corpas.dk

Multidimensionel formidler

Vestjysk Landboforenings stand i Hal Q på Landsskue i Herning er beklædt med guld, og rådgiverne lover, at her finder de guldet.

Foto: Anita Corpas

 

TEKST FOTO VIDEO for Vestjysk Landboforening

 

Trods gråvejr og flere millimeter styrtregn flere steder i landet, er mange landmændene alligevel fundet frem til guldet hos Vestjysk Landboforening i hal Q på årets Landsskue i Herning.

– Stemningen er fortrøstningsfuld, og landmændene er glade for at høre, at der stadig er nogen der tror på fremtiden, siger chefrådgiver Ida Ringgaard.

 

Af Anita Corpas

Trods gråvejr og flere millimeter styrtregn flere steder i landet er mange landmænd fundet frem til guldet hos Vestjysk Landboforening i hal Q.

Blandt de besøgende har der også været mange landmænd fra Morsø Fjordbank i det nordjyske på årets Landsskue i Herning.

 

– Stemningen er fortrøstningsfuld, og landmændene er glade for at høre, at der stadig er nogen, der tror på fremtiden, siger chefrådgiver Ida Ringgaard.

– Vore økonomieksperter har også haft travlt med at imdøekomme henvendelser fra landmænd, der er nye kunder Finansiel Stabilitet efter Morsø Fjordbanks krak, fortæller hun.

 

Profit-koncept er en succes

Imidlertid er det Vestjysk Landboforenings tværfaglige koncept med at give garanti for rådgivning, der ”hamrer igennem”, som kalveekspert Rikke Engelbrecht udtrykker det.

– Betal 10.000 i rådgivning og tjen 100.000 kroner – det er et sprog landmændene forstår, siger hun.

Team Profit blev lanceret ved nytår og er et tværfaglige rådgiver-tilbud, der består af kvægrådgivere, dyrlæge og økonomiekspert, der garanterer faktor ti på bundlinjen.

 

Kategori: Landbrug

  • VJL PRESSE / Vestjysk guld på årets landsskue

    VJL PRESSE / Vestjysk guld på årets landsskue

    Vestjysk Landboforenings stand i Hal Q på Landsskue i Herning er beklædt med guld, og rådgiverne lover, at her finder de guldet.

    Foto: Anita Corpas

     

    TEKST FOTO VIDEO for Vestjysk Landboforening

     

    Trods gråvejr og flere millimeter styrtregn flere steder i landet, er mange landmændene alligevel fundet frem til guldet hos Vestjysk Landboforening i hal Q på årets Landsskue i Herning.

    – Stemningen er fortrøstningsfuld, og landmændene er glade for at høre, at der stadig er nogen der tror på fremtiden, siger chefrådgiver Ida Ringgaard.

     

    Af Anita Corpas

    Trods gråvejr og flere millimeter styrtregn flere steder i landet er mange landmænd fundet frem til guldet hos Vestjysk Landboforening i hal Q.

    Blandt de besøgende har der også været mange landmænd fra Morsø Fjordbank i det nordjyske på årets Landsskue i Herning.

     

    – Stemningen er fortrøstningsfuld, og landmændene er glade for at høre, at der stadig er nogen, der tror på fremtiden, siger chefrådgiver Ida Ringgaard.

    – Vore økonomieksperter har også haft travlt med at imdøekomme henvendelser fra landmænd, der er nye kunder Finansiel Stabilitet efter Morsø Fjordbanks krak, fortæller hun.

     

    Profit-koncept er en succes

    Imidlertid er det Vestjysk Landboforenings tværfaglige koncept med at give garanti for rådgivning, der ”hamrer igennem”, som kalveekspert Rikke Engelbrecht udtrykker det.

    – Betal 10.000 i rådgivning og tjen 100.000 kroner – det er et sprog landmændene forstår, siger hun.

    Team Profit blev lanceret ved nytår og er et tværfaglige rådgiver-tilbud, der består af kvægrådgivere, dyrlæge og økonomiekspert, der garanterer faktor ti på bundlinjen.

     

  • Hemmeligheden bag den perfekte malkeko

    Øko-landmand Gert Lassen driver et mønsterbrug ved Ellinglund.

    Han opdrætter sine kalve stort set efter kalveekspert Rikke Engelbrechts råd.

     

    Hemmeligheden bag en fremtidig høj ydelse er mælk til kalvene – masser af mælk, proteinfyldt kalveblanding og omhyggelige bevidste mål.

    Resultatet er sunde kalve og stærke kvier, der kælver tidligere.

     

    Bonus er højere ydelse – 1000 kroner mere om året per ko, fastslår kalveeksperten i Vestjysk Landboforening.

     

    TEKST FOTO VIDEO for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    – Vi plejer at sige, at en våd kalv er nemmere at få til at drikke end en tør, fastslår øko-landmand Gert Lassen fra Ellinglund ved Silkeborg.

    Han opdrætter sine kalve stort set efter råd fra kalveekspert Rikke Engelbrecht hos Vestjysk Landboforening.

     

    Og hun dømmer, at landmændene skal udnytte kalvenes medfødte sutterefleks, der gør, at kalvene i den allerførste levetime selv kan drikke flere liter mælk.

    – En kalv der får en god start giver heller ikke noget besvær senere, siger Gert Lassen til Vestjysk Landboforenings hjemmeside, vjl.dk.

     

    Et kilo om dagen

    Vejen til den perfekte malkeko kræver en kalv, der vokser et kilo om dagen.

    – Når kalvenes mælkefodringsperiode er overstået, er det særligt vigtigt at give kalvene foder i en god proteinkvalitet, understreger Rikke Engelbrecht.

    Hun råder landmændene til at måle sig til det overblik over kalves vægt med særlige vægtmålebånd.

     

    Kælver ved 22 måneder

    – Masser af mælk, en proteinfyldt kalveblanding og bevidste mål er basis for, at kalven som kvie kan kælve ved de 22 måneder.

    – Bonus er yderligere 1000 kilo mere mælk om året per ko, lover Rikke Engelbrecht.

    Det har stor betydning for landmanden, at en kvie er stærk og kan kælve tidligere.

     

    – Det har rigtig stor betydning, for så giver den jo indtjening. Det er jo da dyrt at opdrætte kvier, pointerer Gert Lassen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Engelbrecht, kalveekspert, Vestjysk Landboforening – 2250 7551

     

  • VJL-PRESSE / Profit er en krævende opgave

    VJL-PRESSE / Profit er en krævende opgave

    Mød Team Profit på Landsskuet 2011. Her vil kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt, driftsøkonom Stefan Dyrvig, dyrlæge Marius Friis Andersen og kalveekspert Rikke Engelbrecht optræde både live og på et til dagen fremstillet maleri.

    Foto: Anita Corpas

    TEKST FOTO VIDEO for Vestjysk Landboforening

     

    ’10 gange udgiften hjem i bonus er en krævende opgave – ikke bare for det nye bonusteam i Vestjysk Landboforening – men også for landmanden, som sætter de nye rutiner i gang.

    Siden nytår har en håndfuld landmænd benyttet sig af det tværfaglige rådgiver-tilbud, der består af kvægrådgivere, dyrlæge og økonomiekspert.

     

    – Det er lidt tidligt at tale om resultater, men én landmand er lige gennem sit første kvartal og kan allerede nu notere sig en besparelse på i hvert fald sparet 75.000, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht.

     

    Af Anita Corpas

     

    Det er en krævende opgave at profitlægge en bedrift. Derfor satser Vestjysk Landboforening tværfaglige TEAM PROFIT hellere på kvalitet frem for kvantitet.

    – Vi vil hellere gøre arbejdet godt og grundigt end at have for mange projekter i gang, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    – Og det er lidt tidligt at tale om resultater, men de landmænd, der er gennem første kvartal kan allerede nu notere sig gevinst, siger hun.

    På blot tre måneder har én landmand allerede hentet 75.000 kroner om året ind ved at skifte mælkepulver ud med sødmælk. Mens en anden har fået gang i kalvenes tilvækst og en højere mælkeydelse.

     

    Udsigt til flere penge

    Udsigten til en mer-omsætning på 360.000 kroner fik i februar øko-landmand og formand for Thise Mejeri; Niels Erik Nilsson til at satse sine rådgiverkroner på det nye Team Profit til driften af gården ved Fjelstervang med 210 jerseykøer og 165 hektar jord.

     

    TEAM PROFIT afgav til nytår nemlig det løfte, at summen af den udgift landmanden sætter i et rådgiverforløb med teamet kommer tifold tilbage – beregnet på en gennemsnitsbesætning på 150 køer.

    Hos Nilsson er mælkeydelsen da også steget med næsten 100 kilo fedtkorrigeretmælk (EKM) over de seneste måneder. Og han nærmer sig sit mål på 9.500 kilo EKM.

    – Vi kan se, at de tiltag, vi sætter i gang får køerne til at rykke. Vi er på rette vej, siger Niels Erik Nilsson, der siden nytår er begyndt at fodre køerne mere koncentreret.

     

    Kælver tidligere

    Den store fokus fra et samlet rådgiverteam giver landmanden plads til nye tanker.

    – Det er ikke revolutioner, men der bliver peget på små ting og justeringer, som gør, at man tænker nyt, og det er sundt, siger Niels Erik Nilsson, som på relativ kort tid ligeledes har sænket kælvningsalderen med lidt over en måned.

    – Desuden er jeg begyndt at måle mine kalve, der når en tilvækst på 100 kilo ved fravænning. Og det er jeg tilfreds med, pointerer han.

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Engelbrecht, kalveekspert, Vestjysk Landboforening – 2250 7551

    Stefan Dyrvig, driftsøkonom, Vestjysk Landboforening – 3031 8323

    Marius Friis Andersen, Dyrlæge, Dyrlægegruppen Videbæk – 3097 97 45

    Helle Dahl Schmidt, Kvægrådgiver, Vestjysk Landboforening – 51377608

     

  • WEBTV: Kalveekspert tager opgøret med 40 års praksis.

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht tager opgøret med 40 års landmandspraksis og giver mælken tilbage til de nyfødte kalve.

    Bonus er stærke kvier, tidlige kælvninger og gevinst på bundlinjen.

    Landmand Kalle Nielsen har succes med konceptet.

     

    – Man kan jo ikke lade et lille spædt dyr leve af fast foder alene, når det nu er beregnet til at leve af mælk, fastslår Rikke Engelbrecht.

    Mød Vestjysk Landboforenings kalvedronning på årets Landsskue i Herning og test de værktøjer, hun garanterer landmændene får tusindvis af gevinstkroner ud af at følge.

     

    Af Anita Corpas

     

    Bevidst om faren for at lægge sig ud med det samlede landbrugs-erhverv, tager Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening nu det endelig opgør med den mest udbredte landmandspraksis i kalvestalden.

    Hun giver mælken tilbage til de nyfødte kalve.

     

    – Man kan jo ikke lade et lille spædt dyr leve af fast foder alene, når det nu er beregnet til at leve af mælk.

    – Det er da så såre simpelt, siger Rikke Engelbrecht.

     

    Gammeldags

    I over 40 år har mælkeproducenter primært fodret nyfødte kalve med fast – frem for flydende foder. Og det forstår kalveeksperten godt.

    – Det var en strategi landmanden engang kunne tjene flest penge på. Men den metode er gammeldags og alt for kortsigtet, fastslår hun.

     

    I dag er det vigtigt med stærke, sunde kalve, der tidligere kan indgå i kostalden.

    Det betyder, at kalvene skal starte ud med rigelige mængder mælk – suppleret med kalveblanding, siger Rikke Engelbrecht.

     

    Landsskue-guld til professionelle.

    De landmænd der agter at blive i faget i tiden fremover, skal sikre sig stærke kalve og en lav kælvningsalder, påpeger eksperten.

    På landsskuet i Herning i år medbringer hun derfor en lang række håndgribelige værktøjer til den professionelle landmand.

     

    – Det bliver muligt på stedet at teste hvor overbevisende det er, at gøre en målrettet indsats for at få gevinst på bundlinjen, siger Rikke Engelbrecht. ´

    Under hele landsskuet kan landmændene teste sine bedriftstal i FutureCals I og II – der på raceniveau synliggøre spild i kalvestalden.

     

    Afprøve det spritnye vækstkurveskema, der fortæller landmanden om kalvene opnår den korrekte vækst.

    Og ikke mindst sikre sig et af de særligt populære amerikanske målebånd – der gør det nemt for landmanden at måle sig til den perfekte kalv.

    Rikke Engelbrecht er 38 år og har i landbruget udelukkende beskæftiget sig med kalve.

    Hun har en ph.d fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i kalvesundhed og management.

    Derudover har hun en amerikansk mastergrad i opdræt af småkalve og ungdyr. Hun har forsket ved Foulum Forsøgsstation og har i flere år været udekørende ekspertrådgiver for Landscenteret i Skejby.

    Hun har gennem flere år nu samarbejdet med Vestjysk Landboforening.

    Foto: Anita Corpas

    Yderligere oplysninger:

    Ekspertrådgiver Rikke Engelbrecht, telefon 2250 7551

    Chefrådgiver Team Kvæg, Ida Ringgaard, telefon 4094 9550

     

  • VJL PRESSE / Åben stald hos Danmarks højest ydende køer

    VJL PRESSE / Åben stald hos Danmarks højest ydende køer

    Familien Hansen på bedriften; Nyholm.

    Fra venstre; Lars på fem år, Tina 14 år, Helle 12 år, landmandspar Bjarne Vestergård Hansen og Marianne Nygård Hansen og Rikke på syv år. Foto: Anita Corpas.

    TEKST FOTO VIDEO for Vestjysk Landboforening

     

    Danmarks højeste ydende køer ligger i sand og malkes tre gange om dagen.

    Succesopskriften bag en høj ydelse vises frem i ny topmoderne stald – hvor gammeldags ro, renlighed og regelmæssighed har givet over 13.000 kilo mælk i snit per årsko – de seneste syv år.

     

    Endnu bedre kokomfort og god plads er da også hovedårsag til at landmandspar og mælkeproducent Marianne og Bjarne Vestergård Hansen sidste år gik i gang med det 5500 kvadratmeter nye staldbyggeri.

    Den 17. juni ruller de tre vognporte på Nyholm i Grønbjerg derfor op for landkolleger og byfolk ved Vestjysk Landboforenings arrangement; Åben stald.

     

    Af Anita Corpas

     

    Kokomfort og god plads er årsag til, at landmandspar og mælkeproducent Marianne og Bjarne Vestergård Hansen sidste år gik i gang med 5500 kvadratmeter nyt staldbyggeri.

    – Vi lægger særlig vægt på god plads i gangarealerne og store sengebåse, der opfylder de helt nye lovkrav. Det er klart derfor, vi gik i gang med byggeriet, siger Bjarne Hansen.

     

    Strand i stalden

    Når de tre porte rulles op for landkolleger og byfolk den 17. juni vil de interesserede se køer ligge som på en sandstrand.

    Stalden er indrettet med det sidste nye i komfortable sandbåse, regulerbart gardinsystem og dybstrøelsesafsnit til kælvende køer.

     

    Derudover har malkestalden sildebensplads til to gange 14 malkende køer, hvilket gør det nemt at manøvrere rundt.

    Det samlede byggeri løber op i cirka 15 millioner kroner og omfatter foruden kostald ny ensilagesilo og gylletank.

     

    Top-ydelse i årevis

    Ro, renlighed og regelmæssighed. Det er nogenlunde opskriften bag den helt fabelagtige produktion på over 13.000 kilo mælk per årsko, gennem de seneste syv år på bedriften; Nyholm ved Grønbjerg i Vestjylland.

    I 2010 toppede de 160 køer af racen Dansk Holstein med 14.134 kilo mælk i snit per årsko og blev kåret som Danmarks højst ydende besætning.

     

    Samme år havde bedriften faktisk også den ko i landet, der samlet har givet mest mælk med 21.161 kilo på et år.

    Imidlertid blev koen energikorrigeret slået på målstregen af en ko fra Skærbæk med en lidt mere fed mælk.

     

    I dag ligger ydelsen cirka på 13.900 kilo mælk i snit, og køerne hos Marianne og Bjarne Hansen yder typisk ganske ensartet cirka 13.000 kilo mælk i snit per årsko – og har haft denne høje ydelse i snit gennem de seneste syv år.

     

  • VJL PRESSE: Team cLEAN renser ud i spildtid.

    VJL PRESSE: Team cLEAN renser ud i spildtid.

    15 minutter sparet spildtid om dagen for en landmand og to ansatte bliver til cirka 50.000 nemt

    tjente kroner om året, siger Anna-Sofie Kjærsgaard og Anja Guldbjerg fra Team cLEAN i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

     

    Det er ikke længere nok at blive større. Trenden i landbruget er, at nu skal de store også være meget bedre.

    Det kræver effektivitet og struktur.

    – En effektiv, organiseret og overskuelig bedrift omsætter meget mere og på langt færre ressourcer, lyder det fra det nye TEAM cLEAN.

     

    Formålet er at hjælpe landmænd med at rense ud i spildtid og dårlige rutiner.

    Mød det nye TEAM cLEAN fra Vestjysk Landboforening på årets Landsskue i Herning.

     

    Af Anita Corpas

     

    Det er ikke nok at blive større – nu skal de store også være meget bedre.

    Imidlertid er tiderne ikke til udvidelser – landmændene skal optimere bedriften inden for de rammer, de allerede har.

     

    Vestjysk Landboforening har derfor uddannet to rådgivere i det moderne management-værktøj LEAN, der i dag anvendes i mange ledende virksomheder.

    – Formålet er at fjerne rutiner, der spilder tid, og at synliggøre bedriftens mål, styring og ansvar, siger Anna-Sofie Kjærsgaard, kvæg- og LEAN rådgiver i det nye Team cLEAN.

    Hun forklarer, at gevinsten er, at bare 15 minutter sparet spildtid om dagen for en landmand og to ansatte bliver til cirka 50.000 nemt tjente kroner om året.

    – Desuden øger det engagementet og arbejdsglæden hos medarbejderne – og så giver det langt færre opkald på mobilen, siger hun.

     

    Stil krav

    Landmænd skal i det hele taget blive langt bedre til at stille krav til deres produktion i staldene.

    – Alt for få landmænd er bevidste om, hvad det er, de gerne vil med deres produktion, siger Anja Guldbjerg, som også er kvæg – og LEAN-rådgiver i Vestjysk Landboforening.

     

    Hun forklarer, at det er vigtigt at prioritere sin indsats, for landmænd vil for eksempel gerne have både en højere ydelse og en lavere kælvningsalder.

    – Derfor er det vigtigt for landmanden og eventuelle ansatte, at alle ved hvilke mål, bedriften prioriterer og arbejder hen mod, påpeger hun.

    På årets landsskue i Herning kan landmændene få en klar fornemmelse af, hvor simpelt det kan være at gøre en virksomhed målrettet og effektiv.

     

    Yderligere oplysninger:

    TEAM cLEAN:

    LEAN – og kvægrådgivere;

    Anna-Sofie Kjærsgaard – direkte 9681 4238 / 4094 9554

    Anja Guldbjerg – direkte 9681 4042 / 4094 9552

     

  • VJL PRESSE / Mål dig til den perfekte malkeko

    VJL PRESSE / Mål dig til den perfekte malkeko

    Alt for mange landmænd ved ikke hvor meget deres kalve vokser, eller om de opnår den ønskede tilvækst, siger Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening.

    © Foto: Anita Corpas

     

    Nu kan danske landmænd måle sig til den perfekte malkeko med specielle amerikanske målebånd, der angiver kalvens kilo fordelt på race.

    – Hovedparten af danske landmænd ved ikke om kvien vokser eller om de opnår de perfekte mål, siger Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening.

     

    Hun har på sædvanlig utraditionel vis udarbejdet et vækstdataskema og hjemtaget amerikanske målebånd.

    Hvis landmændene fodrer optimalt og måler deres kalve under tilvækst, garanterer hun 1000 kilo mere mælk per ko.

     

    Af Anita Corpas

     

    De ideelle kalvemål forud for den perfekte malkeko er, at en kalv på otte uger vejer 100 kilo og har en højde på 135 centimeter, når den skal løbes, og at den er mellem 22 og 24 måneder, når den kælver.

    – Men alt for mange landmænd ved ikke hvor meget deres kalve vokser, eller om de opnår den ønskede tilvækst, for vejning er alt for besværligt, siger Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening.

     

    Særlige målebånd

    Derfor er der hjemtaget særlige målebånd fra USA, så landmændene blot kan måle omkredsen på dyrene.

    – Målebåndene oplyser kilostørrelse ved en given omkreds udarbejdet henholdsvis til stor race og jersey, forklarer Rikke Engelbrecht.

     

    Oplysningerne kan med fordel noteres i den dyreregistrering, landmændene i forvejen foretager for hver enkel nyfødt kalv.

    – Ved mindst 10 målinger indenfor samme aldersgruppe, har vi mulighed for at udarbejde en vækstkurve, påpeger hun og garanterer 1000 kilo mere mælk per ko.

    – Med optimal fodring og omhyggelig skemalægning, så udløser effekten med garanti 1000 kilo mere mælk på bundlinjen, anslår Rikke Englebrecht.

     

    Måneder koster kassen

    I samarbejde med Martin Mikkelsen, kvægrådgiver og malkerobotekspert i Vestjysk Landboforening, har kalveeksperten udviklet et data-kurve program baseret på de enkelte racer.

    Den løse og upræcise tilvækst på bedriften holder kvierne længere i stalden, og det koster foder, dyreenheder, pasning og gyllehåndtering, siger Martin Mikkelsen og forklarer;

    – Formålet er at sænke kælvningsalderen med én til to måneder.

     

    – For opnår kvien den perfekte vækst, inden kælvningen, præsterer malkekøerne meget bedre, siger han.

    Følger landmændene kalvenes vægt og justerer dem i forhold til et vækstkurveskema, kan de tjene cirka 2500 kroner mere per ko om året.

    – For en gennemsnitsbedrift med 100 køer betyder det en halv million kroner mere i indtjening på to kælvninger, anslår Martin Mikkelsen

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Engelbrecht, kalveekspert direkte telefon: 2250 7551

    Martin Mikkelsen, kvægrådgiver, Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9553

     

  • VJL PRESSE / Navnefejl snyder landmand for støttekroner

    VJL PRESSE / Navnefejl snyder landmand for støttekroner

    Mælkeproducent Henning Jensen har på andet år ikke fået sin ret til 100.000 støttekroner udbetalt, fordi han er blevet forvekslet med en kollega med samme navn.

    Foto: Anita Corpas.

     

    En mælkeproducent fra Heebro i Vestjylland bliver under papirgangen på leje af 39 hektar jord forvekslet med en navnefætter fra Ulfborg.

    Da landmanden opdager, at han mangler de 100.000 støtte kroner for jorden, nægter Fødevare Erhverv at anerkende fejlen.

    Melding fra Staten er, at det bare er ærgerligt, pengene er spildt.

    Klageretten i Fødevareministeriet har nu på andet år stadig ikke afgjort om en fejl i en adresse kan rettes.

     

    Landmanden venter stadig – både på svar og på sine penge.

     

    Af Anita Corpas

     

    – Jeg kunne forstå, hvis det var en sag, der lugtede af snyd og svindel.

    – Men det er en simpel fejl i en adresse og et nummer – og ingen har fået noget økonomisk ud af det, siger Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening.

     

    Dét, der blot er en formsag, udvikler sig til en fatal brøler, da han i 2009 forveksler sin kunde og mælkeproducent Henning Jensen fra Heebro i Vestjylland med en navnefætter fra Ulfborg.

    – Det betyder, at den rigtige Henning Jensen skriver under på papirerne, mens det er en anden Henning Jensens CVR nummer og adresse, der står i ansøgningen.

     

    Ikke åbenlyst

    Den navneforveksling er på andet år stadig ikke rettet, fordi Fødevare Erhverv ikke mener, det er en såkaldt ”åbenlys fejl”.

    – Fødevare Erhverv siger, at postnummeret var angivet rigtigt. Derfor er det ikke en ”åbenlys fejl”, siger Leo Bajlum og forklarer; at melding fra Staten umiddelbart er, at pengene bare er tabt.

     

    Den opfattelse, har landboforeningen nu i to år forsøgt at få klageretten i fødevareministeriet til at stilling til.

    – For kan det være rigtigt, at man ikke kan rette en simpel fejl, spørger Leo Bajlum.

     

    Ren smøl

    Hos mælkeproducent og landmand i Heebro er stemningen opgivende.

    I to år har han måtte betale leje og renter på de 39 ha lejet jord – uden modsat at få sin ret på 100.000 støttekroner til jorden udbetalt.

    – Det er som at slå i en dyne. Det er uhyggeligt, at der skal gå så lang tid. Det er noget forfærdeligt smøl, siger Henning Jensen, der stadig venter på svar og på sine penge.

     

    Og det til trods for, at både forpagter, udlejer og den forkerte landmand i Ulfborg alle har bekræftet og skrevet under på, at forvekslingen var en fejltagelse.

    – En menneskelig fejl, der bare burde kunne rettes, siger Leo Bajlum og tilføjer;

    – I stedet har vi netop fået besked om, at sagen er udskudt for tredje gang, og at behandlingstiden nu er sat til mellem fire og seks måneder…

     

    Yderligere oplysninger

    Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening direkte telefon 5137 7610

     

  • VJL PRESSE / Støtte til sur gylle sikrer arbejdspladser

    VJL PRESSE / Støtte til sur gylle sikrer arbejdspladser

    Svineproducent Brian Møller fra Spjald har investeret cirka syv millioner i at sikre arbejdspladser på landet. Foto: Anita Corpas.

     

    Forsuring af gylle er en metode, der skåner miljøet, højner arbejdsklimaet og sikrer arbejdspladser på landet.

    Og et nyt vestjysk anlæg holder åbent hus på Væggerskildegaard i Spjald.

    – EU og staten støtter byggerier af forsuringsanlæg, men det er der for få landmænd, der ved, siger Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening.

    – Forsuring giver samtidig mulighed for udvidelser – også tæt på følsom natur, pointerer han.

    Af Anita Corpas

     

    Stadig flere vestjyske landmænd får øjnene op for at udvide bedriften – uden samtidig at belaste den omgivende natur.

    Det lader sig gøre ved at forsure gylle i særlige anlæg. Tiltag som både EU og Staten bifalder og støtter.

     

    – Det er der alt for få landmænd, der ved, siger Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening.

    Mandag er der åbent hus på slægtsgården Væggerskildegaard i Spjald. Her er netop rejst et vestjysk anlæg med 40 procent i støtte fra Miljøteknologipuljen under FødevareErhverv.

     

    En støtteordning, der gerne bidrager til ny teknologi og miljøforbedringer.

    – Forsuring giver samtidig mulighed for udvidelser – også tæt på følsom natur, pointerer Lars-Ejler Hansen.

     

    Udvidelse sikrer arbejdspladser

    Udover en række miljømæssige fordele, er gylleforsuring en løsning, der tillader udvidelser af dyreholdet på bedriften.

    På Væggerskildegaard er svinebedriften blevet udvidet til i dag at omfatte 20.000 smågrise i 7-30 kilo og 10.500 slagtesvin i 30-100 kilo.

    En udvidelse sikrer samtidig også de fremtidige arbejdspladser på landet.

     

    – Formålet var at kunne udvide besætningen. Samtidig er det også en nødvendighed udvide, for at jeg kan skabe den arbejdsplads på landet, jeg gerne vil have, pointerer svineproducent Brian Møller. Han beskæftiger i dag tre fuldtidsansatte på gården.

    Men selvom forsuring ikke umiddelbart er guldgrube, giver udbringning af forarbejdet gylle dog en sidegevinst i marken.

    – Jeg forventer at hente lidt af investeringen hjem ved en større udnyttelse af gyllen, når den bringes i marken. En forbedret udnyttelse på mellem 10-15 procent, tilføjer han.

     

    Bedre lugt i stalden

    Gylle forsures i en tank, der tilsættes svovl. Processen sikrer at surhedsgraden sænkes fra cirka 6,5 ph til cirka 5 ph, hvilket halverer udledning af ammoniak.

    – Det giver klart et bedre indeklima i staldene. Der lugter mindre, og luften føles mere ren, siger Brian Møller, hvis anlæg renser 800 kubikmeter gylle om måneden.

     

    Samlet har han investeret godt syv millioner kroner i to nye staldbygninger med 2750 stipladser og et forsuringsanlæg med en lagerkapacitet på 5000 kubikmeter.

    Imidlertid er anlægget også sikret frem i tiden mod eventuelle yderligere udvidelser, eftersom kapaciteten på anlægget er dobbelt så stor, som der anvendes i dag.

     

    ÅBENT HUS

    Mandag den 2. maj kl. 13:00-16:00

    på Væggerskildegaard

    Væggerskildevej 9, 6971 Spjald

     

    Yderligere oplysninger:

    Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7600

    Brian Møller, svineproducent – telefon 2345 0488

     

  • Landboformand først med web bonde-blog

    Vestjysk Landboforening etablerer landets første bonde-blog med webtv info-indslag fra landboformanden på vjl.dk.

    Bonde-Bloggen opfylder et behov og bliver landbo-formandens direkte linje til kollegerne, og formanden ser frem til medlemmernes respons.

    – Vi vil gerne have en mere direkte linje til vores medlemmer og andre, som interesserer sig for landbruget, siger landboformand Søren Christensen.

     

    Af Anita Corpas

     

    Vestjysk Landboforening etablerer landets første bonde-blog med webtv info-indslag fra landboformanden.

    Bonde-Bloggen bliver landbo-formandens direkte linje til kollegerne, og han ser frem til medlemmernes respons.

     

    – Vi vil gerne have en mere direkte linje til vores medlemmer og andre, som interesserer sig for landbruget, siger landboformand Søren Christensen til foreningens hjemmeside; vjl.dk.

    – Det skal være nemt at komme i forbindelse med os. At sige sin mening eller at hente information, understreger han.

     

    Synlighed

    På landboforeningens netop afholdte generalforsamling i marts blev der udtrykt ønske om et fælles debatforum på foreningens hjemmeside.

    – Vi har taget opfordringen til os, og jeg ser meget frem til dialog med medlemmerne, pointerer Søren Christensen.

    Han forklarer, at initiativet desuden støtter det vestjyske landbrugs bestræbelser på fortsat at være synlige og tilgængelige for især landbo-kolleger – men også gerne forbrugere.

     

    I sidste uge etablerede Vestjysk Landboforening sig ligeledes som den første landboforening i Danmark på det sociale micro-blognetværk twitter.com.

     

    Bonde-Bloggen bliver landbo-formand, Søren Christensens direkte linje til kollegerne, og han ser frem til medlemmernes respons. Foto: Anita Corpas.

    Klik på: BONDE-BLOGGEN

     

Multidimensionel formidler