landmænd

Få 20 gratis rådgviningstimer til at afdække drømmejobbet som landmand.
© Foto: Anita Corpas
 

Er drømmeejendommen i kikkerten og kredser tankerne om at etablere sig som selvstændig landmand, er det nu man skal realitetstjekke mulighederne.

Vestjysk Landboforening tilbyder 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.

 

Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

Der er unge, som helt målbevidst har sparet sammen til køb af en landbrugsejendom siden teenageårene, andre har fået lyst til et liv, som selvstændig landmand i løbet af uddannelsesårene på landbrugsskolen, men fælles for alle er, at de har brug for grundig faglig rådgivning og økonomisk vejledning inden de smider pengene på bordet og etablerer sig.

-At følge en nyetablering er en spændende proces, som vi rigtig gerne vil være en del af, siger virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard fra Vestjysk Landboforening, der som noget helt nyt tilbyder vordende gårdejere 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.

Leon Dalgaard peger på, at Landboforeningens alsidige, landbrugsfaglige og økonomiske eksperter glæder sig til et samarbejde med de unge, der går med ejendomsdrømme.

Sådan gør du
Interesserede unge skal udfylde et ansøgningsskema for at komme i betragtning til den gratis rådgivning.

-Det gør vi simpelthen for at få baggrundsoplysninger nok til at vurdere, hvor seriøse de unge er og få en fornemmelse af, hvor ønsker og realiteter kan mødes for det enkelte unge menneske, forklarer Leon Dalgaard.

På landboforeningen har man samtidig et godt indblik i de salgstanker, der rumsterer i det etablerede landbrug i dag. Hvis der er behov kan man derfor, via gratis rådgivningen, knytte bånd mellem eventuelle yngre købere og de ofte ældre sælgere.

Så snart der er dannet et overblik over ansøgningen tager en virksomhedsrådgiver personlig kontakt med den unge ansøger.

Personlig og seriøs rådgivning
Der er ganske givet meget forskellige krav til den specifikke rådgivning hver enkelt ung ansøger ønsker, og det skal naturligvis imødegås, men før man kommer så langt starter et gratisforløb med et obligatorisk miljøtjek omkring den ejendom den unge måtte have kig på.

-Vi skal have overblik over de miljømæssige restriktioner, der ligger på ejendommen i forhold til blandt andet eventuelle udvidelser for præcis at vide, hvor den unge kommer til at stå med netop dén ejendom, siger Leon Dalgaard og peger på, at det er bedre at få afklaret eventuelle faldgrube eller forhindringer for fremtidig vækst, inden man kommer for langt ind i købs- og etableringstankerne.

Efter den afklaring er der 18 timer tilbage til rådgivning helt efter den unges ønsker og behov. Det vil sandsynligvis ikke være nok til at komme hele vejen igennem et købsforløb, men det er i det mindste en rigtig god hjælp på vej frem mod afklaringen.

Ansøgningsrunden er i dag åben for alle unge i landbruget, der går med tanker om at etablere sig, som selvstændige landmænd.

Yderligere oplysninger:
Vestjysk Landboforening, virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard, telefon 9681 4256

Kategori: Landbrug

  • Gratis realitetstjek af unge landmandsdrømme

    Gratis realitetstjek af unge landmandsdrømme

    landmænd

    Få 20 gratis rådgviningstimer til at afdække drømmejobbet som landmand.
    © Foto: Anita Corpas
     

    Er drømmeejendommen i kikkerten og kredser tankerne om at etablere sig som selvstændig landmand, er det nu man skal realitetstjekke mulighederne.

    Vestjysk Landboforening tilbyder 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.

     

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    Der er unge, som helt målbevidst har sparet sammen til køb af en landbrugsejendom siden teenageårene, andre har fået lyst til et liv, som selvstændig landmand i løbet af uddannelsesårene på landbrugsskolen, men fælles for alle er, at de har brug for grundig faglig rådgivning og økonomisk vejledning inden de smider pengene på bordet og etablerer sig.

    -At følge en nyetablering er en spændende proces, som vi rigtig gerne vil være en del af, siger virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard fra Vestjysk Landboforening, der som noget helt nyt tilbyder vordende gårdejere 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.

    Leon Dalgaard peger på, at Landboforeningens alsidige, landbrugsfaglige og økonomiske eksperter glæder sig til et samarbejde med de unge, der går med ejendomsdrømme.

    Sådan gør du
    Interesserede unge skal udfylde et ansøgningsskema for at komme i betragtning til den gratis rådgivning.

    -Det gør vi simpelthen for at få baggrundsoplysninger nok til at vurdere, hvor seriøse de unge er og få en fornemmelse af, hvor ønsker og realiteter kan mødes for det enkelte unge menneske, forklarer Leon Dalgaard.

    På landboforeningen har man samtidig et godt indblik i de salgstanker, der rumsterer i det etablerede landbrug i dag. Hvis der er behov kan man derfor, via gratis rådgivningen, knytte bånd mellem eventuelle yngre købere og de ofte ældre sælgere.

    Så snart der er dannet et overblik over ansøgningen tager en virksomhedsrådgiver personlig kontakt med den unge ansøger.

    Personlig og seriøs rådgivning
    Der er ganske givet meget forskellige krav til den specifikke rådgivning hver enkelt ung ansøger ønsker, og det skal naturligvis imødegås, men før man kommer så langt starter et gratisforløb med et obligatorisk miljøtjek omkring den ejendom den unge måtte have kig på.

    -Vi skal have overblik over de miljømæssige restriktioner, der ligger på ejendommen i forhold til blandt andet eventuelle udvidelser for præcis at vide, hvor den unge kommer til at stå med netop dén ejendom, siger Leon Dalgaard og peger på, at det er bedre at få afklaret eventuelle faldgrube eller forhindringer for fremtidig vækst, inden man kommer for langt ind i købs- og etableringstankerne.

    Efter den afklaring er der 18 timer tilbage til rådgivning helt efter den unges ønsker og behov. Det vil sandsynligvis ikke være nok til at komme hele vejen igennem et købsforløb, men det er i det mindste en rigtig god hjælp på vej frem mod afklaringen.

    Ansøgningsrunden er i dag åben for alle unge i landbruget, der går med tanker om at etablere sig, som selvstændige landmænd.

    Yderligere oplysninger:
    Vestjysk Landboforening, virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard, telefon 9681 4256

  • Test af råmælk er det nye sort

    Test af råmælk er det nye sort

    rikke-net

    Det er rigtig vigtigt for kalvenes trivsel, at de får den samme mængde næringsstoffer hver dag, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht. Foto: Anita Corpas

    PRESSE vjl.dk

    Vestjyske mælkeproducenterne måler sig til fede kalve. De er ved at fatte, hvorfor det er vigtigt at måle frem for sjusse, siger chef for produktion i Vestjysk landboforening; Ida Ringgaard.

    Vestjysk Landboforening har i et samarbejde mellem Videnscenter for Landbrug, Kvæg og Aarhus Universitet testet brug af refraktometre til måling af råmælks kvalitet.

    Nu afslører testresultatet blandt andet, at et refraktometer er det nærmeste landmænd kan komme en præcis måling af kvaliteten på mælk ude på bedriften.

    – Et refraktometer er helt upåvirket af mælkens temperatur og måler den præcise mængde næringsindhold, der er i mælken, siger chef for produktion i Vestjysk landboforening; Ida Ringgaard.

    – Nu begynder de vestjyske landmænd at fatte, hvor effektiv den måling slår positivt ud på gevinstkontoen, siger hun.

    I praksis

    Stadig flere mælkeproducenter skifter til refraktometeret, bekræfter kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarer, at til trods for landmænd nu i en årrække har målt kvaliteten i råmælken, har målingerne konsekvent været for upræcise og for påvirkelige af temperaturer og fedtindhold i mælken med det traditionelle kolostrometer.

    Et refratometer måler derimod mælkens totale næringsindhold, dvs. indhold af sukker, proteiner, vitaminer, mineraler og fedt helt uafhængigt af mælkens temperatur.

    – I en situation med mange nykælvere ser vi fx ofte store udsving i fedt indholdet i mælken. Derfor er det vigtigt at kunne foretage så præcise målinger som muligt, påpeger hun.

    – For det er rigtig vigtigt for kalvenes trivsel, at de får den samme mængde næringsstoffer hver dag, for at de sikres en ensartet fodring, pointerer hun.

    Kæmpe udsving

    I Glejbjerg i Vestjylland er mælkeproducent Per Sørensen overrasket over, de store variationer der kan være i mælkens næringsstoffer fra dag til dag.

    – Det er helt utroligt, at det kan svinge så meget i mælkekvaliteten, siger han og forklarer, at de hidtil har sjusset sig frem til, hvor meget mælkepulver eller vand, der skulle i mælken til kalvene.

    I de seneste to måneder har han anvendt et digitalt Brix-refraktometer fra Vestjysk Landboforening både ved måling af den første udmalkede råmælk og ved pasteuriserede mælk.

    – Nu kan vi se, hvor upræcist vi blandede tidligere, når indholdet af næringsstoffer kan svinge så meget.

    – I dag kan vi supplere korrekt op med enten mælkepulver eller fortynde med vand – alt efter indhold af næringsstofferne i den oprindelige mælk, siger Per Sørensen.

    Han er meget begejstret for det nye apparatet. Dels har den præcise måling elimineret diarre hos småkalvene, dels er det meget let at anvende.

    – Det tager under et minut at måle. Det eneste, man skal sørge for, er, at rense det med sprit hver dag. Det er et arbejde, der er til at overkomme, fastslår han.

  • Den fedeste generalforsamling nogensinde

    Den fedeste generalforsamling nogensinde

    Erhvervskvinden Soulaima Gourani tog hele det vestjysk landbrug med storm og formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen takkede for den verbale spanking. Fotos: Anita Corpas

    Se generalforsamlingen i billeder

    Et rekordstort deltagerantal på over 300 mødte frem til speedy Gonzales generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvor det nytænkte forsamlingskoncept med gratis mad, smukke omgivelser og en opsang fuldkommen faldt i folkets smag.

    Landboformanden var uvant loose og næsten optimistisk for fremtiden, og de fremmødte var med på at give landbotoppen panelpisk.

    Årets juhu-regnskab blev serveret på under ti minutter, og vupti var det tid til rap i måsen af erhvervskvinden Soulaima, hvis efternavn er for svært at sige i det vestjyske.

    Af Anita Corpas

    – Gratis mad, se Lønborggård og så vil vi høre Soulaima. Sådan lød bevæggrunden for at møde til generalforsamling i Vestjysk Landboforening for første gang fra mælkeproducent Jakob Thomsen og hustru Inger fra Finnerup.

    – Det lyder som et spændende indlæg, hvor man får noget med hjem. Så hvis det er stilen, kan det sagtens være vi kommer igen næste år, pointerede 38-årige Jakob Thomsen.

    Også kollegerne og naboerne Ejnar Gammelgaard Jepsen og Erik Wiltink fra Outrup gnækkede kammeratligt, at Soulaima havde trukket dem til generalforsamling i landboforenigen første gang.
    Ligesom revisor Henning Ahle og hustru Lone, der var blevet inviteret.

    – Det er første gang jeg skal høre en erhvervskvinde, og jeg tror på, hun giver en ordentlig opsang, lød det forventningsfuldt fra Henning Ahle.

    Over 300 landmænd og ledsagere havde fundet vej til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvilket er deltagerrekord så længe nogen kan huske.

    Super stemning

    Smukke Lønborggård havde flået forrådskammeret, slagtet oksen og lod vinen flyde. Allerede inden den alvorlige del med beretning, regnskab og valghandlinger var landmændene i højt humør.

    Bestyrelsen og ledelsen i Vestjysk Landboforening var helt bimse af den store tilslutning. Selv landboformand Søren Christensen var loose og næsten optimistisk, mens han i sin beretning behændigt ristede det politiske Danmark over sagte ild.

    – Hvornår ser vi ministre, der tør tage beslutninger, der ikke er populære, men som har stor betydning for det samfund, vi lever i sammen, efterspurgte Søren Christensen.

    Vi vil ha’ vækst

    – Vi er en landsdel, hvor landbrug fylder meget og med til at skabe arbejdspladser. Alligevel skal vi presses med flere restriktioner. Det giver for høje omkostninger og er med til at flytte arbejdspladser ud af landet.

    – Vi har brug for iværksættere, der vil vækst – ikke bogholdere, der vil kontrollere. Alligevel uddanner man flere bogholdere. Det har vi ikke brug for, sagde Søren Christensen og pointerede;

    – Flere landmænd har projekter klar til vækst, men stort set ingen kan få dem finansieret.

    Søren Christensen kom også omkring svineslagterikrisen, vandplanerne, overimplementering af EU-direktiver, der skaber rovdrift på jorden og udenlandsk soja.

    Men også den nye fødevareminister Dan Jørgensens hundehvalpe, og regeringens umiddelbare tomme budskaber om at ville skabe vækst og nye jobs i fødevareerhvervet, at landmænd skal tjene på regulering, og at virksomheder skal have gode vilkår, rungede hult i landboformandens øre.

    – For at få højt forædlede råvarer skal der produceres gode råvarer. I stedet møder man os med besværlige godkendelser, ammoniakregler, kvælstof, natura 2000, randzoner, grødeskæring, markvanding, vandplaner, kontrol og aftaler, der ikke holder…. Hvordan hænger det sammen?

    Stop ævl og kævl

    Formanden tilskyndede i øvrigt sine kolleger til at stå sammen og til at bakke op om arbejdet i bestyrelsen.

    – Det er vigtigt med opbakning. Det kræver tid, mod og penge at føre politik, både lokalt og på Axelborg.

    – Vejen er besværlig for vi skal hele tiden bruge enorme mængder tid på at se bagud.

    – Men vi er altid klar til at kæmpe sagen for vores egne medlemmer, og vi arbejder på, at det skal blive nemmere at blive landmand.

    – Vi er dybt afhængige af hinanden. Vi har behov for sammenhold, så stop ævl og kævl. Stå sammen, opfordrede sagde Søren Christensen.

    Salen kvitterede senere ved at genvælge Søren Christensen til deres formand for niende år i træk. Ligesom Jacob Spangsberg og Ole Kjær blev genvalgt til bestyrelsen for en treårige periode.

    Nyt navn til Vestjysk

    – Hvor længe skal det hedde Vestjysk Landboforening. Har du et smart navn i ærmet? Hvordan undgår vi, at Vestjysk Landboforening fremstår træge i spørgsmålet omkring nationalparken lød det provokerende fra Gårdejer Jens Peter Bendtsen.

    Han var sat til at styre panelpisken over landbo-toppen. Men hverken forsamling eller formandskab var sådan lige at få på barrikaderne.

    Til gengæld komplimenterede økolog Torben Sønderby formanden for hans super skarpe beretning og tilkendegav sin fulde opbakning. Folmer Tarpgård glædede sig over at fire vestjyder styrer toppen i Landbrug & Fødevarer, mens Asgar Krogsaard briefede omkring situationen hos slagteriarbejderne, og om kampen for at holde slagtning af svin på danske arbejdshænder.

    Imidlertid tog svineproducent Arne Voldsgaard ordet og slog fast, at danske svineproducenter ikke vil gøre slagteriarbejderne til grin.

    – Hvis vi ikke får prisen, så får de ikke grisene alligevel, fastslog han.

    Juhu-regnskab

    Atter i år kunne Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening fremlægge – et på jysk ikke så ringe regnskab med blank påtegning.

    I tråd med aftenens flow blev gennemgangen kort og kontant og resultatet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.

    Imidlertid glemte man helt som vanligt at klappe af det lune overskud, for til trods for en ekstraordinær afskrivning på 700.000 og ekstra ordinært afdrag af gæld på seks millioner kroner viste regnskabet indtægter for 56.118.000 og udgifter for 54.230.000 og et komfortabelt overskud på 1.491 mio.  kroner.

    I budget for 2014 er der desuden kalkuleret med at landboforeningens hovedsæde; Ørneborgen ventes at skulle renoveres for godt to millioner kroner.

    Beslut en succes

    Da aftens hovedattraktion virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani endelig indtog salen, sad nok en landmand med korslagte arme og tænkte; hva’ ka så’en bette kwinde.

    Men trods sin beskedne mål i både højde og drøjde, så er Soulaima Gourani tidligere leder i nogle af de tungeste virksomheder. Hun er desuden kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent og regnes for at være blandt de 40 mest indflydelsesrige personer i Europa.

    Soulaima Gourani tog udgangspunkt i sin egen opvækst i Nordjylland, som datter af en dansk mor og en marokkansk far, at være fremmed, anderledes og dømt af omverdenen til et taberliv.

    – I Danmark må du gerne være dygtig – du må bare ikke
    være dygtigere end de andre, sagde hun og
    rundede den danske jantelov.

    Hun rejser i fire lande om ugen og er er stolt af at være fra Danmark.
    – Vi er kendt for vores fødevarekvalitet, og vi har det allerbedste kød og mælk , men vi har ikke omverdens opbakning.

    – Vi skal ikke skabe forbrugere – vi skal skabe fans. Og hvor er det, man er gode til at skabe fans, spurgte Soluaima Gourani og skuede over forsamlingen, inden hun selv svarede;

    – I pornoindustrien….

    Der gik ligesom et sus under troldtexen på Lønborggård, og armene faldt ned. Hun ligner godt nok noget fra Kjøwenhawn, og hun talte også meget for hurtigt, som i Kjøwenhawn, men hun ka’ sandelig også lyde som en sjak-formand med PMS.

    – Vi ved, vi har fans, når nogen har fået vores navn tatoveret på højre overarm, sagde hun og fastslog, at dansk landbrug har et flosset brand på linje med banker og klyngebomber.

    – Vi har tabt folks tillid. Vi har ikke tillid til, at landmænd er gode og rare eller behandler miljøet godt, sagde hun og dissekerede den menneskelig hjerne.

    – Er der nogen herinde, der med sikkerhed kan sige, at de har en lav IQ? Jo højere IQ – des lavere EQ – altså emotionel intelligens. Det er altså en fordel at være dum. For så er man god til at være social, sagde hun og fortalte om en undersøgelse, Ingeniøren er i gang med.

    – Man har fundet ud af, at man kan øge de mandlige ingeniørers produktivitet med 20 procent alene ved at lade dem se fri porno i 10 minutter hver dag i arbejdstiden, sagde Soulaima og lod den svæve lidt i luften, mens en landmand eller to glippede lidt med øjnene.

    – Vi elsker at være sammen med mennesker, der ligner os selv. Normalt tager vi kun rådgivere ind, der ligner os selv i alder, køn, nationalitet og baggrund.

    – I stedet skal vi hellere dyrke konflikterne. Det er bevist, at jo gladere folk er – des mindre innovative er de, tordnede erhvervskvinden og sendte en ny salve ud at tygge på;

    – Derfor skal vi turde gå tilbage til den sande DNA af ledelse, én der kan råbe til medarbejderne; Hør sidder du med hovedet op i røven eller hvad…

    Soulaima Gourani fortsatte over tiden, om hvordan man aktivere tillid. Om at tillid handler om menneskelige relationer, for kan man li’ hinanden, så deler man viden, modsat deler man kun information.
    Det er menneskets natur på under 30 sekunder at vurdere,  hvorvidt man kan have tillid til et andet menneske. Og det er en proces, der kan påvirkes på tre måneder.

    – Man kan knalde med hinanden, spise sammen – eller have øjenkontakt. Øjet er sjælens spejl, og de fleste mennesker tjekker lige den andens holdbarhed, og om du er værd at satse på.

    – Viser dine øjne passion?– eller er det sådan nogen sidst på dagen; ”lad os ta’ på auktion og finde en torsk, der endnu ikke er solgt -øjne….

    Soulaima Gourani sørgede ikke blot for en boblende slutning på en festlig aften. Hun gav deltagerne mod i sindet, latter i øjet og noget at tænke på;

    – Sidder man mere end fire år i samme stol, så er man 70 procent mindre forandringsparat…. Ja, faktisk burde anciennitet kunne trækkes fra i lønnen….

  • Vestjysk landboscoop til moderne landmænd

    Vestjysk landboscoop til moderne landmænd

    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening

    Vi vover at sprænge de vante rammer og har sammensat en aften, som gerne skal appellere til bredden og til den moderne landmand, siger direktør Jens Møller Nielsen. Foto: Anita Corpas

    Vigende fremmøde til den årlige generalforsamling har fået Vestjysk Landboforening til at tænke i nye baner.
    I år skal beretning og regnskab serveres med buffet og rap i måsen, anført af en af Danmarks mest efterspurgte indlægsholdere.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Vigende fremmøde gennem de senere år har fået Vestjysk Landboforening til for første gang i 13 år at henlægge den ordinære generalforsamling til både en ny location og til at omdefinere aftens indhold.

    – En forening er ikke stærkere end den opbakning, den har blandt sine medlemmer, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening.

    – Derfor har vi vendt begrebet om en generalforsamling på hovedet og skabt en aften, hvor medlemmerne også vil blive beværtet mentalt og med garanti få noget med hjem, siger han om baggrunden for tiltaget.

    Talerscoop

    I år bliver formandens beretning om det forgangne år, regnskab- og budgettal derfor serveret med smagfuld buffet med mulighed for verbale klaps til landbotoppen, styret af den rutinerede debattør og gårdejer Jens Peter Bendtsen, og som creme på desserten afrundes aften med velanbragte rap i måsen anført af en af Danmarks mest efterspurgte indlægsholdere.

    Vestjysk Landboforening har til anledningen intet mindre gjort et kæmpe scoop ved at formå at trække den prisvindende, internationalt kendte virksomhedsrådgiver; Soulaima Gourani til Vestjylland.

    Soulaima Gourani er tidligere leder i Hewlett-Packard og A.P. MøllerMaersk.

    I dag er hun forfatter, rådgiver og indlægsholder for en række af Danmarks mest innovative virksomheder.

    Hun er kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent. Kåret som én blandt de 20 bedst erhvervstænkende
    personer i Norden.

    Og så har hun årelang erfaring i at rykke nogle af verdens tungeste erhvervsledere ud af deres komfortzone.

    – Kom hvis I tør.  Det kræver mod at rykke ud af sin komfortzone, men udvikling er også at tænke anderledes – og at være anderledes, siger Jens Møller Nielsen og forklarer; at Soulaima Gourani er kendt for at være hudløs ærlig og for at sætte skub i sine tilhørere.

    – I hvert fald har vi som forening modtaget signalet. Vi vover at sprænge de vante rammer og har sammensat en aften med et helt nyt forløb for en generalforsamling.

    – En aften som gerne skal appellere til bredden og den moderne landmand, påpeger Jens Møller Nielsen.

    Ny location
    Eftersom Vestjysk Landboforening for første gang ligeledes inviterer medlemmerne til at tage en ledsager med til generalforsamlingen, stiger kravet til plads, og aftenen er derfor henlagt til de smukke historiske rammer på Lønborggård.

    Selve generalforsamling, debat og foredrag er åben for alle.

    Imidlertid er det et krav, senest tirsdag den 18. marts at melde sig til, hvis man vil spise med fra kl. 18:00.

    Den ordinære generalforsamling starter kl. 19:15.

    Yderligere oplysninger:

    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828

    Dagsorden

    TID/STED

    Generalforsamling i Vestjysk Landboforening – torsdag den 27. marts fra kl. 18:00-22:00

    Lønborggård
    Lønborggårdsvej 1, Tarm

     

  • Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Klik på et foto – for at se billeder stort

     

  • Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Ida Ringgaard

    Der findes ingen hurtige miljøgenveje fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas. 

    Pressetekst og foto Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforening møder kritik fra landmænd, der ønsker at udvide og har hørt om hurtige miljøstempler på under tre måneder.

    – Det er skrækaftaler, som landmændene aldrig kommer af med igen, svarer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening og opfordrer; læs det med småt.

    Af Anita Corpas, corpas&co.

    Vestjysk Landboforening møder umiddelbart kritik fra landmænd, der gerne vil udvide.

    Det sker på baggrund af forlydende om hurtige miljøgodkendelser andre steder i landet på under tre måneder.

    Imidlertid bør landmændene læse sådanne aftaler med småt, opfordrer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    – Når nogen praler af, at de har fået en miljøgodkendelse på under tre måneder, så bor man enten på en heldig plet på et heldigt tidspunkt – eller også har man med stor sandsynlighed ikke læst det med småt, fastslår Ida Ringgaard.

    Skrækeksempler

    Hun afviser, at der er genveje til hurtige miljøgodkendelser.

    – Det er helt urimeligt at sammenligne to miljøgodkendelser. De er aldrig ens, siger hun og forklarer, at der mange steder blandt andet skal tages særligt højde for beskyttet natur.

    Desuden har landboforeningen set flere skrækeksempler på for dumsmarte løsninger på at reducere ammoniakudledning for at få miljøgodkendelser til at glide hurtigt igennem systemet.

    Der er ofte tale om miljøgodkendelser, der er baseret på krav om dyrke et større areal af markerne med græs på bekostning af det selvforsynende foder som fx majs.

    – Eller det er aftaler baseret på foderkorrektion, hvilket betyder, at kvier og køerne skal fodres med mindre protein, siger Ida Ringgaard.

    Hun peger på, at sådan løsninger ikke er hensigtsmæssige, eftersom det er god balance mellem energi og protein, der sikrer mindst mulig udledning og højeste foderudnyttelse.

    – Men er der først indgået sådan en aftale, så bliver den aldrig ændret igen, advarer Ida Ringgaard.

    Tåbelig strategi

    Om kort tid gives mælkekvoten fri og mælkeproduktionen kan umiddelbart herefter buldre løs.

    – Det vil være direkte tåbeligt at binde sig til løsninger, der vil hindre en øget produktion i al fremtid.

    – Top-ydende dyr kræver nemlig ekstra meget protein, pointerer hun.

    Vestjysk Landboforening anbefaler, at landmænd nøje overvejer, hvilke aftaler de indgår for at få en miljøgodkendelse igennem, for det er en aftale, de skal leve med i fremtiden.

  • Er græsset nu også grønnere hos naboen

    Er græsset nu også grønnere hos naboen

    anna+henrik-net
    Det bliver ved jorden er årets tema ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    PRESSETEKST & FOTO for Vestjysk Landboforening

    Forgyldte regnskaber, gode mælkepriser og mulighed for at opkøbe naboejendommen har sendt talrige vestjyske landmænd ud i luftkasteller. Men Vestjysk Landboforenings Faglige dag i Videbæk holder sig ved jorden.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    FAGLIG DAG ER DAGLIGDAG: Sidste års faglige dag i Vestjysk Landboforening gav landmændene en tour ud i rummet med moderskibet VL Enterprise. Sådan se det hele ovenfra, få lidt luft og overblik.

    I år har landmændene brug for at holde sig ved jorden og være det, de er gode til, siger Ida Ringgaard, chef for produktion.

    Helt traditionen tro er hun ikke bleg for at sige sandheden lige ud og i år handler faglig dag i Vestjysk Landboforening om dagligdag.

    Også folketingspolitiker Søren Pind siges at være kendt for at sige tingene åbent, direkte og uden omsvøb.

    Han sætter i år punktum for den faglige dag med sit indlæg om politiske røverhistorier, personlig branding og om at vende en udørk til et paradis.

    Lyst til at vende skuden
    Beretningen om Sørens Pind’s turn around af København er højaktuelt, eftersom det lige nu flyder med forgyldte regnskaber, gode mælkepriser og mulighed for at opkøbe naboejendommen. Vestjyderne vil gerne rykke, men chefrådgiver Ida Ringgaard maner til besindighed.

    – Der er brug for stor selvindsigt og fokus på, hvor god en landmand man virkelig er, nu hvor det kribler i mange for at få lov at udvide.

    – Vi ved, at vestjyderne er gode til at tjene penge. Det har de altid været. Men derfor skal de ikke nødvendigvis til at være herremænd, fastslår Ida Ringgaard.

    – Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvorvidt både landmænd og deres køer i virkeligheden er effektive nok, om tiden anvendes godt nok og om der er plads til udvidelse, siger Ida Ringgaard til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Legetøj eller værktøj
    Hvorvidt naboejendommen rent faktisk er et godt køb eller ej bliver blandt meget et fokusområde på årets faglige dag, hvor rådgivere og driftsøkonomer vil gennemgå faldgruber og potentiale ved det ”grønnere græs” hos naboen.

    Endelig er de faktuelle tal fra 2013 og det kommende års nye trend også på billboardet – heriblandt om det er drengelegetøj – eller fremtidens mandeværktøj at bruge droner i landbruget.

    Yderligere information:
    Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 4094 9550

    TID/STED:
    Faglig dag i Vestjysk Landboforening
    Tirsdag den 11. marts 2014 kl. 9.30-15.15
    i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk.

     

  • Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    vl-personale

    Vestjyske landbofamilier vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, siger advokat og juridisk rådgiver Jørgen Hautorp. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE Foto & tekst for Vestjysk Landboforening

    Vestjyske landbofamilier tegner testamenter. De vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, med bristede forventninger og bitter smag i munden. Arveloven er nemlig for gammel til at tackle moderne danske familiemønstre. 

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    De danske Tv-serier som ”Arvingerne” og ”Til arven os skiller” har fået de vestjyske landbofamilier til at tegne testamenter.

    – Landmændene vil ikke risikere, at deres arvingerne havner i arvestrid.

    – For de danske serier er skam ingen fortænkt situation, siger Jørgen Hautorp, fra advokatfirmaet Jørgen Hautorp, som er blandt de juridiske samarbejdspartnere hos Vestjysk Landboforening.

    Vinterens Tv-dramaer har fået antallet af kunder hos advokaten til nærmest at eksplodere, og den seneste måned er der indløbet bestilling på ikke mindre end 14 testamenter.

    Gammeldags arvelov
    Til trods for nutidens mange moderne familie-løsninger bygger arveloven nemlig stadig på gamle, traditionelle kernefamilie-begreber. Og det kan give problemer.

    – Arveloven er for gammel og ikke tager højde for familiestrukturer med dine, mine og fællesbørn.

    – Derfor går det oftere og oftere rigtig galt i arvesager.

    – Arvestrid kan opstå på ganske almindelige vestjyske landbrug, når gårdejerparret ikke forud har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med produktionsapparatet, ejendommen eller formuen, siger Jørgen Hautorp.

    Han peger på, at en overlevende ægtefælle ikke nødvendigvis kan stole på at få lov at blive på ejendommen, hvis blot et af børnene kræver sin arv.

    Sikker med papir på
     Den eneste mulighed er at lave et testamente, hvis man vil sikre den overlevende ægtefælle.

    – Med et testamente kan man styre helt udenom ubehagelige overraskelser.

    Han forklarer, at et godt testamente samtidig kan forhindre, at der opstår problemer for afdødes arvinger, hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

    – Uden testamente kan den nye indgiftede ægtefælle løbe af med 75 procent af formuen, slægtsgården og produktionsapparatet, hvis den anden part dør først.

    – Man kan tro nok så meget på det bedste i hinanden, og tro, at man kender sine børn, papbørn og delebørn og, at de aldrig kunne finde på at falde mor, far eller hel- og halv-søskende i ryggen, siger Jørgen Hautorp og tilføjer tørt;

    – Virkeligheden viser, at flere alligevel går målrettet og egoistisk efter arven, når og hvis muligheden dukker op.

    Yderligere oplysninger:
    Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, advokat Jørgen Hautorp tlf.: 9735 3488 / 9694 5341

  • Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

    Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

     

    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

    Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

    Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

    Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

    – Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

    Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

    Hellere en prøve for meget
    Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

    – Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

    Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

    – Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

    – Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

    Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

    Sørg for dokumentation
    – Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

    Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
    – Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

    Som ved al smitte
    – I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

    – Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

  • Ko-sygdommen kommer snigende

    Ko-sygdommen kommer snigende


    Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
    © Fotos: Anita Corpas

    Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
    Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

    Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

    Ingen viden
    Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

    – Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

    De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

    Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

    Det går over
    Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

    – Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

    – Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

    I oktober er 510 dyr aflivet.
    – Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

    – Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

    Dybt berørt
    Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

    – Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

    – Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

     

Multidimensionel formidler