboerne og mindsker udvaskning.

– Afgasset udledes i langt de fleste tilfælde kun 10-20 procent af den oprindelige svinegylle, sagde han.

Kategori: Landbrug

  • Gylleforsuring og biogas er good business

    Gylleforsuring og biogas er good business

    Vælger man er forsure direkte i gylletanken, kan der forekomme store problemer med skum – derimod er det en billig investering. Foto: Anita Corpas

     

    Af Anita Corpas

     

    FAGLIG DAG: Uanset om man vælger at forsure gylle i stalden, i marken eller direkte i gylletanken, så er forsuring en god idé.

    Forsuring giver en bedre udnyttelse af kvælstoffet. Virker som en genvej til en miljøgodkendelse og giver lettere adgang til billig kvælstof.

    Meget kort og konkret orienterede Thorkild Birkmose, konsulent i AgroTech om fordele og ulemper ved at forsure gylle.

    Det gjorde han så præcist, at landmændene kan gå hjem og overveje, hvorvidt det er et løsning, der kan bruges i de enkeltes bedrifter.

     

    Ikke for øko

    Thorkild Birkmose tog direkte udgangspunkt i bedrifter dels som planteavlere – dels kvægavlere, mens en forsuringsløsning er helt lukket land for økologer.

    – Det er det fordi, økologer ikke må anvende svovl – hvilket er en forudsætning for at kunne forsure gylle, forklarede Thorkild Birkmose.

    Imidlertid advarede han kraftigt mod at arbejde med svovlsyre, hvis ikke man er bevidst om, hvad man har med at gøre.

    – Svovlsyre er livsfarligt at arbejde med og kræver indsigt. Hvis ikke man er tilstrækkeligt uddannet til det, så overlad det til de professionelle, opfordrede han.

     

    Hvor skal man gøre det sure

    Forsuring i stalden er en relativ dyr løsning med en lav kapacitet, der til gengæld gør, at man kan forsure stald, til lager og til mark.

    Vælger man er forsure direkte i gylletanken, kan der forekomme store problemer med skum – derimod er det en billig investering.

    Endelig er det muligt at forsure i tanke på marken – ulempen er primært meget transport, men til gengæld er det en meget fleksibel løsning.

     

    Er der peeenge i skidtet

    Hvis man indregner eventuelle køreskade i marken, så er der i mange tilfælde god økonomi i at forsure frem for at nedfælde, fastslog Thorkild Birkmose.

    Men hvorvidt man skal vælge forsuring frem for nedfældning afhænger i nogen grad også af, hvor disciplineret man kører i marken, mente Thorkild Birkmose.

    I øvrigt er det veldokumenteret, at forsuring har en lige så god kvælstofsvirkning som nedfælding.

    – Det er et ligeværdigt og sidestillet alternativ, fastslog han.

     

    Rundt om biogas

    Eftersom Arla Food ventes at bygge nyt stort biogasanlæg kommer rigtig mange landmænd formentlig snart til at tage stilling til, hvorvidt de skal hoppe på gylletoget eller ej.

    – Men biogas er en god ide, hvor risiko og ulemper er forholdsvise begrænsede, fastslog Thorkild Birkmose.

    Biogas giver bedre kvælstof, færre lugtgener, lettere at sælge til naboerne og mindsker udvaskning.

    – Afgasset udledes i langt de fleste tilfælde kun 10-20 procent af den oprindelige svinegylle, sagde han.

  • Nyt rådgiverforum skal erstatte udvalg

    Nyt rådgiverforum skal erstatte udvalg


    Bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening; Niels Christian Poulsen bød velkommen til planteavlerne i sin egenskab af udvalgsformand. Fotos: Anita Corpas

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG Det var formentlig sidste gang at bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening Niels Christian Poulsen kunne byde landboforeningens planteavlsmedlemmer velkommen i sin egenskab af udvalgsformand for planter.

    En ny organisationsplan er udarbejdet, og Niels Christian Poulsen benyttede indledningen til landboforeningens faglig dag i Videbæk Idrætscenter til at give en kort briefing om den nye orden i foreningen.

    Efter årets generalforsamling bliver der højst sandsynligt dannet et rådgiverforum på otte personer, der skal erstatte de nuværende udvalgsposter i kvæg, plante og økonomi.

    [nggallery id=25]

    Herefter fik plante-medlemmerne ligeledes lejlighed til at møde nyudnævnt teamleder for planteavlsrådgiverne; Christian Hvelplund.

  • Rekordstort antal deltagere til årets faglige dag i Vestjysk

    Rekordstort antal deltagere til årets faglige dag i Vestjysk

    Kvægfolket fyldte godt i hallen ved faglig dag i Vestjysk. Fotos: Anita Corpas 

     

    FAGLIG DAG: Det var lidt af en øvelse for køkkenet hos Videbæk Idrætsforening, der dog hurtigt formåede at tilpasse udbud med efterspørgslen.

    Ikke færre end 200 landmænd fandt vej til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

    Imidlertid var det overraskende mange flere deltagere end først antaget, eftersom det ved tilmeldingsfristens udløb fredag eftermiddag var tilmeldt cirka 150.

     

    Men allerede tidligt mandag morgen kimede mobiltelefonen ivrigt hos landboforeningens sekretær Ingrid Jensen, hvor hun noterede 50 opkald fra landmænd, der alligevel gerne ville melde sig til faglig dag i Videbæk.

    Det fik de lov til – men Vestjysk henstiller dog fremover til, at man fremover tilstræber at passe tilmeldingsfristen for arrangementet.

    [nggallery id=25]

  • Trods uvildig afgørelse kræver kommunen penge til skolegrund tilbage

    Ringkøbing-Skjern Kommune kræver en del af pengene for købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund tilbage.

    Og det til trods for, at to uvildige instanser er kommet frem til den samme pris på jorden.

     

    Af Anita Corpas

     

    Ringkøbing-Skjern Kommune kræver en del af pengene for købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund tilbage.

    Og det til trods for, at to uvildige instanser er kommet frem til den samme pris på jorden.

     

    – Alligevel mener kommunen, at landmanden, der oprindeligt ejede jorden har fået en for høj jordpris.

    – Det er meget bekymrende, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke retter sig efter en uvildig instans afgørelse og betaler den jordpris, der er fastsat, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Vestjysk Landboforening er blevet draget ind i sagen om prisen på Ny Ringkøbing Skoles byggegrund, efter at landbrugsmedlemmet nu tvinges i retten af Ringkøbing-Skjern Kommune.

     

    – Kommunen vil have prøvet af, om de har ret til at undlade at betale den fastsatte pris for byggegrunden, og i stedet betale som de selv synes.

    – Det er helt urimeligt, pointerer landboformanden.

     

    Pris fastsat uvildigt

    Striden om prisen på Ny Ringkøbing Skoles byggegrund endte ellers yderligere i en uvildig overtaksations-kommission, eftersom kommunen umiddelbart værgede sig ved at følge den første taksationskommissions afgørelse.

    Den første instans fastslog en kvadratmeterpris på landbrugsjorden, hvilket var en beslutning en senere behandling i overtaksationskommissionen fastholdt.

     

    Afgørelsen går imidlertid ret imod Ringkøbing-Skjern Kommunes egen vurdering. Kommune vil derfor have penge tilbage og rejser nu en retssag mod borgeren, fortæller landboformanden til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

     

    Langt fra hinanden

    Vestjysk Landboforening har i et tidligere møde med Ringkøbing-Skjern Kommune konstateret, at parterne ligger fjernt fra hinanden.

     

    – Vi har derfor givet vores holdning tilkende overfor borgmesteren. Vi synes, det virker helt forkert at føre retssager mod borgerne, og vi synes, at det er mærkeligt, at kommunen ikke retter sig efter en uvildig afgørelse, siger Søren Christensen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

     

  • Alle kan passe en kalv – selv en nordsjællandsk bogholder

    Alle kan passe en kalv – selv en nordsjællandsk bogholder

    Anne-Mette Iversen fortæller på årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening om skiftet fra de bonede gulve til den rå beton. PRIVATFOTO


    Se program

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Kalvene er gårdens overlevelse – og sin vægt værd i guld.

    Det budskab har Danmarks kalvedronning, kalveekspert Rikke Engelbrecht i årevis serveret for mange skeptiske landmænd.

    Imidlertid er det et regnestykke, der er giver god mening hos 39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi.
    I næsten 10 år har hun arbejdet i administrationen hos Bornholms Trafikken i Rønne på Bornholm.

    Nu er hun med i sin mands bedrift ved Hundested i Nordsjælland, hvor hun passer kalvene på familie-gården; Askebakkegård – og endnu har hun ikke mistet en kalv.

    – En god besætning starter med kalvene, siger Anne-Mette Iversen og påpeger finansfornuftigt, at man jo heller ikke bygger et smukt hus – uden at sikre sig et solidt fundament.

    Fra bonede gulve til staldbeton

    Anne-Mette Iversen deltager som gæstetaler ved årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening. Her vil hun fortælle om sin rejse fra de bonede gulve til den rå staldbeton.

    – Det var et hårdt skifte – men aldeles fantastisk. Jeg vil aldrig bytte, forsikrer hun.

    – Jeg har altid været vant til et otte til fire job. Så det var barskt at opdage, at et landbrug er en livsstil, der fylder hele døgnet.

    – Til gengæld er det et dejligt frit liv, der passer godt sammen med børn, pointerer hun.

    Kalve-kursus

    Den nye superkalvemor på familiegården har i nogle år fulgt sin svigermor i arbejdet med kalvene og kontoret, for Anne-Mettes mand, landmand Jesper Lauridsen er midt i et generationsskifte.

    – Jeg er en frk. 100 procent. Når jeg går i gang med noget nyt, vil jeg vide noget, fortæller Anne-Mette Iversen, som for cirka et år siden deltog i kalvekursus hos Vestjysk Landboforening.

    På den baggrund har bedriften indført nye rutiner omkring hygiejne og fodring, hvilket har forbedret kalvenes overlevelse.

    – Der er intet så dejligt som at se glade kalve, og jeg ser resultater, og at kalvene overlever, så her er Rikke Engelbrecht også kalvedronning, fastslår Anne-Mette Iversen.

    Fakta
    Lauridsen I/S driver 210 hektar, heraf er de cirka 100 hektar forpagtet og 290 jersey årskøer + opdræt.

    Yderligere oplysninger:
    Anne-Mette Iversen, telefon 4050 2925
    eller
    Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2250 7551

    Faglig Dag i Vestjysk Landboforening:
    Mandag den 20. februar 2012
    kl. 9.45-15.00
    Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk.

  • 42 år med ejendomshandler og budgetter i landbruget

    42 år med ejendomshandler og budgetter i landbruget

    Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen stopper efter 42 år i landbrugets tjeneste. Foto: Anita Corpas
    PRESSE TEKST. FOTO & VIDEO FOR VESTJYSK LANDBFORENING

     

    Af Anita Corpas

     

    I Vestjysk Landboforening går ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen for at være en eftertænksom og behagelig kollega.

    Han er også kendt for sin typiske vestjyske tørre lune, og så nyder han stor respekt blandt de landmænd, som han i 42 år har bragt gennem ejendomshandler og adskillige budgetlægninger.

    De kolleger, der kender ham bedst, har tillige gennem alle år kæmpet med ham om æren. Til køkkenchefens gode mad spiller Olav og nogle kolleger nemlig whist i frokostpausen.

     

    Men den 23. marts har Olav Vind Ebbesen meldt sin sidste ”grandi”.

    – Nu melder jeg mig i stedet ind i ældresagen. Vi skal til at tage del i, hvad der sker på ældreområdet, siger Olav Vind Ebbesen.

     

    Olav Vind Ebbesen er 67 år og slipper nu ejendomshandlerne og budgetterne i landbruget.

    – Jeg har en ung kone, og vi har aftalt at stoppe nu i 2012, hvor Gerda bliver 60, siger han og tilføjer lunt.

    – Gerda har desuden besluttet, at jeg på min første arbejdsfrie dag, skal bygge et hønsehus.

     

    Olav er taknemmelig for sin hustrus planer, for selvom senior-livet på landstedet i Herborg blandt andet skal fyldes med oprydning omkring hus og have, og besøg hos børn og børnebørn, kan al den fritid virke skræmmende.

     

    I hele sit liv har Olav Vind Ebbesen været aktiv i enten borgerforeningen, sogneforeningen, byrådet, Rotary eller som medlem af repræsentantskabet i det daværende Ringkøbing Bank. Nu er han også aktiv i menighedsrådet, men ser også frem til spændende foredrag, kurser og rejser.

    – Jeg kan måske også godt blive fascineret af at spille golf, pointerer Olav.

     

    Olav stammer fra et mindre landbrug i Obbekær ved Ribe og er den yngste ud af en søskendeflok på fem.

    Han blev i sin tid opfordret til at studere, men ønskede blot at komme ud af tjene på landet. Imidlertid afgjorde et udbrud af gigtfeber i ungdommen hans fremtid.

    Olav kom på landbrugsskole og blev agronom. Til trods for at han havde planteavl som speciale, blev det hurtigt rådgivning omkring budget og ejendomme, der blev hans hovedinteresse.

     

    – Før 1969 førte kun meget få landbrug regnskab. Det kom først rigtig da ejendomsvurderingerne steg, fortæller Olav Vind Ebbesen, som begyndte i job hos Aulum Landboforening. Senere blev han leder hos Videbækegnens Landboforening – indtil fusionen med Vestjysk Landboforening.

    – Når man tænker på, hvordan det var i 1969 og nu, er opgaverne vidt forskellige. I Aulum havde vi end ikke en elektrisk regnemaskine, mindes Olav.

     

    Gennem de seneste ti år har Olav Vind Ebbesen arbejdet i VL-mægler – en ejendomsafdeling hos Vestjysk Landboforening.

    Og det er kontakten til landmændene, der altid har været mest spændende.

    – Det har været meget givende at mærke tilliden og fortroligheden hos landmændene, når vi i fællesskab har løst opgaverne, fastslår Olav Vind Ebbesen.

     

    AFSKEDSRECEPTION
    Vestjysk Landboforening er den 23. marts kl. 12:00-14:30 vært ved en uformel afskedsreception i Vestjysk Landboforening, Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing.

  • Politisk nølen skaber propper i grøn energi for en hel landsdel

    Politisk nølen skaber propper i grøn energi for en hel landsdel

    Den nye leverandørforening Videbæk Biogas Amba består af fra venstre; formand Ole Kjær, Wim Pauw, næstfmd. Jens Tylvad, Svend Kirk og Henrik Hindbo.© Foto: Anita Corpas

    Presse for Vestjysk Landboforening

     

    Af  Anita Corpas

    – Landmændene er klar – Arla er klar, og gyllen er klar. Hvorfor er politikerne så overhovedet ikke klar, spørger Ole Kjær, ny formand for leverandørforeningen for Videbæk Biogas Amba i Vestjysk Landboforening.

    Han undrer sig over, at politikerne nøler med at sikre landbrugserhvervet en god aftale om alternativ energi.

    Især nu, hvor mejerigiganten Arla Foods har tilkendegivet, at de bygger nyt biogasanlæg i Vestjylland for 300 millioner kroner, og de vestjyske landmænd har skudt en halv million kroner i en leverandørforening for biogas.

    – Vi er en region med rigtig mange husdyr, vi har det omfang af husdyrgødning, der skal til for at fodre et af verdens største biogasanlæg, siger Ole Kjær.

    – Derfor forstår jeg ikke, at regeringen ikke er langt mere obs på vores landsdel og på at give landmændene bedre mulighed for at opnå de miljørigtige godkendelser, vi har behov for, pointerer han.

     

    Arla investerer i det vestjyske

    Ole Kjær peger desuden på, at Arla netop har offentliggjort, at man vil investere en halv milliard kroner alene i tre vestjyske mejerier.

    – Det tiltag skyldes, at der er så mange mælkekvæg i Vestjylland, og det er et tiltag, der sikrer 100 vestjyske arbejdspladser, siger han og tilføjer, at et millionbyggeriet til et biogasanlæg ligeledes ventes at generere kærkommen arbejde til lokalområdet.

    Den nye formand stiller sig helt uforstående overfor det politiske mudderkasteri.

    – Vi er en hel landsdel, der venter på et politisk energi-forlig. Det er uartigt, at man ikke er mere interesseret i at sikre fremgang og arbejdspladser i et erhverv, der er villige til at levere og til at investere i grøn energi, fastslår Ole Kjær.

     

    Yderligere oplysninger:

    Ole Kjær, formand for leverandørforeningen for Videbæk Biogas Amba – direkte telefon 4059 6017.

     

    Baggrund

    På under tre år har Vestjysk Landboforening i stærkt samarbejde med en håndfuld fremsynede landmænd og mejerigiganten Arla fået den vestjyske biogasplan op at stå.

    Et arbejde, der sidst i januar kulminerede i leverandørforeningen for Videbæk Biogas Amba, hvor en stribe landmænd på selve generalforsamlingen rejste sig og til sammen skød en halv million kroner ind i foreningen.

  • Landmænd har miljø-millioner i klemme

    Landmænd har miljø-millioner i klemme

    Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening er onsdag til et møde med NaturErhvervsstyrelsens direktør; Pernille Andersen om udbetalinger af støtte-kroner. Foto: Anita Corpas

    Presse for Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

    Små fejl og afvigelser bremser for støtte og miljøudbetalinger i månedsvis.

    For de vestjyske landmænd med bedriftsstørrelser på fx 150-300 hektar jord, kan det betyde gabende huller i januar budgettet på mellem en halv til en hel million kroner.

    – Det er ikke rimeligt, at man tilbageholder samtlige penge, vi har ret til, mens man undersøger små fejl, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening har derfor inviteret sig selv til et møde med NaturErhvervsstyrelsens direktør; Pernille Andersen.

     

    Tvunget i gæld

    Imidlertid bliver mange landmænd tvunget til at stifte unødig gæld og låne penge for at holde deres økonomiske aftaler, alt imens styrelsen kan tilbageholde samtlige støttemidler.

    – Vi vil gerne drøfte nødvendigheden af at tilbageholde alle pengene, siger Søren Christensen.

    Han pointerer, at netop udsigten til så store tab kan skræmme landmænd fra at indgå de miljøvenlige aftaler på jord ved naturområder, som det offentlige ellers gerne ser realiseret.

    – Vores erfaring er, at det ofte er små fejl, som er baseret på et upræcist kortmateriale.

    – Derfor vil vi gerne i dialog med myndighederne, hvorvidt man kan rette op for den ulige fordeling, siger han.

    Landbobestyrelsen stiller derfor forslag om, at fx 80 procent af støtten bliver udbetalt, mens eventuelle fejl undersøges.

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

     

  • 65 kilometer vandløb har fået en varm linje

    65 kilometer vandløb har fået en varm linje

    Forslag til billedtekst: Vandløbslaug står stærkere overfor en myndighed, siger Tove Urup Madsen, temaleder i Vestjysk Landboforening. © Foto: Anita Corpas


    Aktionskrævende vandløb i Ringkøbing-Skjern er allerede nu dækket ind med kontaktpersoner

    Af Anita Corpas

    Pible pible. Over 65 kilometer åer og vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune flyder nu stærkere gennem de kommunale korridorer.

    – Når et helt vandløbslaug står bag en henvendelse til en myndighed, så vil lodsejerne klart stå stærkere, påpeger Tove Urup Madsen, Teamleder i Natur og Miljø i Vestjysk Landboforening.

    Hun er glad for, at Vestjysk Landboforening på under et halvt år allerede har fået etableret 11 vandløbslaug, og initiativet er slået godt an blandt de vestjyske lodsejere.

    – De åer og vandløb, der, ifølge den foreløbige vandplan, på en eller anden måde kræver aktion, er derfor nu dækket ind med kontaktpersoner, siger Tove Urup Madsen.

    Alle er velkomne

    Imidlertid vil landboforeningen gerne have flere lodsejere med, hvis der er interesse for det. Også gerne de lodsejere for vandløbsstrækninger, hvor der ikke umiddelbart kræves en indsats.

    – Nogle lodsejere ser måske fordelen ved et vandløbslaug, og de må meget gerne møde op til fællesmødet sidst i februar, selvom de ikke har modtaget en personlig invitation, fastslår Tove Urup Madsen.

    Hun tilføjer, at man blot skal huske at tilmelde sig mødet og angive hvilket vandløb, man repræsenterer.

    Færdig i vest

    Vestjysk Landboforening gik allerede i august i gang med en møderække for vandløbslaug, forud for Landbrug og Fødevarers landsomfattende initiativ.

    Med offentliggørelsen af den nye vandplan blev mange vandløbsstrækninger enten fjernet eller udskudt til næste vandløbsperiode.

    – Vi har derfor være i god tid. Så mens man mange steder i landet stadig er i etableringsfasen, er vi altså stort set i mål med at oprette vandløbslaug for de vandløb, hvor der skal ske en yderligere indsats som følge at de vandplaner der nu foreligger, fastslår Tove Urup Madsen.

    Informationsmøde vedr. oprettelse af vandløbslaug.
    21. februar 2012 kl. 13.00

    Vestjysk Landboforening, Herningvej 3-5, Ringkøbing.

    Yderligere oplysninger:
    Tove Urup Madsen, Teamleder for Natur og Miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon, 3063 5864

    BONDE-BLOGGEN Okt. 20112
    Formand for Vestjysk Landboforening fortæller om vandløbslaug.

    BONDE-BLOGGEN: Vandløb skal have kontaktperson

    Vestjysk Landboforening tager nu initiativ til at få koblet kontaktpersoner sammen med kommunes vandløb.
    Formået er, at gøre kommunikationen omkring at få vandløbene nænsomt beskåret for grønt mere enkel, således at vandet fra markerne kan løbe frit.

    Det ambitiøse mål er, at hvert eneste vandløb fremover får sin egen kontaktperson.
    Produceret for Vestjysk Landboforening

  • Landmænd skal selv betale for smittetab

    Landmænd skal selv betale for smittetab

     

    Fremover skal landmændene selv betale deres smittetab, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht. Foto: Anita Corpas

     

    Af Anita Corpas

    SMITTESMÆK. Indenfor en overskuelig fremtid skal landmænd selv betale for tabet, hvis deres dyr dør under et smitteangreb.

    – Den økonomiske rygdækning fra branchen falder bort, og det betyder, at landmanden selv skal dække sine tab, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht fra Vestjysk Landboforening.

    Hun forklarer, at nu skal landmændene i gear og have sat ind med de gode rutiner.

    – Fremover kommer landmanden selv til at betale, hvis ikke han indfører en fornuftig praksis om smittebeskyttelse, pointerer hun.

    Den økonomiske smittekompensation glider ud. Kedeldragter, gummistøvler og et opgør med mange års praksis er første skridt mod et effektivt stop for de kvægsygdomme, der truer i mange danske besætninger, understeger Rikke Engelbrecht.

    Milliontab på smitte

    800.000 kroner i tab. Det mest gruelige eksempel kalveeksperten er bekendt med.

    – En landmand mistede 60 køer i en salmonella-smitte. Det betød tab af køer, indkøb af nye køer, tab i ydelse, tab i mælkeproduktion, tab i døde kalve og tab ved dødfødte kalve, fortæller Rikke Engelbrecht.

    – Endelig sker der varige mén på de overlevende køer – og det tab er der ingen, der har kroner og ører på, fastslår eksperten.

    Smitte-møde

    Vestjysk Landboforening senest planlagte temamøde om bekæmpelse måtte desværre udsættes, men tirsdag aften er dyrlæge Jørgen Jørgen Hilmer fra Horne-Tistrup dyrlægerne, teamleder for kvæg i Vestjysk Landboforening, Helle Dahl Schmidt og Rikke Engelbrecht klar til at orientere om de praktiske erfaringer med at gennemføre intern smittebeskyttelse.

    Det drejer sig blandt andet om sygdommene salmonella og Neosporer, der betyder nedsat ydelse hos dyrene og i svære tilfælde endda døden for en hel del kvæg.

    Det vil ved arrangementet være muligt at købe en stop-smitten pakke med kedeldragt og gummistøvler med hjem.

    Temamøde i Team Kvæg i Vestjysk Landboforening
    Tirsdag den 31. januar kl. 19.30
    Herningvej 3, i Ringkøbing.

     

    Yderligere oplysninger:
    Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2250 7551

    Helle Dahl Schmidt, Teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 5137 7608

     

Multidimensionel formidler