Kategori: Landbrug

Sælg gården og få pengene om tre år – måske
Lisbeth og Sven Erik Aarup er fast besluttet på, at bakke op om at sikre Niels Peder Petersen (th) en god start på gården. Foto: Anita Corpas
Med en gennemsnitsalder blandt landmænd på omkring de 60 år skriger dansk landbrug på et generationsskifte.
Men til trods for politiske visioner om et aktivt landbrug i fremtiden gør gamle skatteregler det svært for den nye generation at tage over.
– Det skyldes en urimelig forskelsbehandling i skattereglerne, siger teamleder i driftsøkonomi Carl Ingemann Slyk hos Vestjysk Landboforening.
Så når 69-årige svineproducent Svend Erik Aarup og hans hustru om et år forlader deres gård og overdrager den til efterfølgeren er det på lykke og fromme.
Pengene kommer om tre år – måske.
Af Anita Corpas
Dansk Landbrugserhverv skriger på et generationsskifte. Og med en gennemsnitsalder blandt aktive landmænd på omkring de 60 år står de gamle i kø for at komme ud af erhvervet. Men forskelsbehandling i skattelovgivningen for succession spænder ben for, at de unge kan komme ind.
– Det er en helt urimelig forskelsbehandling. Reglerne for at udskyde skat bør være ens – uanset om du er i familie eller ikke, siger Carl Ingemann Slyk, teamleder i driftsøkonomi hos Vestjysk Landboforening.
Han forklarer, at arvinger til en slægtsgård kan overtage skyldig skat, udskyde at betale den og overtage gården i morgen.
Derimod kan en anden ung landmand først gøre det samme om tre år, efter at have arbejdet på gården i 4200 mandetimer – og hvis altså han til den tid kan låne pengene.
Få overtager familiegården
– Reglen er ikke blot urimelig, den er også utidssvarende. I dag ser vi langt færre landmandsunge overtage de fædrene gårde end tidligere.
– Desuden gør sådan en regel det helt umuligt at lave en fornuftig finansieringsramme for de landmand, der gerne vil ind i erhvervet og have en gård, pointerer Carl Ingemann Slyk. Han understreger, at der ikke i andre erhverv ses så restriktive regler.
På Bøgholt, en solid bedrift højt beliggende i det idylliske Dejbjerg i Vestjylland taler dåbsattesten for, at der snart skal ske et generationsskifte.
Ingen arvinger
Men uden arvinger til at overtage gården må 69-årige svineproducent Sven Erik Aarup og fru Lisbeth enten nedlægge ejendommen og lade gårdens jorder splitte blandt interesserede naboer eller sælge det hele til én udefra.
Parret har valgt at sælge til landmand og virksomhedsleder Niels Peder Petersen, som ikke blot er sønnens gode kammerat, men også tidligere ansat.
Og den kommende gårdejer er allerede begyndt på sine 4200 mandetimer.
– Planen er, at Niels Peder og hans kone Trine flytter ind til maj næste år, siger Sven Erik Aarup og fortæller; at når han selv og hustruen om et år forlader gården og overlader driften af de 5500 slagtesvin og 200 hektar til deres efterfølger, er det med en forventning om, at pengene kommer om tre år – måske.
Et faktum, der også er frustrerende for den kommende ejer.
– Uvisheden er meget utilfredsstillende for os begge to, for selvom Kreditforeningen er meget positive, har jeg i realiteten intet på skrift, siger Niels Peder Petersen, der ikke ved, om hans arbejde vil bære frugt.
Oveni må han sælge sin ejendom i Stadil og flytte ind på Bøgholt med kone og deres to små børn – uden at have vished for, at de rent faktisk kan låne pengene, når de tre år er gået.
– Med sådanne vilkår er det selvfølgeligt helt tosset, det vi gør. Men vi vil gerne sikre en ung ny landmandsfamilie en fremtid på en god gård – og et sogn en ny generation, siger Sven Erik Aarup og pointerer; at det er en ideologi der harmonerer med flere politiske røster om at få gang i det danske bondeland.
Imidlertid hænger den økonomiske virkelighed umiddelbart skidt sammen med de politiske visioner.
– Men når det handler om ens livsdrøm, så går man all in for det, fastslår Niels Peder Petersen.
PRESSETEKST OG FOTO Vestjysk Landboforening
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
16. september 2014
Parcelhusejere til landboformand; Hjælp os mod vandet
Landboformand Søren Christensen peger på, at de høje Landboformand Søren Christensen peger på, at de høje vandstande er et tiltagende problem. Foto: Anita Corpas
Magtesløse parcelhusejere og landmandskolleger i Skjern sender bøn til formand for Vestjysk Landboforening; Hjælp os med få gang i Ringkøbing-Skjern Kommune.
– Jeg synes, det er positivt, at vi i landbruget bliver opfordret til at gøre noget for, at kommunen erkender, at der skal nye løsninger til for at lede vand hurtigere væk fra å-systemet, fastslår Søren Christensen.
Af Anita Corpas
Hvert år i august klager vestjyske bønder over, at vandet fosser ud over å-systemet og langt ind over markerne omkring Skjern.
De høje vandstande er et tiltagende problem, eftersom nye restriktioner for at vedligeholde vandløbene nedsætter afgangen for vandmasserne.
– Allerede i august havde jeg fat i Ringkøbing-Skjern Kommune for at få dem til at vedligeholde vandløbene.
– De har også været her, men indsatsen er ikke tilstrækkelig, og vandet kan ikke blive ledt hurtigt nok væk, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
De seneste dage har magtesløse parcelhusejere og landmandskolleger kimet landboformanden ned.
– Mange ved ikke, hvad de skal gøre, eller orker ikke at tage kampen. De ringer for at få os til at gøre noget, siger Søren Christensen.
Imidlertid har de massive vandproblemer en klar sammenhæng med den manglende eller reducerede grødeskæring i vandløbene, mener landboformanden.
– Siden Ganer Å blev genslynget for år tilbage, fik landbruget store problemer med at kunne lede de stigende nedbørsmængder væk hurtigt nok.
– Sammen med kravet om at mindske vedligeholdelsen i vandløbene, er resultatet at store mængder vand stemmer op.
– Når Kirke Åen, der løber gennem Skjern, løber sammen med Ganer Å, som løber sammen med det statsligt ejet vandløb; Hestholmen, så klumper vandet sig sammen.
Eftersom statens naturarealer ikke bliver vedligeholdt, betyder det, at vandet bliver bremset og kan ikke ledes væk hurtigt nok.
– Resultatet er, at vandet oversvømmer ikke bare markerne omkring Skjern men nu også Skjern by, siger Søren Christensen og pointerer;
– Det er tvingende nødvendigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune erkender, at der er et problem, og at man åbner op for at finde en løsning, der kan holder mange år frem i tiden.
– Med de nedbørsmængder, vi ser nu og kan forvente i fremtiden, så bør vi være på forkant, opfordrer Søren Christensen.
PRESSETEKST OG FOTO Vestjysk Landboforening
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
12. september 2014
Match-møde for unge og ældre minkfolk
Minkerhvervet bugner med unge avler, der gerne vil overtage farmene, men realkreditinstitutterne låner ikke til minkfolk. Foto: Anita Corpas.
Minkerhvervet bugner med avler, der gerne vil overdrage deres farme til unge friske kræfter.
Men det, der ligner et match in heaven, kan ende svært.
Vestjysk Landboforening holder på baggrund af interessen match-møde for mink først i september.

Se mink-video
Minkavler Klavs Nissen, Tim Kirkeby fortæller.

PRESSE TEKST OG FOTO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING
Af Anita Corpas, journalist og fotograf
I Danmark står minkbranchen foran et kæmpe generationsskifte generelt.
Men det, der ligner et match in heaven, kan ende svært.
For selvom flere af de veletablere minkavlere gerne vil sælge til de unge, der gerne vil købe, så låner realkreditinstitutterne ikke penge til mink-folk.
– Det er helt urimeligt, at der er så stor forskel i mulighederne for at låne for de forskellige produktionsgrene, siger Søren Behrmann, chef for økonomi i Vestjysk Landboforening.
Han spår et svært generationsskifte for Danmarks største eksporterhverv, der årligt eksporterer mink for over 10 milliarder kroner, hvis ikke der findes politisk interesse for at lempe vilkårene.
– Flere farme er i dag moderniseret med stålbuehaller og automatiseret lugtneutralt rensningsanlæg.
– Det betyder bygninger, der snildt kan ombygges til anden produktion om nødvendigt, siger han og forklarer, at dermed er de økonomiske risici ved at låne ud til minkfolk faldet betragteligt i forhold til tidligere tiders træbur-haller uden værdi.
– Men som det ser ud nu kommer fremtidens minkavlere formentlig til at starte op som deres forgængere, siger Søren Behrmann.
– Altså fra bunden. Vi ser flere nye minkavlere begynde generationsskifte i det små med få tæver og i lejede bygninger.
– Mange har faktisk også andet arbejde ved siden af, hvis altså ikke man vil gå vejen med vækstlån og selskabsløsninger, påpeger økonomichefen og opfordrer minkfolk til at deltage i landboforeningens match-møde for minkfolk.
Drømmen er langt fra alt
Imidlertid ved den næste generation helt præcis, hvad de vil have, hvis de skal købe minkfarm. Og det drejer sig udelukkende om; location-location-location.
– Den perfekte farm ligger langt fra alt, og her er Midt- og Vestjylland meget attraktiv, siger Tove Holm Vistedsen, rådgiver for plante og mink hos Vestjysk Landboforening.
Hun forklarer, at Vestjysk Landboforening på baggrund af interessen holder match-møde den 4. september, hvor etablerede minkfarmere kan møde eventuelle kommende avlere og få gode råd omkring finansiering, selskabsformer, avlsmateriale og hjælp ved salg og køb.
Blandt andre fortæller Michelle Eriksen, som er landbrugsskoleelev på Asmildkloster Landbrugsskole ved Viborg i sit indlæg, hvad der tænder fremtidens minkavlere.
– Det handler om, at avlsmaterialet skal være i orden, der skal være gode muligheder for at udvide, og så skal farmen ligge langt fra naboer og helst også natur, siger Michelle Eriksen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.
Han peger desuden på, at den ældre generation nok også kommer til at reoverveje prisen på farmene.
– De er generelt alt for høje, fastslår han.
En gennemsnitlig minkfarm med ca. 2200 tæver koster ca. 10 millioner at erhverve, og generelt er der stor aldersspredning mellem eventuelle købere og sælgere i minkerhvervet.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
25. august 2014
Lidt skruen på robotten gav 100.000 kilo mere mælk på et år
Hanne og Ronny Van Vliet fra Aagaard i Borris i Vestjylland har succes med at få finjusteret robotten. Fotos: Anita Corpas
Selvom der er sund fornuft i at skabe god plads til flere nykælvere på malkegangen, er det ikke bare lige noget man gør, siger Martin Mikkelsen, kvægrådgiver hos Vestjysk Landboforening.
På kursusaften den 28. august fortæller han og landmandsparret Van Vliet om den positive effekt af at justere på mælkelisterne og robotten.
PRESSE TEKST OG FOTO FOR VESTJYSK LANDBFORENING
Af Anita Corpas, jounalist og fotograf
Sidst i august stiller Hanne og Ronny Van Vliet fra Borris i Vestjylland deres bedrift og erfaringer med at finjustere køernes tilgang til malkerobotten til rådighed for kursusaften.
Gennem de senere år har kvægrådgiver Martin Mikkelsen hos Vestjysk Landboforening testet effekten af at ændre på tilgangen til malkerobotten for udvalgte køer.
Det betyder, at flere nykælvere får tildelt mere plads og tid i malkerobotten og bliver malket oftere, mens de senlakterende og mindre produktive køer bliver malket mindre.
– Efter vi har justeret malkelisten får de friske køer mere plads og tid i robotten og leverer langt mere mælk, siger Ronny Van Vliet og forklarer; at tiltaget er en stor fordel for nykælvere, eftersom både kvier og køer går sammen.
På under et år har gårdens 140 årskøer generet ca. 100.000 kilo mere mælk end tidligere.
Juster med omtanke
Hos Van Vliet foretages der nu en bedre fordeling af malkninger per ko per dag, men nykælverne får adgang til robotten tre til fire gange dagligt.
– Vi skulle lige vænne os til at nye rutiner, ligesom køerne. Men nu roterer de alle bedre rundt i stalden, tilføjer Hanne Van Vliet.
Imidlertid er det en kontrolleret beslutning at justere på robotten.
– Det er ikke bare lige noget man gør, og skal gøres med forsigtighed, siger Martin Mikkelsen. Han forklarer, at flere mælkeproducenter sjældent har fokus på robotten, men justerer i stedet andre stedet i bedriften.
Mælkeekspert
Endelig vil ekspert i mælk og malkning; Jan Støve fra Videncentret for Landbrug fortælle, hvor vigtigt det er, at robotten er justeret korrekt, om yversundhed, pattegummi og brug af bakteriedyrkning.
Kursusaften torsdag den 28. august 2014 kl. 19:30-22:00
Lingvigvej 3, Borris, 6900 Skjern
Tilmelding:
Senest den 26. august til tlf. 9680 1200.
Pris kr. 350,00 per person
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
15. august 2014
Ny teamleder for plante og miljø
48-årig Niels Gylsen Buch er tiltrådt som ny teamleder for plante og miljø hos Vestjysk Landboforening. Foto Anita Corpas
PRESSE TEKST OG FOTO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING
Af Anita Corpas, journalist og fotograf
48-årig Niels Buch har de seneste otte år været planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening og er en faglig, erfaren og stærk rådgiver.
Oprindeligt er Niels Gylsen Buch uddannet agronom med speciale i planteavl fra Københavns Universitet i 1992 og fik efterfølgende arbejde i det daværende Nr. Nebel Landboforening, inden han kom til Vestjysk Landboforening i 2006.
Gennem årene har Niels Buch udviklet en særlig forkærlighed for græs og majs, men har imidlertid sideløbende arbejdet tæt med både området for miljø, miljøgodkendelser og sin store interesse for jordbearbejdning.
Niels Gylsen Buch søger især den personlige kontakt til landmændene.
– Det er besøget i marken eller på bedriften, der fanger spørgsmålene rettidigt, og længe inden problemerne vokser sig for store.
– Det er vigtigt, at rådgivere kommer i marken. Ofte ser vi faresignaler eller de gode ideer så tidligt, at en gal kurs kan vendes til gevinst, påpeger Niels Gylsen Buch til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.
Niels Buch bliver daglig leder af 14 medarbejdere fordelt på de to afdelinger for plante og miljø.
Privat er Niels Gylsen Buch bosiddende i Nr. Nebel, er gift og har to store børn.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
14. august 2014
Danmarks første landbo-shop for fagfolk
Hjemmesiden er en del af vores mål om fortsat at tilbyde Danmarks bedste rådgivning, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening. © Foto: Anita Corpas
Vestjysk Landboforeningen lancerer nyt ansigt udadtil med Danmarks første landboshop
Af Anita Corpas
Ny hjemmeside, overskueligt design, integration af video, nyheder og landets første landbo-shop med nyttige effekter til landmænd.
Vestjysk Landboforening skifter ansigt udadtil.
– Vores nye hjemmeside er en del af vores primære mål om fortsat at tilbyde og udvikle Danmarks bedste rådgivning, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening.
Han er stolt over at være den første landboforening i landet, der lancerer en web-shop med professionelt isenkram til landbrugserhvervet.
– Hvad nytter det, at vores rådgivning er baseret på den nyeste viden i verden, hvis ikke værktøjet er tilgængeligt for vores kunder.
– Derfor giver mening, at vi sørger for at hjemskaffe de måleredskaber fra USA, som vi fx anbefaler mælkeproducenterne at bruge i stalden, påpeger Jens Møller Nielsen.
Arbejdet med hjemmesiden er forestået af det kreative agentur; Supertusch CPH Aps, der har udviklet hjemmesider for flere førende danske virksomheder.
Følg markrotte og malkepigen
I overgangen til ny hjemmeside tager Vestjysk Landboforening ligeledes det sociale skridt fuldt ud. Foreningen får nu også udover sin twitter-profil også egen facebookside.
Endelig får vjl.dk tillige blogindlæg fra blandt andre ”Malkepigen”, som er den kønneste og klogeste rådgiver i team kvæg. Hun ligner én på 22, lyder som en på 46 og har 138 år på bagen, fortæller direktøren.
Men også ”Markrotten” kan være en gavnlig ven at følge. Han har altid næsen i den vestjysk muld, og ved, hvad der gror og hvorfor – og ikke mindst hvordan.
– Landmænd er voldsomt bombarderet med information. Derfor skal adgang til viden være enkel og nem, men også meget gerne underholdende, siger Jens Møller Nielsen, der inviterer besøgende forbi den nye portal.
– Smut forbi og like os, opfordrer landbo-direktøren.
Yderligere oplysninger:
Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte mobiltelefon:
24277828
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
3. juli 2014
Chefdominatrix: Vågn op velfærdsbønder
Det kræver action at være med blandt fremtidens landmænd, så vi smækker med kærlighed, siger chefdominatrix Ida Ringgaard.
© Foto: Anita Corpas
Gode minkpriser, fornuftige svinepriser og historisk høje mælkepriser har skabt sløve velfærdsbønder, smælder Ida Ringgaard, chefdominatrix for produktion i Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas
Forud for landsskue i Herning her først i juli varmer chefdominatrix Ida Ringgaard og ”team smæk” fra Vestjysk Landboforening op under landbrugserhvervet.
Denne gang skal landmændene føle kærligheden.
– Ja, vi giver landmændene smæk. Men vi smækker med kærlighed. Landmændene skal mærke, at vi vil dem det godt, siger Ida Ringgaard, som ud over den nihalede og gabestok også har en danmarkspremiere med til Landsskuet i Herning.
SE OGSÅ:
Kærlige pisk til velfærdsbønder – VIDEO fra LANDBRUGSAVISEN
Se også Vestjysk Lbf. meget omtalte kalender 2015
Piskesmæld
Landmændene skal se at komme af laurbærrene, for mælkeprisen falder, og de afdragsfrie lån løber ud, siger Ida Ringgaard og begrunder det med, at landmændene allerede har brugt pengene.
– De nye stalde står klar, og flere hektarer er købt ind. Det er nu, der skal produceres.
Ida Ringgaard er ikke bleg for at tugte sine bønder. Der skal action på bedrifterne, hvis man vil være med i fremtidens landbrugsproduktion.
– Hvis ikke landmændene kommer ud af godt-nok mentaliteten, så kommer der bare nogle andre end os og svinger pisken, siger hun til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.
En tur i landskabet kan hurtigt afsløre sjuskeri i markerne, mener hun.
– Vi ser muldvarpeskud i markerne, hullede såbede og ukrudtskvalte afgrøder, der ikke har fået omsorg i tide.
– Alt sammen små indsatsområder der kan give 1000 kroner mere per hektar at gøre noget ved.
– For jordprisen er jo den sammen uanset udbytte, og en kalv koster lige meget om den vokser 400 eller 1200 gram, pointerer Ida Ringgaard.
Danmarks premiere
På landsskuet har foreningen også en premiere med. Som de første i landet anvender Vestjysk Landboforening digital brix-måling af af sødmælk og mælkeerstatning til fodring af kalve.
En måling, der sammenholdt med et særligt skema sikrer at ni ud af 10 nyfødte kalve overlever uden problemer, og ligeledes sikres helt ensartede foder-portioner.
På landsskuet præsenteres også det særlige skema, der er udarbejdet at kalveekspert Rikke Engelbrecht.
– Udover at sørge for præcise mængder, så er det ofte sværest at sikre at næringsstofsindholdet i foderblandingerne bliver ens.
– For første gang nogensinde får landmændene nu mulighed for at gøre hver eneste spand blandet foder til kalve helt ens i mængde og indhold af næringsstoffer.
– Og det giver vi payback garanti på, pointerer Ida Ringgaard.
Landsskue i Herning
3.-5. Juli 2014 i Hal Q
Yderligere oplysninger:
Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9550.
FAKTA
Brixværktøj og skema er ideelt, hvad enten der fodres med pasteuriseret eller upasteuriseret mælk.
Fremgangsmåden er, at man måler sødmælken. Værdien aflæser i skema, der angiver hvor meget mælkeerstatning – eller vand, der skal tilsættes foderblandingen.
Der opnås præcis mængde og især præcist næringsstofindhold.
Resultatet er, at ni ud af 10 nyfødte kalve overlever uden problemer overhovedet.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
30. juni 2014
Æresmedaljer in triplo til 40 års jubilarer i Vestjysk Landboforening
Fra venstre Inger Madsen, Bente Skovgaard Jensen og Bodil Nielsen. © Foto: Anita Corpas
Hele tre æresmedaljer for lang og tro tjeneste til tre kvinder i økonomiafdelingen i Vestjysk Landboforening.

af Anita Corpas

For første gang i Vestjysk Landboforenings historie kunne vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab; Steffen Damgaard overrække æresmedaljer for lang og tro tjeneste til hele tre 40 års jubilarer i foreningen – på én gang.
Det skete lørdag til jubilæumsfest på Lønborggård, hvor afgående økonomichef Johs, Enevoldsen i sin tale kaldte Bente Skovgaard Jensen, Inger Madsen og Bodil Nielsen for ”det stærke trekløver”.
– I gode, loyale og dygtige medarbejdere, og i min optik er det lidt af en sensation, at vi i dag kan fejre hele tre 40 års jubilæum. Tak for jeres indsats gennem 40 år, sagde Johs Enevoldsen.
Sammen begyndte de tre kvinder hos Vestjysk Landboforening i 1974 i de beskedne lokaler på I.C. Christensens Vej, siden på Landbogården på Vasevej og nu senest i Vestjysk Landboforenings hovedsæde på Herningvej i Ørneborgen i Ringkøbing.
Umiddelbart lå der for 40 år siden ikke lige en fremtid med landbrug i kortene hos de tre jubilarer.
58-årige Inger Madsen er oprindeligt fra Ørnhøj, glad for friluftsliv, og i dag aktiv turneringsbowler, golfspiller og sejler gerne i de danske farvande om sommeren med sin mand; Thomas Madsen efter de to børn er flyttet hjemmefra.
Første juli for 40 år siden startede hun i lære sammen med 59-årige Bodil Nielsen, der er opvokset i Stadil på landet og egentlig drømte om at blive ergoterapeut.
I stedet blev det udover sin forkærlighed for tal, der stemmer, også til et ægteskab med landmand og jæger Arnold Nielsen og tre børn på et landbrug ved det naturskønne Torsted.
– Jeg elsker at lave mad. Og på landet og med en jæger i huset er der nok at lave i et køkken, pointerer Bodil Nielsen, som også nyder rejser og storbyferier.
En måned forinden begyndte 61-årige Bente Skovgaard Jensen på regnskabskontoret.
Hun er født og opvokset i Rindum og udlært hos Vestas i Lem og er i virkeligheden en kreativ sjæl, hvilket i dag mest kommer til udtryk gennem forskelligt håndarbejde. Hun ynder i fritiden cykelture og camping i Europa med sin mand Arne Skovgaard Jensen, med hvem hun har to børn.
Godt med resultater
Fælles for dem alle tre er, at de godt kan li’ orden og resultater. De er opvokset i den strenge flinkeskole og havde i øvrigt en noget skrap chef i tidligere chef for Vestjysk Landboforening J. Baunbæk Knudsen, der forstod at undervise i disciplin.
Men når det er sagt, så var lange arbejdsrelationer egentlig ikke usædvanlige for 40 år siden.
– Det sker aldrig mere, at folk bliver så længe på en arbejdsplads. I dag vil man prøve nyt, siger Bente Skovgaard Jensen.
– Men det er da underligt, at der er gået så mange år, funderer Inger Madsen, der som de to andre holder af haven og naturen.
Bliver på pind
Imidlertid agter ingen af dem at gå på pension sådan lige inden for en overskuelig fremtid.
For som det efterhånden er en stående kommentar blandt jubilarer i Vestjysk Landboforening, så er det de gode kolleger og en dejlig arbejdsplads med fleksibilitet, der holder på arbejdskraften.
– Som regnskabsfolk knokler vi fra jul til sommer, men så får vi luft og kan disponere bedre over vores tid det andet halvår, pointerer Bodil Nielsen.
De tre holdt traditionen i hævd og fejrede den runde dag, som de også gjorde ved 25 års jubilæet, med en intern jubilæumsfest sammen.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
23. juni 2014
Bankdirektør ny chef for økonomi i Vestjysk Landboforening
44 årig Søren Behrmann bliver ny chef for Økonomi i Vestjysk Landboforening : Ringkøbing.
Foto: Anita Corpas
Vestjysk Landboforening har ansat 44-årige Søren Behrmann som ny chef for økonomi.
Af Anita Corpas
Vestjysk Landboforening har ansat 44-årige Søren Behrmann som ny chef for økonomi og dermed 50 medarbejdere fordelt på tre økonomiteams. Søren Behrmann kommer fra en stilling som filialdirektør i Jyske Bank; Ringkøbing. Med virkning fra midt i august erstatter han 62-årige revisor Johs. Enevoldsen, der har valgt at lægge cheftitlen og at gå ned i arbejdstid. Netop Søren Behrmanns mangeårige baggrund som erhvervs- og økonomirådgiver i den finansielle sektor, har været afgørende for valget af ham som ny chef til økonomi, siger Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening.
– Det er afgørende for os, at vi får en chef med gennemslagskraft og meget udviklede kompetencer for at tale med kunder på alle niveauer og fra forskellige erhverv.
– Moderne rådgivning kræver gode evner for samarbejde og kommunikation, understreger Jens Møller Nielsen. Han betragter det som et positivt islæt, at den nye chef kommer fra et andet miljø end landbruget.
– Det giver ny dynamik og nye vikler på et frugtbart samarbejde med blandt andre den nuværende chef, forudser Jens Møller Nielsen.
Han glæder sig over, at Johs. Enevoldsen stadig vil være til rådighed tre dage om ugen.
Ud af komfortzone
Søren Behrmann er ærke vestjyde, uddannet cand. merc. i finansiering og regnskab og har arbejdet over tyve år i den finansielle sektor. Dels ved Nykredit, revisorfirmaet; KMPG og seneste over 10 år i Jyske Bank.
Privat som arbejdsmæssigt ynder han at udfordre sig selv. Enten med lange løbeture, på mountainbike eller som nu at forlade sin trygge plads i bankverdenen.
– Ind imellem er det sundt at rykke sig selv ud af komfortzonen og prøve sig selv af.
– Det giver nyt drive og mulighed for at udvikle nye kompetencer, siger Søren Behrmann om det forestående skifte.
Søren Behrmann er gift med Rikke Cramon Behrmann, og parret har sammen to børn; Mads på 12 år og Line på 15 år.
Vestjysk Landboforening markerer chefskiftet med et arrangement midt i august, hvor kunder, landmænd og forretningsforbindelser får lejlighed til at hilse på den nye chef og sige farvel til den afgående.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
20. juni 2014
Ingen vil købe danske smågrise med haler

Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud, siger Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest. Foto: Anita Corpas
Ingen vil købe danske smågrise med haler, siger formand for svinerådgivning Vest; Ole Kjær.
Han er harm over de svenske politikere kaster sig over de danske svineproducenter.

PRESSE VJL.DK
Af Anita Corpas
Den svenske landbrugsminister angriber i disse dage dyrevelfærden for at være for lav hos de danske slagtesvin.
– Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud. Faktum er, at ingen – heller ikke i Tyskland vil købe en gris, der ikke er halekuperet.
– Vore samarbejdspartere og aftagere af smågrise forpligter os kontraktligt til at halekuperer, pointerer Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest og medlem af Vestjysk Landboforenings bestyrelse.
Han er harm over broderfolkets usle fremfærd.
– Hvad er to sekunders hurtig smerte mod længere tids halebid, betændelse i rygsøjlen og lam bagpart til følge?
– Ingen, der har set en stald med halebid, er i tvivl om, at halekupering er det mest humane i den nuværende produktion, siger Ole Kjær og forklarer, såfremt en gris begynder på at halebide, så starter en lavine af et kannibalistisk adfærd.
Åben for nye systemer
Imidlertid er han helt åben overfor at tale om forandringer i den fremtidige danske svineproduktion.
– I over 40 år har svineproducenter i Danmark og andre storproducerende lande halekuperet deres smågrise, siger Ole Kjær og pointerer;
– Vi følger lovgivningen. Men det betyder ikke, at der sagtens kan bygges nye staldsystemer og laves forandringer i, lige så hurtigt som Supermarkeder og forbrugerne vil betale mere for svinekødet.
– Men at basere velfærdsdebatten på at gøre danske svineproducenter til syndere, blot fordi de svenske politikere har indført regler, der gør det umuligt for deres svenske svineproducenter at leve af deres produktion. Det er usselt, fastslår Ole Kjær og udfordrer den svenske landbrugsminister Eskild Erlandsson;
– Han kan bare placere en ordre på dansk svinekød, så skal han få alle de svin med haler, han vil have.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
23. maj 2014