vrede-net

Søren Christensen, Henning Bjerregård og Jacob Spangsberg advarer deres kolleger mod at forlænge deres el-kontrakter. Foto: Anita Corpas

 

PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

Tre landmænd betaler tilsammen over 200.000 kroner for meget for deres strøm hos Scanenergi.

Nu advarer de deres kolleger om at forlænge deres kontrakter med el-virksomheden.

– Pas på, hvis ikke I forstår el-kontraktens indhold, for vi er blevet røvrendt, lyder det på bredt jysk.

 

Af Anita Corpas

En lang række vestjyske landmænd sidder lige nu på en latent el-bombe, der ventes at sprænge, når el-forbruget gøres op ved årsskiftet.

De landmænd, der regner med, at deres aftalekontrakter med el-virksomheden Scanenergi til hver en tid alene følger markedsprisen på strøm, tager fuldkommen fejl, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Han og to andre landmænd står nu frem og advarer deres kolleger mod at forlænge deres kontrakter med Scanenergi, hvis ikke man er fuldkommen fortrolig med kontraktens indhold.

– Lige nu arbejder sælgere fra Scanenergi aktivt i området for at få landmændene til at forlænge deres kontrakter endnu et år. De har aggressive salgsmetoder, indviklede kontrakter og vildledende rådgivning, påpeger landboformanden.

Bomben ud af skabet

Det var landmand Henning Bjerregård fra Stauning, der fik el-bomben til at rulle ud af strømskabet.

Med et strømforbrug på cirka 200.000 kilowatt om året blev han ved det årlige besøg af Scanenergis sælgere sidste år varmt opfordret til at gå fra sin gode flexloft-aftale over i en flexramme-aftale.

– Her et år senere viser det sig, at jeg har betalt 50 øre per kilowatt – mod de 30 øre i min gamle aftale. 20 øre per kilowatt koster den nye aftale mig.

– Men hvis jeg vil ud af min dårlige aftale, forlanger Scanenergi, at jeg betaler 117.000 kroner, siger Henning Bjerregård.

Efterregning

Miseren er opstået, fordi elprisen er faldet drastisk. Landmændene sidder nu med flexramme-kontrakter, der sikrer dem en maxpris på el på cirka 42 øre – og en variabel bundpris på cirka 37 øre per kilowatt.

– Vi har klart fået det indtryk, at vi aldrig ville komme til at betale mere end den laveste markedspris.

– Faldt prisen – faldt vores bundpris også, siger mælkeproducent og medlem af bestyrelsen i Vestjysk Landboforening; Jacob Spangsberg.

Han byggede ny stald sidste år og fordoblede dermed sit strømforbrug til cirka 400.000 kilowatt.

Han forklarer, at landmændene løbende bliver opkrævet den faktiske markedspris på el på pt. 26 øre per kilowatt.

Imidlertid vil det overraske mange, at der kommer en gevaldig efterregning, når året er omme, siger han.

– Scanenergi bonner os også for den difference, der er fra den aktuelle lave markedspris og op til de bundpriser, der nu en gang står i vores kontrakter.

– Vi er simpelthen blevet røvrendt, lyder det bramfrit fra Jacob Spangsberg.

Håbløse møder

Flere landmænd har siden henvendt sig til Vestjysk Landboforening efter et resultatløst møde med Scanenergi.
I Vestjysk har virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard iværksat en undersøgelse af kontrakternes indhold og konsekvenser.

– Flere landmænd føler sig fejlinformeret med falske forventninger, siger Leon Dalgaard, der også kalder informationen for mangelfuld og vildledende. Han sammenligner kontrakterne med de rente-swaps, der har bondefanget mange landmænd.

 

Kategori: Landbrug

  • Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    vrede-net

    Søren Christensen, Henning Bjerregård og Jacob Spangsberg advarer deres kolleger mod at forlænge deres el-kontrakter. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tre landmænd betaler tilsammen over 200.000 kroner for meget for deres strøm hos Scanenergi.

    Nu advarer de deres kolleger om at forlænge deres kontrakter med el-virksomheden.

    – Pas på, hvis ikke I forstår el-kontraktens indhold, for vi er blevet røvrendt, lyder det på bredt jysk.

     

    Af Anita Corpas

    En lang række vestjyske landmænd sidder lige nu på en latent el-bombe, der ventes at sprænge, når el-forbruget gøres op ved årsskiftet.

    De landmænd, der regner med, at deres aftalekontrakter med el-virksomheden Scanenergi til hver en tid alene følger markedsprisen på strøm, tager fuldkommen fejl, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han og to andre landmænd står nu frem og advarer deres kolleger mod at forlænge deres kontrakter med Scanenergi, hvis ikke man er fuldkommen fortrolig med kontraktens indhold.

    – Lige nu arbejder sælgere fra Scanenergi aktivt i området for at få landmændene til at forlænge deres kontrakter endnu et år. De har aggressive salgsmetoder, indviklede kontrakter og vildledende rådgivning, påpeger landboformanden.

    Bomben ud af skabet

    Det var landmand Henning Bjerregård fra Stauning, der fik el-bomben til at rulle ud af strømskabet.

    Med et strømforbrug på cirka 200.000 kilowatt om året blev han ved det årlige besøg af Scanenergis sælgere sidste år varmt opfordret til at gå fra sin gode flexloft-aftale over i en flexramme-aftale.

    – Her et år senere viser det sig, at jeg har betalt 50 øre per kilowatt – mod de 30 øre i min gamle aftale. 20 øre per kilowatt koster den nye aftale mig.

    – Men hvis jeg vil ud af min dårlige aftale, forlanger Scanenergi, at jeg betaler 117.000 kroner, siger Henning Bjerregård.

    Efterregning

    Miseren er opstået, fordi elprisen er faldet drastisk. Landmændene sidder nu med flexramme-kontrakter, der sikrer dem en maxpris på el på cirka 42 øre – og en variabel bundpris på cirka 37 øre per kilowatt.

    – Vi har klart fået det indtryk, at vi aldrig ville komme til at betale mere end den laveste markedspris.

    – Faldt prisen – faldt vores bundpris også, siger mælkeproducent og medlem af bestyrelsen i Vestjysk Landboforening; Jacob Spangsberg.

    Han byggede ny stald sidste år og fordoblede dermed sit strømforbrug til cirka 400.000 kilowatt.

    Han forklarer, at landmændene løbende bliver opkrævet den faktiske markedspris på el på pt. 26 øre per kilowatt.

    Imidlertid vil det overraske mange, at der kommer en gevaldig efterregning, når året er omme, siger han.

    – Scanenergi bonner os også for den difference, der er fra den aktuelle lave markedspris og op til de bundpriser, der nu en gang står i vores kontrakter.

    – Vi er simpelthen blevet røvrendt, lyder det bramfrit fra Jacob Spangsberg.

    Håbløse møder

    Flere landmænd har siden henvendt sig til Vestjysk Landboforening efter et resultatløst møde med Scanenergi.
    I Vestjysk har virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard iværksat en undersøgelse af kontrakternes indhold og konsekvenser.

    – Flere landmænd føler sig fejlinformeret med falske forventninger, siger Leon Dalgaard, der også kalder informationen for mangelfuld og vildledende. Han sammenligner kontrakterne med de rente-swaps, der har bondefanget mange landmænd.

     

  • Åben staldport på vestjysk succesgård

    Åben staldport på vestjysk succesgård

     

     

    Økologi er økonomi, mener ung dynamisk øko-landmand.

    Familien viser ny stald frem den 7. juni.

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Af Anita Corpas

    34-årige Kim Gohr Nielsen regnes for et naturtalent for landbrug, og han tror på fremtiden.

    Han investerer i sine køer med ny stald og sengebåse med sand, og på to år er det lykkedes ham at hæve køernes ydelse.

    – Man skal ikke spare på komforten til køerne. Ko-komfort betaler sig, fastslår mælkeproducent Kim Gohr Nielsen.

    Kim og hans hustru; Maria Ludvigsen overtog familiegården Troldholmgaard i Velling efter en af områdets mest vellidte og velkendte landmænd; Boi Nielsen.

    Gennem de seneste år har Kim Gohr bygget ny stald, udvidet fra 180 til 300 køer, og malker nu tre gange dagligt.

    Det har betydet, at ydelsen er hævet 1500 kilo per ko, så gennemsnitsydelsen i dag ligger på ca. 10.200 kilo per årsko.

    Den 7. juni holder familien sammen med Vestjysk Landboforening gården åben for interesserede fra land og by.

    Senge er religion

    Forud for byggeriet af den nye stald, var det et ufravigeligt krav for Kim, at den nye stald skulle have sengebåse med sand.

    – Det er religion. Sand giver et kæmpe velfærd, som er meget overset. Sand højner både komforten, sundheden og ydelsen, siger han og pointerer, at han fx kun fire gange inden for det seneste år har måtte behandle for yverbetændelse.

    Han mener, at den udbredte skepsis overfor sand er ubegrundet.

    – De ekstra omkostninger der er ved sandet, får du fire gange hjem på køerne. Det tør jeg godt garantere, siger han.

    Med byggeriet af den nye stald røg også malkerobotterne ud. Ligesom der også kun er et almindeligt gammeldags kædeskrab i gulvet frem for et mere moderne autoskrab.

    – Automatik koster kassen, men det er ikke driftsikkert. Jeg vil have så lidt teknik som muligt. Det giver regelmæssighed og sikkerhed, pointerer Kim Gohr Nielsen.

    Selvkørende

    Kim Gohrs blandet sit eget foder og efter sine egne forskrifter. Efter for mange års dårligt udbytte, er han nu stoppet med produktion af majs og har som noget nyt netop sået 10 hektar med roer.

    – Roer giver mange foderenheder og har et ensartet energi-niveau i modsætning til græs, forklarer Kim Gohr. Han er meget opmærksom på regelmæssighed i foder til køerne.

    Det betyder blandt andet, at goldkøerne om morgen får samme ration som ydende køer, men får også adgang til stråfoder som halm ad libitum hele dagen.

    – Køerne skal helst fodres så ens som muligt og helst holde maven i gang, så de ikke får store skift, når de kommer over i malkestalden han.

    I det hele taget er Kim Gohr Nielsen meget økonomisk orienteret.

    – For mig er økologi udelukkende et spørgsmål om økonomi. Og vi landmænd skal i det hele taget tænke langt mere økonomi om vores erhverv som var det enhver anden virksomhed, fastslår han.

    Derfor er gårdens høje succesrate og lave dødelighed blandt andet et spørgsmål om systemer.

    – Derfor har jeg også faste folk til faste opgaver. Det giver ensartede arbejdstider og fastlagte arbejdsområder. Ingen er i tvivl. Det giver sikkerhed, fastslår han.

  • Livet er skrøbeligt og skal leves her og nu

    Livet er skrøbeligt og skal leves her og nu

    S¿ren Christensen 50 Œr

    Formand for Vestjysk landboforening, Søren Christensen er en mand af nuet.
    På fredag fylder han 50 år. Foto: Anita Corpas

    PRESSEINTERVIEW med formand for VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Af Anita Corpas

    På fredag fylder en af landbrugets karismatiske formænd 50 år.
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening er kendt for sine landbopolitiske holdninger, for at udtrykke dem bramfrit over hele landet og for at ville dialogens vej til løsninger.

    Folk tæt på landboformanden afslører ligeledes, at nok er han til at stole på, men han er bestemt ikke til at løbe om hjørner med.

    Men især er Søren Christensen en mand af nuet. En kræftsygdom for 20 år siden gjorde ham meget bevidst om at leve her og nu.

    – Det er vigtigt ikke at tage noget for givet. Livet er skrøbeligt, så jeg lever i nuet og laver det, jeg synes er sjovt, siger Søren Christensen.

    Det ligger derfor også den vestjyske landboformand nært at springe ud i initiativer, som andre måske ryster på hovedet af. Som fx at sælge kvalitets kød over nettet.
    Sammen med tre landmandskolleger leverer han kød til Slagter Sørensen i Videbæk, der udskærer og sælger kød via internettet til hele landet.
    På to år er fødevarekonceptet Økokød fra Skjern Enge blevet en stadig voksende succes.

    Ældste søn overtog gården
    Søren Christensen er ældst af tre brødre og syvende generation på familiegården Aanumgård ved Skjern.
    Han er uddannet driftsleder, og rejste efter endt landbrugsskole som backpacker i Australien. Han udfyldte forskellige fodermesterjobs i det syd-vestlige Jylland frem til, at han overtog familiegården i 1993.

    Eftersom gården ligger op ad det meget restriktive Skjern Enge, måtte familien overveje fremtidens produktion på stedet.

    – Det var den største beslutning, vi nogensinde har truffet, da vi i 2004 valgte at sætte malkekøerne ud for i stedet at etablere kødkvægsproduktion, siger Søren Christensen, der i 1986 traf sin kone; Hanne på håndboldbanerne i Skjern.

    Typisk for Søren Christensens lune humor, fortæller han tørt, at det ikke umiddelbart var fruens kønne udseende eller store vid, der i første omgang tiltrak hans opmærksomhed. Men i stedet det faktum, at hun er venstrehåndet.

    Det er han nemlig også selv, og en sportskyndig vil vide, at venstrehåndede er den helt ideelle højre back.

    Kyndige indenfor hovedregning har formentlig også allerede nu regnet ud, at parret også fejrer sølvbryllup i år. Det bliver til sommer.

    Parret har børnene Line på 21, Lars på 19 og Mathias på 15 år, foruden en stor omgangskreds, der tæller over 30 år gamle venskaber blandt studiekammerater, håndboldspillere og arbejdskolleger.

    Respekt for accept
    Søren Christensen er en vennernes ven, men ikke en mand med mange ord på følelser. Det halvrunde århundrede sætter derfor heller ikke så mange tanker i gang.

    Til gengæld udtrykker han dyb respekt for, at hans Hanne accepterer, at han bruger så meget tid på sit erhverv.

    – Jeg føler jo ikke selv, at landbruget er et arbejde. Jeg har en tilværelse, jeg er glad for – og det ændrer alder ikke på. Jeg synes, det er guld at få arbejde og fritid til at hænge sammen, siger Søren Christensen, der i fritiden nyder naturen og at gå på jagt.

    Søren Christensen har været landbo-politisk involveret siden 1998.

    Dels som bestyrelsesmedlem i det daværende Skjern-Tarm Egnens Landboforening, som medlem af Kvægudvalget, medlem af bestyrelsen for Vestjysk Landboforening, hvoraf han er formand på femte år dels nu også som medlem af vand- og naturudvalget i primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer.

    Vestjysk Landboforening fejrer torsdag den 25. april fra kl.13:00-16:00 Søren Christensen’s 50 år med reception i Skjern Kulturhus.

    Alle er velkommen.

     

  • Vestjysk landboformand: Billige øl vigtigere end at redde jobs på landet

    Vestjysk landboformand: Billige øl vigtigere end at redde jobs på landet

    soren-net

    Politikerne bør lægge samme energi i at bevare arbejdspladser på landet – som i byen, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
    Foto: Anita Corpas.

    Lavere afgifter på øl skal redde arbejdspladser i byen. Men det ville være ønskeligt, hvis de folkevalgte lagde samme energi i at redde samme antal jobs i landbruget, mener vestjysk landboformand og opfordrer;

    – Ophæv kravet om randzoner og skaf straks 1400 arbejdspladser på landet.

     

    Af Anita Corpas

    Da regeringen gennemtvang loven om randzoner, mistede landbruget 1400 arbejdspladser.

    Og nu hvor vandplanen er blev kendt ugyldig i retten, så skylder politikerne at lægge mere energi i at genfinde de tabte jobs i landbruget, mener formand for Vestjysk Landboforening.

    – Det er helt fint at sænke afgifterne på sodavand og øl for at holde de indkøbsglade grænsehandlere hjemme i brugsen og dermed sikre arbejdspladser i detailledet.

    – Men det ville dog have været ønskeligt, om politikerne var lige så ihærdige i deres bestræbelser for at sikre arbejdspladserne på landet, siger han og peger på, at der ligger minimum 1400 mistede arbejdspladser i kravet om 50.000 hektar randzoner.

    – Ingen ved, hvad de skal stille op med de randzoner, de ligger bare og venter.

    – Denne uvidenhed og stilstand omkring jord, der ikke må dyrkes koster hver bedrift cirka fire-fem jobs per 175 hektar, der ligger låst i uvished og udyrket, siger Søren Christensen.

    Han er meget skuffet over, at partiet Venstre ikke er gået mere foran i kampen for landbruget.

    – Dansk Landbrug skaber produktion til eksport, og vi skaber arbejdspladser og vækst i nogle af de mest tyndt befolkede områder i landet.

    – Hvordan kan det være politisk ansvarligt at sikre 1400 arbejdspladser i byen uden at lægge samme energi i at finde tiltag, der sikre samme antal arbejdspladser på landet, pointerer Søren Christensen.

  • Erhvervsminister hørte vestjysk sandhed om potentiale og problemer

    Erhvervsminister hørte vestjysk sandhed om potentiale og problemer

    HC-net2

    Næstformand i Vestjysk Landbforening; HC Tylvad har siden 2007 eksporteret 32.000 smågrise om året til samme svineproducent Tyskland.
    © Foto: Anita Corpas

    Bestyrelsestoppen i Vestjysk Landboforening fortalte Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen sandheden om vækstpotentiale og mobilproblemer i Vestjylland.

     

    Af Anita Corpas

    Landbrugsorganisationerne i region Midt havde arrangeret et timelangt maraton-møde med Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen.

    Et møde hvor samtlige formænd i regionen fik lejlighed til at træffe ministeren og fortælle hende om vækstpotentialet – og ikke mindst de barriere for vækst, der forhindrer erhvervet i at vokse yderligere.

    I den forbindelse var næstformand HC Tylvad i Vestjysk Landboforening inviteret til at give et kort indlæg omkring vækstpotentiale i Vestjylland.

    HC Tylvad har siden 2007 eksporteret 32.000 smågrise om året til samme svineproducent Tyskland.

    – Fordelen ved samarbejdet med den tyske kollega er, at han aftager alle grise.

    – I Danmark skulle grisene fordeles ud på fem-seks gårde, siger HC Tylvad til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Han understreger, at aftaler med udlandet kræver omhu ved levering og fleksibilitet i forbindelse med helligdage.

    Mobilhuller skal lukkes

    Også stor-problemet med mobilhuller i Vestjylland var på tapetet, da det samlede midt- og østjyske formandskab i landbruget mandag traf ministeren.

    Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen redegjorde for de kæmpe problemer mange bedrifter har med manglende mobildækning.

    – Dyreregistrering over nettet giver daglige frustrationer, når der skal indberettes til myndighederne.

    – Ligeledes medfører den manglende dækning store gener i malkestaldene, og på markerne, siger Søren Christensen.

    Han forklarer, at en stor del af den moderne maskinteknik i landbruget er baseret på at meddele fejl og uregelmæssigheder til landmændene via sms beskeder.

    – Det er fx ødelæggende for produktionen, hvis en sms-besked om stop i malkerobotten først modtages flere timer for sent – eller slet ikke, understreger han.

  • Demo i smartness på smartphones og tablets

    Demo i smartness på smartphones og tablets

    LM-net

    Smartness-programmerne kan anvendes på de fleste telefoner og tablets, siger Lars Møller, planteavlsrådgiver, produktion i Vestjysk Landboforening.
    © Foto: Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening inviterer til demo i it-smartness. Nu kan sprøjtedata registreres direkte fra marken fra mobilen.

    – Aldrig har det været lettere at få styr på sprøjtejournal og maskinforbrug, siger Lars Møller, planteavlsrådgiver, produktion i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

    Mange landmænd efterspørger elektroniske løsninger for registreringer af sprøjtejournaler og markhandlinger.

    – Nu er der omsider løsninger på markedet, der spiller sammen med de programmer, der allerede anvendes i den lokale landboforening, siger Lars Møller, planteavlsrådgiver, produktion i Vestjysk Landboforening.

    Han forklarer, at pc-løsningen Mark Mobile, udviklet af Videncentret for Landbrug i tæt dialog med landmænd vil blive demonstreret.

    Systemet er baseret på internet og pc og tillader landmændene foretage registreringer eller ændringer af sprøjteopgaver og markhandlinger, foruden systemet automatisk sikrer backup af data.

    Imidlertid er der videreudviklet et smartness supplement fra en privat udbyder, der lanceres sammen med Mark Mobil.

    Let Farm Connector er en GPS-styret app, der registrerer alle landmandens handlinger i marken gennem en brugervenlig appmenu.

    – App’en registrerer fx markskel, og hvad maskinerne ellers foretager sig i marken, siger Lars Møller til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    App arbejder sammen Mark Mobile, således at medarbejdere fra samme bedrift kan anvende deres egen telefon og er uafhængig af telefonmærke.

    Mark Mobile programmet og Let Mobile kan anvendes på de fleste telefoner og tablets, så som iPad, iPhone, Android eller Windows Phone.

    Demonstration:

    Tirsdag den 19. marts kl. 13:00-15:30 på Vestjysk Landboforening.

    Tilmelding tlf. 9680 1200

    Pris: kr. 250,00 per deltager / kr. 125,00 per ekstra deltager

     

    Yderligere oplysninger:

    Lars Møller, planteavlsrådgiver i vestjysk Landboforening – direkte telefon: 51377606

  • Moderne rajgræs kræver mere kvælstof

    Moderne rajgræs kræver mere kvælstof

    Barthold

    Specialkonsulent Barthold Feidenshans’l fra Videncentret for Landbrug har frødyrkning som hovedfagområde.
    © 
    Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Moderne rajgræsdyrkning kræver mere kvælstof og mere vækstregulering, fortalte specialkonsulent fra Videncentret for landbrug.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Afhængig af vejret blomstrer rajgræs to-tre uger om året, som regel omkring kl. 11 om formiddagen.

    – Rajgræs skal have lys og sol, men flere og lange blomstringsperioder er ingen fordel, sagde specialkonsulent Barthold Feidenshans’l fra Videncentret for Landbrug, der har frødyrkning som hovedområde ved årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

    Sygdomme

    Barthold Feidenhans’l informerede de fremmødte planteavlere om de forskellige typiske sygdomme i rajgræs så som meldug, kronrust og sortrust.

    Imidlertid er der opstået en særlig sjælden sygdom som Blind seed disease, som man endnu ikke ved så meget om.

    – Afgrøden ser ud som om der er frø i aksene – men frøene er tomme og kan ikke spire, sagde han og tilføjede;

    – Man kan bekæmpe med triazolmidler ved fugtigt vejr under blomstring, men vi ved ikke, hvordan sygdommen spredes.

    Uforenelige størrelser

    Tørke og vækstregulering er to uforenelige størrelser, sagde specialkonsulenten og forklarede, at gødningskvoten skal op i 150 kg/N per hektar foruden der skal foretages vækstregulering.

    Mest succesfuldt gøres det i stadie 47-50, hvilket angiver stadiet lige før rajgræsset blomsteret – også kaldet skridning.

  • Over 200 til stjernefart med VL Enterprise

    Over 200 til stjernefart med VL Enterprise

    helle dahl schmidt

    Teamleder Helle Dahl Schmidt var deltagernes stjerneguide og spandt smukt en guldtråd mellem dagens indslag.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG:
    Faglig Dag i Vestjysk Landboforening havde centreret sit tema for dagen til at handle om fremtiden for landmænd og i den anledning gav landboforeningen landmændene en stjernefart ala Star Trek – med luftfartøjet VL Enterprise.

    Imidlertid satte dagen atter ny standard for deltagerantallet til årets faglige dag i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

    Med godt 200 tilmeldte landmænd, dukkede der vanen tro også nogle op uden boardingpas.

    Men landboforeningens garvede sekretær Ingrid Jensen er usædvanlig godt bekendt med erhvervets flexvaner, og fandt naturligvis også gode vinduespladser de uanmeldte passagerer.

    Teamleder for planet Kvæg; Helle Dahl Schmidt bandt dagen sammen og causerede smukt over stjernetemaet.

    – For i Vestjysk arbejder vi med stjernelandmænd. Vi er vant til at gøre noget andre ikke gør – i hvert fald er der ikke mange, der har fået en tur til stjernerne, sagde hun og bad landmændene bestemme sig til, om de til Venus eller til Neptun.

    – Der er ikke langt til Venus – mens der er meget langt til Neptun.

    – Så måske skal du skynde dig….eller også skal du netop ikke.

    – Man skal finde et mål og sørge for, at det harmonerer med at få et godt liv, pointerede Helle Dahl Schmidt.

    Og således var faglig dag skudt smukt i gang med det gennemgående tema om fremtiden for landmændene – og om hvordan det kan harmonerer med det gode liv.

  • Landbrugets topboss til vestjysk snaps og køkkenbordssnak

    Landbrugets topboss til vestjysk snaps og køkkenbordssnak

    Martin Merrild-net

    Landbrugets topboss syntes godt om Søren Christensens hjemmefremstillede porsesnaps. Foto: Anita Corpas

    Landbrugets topboss blev budt på hjemmefremstillet snaps og spegepølse ved den vestjyske køkkenbordsnak hos lokalformanden.

    Af Anita Corpas

    Hjemmeproduceret porsesnaps og oksespegepølse var en velvalgt icebreaker, da landbrugets topboss og formand for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer; Martin Merrild kom til køkkenbordssnak i det vestjyske.

    Landsformanden var i et lunt humør og erkendte ærligt, at køkkenbordssamtalerne rundt i landet helt klart er Landbrug og Fødevarers charmeoffensiv overfor de lokale formænd.

    – Vi har haft et image om, at landmændene har haft svært ved at se deres holdninger komme til udtryk gennem Axelborg. I stedet har de set sig selv i en ny og smart kampagne.

    – Der skal ikke herske tvivl om, at det er medlemmerne, der beslutter det politiske liv på Axelborg, pointerede Martin Merrild.

    Landsformandens Danmarksturné er også et udtryk for et stærkt ønske om knytte bånd og dermed mindske den fysiske afstand til bagland.

    Tæt netværk

    Imidlertid har Merrild’s formandstitel gjort folk blufærdige og beskedne, mener han.

    – Jeg vil have, at folk ringer til mig. Jeg er fuldkommen afhængig af kontakten til mit bagland, derfor skal vi skabe en uhøjtidelig struktur, hvor vi kender hinanden godt, fastslog Martin Merrild.

    Det virker

    At tiltaget virker er den vestjyske landboformand Søren Christensen ikke i tvivl om.

    – Jeg har stor respekt for den måde Martin Merrild arbejder på. Jeg oplever, at han har forståelse for, hvad vi slås med lokalt.

    – Og efter en god snak, er det meget nemmere at komme i kontakt med hinanden, sagde Søren Christensen til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk kort efter det godt tre timer lange uformelle møde.

    Martin Merrild insisterede i øvrigt på at få en rundvisning på Søren Christensens økologiske kødkvægsbedrift forud for snaps, spegepølse og formandssnak.

    Yderligere oplysninger

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

     

  • Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    VL-enterprise-net

    Kaptajn Ringgaard og crew inviterer til faglig dag med stjernedrys og viljens mester; racerkører Jason Watt.
    Indsat i billed fra Star Trek. Billedmanipulation.

    PROGRAM Faglig Dag 2013

    Vestjysk Landboforening inviterer i år de vestjyske landmænd på fagtour til stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Touren går gennem sorte huller, over varme sten og rundt om fremtiden.

    Og fælles for alle rejsende slutter dagen med mødet med viljekaptajnen over alle; racerkøreren Jason Watt, som har livsglæde, motivation og vindermentalitet i roret.

    Af Anita Corpas

    Mærk forskellen, når du er kaptajn i dit eget liv.
    Sådan lyder teaseren til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 4. marts.

    Planeterne Kvæg og Planter inviterer i år de vestjyske landmænd på en faglig rundfart på stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Landboforeningen lover, at det bliver et Tour de Trek, der smitter med optimisme, sikrer en mælkevej til arbejdsglæde og motiverer de fremmødte til at styre selv og få det bedste ud af stjernerne – uanset hvad himmelrummet bringer.

    Tro på fremtiden

    – Fremtiden er for dem, der tror på den – og det gør vi, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Men for at sikre sig en plads i næste generations landbrug kræver det både mod og elastikspring, mener Ida Ringgaard, der som vanligt ikke er bleg for at provokere sit erhverv.

    – Et standardiseret dansk landbrug har gjort landmændene alt for kedelige.

    – Nu skal landmændene have spontaniteten, glæden og iværksættertrangen tilbage, siger hun og lover, at kaptajn Ringgaard og crew vil sikre de fremmødte både kampånd og begejstring.

    Fagligt stjernestøv

    Udover stjernestøv fra faglig side i Vestjysk Landboforening, så får deltagerne også mulighed for at møde viljens mester; racerkører Jason Watt.

    Han kender om nogen betydningen af vilje og vindermentalitet og vil fortælle om, hvordan man med højt humør og tempo sætter sig mål i livet, for som Jason Watt siger; “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”…..

     

Multidimensionel formidler