Kategori: Landbrug

Fast arbejde i landbruget i de næste 20 år

Direktør for Vestjysk Lbf. Jens Møller Nielsen i samtale med adm. direktør Søren Gade (th) ved en tidligere lejlighed i Vestjylland. Foto: Anita Corpas

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

LÆS evt. også: Ejerskifte bør ske til fast dato
Hver eneste dag – frem til 2030 stiger klodens befolkning med en halv million.
Det bliver derfor ikke umoderne at producere fødevarer de næste 20 år, siger landbrugets topchef.
Kom og hør Søren Gade indgyde unge landmænd mod på at overtage familiegårdene til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening den 4. november.
HUSK: Tilmelding Grete Hansen, Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas / corpas&co

EJERSKIFTEMØDE: Lige netop nu er tiden gunstig for at springe på landbrugserhvervet. Renten er historisk lav, jordpriserne tenderer dem for 15 år siden, og så er bankerne vilde med at støtte familieovertagelser.
Dertil kommer, at fødevareproduktion bliver fast arbejde de næste 20 år, spår Søren Gade, adm. direktør for brancheorganisationen Landbrug og Fødevare.
Gård boom
Siden januar i år er 132 landbrugsejendomme handlet i Vestjylland, og vestjyderne tror umiddelbart på en fremtid i landbrugserhvervet.
– Priserne er relative lave, jordpriserne ligger i nærheden af årene 1997-1998 og renten er historisk lav.
– Det er aldrig for tidligt at få planlagt et generationsskifte på gården, siger Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening.
Føde bliver fast arbejde
Landbrugets topchef, Søren Gade har optimisme og gode fremtidsudsigter med til de vestjyske landmænd, når han indleder generationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening den 4. november.
Tiden er gunstig for gårdhandler lige nu. Både for de, der vil sælge, og de der vil købe.
– Hver eneste dag frem til 2030 kommer der 500.000 nye borgere på kloden.
– Det bliver ikke umoderne at producere landbrugsfødevarer i mange år frem, siger Søren Gade til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.
– Samtidig er vi kendt for verdens højeste fødevaresikkerhed. Det bliver et fremtidssikret match, spår han.
Milde banker
Umiddelbart ser pengeinstitutterne mildt på overtagelser med den såkaldte succession.
Det betyder, at et familiemedlem eller en medarbejder med mindst tre års ansættelse overtager gården og kan udskyde eventuelle skatter.
– Det giver sælger og køber nogle lukrative fordele, der ikke bare gør det attraktivt at handle, men også gør, at sælger får lettere ved at overdrage gården, da finansieringsmulighederne er større for køber, siger Carl Ingemann Slyk.
De manglende generationsskifte på gårdene er netop en af de helt store udfordringer for erhvervet.
– Det er et kæmpe problem for landbruget, at der går veluddannede og meget dygtige unge landmænd rundt uden gårde, fordi de ikke kan låne til at købe dem, siger Søren Gade.
Han forklarer, at bankernes generelle vægring mod at låne penge ud til de unge er en af de største fokusområder, brancheorganisationen har overfor den siddende regering.

HVOR/NÅR:
Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Indlæg:
Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
Advokat Bent Ramskov
Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling
Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø
Yderligere oplysninger:
Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening,
direkte telefon 9681 4254 / 5123 1366
Annonce

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
9. oktober 2013
Ejerskifte skal ske til fast dato

Både Boi Nielsen og Kim Gohr Nielsen var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt var afgørende for, at samarbejdet kunne fortsætte. Foto: Anita Corpas

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

HUSK: tilmelding til Grete Hansen, Vestjysk Landboforening.
Alt for mange ejerskifte ender i tragedie, fordi den gamle ikke vil give slip, og den unge ikke får lov at tage fat.
Derfor er det allervigtigste for et succesfuldt generationsskifte en fast overtagelsesdato, siger nyere gårdejer og landmand Kim Gohr Nielsen fra Velling. Den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas / corpas&co
En fast overtagelsesdato. Det er det allervigtigste for et succesfuldt gårdskifte.
– Så kortfattet kan det siges, fastslår 34-årige landmand Kim Gohr Nielsen.
Den 1. Januar 2009 overtog han selv Troldholmgaard ved Velling i Vestjylland efter 67-årige Boi Nielsen ved en såkaldt succession. Et generationsskifte, hvor Kim Gohr Nielsen som medarbejder frem for slægtning forud var ansat tre et halvt år hos Boi Nielsen.
Altid gnidninger
– Jeg har hørt om så mange strandede generationsskifte, fordi den gamle er for stejl og ikke vil give slip, siger Kim Gohr Nielsen.
Mandag den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.
Om de gnidninger, der naturligvis er, om de forskellige måder at udføre arbejdet på, og om de nye tiltag, der kan sætte sindene i kog.
– I dag er har jeg lært at tælle til ti, inden jeg siger noget. Det er godt at tænke sig om, inden ordene bare vælter uda æ mund, siger han lunt til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.
Gensidig respekt
Kim Gohr Nielsen virker umiddelbart nøjagtig som sin forgænger som et folkekært menneske, og at de to mænd formentlig ville gå godt i spænd, havde Boi Nielsen også tidligt set.
– Jeg tænkte, at ham kunne jeg blive enige med, og vi kan holde hinanden ud, så jeg har været heldig. For det er væsentligt, at det går Kim godt, siger Boi Nielsen.
Begge landmænd var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt er en afgørende faktor for, at samarbejdet kunne fortsætte.
– Vi vidste, at havde vi et respektfuldt samarbejde og var ordentlige overfor hinanden, så kunne Boi også fortsætte med at komme på gården, siger Kim Gohr.
Orden i sagerne
Imidlertid er det vigtigt at have pengesagerne og papirerne i orden, pointerer Kim Gohr Nielsen.
– Vi havde en god mand til at styre det hele i Bernt Klok (red. revisor hos Vestjysk Lbf.).
– Uden ham, havde vi ikke klaret det så godt. Han sørgede for, at alle papirer var i orden.
– Det var også ham, der foreslog en fast overtagelsesdato, så vi havde noget at gå efter. Det er jeg taknemmelig for i dag, siger Kim Gohr Nielsen.
– Det var godt at tænke på, når Boi havde vetoret, siger Kim Gohr med en varm latter.
Også Boi Nielsen har mærket, at det kan være svært at holde sig tilbage, når ejerskiftet er en realitet.
– Men jeg forsøger, selvom jeg jo meget gerne vil blande mig, siger Boi Nielsen og Kim Gohr slår fast;
– Til gengæld tager vi yngre heller ikke skade af at få albuerne lidt ind til kroppen og lære, at der også kan være gevinst i at lytte til den gamles viden.
Yderligere oplysninger:
Landmand Kim Gohr Nielsen, tlf. 2962 6989
HVOR/NÅR:
Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Indlæg:
Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
Advokat Bent Ramskov
Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling
Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø
Fakta:
Troldholmgaard omfatter 300 årskøer, 425 hektar planteavl, heraf er 200 ha forpagtet.
Gården beskæftiger fire mand ud over Kim og Boi selv.
Boi inseminerer fast hver morgen, inden folkene drikker formiddagskaffe og arbejdet uddelegeres. Boi laver altid, hvad han har lyst til.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
9. oktober 2013
Kontrolleret hacking får landmænd gennem lovkravet om en digital postkasse.

Revisor Thomas Forsom hjælper it-nødstedte landmænd med at oprette en digital postkasse. Foto: Anita Corpas.
Af Vibeke Rask Grøn/ corpas&co
Flere danske landmænd er begyndt at skæve panisk til både computer og kalender.
Lovkravet, om at alle CVR-registrerede virksomheder skal have oprettet en digital postkasse inden første november, har givet mange fortvivlede opkald til Vestjysk Landboforening.
– Flere landmænd ringer og fortæller, at de enten er kørt fast og har opgivet den digitale oprettelse midt i processen, eller at de slet ikke tør gå i gang med den, siger Thomas Forsom, revisor i Vestjysk Landboforening.
Hacker-løsning
Derfor har Vestjysk Landboforening nu fundet en simpel løsning på problemet.
-Vi kan kalde det en slags kontrolleret hacking, der naturligvis kun lader sig gøre, når landmanden selv godkender handlingen, siger Thomas Forsom og opfordrer fastkørte landmænd til at lade ham foretage en venligsindet hacking på deres computere.
Ved hjælp af et lille it-program og en telefonisk hjælpe-guide kobler Thomas Forsom sig direkte ind på landmændenes computere via sin egen og hjælper landmanden gennem den digitale oprettelse.
Take-over
Rent praktisk fungerer det moderne take-over ved, at landmanden tænder sin computer, kontakter Thomas Forsom, som herfra kan manøvrere rundt på landmandens computer, ganske som var det landmanden selv, der gjorde det hele.
– Det er et krav, at den digitale postkasse bliver oprettet på landmandens computer, og at landmanden, som landbrugets økonomisk ansvarlige, også er administrator for postkassen, siger Thomas Forsom.
– ”Hacker-metoden” er en nem, tryg og lovlig løsning, der kan hjælpe mange landmænd med få etableret den lovpligtige digitale postkasse og ud af en pinefuld situation.
– Det er selvfølgelig en alvorlig sag at være inde på andre folks computere, derfor er kun få på landboforeningen, der har adgang til det specielle program, siger Thomas Forsom og forklarer; at den særlige adgang til landmandens computer ophører, i samme øjeblik parterne logger af.
Yderligere oplysninger: Vestjysk Landboforening, revisor Thomas Forsom, tlf.: 96814281
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
8. oktober 2013
Svinegiganter indgår nyt samarbejde

35-årige Jan Rodenberg bliver ny direktør af landets største rådgivervirksomhed for svin; Svinerådgivning Danmark. Foto: Anita Corpas
Danmarks to største rådgivercentre for svin slår sig sammen i et nyt førende samarbejde og er dermed rådgiver for hver anden gris i landet.
Presse for Svinerådgivning Vest
Af Anita Corpas
Svinerådgivning Danmark kommer det nye selskab til at hedde, når Danmarks to største rådgivningscentre for svin; Svinerådgivning Vest (SRV) og LandboNord svinerådgivning midt i september i år slår sig sammen.
Optakt til den nye samarbejdsaftale har længe været undervejs og søsættes nu, eftersom LandboNord Svinerådgivnings mangeårige leder og karismatiske chefkonsulent Poul Stendahl inden for en overskuelig fremtid går på pension.
Meningsfuldt match
At lægge de to største svinerådgivningscentre sammen, er et meningsfuldt match, mener 35-årige Jan Rodenberg, leder af SRV og direktør for det kommende Svinerådgivning Danmark.
– Vi er et godt rådgiversupplement til hinanden. LandboNord er førende indenfor ledelse, byggeri og råvare, mens SRV er eksperter i specialfoder, økonomi og rådgivning, siger han.
Kundeporteføljen hos de to svinegiganter runder godt 50 procent af de svin, der produceres i Danmark og generer tilsammen en omsætning på godt tre milliarder kroner årligt.
En fusion vil derfor sikre en endnu bedre og bredere helhedsrådgivning i fremtiden.
– Vi har mulighed for at lave en forretning, der gør os endnu mere dybdegående, bedre kvalificerede, optimerede og uafhængige, siger Jan Rodenberg.
Det nye selskab beskæftiger 30 ansatte og forventes at beholde de to fysiske placeringer i henholdsvis Herning og Brønderslev.
Gevinst til landmænd
Formålet med en fusion er desuden at sikre den kompetente og effektive rådgivervirksomhed for verdens bedste og mest effektive svineproduktion.
Til det arbejde har Svinerådgivning Danmark opsat succeskriterier, der handler om at landmændene tjener flere penge.
– Det er første gang nogensinde, at der sættes en succesrate, der skal måles i landmændenes meromsætning, siger Jan Rodenberg og garanterer en rådgivning, der vil gøre de bedste endnu bedre og de store endnu større.
Det betyder blandt andet, at flere landmænd skal optimeres til at fravænne mindst 35 grise per årsso, og at foderudnyttelsen hos slagtesvin forbedres, til at ligge under 2,6 foderenheder per kilo tilvækst (FEsv/kg).
Jan Rodenberg forklarer, at den endelige økonomiske fusion af de to svinerådgivningscentre først sker i 2015, når LandboNord svinerådgivning regnskabsmæssigt er skilt ud af landboforeningen.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
12. september 2013
Nu kan kvægbønder få et power-boost til malkekvæget

Team kvæg i Vestjysk Landboforening garanterer kvægbønderne ren rå powerboost i deres malkestalde med et tre dagens workshop om kalve, kvier og køer. Foto: Anita Corpas
Som de første i landet udbyder Vestjysk Landboforening nu tredages workshops for både kalve, kvier og køer.
– Det handler ikke om af få flere køer – men om at få mere ud af de køer, man har. Så nu kan danske kvægbønder få et råt powerboost til malkekvæget, siger chef for produktion hos Vestjysk Landboforening, Ida Ringgaard.
PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas
Om to år gives kvoten fri, og det betyder, at hver mælkebedrift kan producere endnu mere mælk.
– Det handler derfor ikke om at få flere køer – men at få mere ud af de køer, man har, fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.
Som de første i landet udbyder Vestjysk Landboforening nu tredages workshops fordelt henover cirka et halvt år for både kalve, kvier og køer.
– Vi oplever en massiv efterspørgsel på nyt rådgiver-power til malkekvæget.
– Landmænd vil have konkrete input og løsninger til deres daglige arbejde med dyrene, og vi giver dem det boost, siger hun til vjl.dk.
Vestjysk succes
Gennemsnittet for antal kilo produceret mælk ligger i dag allerede højere blandt de vestjysk bedrifter end i resten af landet.
Desuden har de vestjysk landmænd en lavere dødelighed og opnår en højere tilvækst blandt deres kalve.
Og en del af den vestjyske fremgang skyldes ny viden og gode rutiner, mener Ida Ringgard.
Kalveworkshops er populære
Gennem de seneste tre år har omkring 150 landmænd fra hele landet gennemført workshop for kalve sammen med kalveekspert Rikke Engelbrecht.
– De landmand, der har været på workshop oplever, hvor meget det hjælper at få gode rutiner.
– De erfarer, at det bliver lettere og tager langt mindre tid at passe raske, sunde kalve, frem for at reparere syge dyr. Og glæden ved arbejdet bliver tilmed større, påpeger Ida Ringgaard.
Hun forklarer, at efterspørgslen på mere viden umiddelbart bare vokser, og at landmænd ikke længere vil nøjes med at være gode til kalve.
For første gang
Vestjysk Landboforening følger derfor op med en ny workshops for kvier og forventer allerede nu også at udbyde workshops for malkekøer i 2014.
– Mange af vores landmænd har nu helt styr på kalvedelen og har behov for blandt andet at blive bedre til at optimere kvier og håndtere deres goldkøer, siger Ida Ringgaard og forklarer, at netop workshop for kvier højst sandsynligt vil skabe behov for yderligere viden omkring de malkende køer.
Adgangen til den workshop kræver imidlertid, at deltagerne inden 2014 har styr på de to andre faser i mælkebedriften.
Læs evt. mere på:http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/altomkalvekvierogkoer
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
30. august 2013
Landboformand: Tåbeligt at forlange låg på gylletanken

– Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen. Arkivfoto: Anita Corpas
Få fut i de miljøgodkendelser, så kommer der helt automatisk låg på gyllebeholderen, pointerer formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.
Han kalder regeringens forslag om gyllelåg i klimaplanen for uintelligent.
– Myndighedernes egne sagsapparater arbejder for langsomt. Det er ikke landbruget, der ikke er klar med lågene, siger han.
PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas
Det er rent spild at anvende tid, penge, kontrol og administration på, at stille forslag om låg på gylletanke, mener Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
– For det første har de fleste beholdere et flydelag eller et gyllelåg. For det andet er det uintelligent at bruge uanede ressourcer på nogle enkelte bedrifters mangler.
– Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger Søren Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.
Omsonst krav
Landboformanden peger på, at kravet om låg på gylletanken er omsonst, fordi bedrifter ved blot den mindste forandring alligevel skal have udarbejdet en ny miljøgodkendelse.
– Derfor er det mere aktuelt at sætte ressourcer ind på at få optimeret arbejdet med miljøgodkendelserne.
– For det er de langsomme sagsgange, der vanskeliggør landbrugets indsats for de grønne visioner om mere miljø og renere klima, siger han og forklarer; at det tager lige over et år at få rullet en miljøgodkendelse gennem sagsapparatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
– Og det er endda én af de hurtige kommuner, siger han.
Søren Christensen tager til genmæle, fordi han mener, det er urimeligt at blive ved at stille krav om mere miljø – når regeringen ikke sætter de nødvendige ressourcer ind på, at myndighederne selv kan følge med.
– Når man bliver ved med at stille krav til os – så må det også være rimeligt at stille krav den anden vej rundt, fastslår han.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
19. august 2013
Verdens største gastog er ved at afspore
Vestjyske landmænd opfordrer deres kolleger til at bakke op om Videbæk Biogas. Fra venstre er det Torben Poulsen, Ole Kjær, Jacob Spangsberg og Jeppe Bomann. Foto: Anita Corpas.
PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening
Verdens største gylle-eventyr er allerede på vej ud i historiebøgerne. Opbakning til Arlas biogasanlæg er ved at svigte og landmændene lurepasser, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.
Af Anita Corpas
Verdens største gylle-eventyr er allerede på vej ud i historiebøgerne.
Blot et halvt år efter at Leverandørgruppen for Biogas, har indgået aftale med Videbæk Biogas, er opbakningen til verdens største anlæg ved at svigte.
– Vestjyderne lurepasser, og det er helt uforståeligt, når landmænd andre steder i landet står i kø for at komme med i biogasaftaler, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.
Han frygter, at hele visionen om bæredygtighed, arbejdspladser og et solidt biomassegrundlag nu er ved at smuldre, hvis ikke de vestjyske landmænd inden for de næste fire måneder garanterer, at de vil og kan levere til Videbæk biogasanlæg.
– Det er brandærgerligt, hvis vi lader denne her chance gå fra os. Vi har brug for, at landmændene står sammen og vil det her, siger Ole Kjær og opfordrer kollegerne til at tage kontakt nu.
Katastrofe for Vestjylland
Flere landmandskolleger bakker formanden op. Det vil være en katastrofe for området, hvis gasaftalen svigter, siger Torben Poulsen, svineproducent fra Velling.
– Biogasaftalen løser et kæmpe problem omkring udvidelser i Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger lige til højrebenet, hvis man er i en ekspansiv fase.
– Derudover ser myndighederne meget velvilligt på udvidelser baseret på løsninger med biogas, siger Torben Poulsen.
Selv har han på omtrent et halvt år fået godkendt en udvidelse på 1300 søer baseret på en biogasaftale.
Også mælkeprocenterne Jeppe Bomann, Videbæk og Jacob Spangsberg, Hanning ser betragtelige fordele ved en central biogasaftale med Arla.
– Alle kvæglandmænd har kalve i dybstrøelse. Alle har problemet med logistik, opbevaring og håndtering af markstakke, siger Jacob Spangsberg.
Han vurderer, at leverancer af dybstrøelse til biogas inden for en radius af 30 kilometer vil være helt omkostningsneutralt.
– Det vil altså være helt uden risiko at melde sig til, siger han.
God risikostyring
Endelig er dybstrøelse til biogas strategisk smart, mener Jeppe Bomann.
– Levering til biogas er god risikostyring. Det giver mig mere tid og overskud til at koncentrere mig om min interesse for husdyrproduktion frem for logistik med at flytte rundt med gødningen.
– Det er også en kæmpe fordel, at en biogasaftale sikrer tilstrækkeligt gylle hele året, og ikke mindst helt afgørende giver et ensartet returprodukt i modsætning til skiftende gylleaftaler, siger Jeppe Bomann.
Leverandørforeningen er i øvrigt imødekommende, hvis der fx er svineproducenter, der vil separere sogylle.
– Fiber fra separeret gylle kan erstatte dybstrøelse. Og vi vil koordinere mobile anlæg, der vil kunne servicere fem til seks bedrifter, hvis der er interesse for det, siger Ole Kjær.
Masser af musehuller
Imidlertid er det formentlig skrækhistorier fra andre anlæg om svingende tørstofprocenter med efterfølgende kæmperegninger, der skræmmer nogle landmænd, mener Ole Kjær.
– Selvom aftalen med Videbæk Biogas er baseret på 10-årige kontrakter, så har vores biogasaftale masser af musehuller og kattelemme.
– Landmændene kan sagtens komme ud af aftalen igen, hvis man ændrer produktion, dyrehold eller ikke kan overholde tørstofprocenten, siger Ole Kjær.
Han forklarer; at leverandørforeningen har brug for aftaler med samlet cirka 100 landmænd med 300.000 tons gylle og 100.000 ton dybstrøelse.
– 43 landmænd har allerede tilsluttet sig biogasaftalen, og vi har en tredjedel af gyllebehovet dækket.
– Nu er vi en landsdel, der skriger på initiativ for at fremtidssikre vores erhverv, fastslår Ole Kjær.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
16. juli 2013
Æresmedalje for 40 år hos Vestjysk Landboforening

Grete Hansen modtog fredag sølvmedalje af vicepræsident i Det Kgl. Landhusholdningsselskab Steffen Damgaard for sine gode kvaliteter gennem 40 år hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas.

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening
Vestjysk Landboforenings mest kendte telefonstemme har fået sølvmedalje for lang og tro tjeneste.
Af Anita Corpas
Man får ikke medalje for at møde på arbejde det samme sted i 40 år – det får man på baggrund af sine kvaliteter, sagde Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab ved interne reception for 40 års jubilar Grete Hansen.
Han understregede, at udvælgelsen sker på baggrund af den udtalelse præsidiet har fået fra landbotoppen i Vestjysk Landboforening, der blandt andet beskriver Grete Hansen som en loyal, pligtopfyldende, dygtig, respekteret og meget vellidt medarbejder.
– Det er en stor ære og glæde at tildele Grete Hansen sølvmedalje for lang og tro tjeneste, sagde Steffen Damgaard og tilføjede;
– Du er et godt eksempel, og 40 år det samme sted siger virkelig noget om både arbejdsgiver og medarbejder.
Oprindeligt stammer Grete Hansen fra Hørve ved Lammefjorden, hvor hendes forældre producerede skotøjsæsker. Eftersom Grete tidligt mistede sin far, flyttede Gretes mor til Videbæk i Jylland, hvor hun har en søster i forvejen og fik arbejde på kontor.
Grete troede ikke selv, at hun skulle arbejde på kontor.
– Men det gik hurtigt den vej, siger Grete Hansen, der efter endt skolegang fik plads i Videbækegnens Landboforening, hvor hun er udlært i regnskabsafdelingen og har arbejdet frem til fusionen med Vestjysk.
I dag sidder hun ved den varme telefonlinje til Ørneborgen og servicerer desuden store dele af huset med administrative opgaver.
I 1975 blev Grete Hansen gift med smed Eske Hansen, har sønnen Brian på 35, og parret bor i dag stadig i Gretes barndomshjem i Videbæk.
Nu kan hun se tilbage på 40 år på den samme arbejdsplads.
– Det er sådan en god arbejdsplads med gode kolleger. Og jeg møder aldrig andet end venlighed. Landmænd er utrolig behagelige og imødekommende, siger Grete Hansen og funderer lidt over, hvor så mange år er blevet af
– Jeg går glad på arbejde og kommer glad hjem. Men det er utroligt som år går hurtigt – og det er ligesom om, at de forsvinder hurtigere, når man bliver ældre, siger Grete Hansen.
Privat spiller Grete badminton, hun maler og laver glaskunst. Men det at rejse ud, er noget både Grete og hendes mand, Eske er glad for.
Rejserne foregår oftest på egen hånd i blandt andet Skotland, England, Alsace, Norden eller østover som Polen og Pragh eller med varme besøg i syden.
– Men i år skal vi ikke rejse. Vi har fået en labradorhvalp….og sådan én er bestemt ikke for gamle mennesker, fastslår Grete Hansen, der med sine blot 58 år påtænker at fortsætte sit virke hos Vestjysk landboforening i mange år.
Vestjysk Landboforening var vært ved en intern reception fredag den 28. juni for familie, venner og kolleger.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
1. juli 2013
Våde drømme drukner det vestjyske landbrug
Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket. Foto: Anita Corpas
PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING
Indslag i TVMidtVest
Prisen for at gennemføre vandplanerne er eksistensgrundlag og livsværk til 30 millioner kroner for blot en enkelt vestjysk landmand.
Men vandplanerne vil knuse både bosteder, sommerhusområder og livet på landet, siger vestjyske landmænd.
Af Anita Corpas
Allerede nu stiger vandet ved Nr. Nebel i Vestjylland. Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket.
– Nu vil miljøministeren sætte prop i Sønder Å og Sønder Å afløb – to af områdets vigtigste vandveje, siger Jan Haarsma, mælkeproducent i Lønne ved Nr. Nebel i Vestjylland.
Det betyder, at der ifølge de nye vandplaner ikke må grødskæres i de to vandløb, og med en så lille højdeforskel på blot en halv meter, er vandhastigheden alt for ringe til at holde vandløbene åbne af sig selv, siger Jan Haarsma.
Sumpsorte udsigter
Både han og kollegaen kødkvægsproducent John Pedersen er fortvivlet over de udsigter myndighederne stiller landbruget i Vestjylland i udsigt.
For perspektivet er hverken miljø eller natur – men sumpsorte, siger landmændene.
– Det hele forsumper. Vandet vil stige og umuliggøre afvanding af 300-400 hektar landbrugsjord. Det er helt sikkert, siger John Pedersen.
Han forklarer, at vandmasser fra baglandet hurtigt vil oversvømme landbrugsjorden, bosteder og sommerhusområder ved Sønder Å og Sønder Å afløb.
– Jorderne vil hverken kunne bære tyngden af afgræsning eller landbrugsmaskiner.
Knust livsværk.
Fastholdes kravet om ikke at fortsætte grødskæring i de to vandløb, bliver forløbet som at sætte en prop i en vask.
– I en radius af seks kilometer har vi blot en højde på 90 centimeter til Ringkøbing Fjord. Og med en højdeforskel til baglandet på 18 meter, vil området aldrig til at kunne aftage alt det vand, siger Jan Haarsma, der står til at miste hele sit eksistensgrundlag og livsværk til en værdi af cirka 30 millioner kroner, hvis vandplanerne gennemføres som på papiret.
– Til dato er der givet byggetilladelse til at udvide min bedrift, og så smider man den her i nakken på os. Vandplanerne kommer til at knuse folk på landet, fastslår Jan Haarsma.
Kender smagen
– Uden grødskæring sker der en voldsom vækst. Sønder Å gror hurtigt til i åkander og tagrør, og vandløbsgrøden vil lukke afløbet. Oveni har vandløbet stort set ingen strøm – eftersom faldet er så lille, siger John Pedersen.
– I dag står vandet i plovfugerne, så snart kommunen er blot en måned forsinket med grødskæring.
Mælkeproducent Jan Haarsma må opgive sin bedrift,
hvis vandplanerne for Sønder Å afløb gennemføres.
Foto: Anita Corpas

– Så vi har allerede en fornemmelse af, hvor slemt det vil blive, tilføjer Jan Haarsma.
Også teamchef for natur og miljø i Vestjysk Landboforening udtrykker bekymring for området.
– Landskabet er meget fladt. En reduceret vandløbsvedligeholdelse kan meget vel få katastrofale følger, siger Tove Urup Madsen.
Imidlertid er det kommunen, der skal lave beregninger på konsekvensen af de forskellige indsatser, når perioden for høringssvar om seks måneder er slut.
– De beregninger følger vi tæt. Og vi kan se, at de høringssvar vi lavede forrige gang vandplanerne var i høring, rent faktisk også har en effekt, påpeger Tove Urup Madsen.
Mød frem til stormøde
De to landmænd opfordrer derfor deres kolleger til at møde frem til stormøde i Herning, og til at sende høringssvar ind igen.
– Hvis ikke vi møder frem eller giver lyd, så signalerer vi enighed. Men vi sammentygger ikke, understreger de samstemmende.
Stormøde om vandplanerne foregår i Landbocenteret, Birk Centerpark i Herning den 26. juni fra kl. 19:00.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
25. juni 2013
Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence
Anita Corpas fik overrakt vinderdiplom af formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister Gudrun Andreasen (tv.) ved foreningens generalforsamling. Pressefoto: Niels Damsgaard Hansen
Vestjysk Landboforenings freelancejournalist; Anita Corpas er blevet tildelt Danske Fødevare- & Landbrugsjournalisters diplom, som vinder af årets tv-konkurrence for landbrugsjournalister for sin film om nyfødte kalve.
Vinder-filmen går videre i den internationale konkurrence og præsenteres på kongres for landbrugsjournalister i Argentina til september.
Anita Corpas’s video gør på en meget fin måde brug af tv-mediets virkemidler, og der er i videoen en meget engageret fortæller, (Vestjysk Landboforenings kalveekspert; Rikke Englebrecht; red.),som brænder igennem på skærmen.
Det sidstnævnte hænger sammen med de gode billeder og den meget dygtige klipning, som skaber en fin rytme og en god dynamik i den måde, som budskabet bliver præsenteret på, hedder det blandt andet i foreningens pressemeddelelse for dommerkomiteens begrundelse.
Anita Corpas har arbejdet for Vestjysk Landboforening gennem de seneste fem år og har udover at håndtere landboforeningens udadvendte pressekommunikation også produceret adskillige landbrugsfilm, herunder fire kortfilm om de mest basale standardprocedurer omkring nyfødte kalve i samarbejde med landboforeningens kalveekspert Rikke Engelbrecht.
Også tidligere journalist på LandbrugsAvisen Karsten Himmelstrup vandt med sin artikel om Peter Gæmelke, Landbrug & Fødevarers tidligere formand. Artiklen beskriver den tidligere formands tilbagevenden til rollen som aktiv landmand efter i mange år at have bevæget sig på de bonede gulve.
Karsten Himmelstrups artiklen kan læses på:http://www.agrijournalists.dk/index.php?tid=59
Anita Corpas’s indslag kan ses på landboforeningens hjemmeside: http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/kvaegkalvesops.htm
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
6. juni 2013

Kategori: Landbrug

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

Presse for Svinerådgivning Vest

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening