Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening og arr. af det faglige møde om mycoplasma.
Seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.
Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen (i midten) foran “Find Holger”- billedet gør landmand Hans Peter Hornbjerg klar til at fortælle om mycoplasmas på sin bedrift.
Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
Hans Peter Hornbjerg.
Billed fra Hans Peter Hornbjergs besætning
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Mælkeproducent Erling Bonde (tv) fra Skjern.
Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
MYCOPLASMA: Over 400 landmænd fra hele landet mødte op til Vestjysk Landboforeningens faglige møde om Mycoplasma onsdag aften i Videbæk Fritids- og Idrætscenter. Desværre flere forgæves, eftersom restriktive brandregulativer ikke tillod flere besøgende i hallen.
Vestjysk Landboforening havde samlet nogle af landets fremmeste videnspersoner omkring den frygtede kvægsygdom Mycoplasma Bovis, heriblandt seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.
Han lagde ud med fakttualiteter omkring kvægsygdommen Mycoplasma Bovis.
Umiddelbart har sygdommen faktisk været kendt de seneste 30 år omfatter 180 arter, men kun to versioner dræber sin vært.
Mycoplasma angriber primært luftveje, led og yver hos køer og kan ikke leve uden sin vært. Imidlertid kan bakterien overleve to måneder i gødning, en uge i halm og 2 dage i materiale af træ og rustfrit stål.
Brank Kokotovic talte varmt for så tidligt som muligt at iværksætte en PCR-analyse (Polynese Chain Reaction), som klinisk og hurtigt analyserer dyrets DNA gennem mælken.
– Behandlingen er Mycoplasmaens smertebarn, for der findes ingen registrerede vacciner i Europa. Det gør der derimod i USA, men ingen med fuld effekt.
– Faktisk har man set eksempler på, at medicin har forværret sygdommen, sagde Branko Kokotovic og sluttede af med børnebogsfiguren ”Find Holger”, som et billede på, hvor vanskeligt, det er at lokalisere Mycoplasma.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening og arr. af det faglige møde om mycoplasma.
Seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.
Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen (i midten) foran “Find Holger”- billedet gør landmand Hans Peter Hornbjerg klar til at fortælle om mycoplasmas på sin bedrift.
Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
Hans Peter Hornbjerg.
Billed fra Hans Peter Hornbjergs besætning
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
Mælkeproducent Erling Bonde (tv) fra Skjern.
Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
MYCOPLASMA: Over 400 landmænd fra hele landet mødte op til Vestjysk Landboforeningens faglige møde om Mycoplasma onsdag aften i Videbæk Fritids- og Idrætscenter. Desværre flere forgæves, eftersom restriktive brandregulativer ikke tillod flere besøgende i hallen.
Vestjysk Landboforening havde samlet nogle af landets fremmeste videnspersoner omkring den frygtede kvægsygdom Mycoplasma Bovis, heriblandt seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.
Han lagde ud med fakttualiteter omkring kvægsygdommen Mycoplasma Bovis.
Umiddelbart har sygdommen faktisk været kendt de seneste 30 år omfatter 180 arter, men kun to versioner dræber sin vært.
Mycoplasma angriber primært luftveje, led og yver hos køer og kan ikke leve uden sin vært. Imidlertid kan bakterien overleve to måneder i gødning, en uge i halm og 2 dage i materiale af træ og rustfrit stål.
Brank Kokotovic talte varmt for så tidligt som muligt at iværksætte en PCR-analyse (Polynese Chain Reaction), som klinisk og hurtigt analyserer dyrets DNA gennem mælken.
– Behandlingen er Mycoplasmaens smertebarn, for der findes ingen registrerede vacciner i Europa. Det gør der derimod i USA, men ingen med fuld effekt.
– Faktisk har man set eksempler på, at medicin har forværret sygdommen, sagde Branko Kokotovic og sluttede af med børnebogsfiguren ”Find Holger”, som et billede på, hvor vanskeligt, det er at lokalisere Mycoplasma.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjysk Landboforening samler for første gang nogensinde danske eksperter i Mycoplasma til stormøde i Videbæk-hallen.
Og ligeledes stiller en ramt landmand for første gang op og fortæller om symptomer og de konsekvenser, sygdommen har haft for hans bedrift.
Af Anita Corpas
For første gang nogensinde samles de danske eksperter indenfor den frygtede ko-sygdom; mycoplasma til et stort informationsmøde målrettet danske mælkeproducenter.
Det sker i Videbæk Idræts- og fritidscenter den 8. januar.
– Vestjysk Landboforening er lykkedes med at samle et bredt panel blandt de kvægdyrlæger, forskere og molykolærbiloger, der har arbejdet allermest med den kosygdom, der frygtes at kunne udrydde alle køer i Danmark, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.
Sparsom viden Sygdommen har i udlandet været kendt i årevis, mens tilfælde først optrådte i Danmark for under tre år siden.
Imidlertid findes der generelt kun sparsom viden om sygdommen.
For at minimere risiko for smitte opfordres landmænd umiddelbart til at undgå handel med dyr, fælles afgræsning og til at sikre adgangsveje og generel færdsel til og fra bedriften og staldene.
– Vi er simpelthen nødt til at erkende, at der er noget, vi ikke ved.
– Men derfor er det alligevel vores pligt i det mindste formidle dét, vi så ved, siger Ida Ringgaard til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.
Hun forklarer, at formålet med mødet er at imødekomme et stigende behov for oplysning og fakta. Mindst af alt at skabe frygt.
Ramt landmand stiller op
Helt enestående vil en landmand ligeledes for første gang stille op og fortælle om sin egen kamp mod mycoplasma.
Mælkeproducent Hans Peter Hornbjerg fra Aars fortæller om de symptomer og konsekvenser, sygdommen har haft for hans bedrift.
– Vi ved, hvor vanskeligt det er at fortælle om, så på egne og landmandskolleger vegne, er vi uhyre taknemmelige for, at Hans Peter vil stille op, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
– Og som ansvarlig landboforening føler vi, det er en pligt at informere om sygdommen.
– Det er ikke i orden at blive ved at vente, fordi vi ikke vil erkende, at vi ikke ved nok. Nu samler vi de, der ved mest, og giver landmænd adgang til den viden, der findes på nuværende tidspunkt, pointerer Søren Christensen.
Han opfordrer alle mælkeproducenter til at komme til stormøde i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 8. januar.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det kom bag på svineproducent Alex Ostersen hvor meget chef, han skulle være for at optimere sin bedrift.
Resultatet er intet mindre end helt fantastisk, siger rådsmedlem
Af Anita Corpas, corpas&co
Der blev sat fokus på flaskehalsproblemer, og der blev slugt nogle kameler, da gårdrådet på Nørrevang afslørede, at det største problem var ledelsen selv.
– Alt for mange medarbejdere vidste ikke, hvad de skulle, eller hvor vi som bedrift var på vej hen, siger svineproducent Alex Ostersen.
I dag er han ovenud tilfreds med beslutningen at etablere et gårdråd, da den ældre generation af familien Ostersen helt trådte ud af bedriften; Aps Nørrevang ved Skjern i Vestjylland.
Et tiltag, der ikke bare har sikret en stigning i bedriftens effektivisering, men også har resulteret i formulerede strategier, visioner og beviste mål.
Mere chef Som noget af det første, Alex Ostersen fik at vide, var, at han burde være mere leder. Han skulle drøfte virksomhedens planer med de ansatte, og han skulle turde uddelegere ansvar til sine mellemledere.
Resultat er overvældende positivt. – Tillid giver de ansatte engagement og ejerskab. Det hele kører meget bedre nu, siger Alex Ostersen og forklarer, at det er svært at overskue en stor bedrift alene, og at det generelt er godt at få sparring.
Kræver hjerte Imidlertid kræver et gårdråd en helhjertet indsats. – Det er vigtigt, at man taler lige ud af posen og er gensidigt ærlige overfor hinanden.
– Derfor droppede jeg alle andre rådgivere og besluttede at drive virksomheden konsekvent efter den rådgivning, jeg fik.
– Selvfølgelig kan der være områder, hvor jeg ville have handlet anderledes – men nu gør vi, som vi rådes til, siger Alex Ostersen.
Det går godt Ved at følge input fra sit gårdråd er det lykkedes at effektivisere bedriften med op imod 12-13 procent om året, siger Johs Enevoldsen, rådsmedlem og økonomichef i Vestjysk Landboforening.
Han er erfaren rådgiver og sidder med i adskillige bestyrelser både indenfor landbruget, men også produktionsvirksomheder i andre erhverv.
Og på Nørrevang går det rigtig godt. – Alex Ostersen har rykket sig helt fantastisk. Fra at være en mand, der hang i sin telefon hele dagen, er der kommet ro på, siger Johs Enevoldsen og pointerer, at et gårdråd også forpligter landmanden.
– Vi mødes fire gang om året. Og på møderne aftaler vi mål, strategier, deadlines og sikrer en opfølgning, siger han.
Men et gårdråd er alle pengene værd, mener Alex Ostersen og anbefaler varmt sine kolleger at få et gårdråd.
– Hos os handler det om at få mere ud af det, vi har, frem for at vi skal være større.
– Og når man retter sin opmærksomhed mod et område, så bliver det altid bedre, fastslår han.
FAKTA
Bedriften omfatter 2300 søer, 10.000 slagtesvin á 100 kilo og 55.000 smågrise á 30 kilo og beskæftiger 15 medarbejdere.
Produktionen er fordelt på fem gårde, og der drives 750 hektar, heraf 80 ha kartofler.
Blandt de formulerede mål er; – at være blandt de 25 procent bedste svineproducenter i landet – at øge selvforsyningsgraden, for at reducere risiko for prisudsving på foder – at have et afkast på omkring fem til otte procent.
Det overordnede vision er, at drive et rentabelt landbrug, og i de planer indgår en fremtidig energiproduktion, evt. med biogas eller vindmøller.
Strategien er, at optimere svineproduktionen ved at øge produktionen med fokus på omkostningerne.
I gårdrådet på Nørrevang sidder udover Alex selv, hustruen Diana, en ekspert i svineproduktion og Johs, Enevoldsen, chef for økonomirådgivningen i Vestjysk Landboforening.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjysk Landboforenings mæglervirksomhed booster medarbejderstaben, går med i nyt fællesskab og ind på ejendomsmarkedet for salg af byhuse.
– Handel med landbrugsejendomme betyder stigende efterspørgsel på byhuse, siger Per Christensen, ny ejendomsmægler i Vestjysk Mægler
Af Anita Corpas, corpas&co
Når gården er solgt eller generationsskiftet er gennemført, så er der brug for byhuse.
Og den stigende efterspørgsel har fået Vestjysk Mægler til også at sætte byhuse på boligportalen.
– Det er ikke ualmindeligt, at den ældre generation vil ind til byen, når generationsskiftet er gennemført eller landbrugsejendommen er solgt.
– Og så bliver vi bedt om at finde den rigtige bolig, siger Per Christensen, ny statsaut. ejendomsmægler hos Vestjysk Mægler.
Sælgerboost
Vestjysk Landboforenings mæglervirksomhed har netop gennemført et boost af sælgerstaben med sin ansættelse af statsaut. ejendomsmægler Per Christensen, der har mere end ti års erfaring med salg af alle typer ejendomme.
Det betyder, at afdelingen nu er optimeret til alle former for bolighandel, hvilket også vil omfatte fritidshuse.
– Her er køberne ofte fra et større område, og flere landmænd viser øget interesse for at investere i sommerhuse, som en slags pensionsordning, siger Per Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.
Stadig fokus på landbrug
Vestjysk Mægler har gennem de seneste fem år primært forestået salg af landbrugsejendomme i store dele af Midt- og Vestjylland.
Og interessen for gårde med jord er stor, siger Olav Kristensen, ligeledes statsaut. ejendomsmægler i Vestjysk Mægler.
– Vi mærker efterspørgslen, og der er købere til alle slags landejendomme med reelle jordstykker, uanset hvor de ligger, pointerer han.
Nyt fællesskab
Endelig indgår Vestjysk Mægler som noget nyt et fællesskab omkring markedsføring med De Grønne Mæglere. Et tiltag, der sikrer sælgerne maksimal eksponering af landbrugsemner og erhvervsejendomme, siger Olav Kristensen.
– Det giver os en fælles platform på de elektroniske medier, og en fælles hjemmesideportal med landbrug og købere fra hele landet, siger han og pointerer;
– I øvrigt har vi ikke som mål at blive byens største ejendomsmæglere – men absolut et ønske om at være de bedste.
Vestjysk Mægler er udover fællesskabet med De Grønne Mæglere også medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og den eneste uafhængige mæglervirksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I sådan en tank blandes designergyllen lige inden nedfældning, forklarer Christian Hvelplund, planteavlsrådgiver i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
Dansk design breder sig ind i landbruget. Nu skal der designergylle på marken, hvis landmænd vil være med på moden. Vestjysk Landboforening sætter fokus på den nye trend ved det årlige planteavlsmøde 26. november.
En ny trend i dansk planteavl er at sprede såkaldt ”designergylle” på markerne.
Det betyder, at gyllen er tilsat næringsstoffer og at surhedsgraden er afstemt, så den nøjagtig passer til de enkelte markers specifikke behov. Designet foregår umiddelbart lige inden gyllen nedfældes.
– Tankegangen bag systemet er meget interessant, mener planterådgiver Christian Hvelplund fra Vestjysk Landboforening, der ser frem til at fortælle de vestjysk landmænd om designsystemet og mulighederne ved landboforeningens årlige novembermøde.
Dyrkningsresultater
Både svinegylle og kvæggylle kan designes efter behov, og kræver udover faglig viden også visse investeringer.
Imidlertid er systemet i år blevet afprøvet og dyrkningsresultater fra Videnscenterets forsøgsmarker bliver lagt frem på mødet, siger Christian Hvelplund.
Det årlige novembermøde er for længst blevet en tradition, hvor vækstsæson, metoder og sorternes formåen vurderes. Der bliver også talt om udbytter, tænkt tanker omkring næste års vårafgrøder og ikke mindst bliver nye relevante og tilgængelige vårbygsorter præsenteret.
– Der udvikles hele tiden nye sorter, men den herlige tørkeresistente sort, må landmændene desværre stadig nøjes med at drømme om, siger Christian Hvelplund.
Ordentlig snak om vækst
Imidlertid bliver vækstregulerende stoffer i vårsæden et højaktuelt punkt på dagsordenen i år.
– Det er nødvendigt med en ordentlig snak om det nu.
– Rigtig mange landmænd bruger vækstregulering, og det er ligesom blevet en sandhed, at stoffet virker.
– Men forsøgsresultaterne viser, at forskningen har vanskeligt ved at dokumentere, at stoffet reelt har den effekt, det tilskrives, pointerer planterådgiver Christian Hvelplund.
Han mener, at det også af økonomiske årsager, kan være i landmændenes interesse at få diskuteret emnet mere indgående.
Tid og sted: Novembermøde i planteavl tirsdag den 26. november kl. 19:00
På Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landbrugets topdirektør Søren Gade (i hvid skjorte) indledte mødet med tale om de gode fremtidsmuligheder for fødevareproduktion globalt set. Foto: Anita Corpas
Godt 80 både ældre og mange yngre landmænd mødte op til generationsskifteaften i Vestjysk Landboforening.
Især landmand Kim Gohr Nielsens beretning om sit eget ejendomsskifte med Boi Nielsen i Velling fik tankerne i gang hos 27-årige Rasmus Andersen.
Af Anita Corpas, corpas&co
Langt flere end tilmeldt mødte frem til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening. Landboforeningens køkkenchef Sanne Therkildsen måtte derfor behændigt trylle med menuen, der uden problemer mættede de godt 80 deltagere.
27-årige Rasmus Andersen fra Herning var en af de mange unge kommende landmænd, der helt aktuelt står til at skulle overtage sin far, 58-årige Eigil Andersens svinebedrift. Hjemme på bedriften er aftalen diskuteret igennem, og der regnes lige nu på budgetterne.
Rasmus Andersen var især meget inspireret af Kim Gohr Nielsens beretning om sit og Boi Nielsens generationsskifte i Velling. Og han var umiddelbart overrasket over, hvor vigtigt det er, at have en nedskrevet aftale.
– Jeg er overrasket over, hvor vigtigt det er at aftalerne er skrevet ned, og at der aftalt en fast pris ud over, at der også er talt om de bløde værdier, siger Rasmus Nielsen.
– Min far og jeg ligner Kim og Boi. Jeg vil gerne tage mig af dyrene og min far vil gerne tage sig af markerne og langsomt trappe ned, siger han og forklarer, at Kim Gohr Nielsens meget kontante råd om at aftale en fast overtagelsesdato især vil få ham til at tage en snak med banken.
– Jeg overvejer at forberede banken på en aftale, hvor jeg overtager halvdelen nu og resten senere til en fast dato, siger Rasmus Andersen, der regner med at indgår i et I/S med sin far om bedriften.
Gade om det globale
Landbrugets topdirektør Søren Gade indledte aften med at tale om fremtidsmulighederne for landbruget ud fra et globalt perspektiv.
– Med 500.000 flere indbyggere om året på verdensplan kommer verden til at skrige efter proteiner world wide, og vi kommer til at dyrke mere på det areal, der er tilbage, sagde Søren Gade og forklarede, at det dyrkede areal på kloden inden år 2060 vil være halveret.
Imidlertid viser en hollandsk undersøgelse at et kilo dansk mælk er den mest klimavenlige mælk i verden.
– Vi har verdens højeste fødevaresikkerhed, og vi har en bæredygtig produktion, der kan skaffe vækst og beskæftigelse.
– Siden 1990 har vi øget produktionsmængden med 20 procent og modsat bredt set mindsket udledningen af kvælstof tilsvarende med 20 procent.
– Man kan derfor spørge, om det virkelig er moralsk ansvarligt af regeringen at blive ved tage mere jord ud af den danske landbrugsproduktion i en tid, hvor verden efterspørger flere fødevarer, pointerede Søren Gade.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Plakat og brochure materiale i forbindelse med genrationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening i novmeber. 80 landmænd – uge og ældre deltog, og landbrugets top-direktør Søren Gade indledte temaaftenen med et indlæg om landbrugets globale fremtid
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I over ti år har der ligget en offentlig cykelsti langs den mark, hvor Erik Jepsen vil plante læhegn. Men DN mener, at et læhegn vil skræmme gæssene – ikke de cyklende turister, siger Erik Jepsen. Foto: Anita Corpas.
Tekst og foto for Vestjysk Landboforening
Vestjysk landmand har nu Natur- og miljøklagenævntes ord for, at han må plante træer i sin randzone.
Imidlertid falder afgørelsen på baggrund af kommunalt smøl. Bekymrende ærgerligt, mener landboformand.
Af Anita Corpas / corpas&co
Da landmand og mælkeproducent Erik Jepsen fra Stadil i Vestjylland fik ideen om at plante et læhegn langs sin mark drømte han ikke om, at hans træer skulle blive genstand for en tre år lang principiel sag.
I dag har den vestjysk landmand vundet over systemet. Men ikke på baggrund af, at landbrugets brancheorganisation Landbrug og Fødevarer via Vestjysk Lbf. omgående satte deres advokater på sagen. Heller ikke fordi han nødvendigvis har ret.
Erik Jepsen har vundet sagen, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune brugte for lang tid, og lod sagen ligge hen i mere end seks måneder. Det har fået Natur- og miljøankenævnet til at afvise klagen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
– Jeg har det rigtig godt med, at den lille mand for en gangs skyld har kunnet vinde over systemet, men det er en flad fornemmelse, at det skal ske på baggrund af en fodfejl, siger Erik Jepsen.
Sagen kort
I 2010 gav Ringkøbing-Skjern Kommune landmand Erik Jepsen afslag på at plante træer på en strækning på samlet 750 meter langs sine marker.
Afslaget fik Landbrug og Fødevarer til at tage sagen som en principsag.
Danmarks Naturfredningsforening klagede efterfølgende over landmandens ønske om læhegn, og pegede blandt andet på, at gæs vil få ødelagt deres fourageringsareal. Og det til trods for at der ligger en offentlig cykelsti langs landmandens marker.
Imidlertid lå sagen hen hos kommunen i for lang tid.
Den endelige klageinstans; Natur- og Miljøklagenævnet hæfter sig i sin afgørelse især ved, at kommunen har sagen liggende i over seks måneder.
Nævnet afviser derfor klagen og forkaster alle DN’s synspunkter, og Erik Jepsen kan nu plante sine træer.
Men at han kan også kan plante dem i en randzone skyldes udelukkende, at han har søgt, inden randzoneloven trådte i kraft.
Ærgerlig formand
Imidlertid skaber sagens udfald ikke jubel i landbrugets organisation.
– Sagens udfald danner desværre ingen præcedens, og det er bekymrende ærgerligt, at systemet hænger sig mere i lovtekster end ser på de faktiske forhold, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Han peger på, at hverken landbrug, rådgivere eller landbrugets topadvokater er blevet klogere på reglerne.
– Sagens udfald er positiv for Erik Jepsen. Men det burde være en menneskeret for alle landmænd at sikre sine dyr læ på sin ejendom, fastslår Søren Christensen.
Yderligere oplysninger: Tove Urup Madsen, teamleder Natur og miljø hos Vestjysk Landboforening – direkte tlf. 3063 5864. Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Miljøgodkendelse, restriktioner, regnskab og planteavl. Klavs Nissen, Minkavler fra Vestjylland fortæller om sin brug af helhedsrådgivning hos Vestjysk Landboforening. “Det gør mit liv meget nemmere”, siger han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Selvom flere minkavlere er bekymrede over de kommende lovændringer, er der ingen grund til at gå i sort, siger miljørådgiver i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
PRESSE tekst, film og foto for Vestjysk Landboforening
Flere vestjyske minkavlere er bekymrede over varslet lov om strammere regler.
Men der er ingen grund til at gå i sort. Fremtiden skal blot tackles rigtigt, siger natur- og miljørådgiver i Vestjysk Landboforening.
Det kører rigtig godt for danske minkavlere, som rask væk sælger skind på auktionerne for et sted mellem 600 og 1100 kroner stykket.
Imidlertid er flere vestjyske minkavlere bekymrede over de kommende lovændringer, der varsler større afstandskrav til naboer, siger Natur- og Miljørådgiver Rikke Ilsøe Mogensen fra Vestjysk Landboforeningen.
– Men der ikke ingen grund til at gå i sort, fremtiden skal bare tackles rigtig, for en driftig virksomhed kræver et fast blik på fremtiden og de eventuelle lovkrav, der måtte komme, pointerer hun.
Efterårstjek
Minkavlerne opfordres derfor til at foretage et grundigt efterårstjek og gøre sig klar til at udstikke kursen for de kommende år.
– Det er på tide, at hver enkelt vestjysk avler gør status og ser på sin virksomhedsstrategi, siger Rikke Ilsøe Mogensen.
Vestjylland er traditionelt et område med mange minkfarme og med god afstand til naboer, og de milliardstore indtjeninger i erhvervet de senere år har lunet godt i det samlede regnskab for landbruget.
-Den position skulle vi meget gerne bevare, og derfor gælder det om ikke at køre fast nu, opfordrer Rikke Ilsøe Mogensen. Hun mener, at avlerne har gode fremtidsmuligheder, hvis de tør se fremad og får sparret rigtigt med en rådgiver.
Lovforslaget handler primært om at begrænse lugt- og flue-gener, og den bedste måde at begrænse generne på, sker ifølge miljøminister Ida Auken, gennem et samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening og naboer til minkfarme.
Bliver de nye regler for minkfarme vedtaget, er loven gældende allerede for første halvdel af 2014.
Yderligere oplysninger: Vestjysk Landboforening, Natur- og Miljørådgiver Rikke Ilsøe Mogensen, Telefon 96814223
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
