Landmand Hans Byskov fra Hee kan kun opfordre kolleger til et udenlandsk eventyr, hvis modet er til det. Foto: Anita Corpas

 

LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening

 

Af Anita Corpas

– De, der har eventyrlysten, skal bare gøre det. Spring ud i det. Det er mit bedste råd, siger svineproducent Hans Byskov.

 

Sammen med sin svoger, mælkeproducent Peter Kristensen fra Sønderjylland, har Hans Byskov investeret i 1800 hektar jord i Polen, og her dyrker de fortrinsvist korn og raps.

Eventyret begyndte for seks år siden med ønsket om både spænding og gevinst.

 

– Det er svært at blive større i Danmark. Men i Polen er der god plads til udvidelser. Der ingen restriktioner for, hvor meget jord man kan købe. Man kan købe alt dét jord, man vil, siger Hans Byskov.

I forhold til de danske jordpriser er det billigt at investere i Polen. Priserne er kun en fjerdel af prisen herhjemme og svinger mellem 35.000 til 55.000 kroner per hektar.

 

Utrygt med dyr

Makkerparret har bevidst fravalgt en animalsk produktion i udlandet af frygt for, at de ikke vil kunne styre det.

– Det var for risikabelt og utrygt, om dyrene nu også ville blive passet godt, siger Hans Byskov og pointerer, at planteavlsproduktion i udlandet skam er udfordrende nok.

 

– Herhjemme er vi vant til at stå midt i driften. I Polen kræver det en helt anderledes planlægning. Derfor er det altafgørende med en dygtig driftsleder, siger han og understreger, at det er lige så vigtigt, at hjemmefronten er med på ideen.

 

– Jeg tager til Polen cirka hver 10. dag i gennemsnit. Det betyder, at min kone, Rita står med hele familien alene, og jeg kunne derfor ikke gøre det uden hendes velvilje.

 

Dygtig driftsleder

I Polen har aktieselskabet ansat en driftsleder på 27 år, og det har ikke været svært at finde en dygtig medarbejder.

 

– Der er mange unge, der gerne vil ud og opleve noget, og de ser det som en spændende udfordring at skulle drive et stort jordbrug, siger Hans Byskov.

 

Han peger på, at der allerede er mange danskere på stedet, og at de danske landmænd har et godt sammenhold.

Men det kræver helt klart god juridisk hjælp og tillid til andre mennesker at vove sig ud over landegrænserne.

For området kan være sået med plattenslagere, der sælger jord, de ikke ejer eller sælger jord, der er gødet med gæld.

 

Stjæler småting

I Polen findes ingen socialhjælp, og det er de fattigste polakker, der stjæler for at overleve. Der er ansat en vagt på stedet, men det er dog fortrinsvis kun småting som batterier, gammel skrot eller korn, der stjæles.

 

Alligevel er området valgt med omhu.

– Polen har en tilpas afstand til Danmark. Det tager kun syv timer at køre derned i bil, og så er landet dejligt tæt på Tyskland, når kornet skal sælges, pointerer Hans Byskov.

 

Han fortæller, at man i Polen ikke giver kredit, og at finansiering så godt som ikke findes. For ti år siden afregnede man kontant på vægten, og mange steder sker al handel stadig kontant.

 

Viser vejen.

I Polen er lovgivningen mildere, og der er et større udvalg af sprøjtemidler, til gengæld er klimaet anderledes end herhjemme, ligesom skadedyr og svampesygdomme er forskellige fra de danske.

 

Seks gange om året tager en planteavlskonsulent derfor med til Polen for at rådgive i produktionen.

Og så udvider det udenlandske eventyr også horisonten.

 

– Det er en meget stor oplevelse, at få lov til at drive så stort et landbrug. Vi lærer noget hver gang, vi er der nede.

– I polen sætter vi de store linier. Vi planlægger og viser vejen for landbruget. Det er rigtig spændende, fastslår Hans Byskov.

——————————————————————————–

Fakta – Hans Byskov

 

Bedriften på Agersbækgård ved Hee omfatter 12.000 slagtesvin om året og 500 hektar, hvoraf de 310 hektar er forpagtet.

Derudover har svineproducent Hans Byskov et kviehotel med 350 dyr og landbruget beskæftiger en faglært landmand og en elev.

 

Hans Byskov har halvpart i Sarnik A/S i Polen med sin svoger, mælkeproducent Peter Kristensen, og omfatter1800 hektar landbrugsjord, hvoraf de 600 er forpagtet. Jordbruget er henover de seneste seks år udvidet fra 700 hektar til de 1800.

Selskabet har en driftsleder, fem traktorfører, en kontormedarbejder og en vagt ansat.

 

Udbyttet i Polen er cirka seks ton korn per hektar og 3,5 ton raps per hektar.

I dag er stort set alt ledigt areal opkøbt i Polen. Mange nye købere retter blikket mod Rumænien og hvide Rusland.

 

Hans Byskov er 43 år og gift med Rita. Parret har sammen døtrene Emma på 13 år, Clara på 11 år, Petra på syv år og Andrea på fem år.

 

Kategori: Landbrug

  • VJL / Spring bare på det udenlandske eventyr.

    VJL / Spring bare på det udenlandske eventyr.

    Landmand Hans Byskov fra Hee kan kun opfordre kolleger til et udenlandsk eventyr, hvis modet er til det. Foto: Anita Corpas

     

    LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

    – De, der har eventyrlysten, skal bare gøre det. Spring ud i det. Det er mit bedste råd, siger svineproducent Hans Byskov.

     

    Sammen med sin svoger, mælkeproducent Peter Kristensen fra Sønderjylland, har Hans Byskov investeret i 1800 hektar jord i Polen, og her dyrker de fortrinsvist korn og raps.

    Eventyret begyndte for seks år siden med ønsket om både spænding og gevinst.

     

    – Det er svært at blive større i Danmark. Men i Polen er der god plads til udvidelser. Der ingen restriktioner for, hvor meget jord man kan købe. Man kan købe alt dét jord, man vil, siger Hans Byskov.

    I forhold til de danske jordpriser er det billigt at investere i Polen. Priserne er kun en fjerdel af prisen herhjemme og svinger mellem 35.000 til 55.000 kroner per hektar.

     

    Utrygt med dyr

    Makkerparret har bevidst fravalgt en animalsk produktion i udlandet af frygt for, at de ikke vil kunne styre det.

    – Det var for risikabelt og utrygt, om dyrene nu også ville blive passet godt, siger Hans Byskov og pointerer, at planteavlsproduktion i udlandet skam er udfordrende nok.

     

    – Herhjemme er vi vant til at stå midt i driften. I Polen kræver det en helt anderledes planlægning. Derfor er det altafgørende med en dygtig driftsleder, siger han og understreger, at det er lige så vigtigt, at hjemmefronten er med på ideen.

     

    – Jeg tager til Polen cirka hver 10. dag i gennemsnit. Det betyder, at min kone, Rita står med hele familien alene, og jeg kunne derfor ikke gøre det uden hendes velvilje.

     

    Dygtig driftsleder

    I Polen har aktieselskabet ansat en driftsleder på 27 år, og det har ikke været svært at finde en dygtig medarbejder.

     

    – Der er mange unge, der gerne vil ud og opleve noget, og de ser det som en spændende udfordring at skulle drive et stort jordbrug, siger Hans Byskov.

     

    Han peger på, at der allerede er mange danskere på stedet, og at de danske landmænd har et godt sammenhold.

    Men det kræver helt klart god juridisk hjælp og tillid til andre mennesker at vove sig ud over landegrænserne.

    For området kan være sået med plattenslagere, der sælger jord, de ikke ejer eller sælger jord, der er gødet med gæld.

     

    Stjæler småting

    I Polen findes ingen socialhjælp, og det er de fattigste polakker, der stjæler for at overleve. Der er ansat en vagt på stedet, men det er dog fortrinsvis kun småting som batterier, gammel skrot eller korn, der stjæles.

     

    Alligevel er området valgt med omhu.

    – Polen har en tilpas afstand til Danmark. Det tager kun syv timer at køre derned i bil, og så er landet dejligt tæt på Tyskland, når kornet skal sælges, pointerer Hans Byskov.

     

    Han fortæller, at man i Polen ikke giver kredit, og at finansiering så godt som ikke findes. For ti år siden afregnede man kontant på vægten, og mange steder sker al handel stadig kontant.

     

    Viser vejen.

    I Polen er lovgivningen mildere, og der er et større udvalg af sprøjtemidler, til gengæld er klimaet anderledes end herhjemme, ligesom skadedyr og svampesygdomme er forskellige fra de danske.

     

    Seks gange om året tager en planteavlskonsulent derfor med til Polen for at rådgive i produktionen.

    Og så udvider det udenlandske eventyr også horisonten.

     

    – Det er en meget stor oplevelse, at få lov til at drive så stort et landbrug. Vi lærer noget hver gang, vi er der nede.

    – I polen sætter vi de store linier. Vi planlægger og viser vejen for landbruget. Det er rigtig spændende, fastslår Hans Byskov.

    ——————————————————————————–

    Fakta – Hans Byskov

     

    Bedriften på Agersbækgård ved Hee omfatter 12.000 slagtesvin om året og 500 hektar, hvoraf de 310 hektar er forpagtet.

    Derudover har svineproducent Hans Byskov et kviehotel med 350 dyr og landbruget beskæftiger en faglært landmand og en elev.

     

    Hans Byskov har halvpart i Sarnik A/S i Polen med sin svoger, mælkeproducent Peter Kristensen, og omfatter1800 hektar landbrugsjord, hvoraf de 600 er forpagtet. Jordbruget er henover de seneste seks år udvidet fra 700 hektar til de 1800.

    Selskabet har en driftsleder, fem traktorfører, en kontormedarbejder og en vagt ansat.

     

    Udbyttet i Polen er cirka seks ton korn per hektar og 3,5 ton raps per hektar.

    I dag er stort set alt ledigt areal opkøbt i Polen. Mange nye købere retter blikket mod Rumænien og hvide Rusland.

     

    Hans Byskov er 43 år og gift med Rita. Parret har sammen døtrene Emma på 13 år, Clara på 11 år, Petra på syv år og Andrea på fem år.

     

  • VJL / Pilmark indtager det vestjyske område

    PRESSE – VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Landboforening først med plan for fremtidens nye hotte afgrøde. Landmænd skal dyrke pil – det er der penge i

     

    Af Anita Corpas

     

    Som det første sted i landet går Vestjysk Landboforeningen nu i gang med at organisere dyrkning af pil for områdets landmænd.

    I samarbejde med kommune og forskning og med støttekroner fra Regionen påbegyndes et helt nyt projekt med det formål at etablere et konsortium.

     

    – Det skal hjælpe landmændene med at tage sig af alt det praktiske med at høste og afsætte pilen, siger Tove Byberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.

     

    Hun forklarer, at produktionen kun kan blive rentabel, hvis landmændene er fælles om blandt andet de særlige traktorer og høstmaskiner, der skal til.

     

    Høje energipriser

    Det er de rekordhøje energipriser og krav om vedvarende energi, der har skabt en skrigende mangel på alternativer til olie og kul.

    – Pil til flis er blevet en enorm eftertragtet biomasse og kraft-varmeværkerne aftager alt, hvad de kan få. Og de vil meget gerne have mere, understreger Tove Byberg.

     

    Planten er attraktiv i det vestjyske, fordi den er meget velegnet til den sandede muld, og undersøgelser viser, at udbyttet af pil på sandet jord er noget større end vårbyg.

    Pil er knapt så følsom overfor henholdsvis tørke og store mængder regn, og som miljøgevinst er den med sit lange rodnet velegnet til at reducere kvælstof-udvaskningen og udledning af CO2.

     

    Et hit for jagt

    Imidlertid vil den formentlig kræve et par slugte kameler for at slå an hos landmændene, fordi pilen vokser nærmest på linje med ukrudt.

     

    – Den er ikke umiddelbart et jubi-produkt. Men landmændene skal se den som en attraktiv salgsvare, pointerer Tove Byberg.

    Hun peger desuden på, at pilmarker tiltrækker mange dådyr, hvilket er attraktiv i jagtsammenhænge.

    – Endelig har vi udsigt til en vandmiljøplan, vi endnu ikke kender den fulde konsekvens af, og pil bidrager til et godt miljø, siger Tove Byberg.

     

    Vestjysk Landboforening arrangerer sidst i september en tema-dag om pil og forud er interessen overvældende med allerede 37 tilmeldte.

     

  • VJL / Kæmpe fejlskøn kvæler de kvæg-fede profetier

    PRESSEMEDDELELSE VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    På skæbnedagen den 8. august 2008 barslede Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby med den smukkeste prognose for kvægbruget.

    Landscentrets afdeling for driftsrådgivning forudsagde fortsat fede tider for kvægområdet.

    Men de profetier er skudt helt ved siden af virkeligheden, siger driftsøkonom Stefan Dyrvig fra Vestjysk Landboforening.

     

    Kimet ned

    Landboforeningen er de seneste uger ringet ned af uforstående kvægbønder, der slet ikke genkender det scenario ude i det virkelige landbrug.

     

    – Landcentret undervurderer prisstigningerne og pynter på tallene. De er alt for optimistiske midt i en afmatningsperiode, siger Stefan Dyrvig.

     

    Han forklarer, at de reelle omkostninger på blandt andet energi, vedligehold, diesel og lønninger er steget op imod dobbelt så meget som de blot syv procent, Landscentret antager.

    Ydermere skubber landmændene alle maskinfornyelser og vedligeholdelser foran sig, fordi de har haft en lav indtjening de senere år.

     

    – De udgifter kommer nu, og dem har Landscenteret slet ikke medtaget, understreger Stefan Dyrvig.

    – Landscentret forudsætter desuden, at besætningerne bliver mere værd. Og det gør de til trods for, at der ikke er observeret prisstigninger på avlsdyr. Det hænger slet ikke sammen, påpeger han.

     

    For lav rentesats

    Endelig er den gennemsnitlige stigning i rentesatsen med cirka en kvart procent i Landcentrets prognose sat alt for lavt, mener Vestjysk Landboforening.

    Også selvom renten på kreditforeningslån ikke er steget proportionalt med banklån.

     

    – Det er mere realistisk at sætte rentestigningen til en hel procent, når det for eksempel er faktuelt, at den gennemsnitlige bankrente er steget knapt to procent, pointerer Stefan Dyrvig.

    Årsagen til at landboforeningen tager så kraftigt til genmæle er, at Landcentrets succesprognose gør medlemmerne urolige.

     

    – Landmændene bliver nervøse for, om de ikke forstår at drive deres landbrug, når de slet ikke genkender de tendenser, som Landscentret giver dem. Det er meget uheldigt, påpeger Stefan Dyrvig.

     

    Yderligere oplysninger:

    Stefan Dyrvig, driftsøkonom i Vestjysk Landboforening telefon 9681 4243 – 3031 8323 eller driftsøkonom Bo Mortensen telefon 9681 4242 – 3033 7825.

     

  • VJL / Aldrig før så mange til grill og glo

    VJL / Aldrig før så mange til grill og glo

    De besøgende kom blandt andet helt fra Lemvig og fra Århus. Alle trodsede den silende regn for at se på vestjysk præmie-guf.
    Foto: Anita Corpas

     

    NYHED TIL VJL.dk-NET

     

    Af Anita Corpas

    Over 223 besøgende så på en af landets mest moderne kødkvægsbedrifter og smagte på lækkert limo-kød hos landmand Kjeld Aalykke Jensen og fru Dorte ved Sdr. Bork.

     

    Landmandsparret Jette og Gert Nielsen fra Låsby ved Århus havde blandt mange taget turen vestover i aftes for at smage det lækre kød.

    – Vi har været på besøg en gang tidligere, da stalden blev indviet, og vi synes klart, at her var et besøg mere værd, sagde Gert Jensen.

     

    Det er kvægkonsulent Bjarne Lund, der i 28 år, med ganske få undtagelser, hvert år har rejst det traditionelle besøgsarrangement.

    – Jeg er ganske imponeret over den store tilstrømning. Aldrig før har der været så mennesker, sagde han.

    Bjarne Lund peger på, at den nye stald og hyrde Vagn Olesens foredrag om de legendariske Værn Enge har trukket mange besøgende af gårde.

  • VJL / Grill og glo aften med limousine

    VJL / Grill og glo aften med limousine

    PRESSEMEDDELELSE for Vestjysk Landboforening

    Landmand Kjeld Aalykke Jensens præmietyr blev kåret årets bedste køddyr, og løb med en ærespræmie foruden et champion-mesterskab på årets landsskue i Herning.

    Foto: Anita Corpas

     

    Af Anita Corpas

    Grill-og gloaften for land- og byboer hos en af Danmarks største kødkvægsproducenter med masser af præmie-guf

    Grønbjerggaard ved Sdr. Bork slår vognporten op for 2700 kvadratmeter nye stald til godt fire millioner kroner den 7. august.

     

    Gæsterne kan nyde, hvordan dyr i limousineklassen ser ud, og hvordan gedigent produceret limo-kød smager, når grillen blusser op for guf til ganen.

     

    Landmand Kjeld Jensen har gennem de seneste 16 år forfinet sin avlsbesætning, og på årets Landsskue i Herning strøg resultatet premiebordet som årets bedste køddyr, løb med en ærespræmie og et champion-mesterskab.

     

    ——————————————————————————–

     HELE PRESSEMEDDELELSEN

     

    Af Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening arrangerer for 28. gang grill-aften for land- og byboer, denne gang hos en af Danmarks største kødkvægsproducenter.

    – Det er en fast tradition i landboforeningen. Og i år kan gæsterne både smage det herlige limousinekød, og se en af landets største og mest supermoderne kødkvægsbedrifter, siger Bjarne Lund, kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening.

    Og man skal være hurtig med sin tilmelding, lyder rådet fra landboforeningen.

    – Grill-aftenerne trækker hvert år ofte op imod 100 besøgende, og i år bliver der ekstra meget at se på, lover han.

     

    Landets største stald til kødkvæg

    Landmand Kjeld Aalykke Jensen fra Grønbjerggaard ved Mærsk Bork har netop i foråret indviet sin 2700 kvadratmeter nye stald til godt fire millioner kroner.

    Stalden er opført i en størrelse, der matcher ambitionen om cirka 90 Limousine ammekøer og et tilsvarende antal opdræt.

    Aftenen byder derfor på et kik ind i en af landets største stalde til kødkvæg med dybstrøelse, indbygget vejrstation, gardiner og automatisk strømaskine.

    – Vi har sat svinene ud og satser nu helt på kødkvæg. Det gør vi, både på grund af at svinestalden var nedslidt, men også den kritiske svinesituationen med stadig nye restriktioner har gjort, at vi vælger kvæget, siger Kjeld Jensen.

     

    Præmieguf til ganen

    Kjeld Jensen har gennem de seneste 16 år forfinet sin avlsbesætning.

    På årets Landsskue i Herning strøg Kjeld Jensens tyr i år hele præmiebordet, som årets bedste køddyr, foruden det blev til en ærespræmie og et champion-mesterskab.

    Gæsterne vil derfor både kunne nyde, hvordan dyr i limousineklassen ser ud, og hvordan gedigent produceret limo-kød smager.

    Efter besøget på bedriften går turen til Værnengene, hvor hyrde Vagn Olesen fortæller om engene, der i dag er delt i et fuglereservat og et afgræsningsområde.

    Ved Nordladen vil der være guf til ganen, når grillen blusser op for limo-bøfferne.

     

    Alle er velkommen

    Torsdag den 7. august 2008 kl. 19:30 hos landmand Kjeld Jensen, Mærskhusevej 4, Nr. Nebel

    Tilmelding nødvendig senest fredag 1. august på tlf. 96 80 12 00/ 97 40 56 65/96 63 05 44.

    100 kroner per person inkl. en velhængt limousinebøf med tilbehør og en øl/vand.

     

    Yderligere oplysninger:

    Bjarne Lund, kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 9680 1200 – 4094 9551.

    Kjeld Jensen, landmand telefon 5120 6532

     

    Mere om Landmanden

    Landmand Kjeld Jensen er 52 år. Gift med fru Dorthe, købmand i Sdr. Bork.

    Parret har sammen tre døtre og en søn i alderen 11 til 20 år.

    Foruden ammekøer med opdræt, opkøbes der årligt cirka 100 kødkvægstyrekalve til videre opfedning.

    Der drives 150 hektar landbrugsjord, hvoraf de 50 hektar er forpagtet.

    Produktion af Limousinekød sælges udelukkende gennem Frilands Food, der er end del af Danish Crown.

    Produktionen er underlagt særlige restriktioner og er blandt andet godkendt af Dyrenes beskyttelse.

     

     

  • VJL / Prins Joachim på Landsskue

    VJL / Prins Joachim på Landsskue

    PRESSEMEDDELELSE for Vestjysk Landboforening

     Den spritnye teknik omkring malkerobotter tiltrak prins Joachims opmærksom, da Landsskueformand Andreas Bjerregaard og sekretariatschef Niels Christian Fruergaard viste rundt på årets Landsskue.

     

    Af Anita Corpas

    Landsskuet er ikke blot monstertraktorer og elitedyr. Fantastiske hesteshows og ikke mindst royalt besøg tiltrækker tusinder af besøgende.

     

    I sin egenskab af protektor for Dansk Hereford Kvæg talte Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ved Landsskuets åbningsceremoni fredag middag.

    Efterfølgende havde landskueformand Andreas Bjerregaard, som også er formand for landboforeningerne Midtvest lejlighed til at vise prinsen rundt på Landsskuet.

     

    – Prinsen var især meget interesseret i alt omkring den nyeste teknologi i landbrugserhvervet. Også miljøområdet havde prins Joachims interesse, og han var i det hele taget et meget positivt menneske at have som gæst, pointerer Andreas Bjerregaard.

    ——————————————————————————–

    Hele Pressemeddelelsen:

    Stude på Scharckenborg

     

    Af Anita Corpas

    Landskuet er ikke blot monstertraktorer og elitedyr.

    Fantastiske hesteshows og ikke mindst royalt besøg tiltrækker tusinder af besøgende.

     

    I sin egenskab af protektor for Dansk Hereford Kvæg talte Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ved Landsskuets åbningsceremoni fredag middag.

    Efterfølgende havde landskueformand Andreas Bjerregaard, som også er formand for landboforeningerne Midtvest lejlighed til at vise prinsen rundt på Landsskuet.

     

    – Prinsen var især meget interesseret i alt omkring den nyeste teknologi i landbrugserhvervet. Også miljøområdet havde prins Joachims interesse, og han var i det hele taget et meget positivt menneske at have som gæst, pointerer Andreas Bjerregaard.

     

    Den time lange rundvisningsprogram blandt 300 stande og 2500 af landets bedste dyr, bragte ikke blot prinsen forbi smarte malkerobotter, men turen gik også gennem staldene.

    – Prins Joachim rider lidt selv og var begejstret for hestene. Men faktisk planlægger prinsen også studedrift på Schackenborg, afslører Andreas Bjerregaard.

     

    Men Landsskuet er i dag ikke blot monster traktorer med larvefødder eller Nordeuropas største skue i forhold til elitedyr.

    – Landsskuet er også fantastiske shows og hesteopvisninger, hvilket hvert år tiltrækker tusindvis af mennesker, pointerer Andreas Bjerregaard.

     

    Chefrådgiver Ida Ringgaard fra Vestjysk Landboforening og Team kvæg havde godt travlt med at rådgive om fremtiden på årets Landsskue.

     

    Alle tror, de bliver større

    Vestjysk Landboforening havde i det hele taget en helt forrygende start på Landsskuets åbningsdag.

    I løbet af fredagen gæstede over 1000 landmandsfamilier foreningens orakelteam, der uden at blinke rådgav om landmændenes fremtid.

     

    – Dagens største samtaleemner er helt klart økonomi, miljøordninger og økologi. Fælles for alle landmænd er, at de er de overbevist om, at deres bedrift bliver større inden for de næste 10 år, siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Teamkvæg.

     

    Dagen igennem blev teamkvæg stillet overfor spørgsmål om de omdiskuterede miljøordninger, byggerpriser og valget mellem kvæg eller svin.

    – Nogle landmænd har været meget interesseret i økologi, og om hvorvidt de skal omlægge et blandet brug og satse på een gren. Landmænd er i dag langt mere åbne overfor forandringer end for fem år siden, påpeger hun.

     

    Hun har også med glæde noteret sig, at rigtig mange medlemmer bruger skuet til at hilse på i deres landboforening.

     

    Yderligere oplysninger:

    Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 4094 9550.

    Andreas Bjerregaard, Landsskueformand og formand for Landboforeningerne Midtvest telefon 4025 5285.

     

  • VJL / Ingen ny ilt til debat om national park

    VJL / Ingen ny ilt til debat om national park

    Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrede gentagende på et stormøde i Skjern Kulturcenter, at landmænd i den kommende nationalpark frivilligt kan vælge at sælge jorden, at han vil begrænse kommunernes ret til at ekspropriere, og at han ikke kan spå om fremtiden.

     

    Presse til VJL Net 

    Miljøminister Troels Lund Poulsen afviste at kommentere, at DN har anvendt nationalparken som argument i et høringssvar imod udvidelse af en svinebedrift.

    – Nationalparken må og kan ikke bruges som argument mod udvikling i landbruget, fastslog han. (Foto: Anita Corpas)

    Af Anita Corpas

    Der var ikke megen ny ilt til debatten omkring Nationalpark Skjern Å i aftes i Skjern Kulturcenter.

    Godt 300 fremmødte landmænd og naturfolk var mødt op til en veloplagt miljøminister Troels Lund Poulsen, som henover hektiske halvanden time gentagende forsikrede, at landbrugsdrift i en kommende nationalpark er underlagt samme restriktioner som uden for parken.

     

    Og han garanterede, at en eventuel naturudvikling skal foregå af frivillighedens vej.

    – Frivillighed, frivillighed, frivillighed, understregede miljøministeren.

     

    Mere natur

    Miljøminister Troels Lund Poulsen lagde ikke skjul på, at han da gerne ser en mere grøn profil.

    – Jeg har en ambition om mere sammenhængende natur. Men det skal foregå af frivillighedens vej, sagde han.

     

    – Jeg vil lave en naturudvikling af frivillighedens vej. Hvis der er landmænd, som vil dyrke jorden, som de altid har gjort, så må de gøre det, pointerede han.

     

    Miljøministeren forsikrede atter, at der ikke kommer nye begrænsninger eller nye tiltag for landbrugsdrift inden for nationalparkens område.

    Formålet med nationalparken er ikke at opkøbe jord, og han vil begrænse kommunernes ret til at ekspropriere jord.

    – Men jeg kan ikke med troværdighed sige, at det er, som det er i dag. Det går udvikling i landbruget alt for stærkt til.

     

    Vil have jorden ud

    Imidlertid var det ikke argumenter, der slagkraftigt overbeviste de berørte lodsejere, der fortsat ønsker jorden ud af nationalparken.

    Mange landmænd frygter, at deres ejendom bliver uattraktiv for kommende landmænd, at bankerne bliver forsigtige med at låne til erhvervet og endeligt, at værdien på jorden falder, fordi der ikke vil være købere til landbrugsjord i habitatsområde.

     

    Men landmændene skal have tillid til, at ansøgningen om en nationalpark er godt for hele området, mener borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

     

    – For landmændene kan ikke trække jorden ud. Bliver de to byråd i Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune enige om et tilbud til ministeren, bliver der lavet en lokalplan, og processen går i gang, fastslår Torben Nørregaard.

     

    Afgørelsen om kommunerne går videre med planerne om nationalpark i Skjern Å falder til september 2008.

     

  • VJL / Naturfolk går imod klar aftale om nationalparken

     

    Af Anita Corpas

    Danmarks Naturfredningsforening (DN) udnytter nationalparkprojektet til at bremse yderligere landbrugsudvikling i området.

    Allerede inden nationalparken er en realitet, peger den lokale afdeling af DN på, at udvidelse af en svineproduktion vil stride imod oprettelse af en nationalpark.

    Det har fået en stor del af de involverede landmænd til at trække deres jord ud af projektet.

     

    ——————————————————————————–

     Text og foto til web og tryk

    HELE PRESSEMEDDELELSEN:

     

    ——————————————————————————–

     

    Naturfolk går imod klar aftale om nationalparken

     

    Af Anita Corpas

    Danmarks Naturfredningsforening (DN) udnytter nationalparkprojektet til at bremse yderligere landbrugsudvikling i området

    Allerede inden nationalparken er en realitet, peger den lokale afdeling af DN på, at udvidelse af en svineproduktion vil stride imod oprettelse af en nationalpark.

     

    Det har fået en stor del af de involverede landmænd til at trække deres jord ud af projektet.

     

    Det er derfor naturfolket selv, der kuldsejler samarbejdet, mener Andreas Bjerregaard, repræsentant for jordbrugserhvervet i undersøgelsesarbejdet for Nationalpark Skjern Å.

     

    Han stiller sig uforstående overfor den seneste tids massive kritik af, at jordbrugserhvervet opgiver produktion i nationalparken.

     

    I forløbet med at udvikle Nationalpark Skjern Å har det hele tiden været en klokkeklar forudsætning, at de landmænd, der stiller jord til rådighed for nationalpark projektet, kan fortsætte deres erhverv uden specielle restriktioner.

     

    – Det har fra arbejdets begyndelse med projektet været en nagelfast forudsætning for skov- og lodsejere, at erhvervet kan fortsætte produktionen under samme forbehold inden for området som er gældende uden for nationalparkområdet, fastslår Andreas Bjerregaard.

     

    Nej til flere svin

    Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling skriver imidlertid i et høringssvar til Ringkøbing-Skjern Kommune på baggrund af en byggeansøgning fra en landmand i nationalparkområdet, at ”en udvidelse med store produktionsbygninger med dertil hørende industriel svineproduktion afgørende vil stride imod intentionerne i såvel naturgenopretning som oprettelse af en nationalpark”.

     

    Dermed er nationalparken allerede nu blevet et argument mod flere landbrugsudvidelser i området.

     

    – Det kan derfor umuligt komme bag på nogen, at en sådan udmelding naturligvis gør de involverede landmænd utrygge, for så skrider forudsætningen for samarbejdet. Aftalen er, at der skal gælde de samme restriktioner inden for nationalområdet som uden for. Det ser ikke længere ud til at være tilfældet, understreger Andreas Bjerregaard.

     

    Også Vestjysk Landboforening undrer sig over, at blive en del af kritikken på baggrund af foreningens opbakning til sine medlemmer i sagen.

    – Når en gruppe af vores medlemmer føler sig utrygge forud for at indgå en aftale, så bakker vi dem op, nøjagtig som det må forventes af en ansvarlig forening, fastslår Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Yderligere oplysninger:

    Andreas Bjerregaard, telefon 4025 5285, repræsentant for jordbrugserhvervet i undersøgelsesarbejdet for Nationalpark Skjern Å og formand for Landboforeningerne MidtVest eller Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening telefon 2094 0264

     

  • VJL / Kvæggård hemmeligt testet i tre år

    VJL / Kvæggård hemmeligt testet i tre år

    I over tre år har Hanninggaard i Rækker Møller ved Skjern været hemmelig testgård for et helt nyt og revolutionerende informationssystem.

     

     

     

     

     

    Af Anita Corpas

     

    Gennem målinger direkte i mælken bliver forandringer i koens krop afsløret længe inden, det er mærkbart for koen selv.

    Det har taget syv år og kostet 400 millioner kroner at udvikle det komplette informationssystem.

    Derfor har bedriftens testresultater frem til frigivelsen været omgæret med stor fortrolighed.

     

    ——————————————————————————-

    Text og foto til web og tryk

     

    HELE PRESSEMEDDELELSEN:

     

    Kvæggård hemmeligt testet i tre år

     

    Af Anita Corpas

    I over tre år har Hanninggaard i Rækker Møller ved Skjern været hemmelig testgård for et helt nyt og revolutionerende informationssystem.

    Gennem målinger direkte i mælken bliver forandringer i koens krop afsløret længe inden, det er mærkbart for koen selv.

     

    Komplet system

    Det har taget syv år og kostet 400 millioner kroner at udvikle det komplette informationssystem.

    Derfor har bedriftens testresultater frem til frigivelsen været omgæret med stor fortrolighed.

    I aftes blev systemet for første gang demonstreret for over 100 lokale landmænd.

     

    Vestjysk Landboforening har undervejs bistået ægteparret og landmændene Bente Tang og Jens Tylvad på familiens slægtsgård med at matche systemet til gårdens drift.

    – Vi ser helt klart en effekt ved at bruge systemet, som er helt optimalt omkring inseminering. Blandt andet fanger systemet et brunst tidspunkt ekstremt tidligt, hvilket optimerer hele produktionen, siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening.

     

    Mønstergård

    Hun er imponeret af systemet, men glæder sig til at se, hvordan det vil virke hos andre landmænd.

    – Hanninggaard er i forvejen en mønstergård, drevet af to professionelle landmænd og en fodermester. Den helt store effekt vil derfor ikke slå igennem her, pointerer Ida Ringgaard.

     

    Det er den professionelle analysevirksomhed Foss og specialistproducent i automatiske malkesystemer DeLaval, der i samarbejde med Dansk Kvæg har udviklet det sensationelle system til stalden. Systemet er siden gennemtestet på seks udvalgte gårde i landet.

    Herd Navigator er forbundet til landmandens computer og advarer om alt fra yverbetændelse, brunst, drægtighed, abort til forkerte foderrationer.

     

    Fortjeneste på 1300-2300 kroner

    Investeringen for den enkelte gårdejer er på cirka 350-450.000 kroner, foruden en årlig udgift på cirka 1000 kroner per åsko inklusiv renter og afdrag.

    Alligevel er der umiddelbart en økonomisk gevinst ved brugen.

    – Bedriften kan tjene mellem 1300-2300 kroner per årsko. Men landmanden skal virkelig ville dét og reagere på alarmerne. Ellers bliver det bare et meget dyrt informationssystem, understreger, Jesper Bagge Pedersen, direktør for Herd Navigator.

     

    Yderligere oplysninger:

    Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 9681 4235 – 4094 9550, Bente Tang og Jens Tylvad, Hanninggaard telefon 9736 2515 eller Jesper Bagge Pedersen, direktør for Herd Navigator telefon 8740 5173 – 3092 1775.

     

  • VJL / Svinebønder er blevet alt – alt for stille

    VJL / Svinebønder er blevet alt – alt for stille

    Tavsheden er et ildevarslende signal om, at folk er bekymrede. Ring til os. Snak, lyder opfordringen fra landbo-formanden. Foto: Anita Corpas

     

     

     

    Af Anita Corpas

    Høje foderpriser, lave svineafregninger og de lange udsigter til byggetilladelser har længe sat svineproducenterne under et hårdt pres.

    Nu rammer også tørken ned i svinekrisen, og belaster landmændene ekstra hårdt.

    Vestjysk Landboforening mærker afmatningen ved, at der er blevet alt, alt for stille i svinerådgivningen.

     

    ——————————————————————————–

    Text til web og tryk

     

    HELE PRESSEMEDDELELSEN:

     

    Svinebønder er blevet alt – alt for stille

     

    Af Anita Corpas

    Tavsheden er et ildevarslende signal om, at folk er bekymrede. Ring til os. Snak, lyder opfordringen fra landbo-formanden

     

    Høje foderpriser, lave svineafregninger og de lange udsigter til byggetilladelser har længe sat svineproducenterne under et hårdt pres.

    Nu rammer også tørken ned i svinekrisen, og belaster landmændene ekstra hårdt.

    Vestjysk Landboforening mærker afmatningen ved, at der er blevet alt, alt for stille i svinerådgivningen.

     

    – Svineproducenterne er holdt op med at ringe. Det bekymrer os og gør os utrygge, siger formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

    Han finder roen ildevarslende, for tavsheden er et klart signal om, at folk spekulerer alt for meget over situationen derude.

    – Måske er der landmænd, der er blevet afvist i banken og nu går alene på gårdene og bekymrer sig, påpeger Søren Christensen.

     

    Ring til en rådgiver

    Han opfordrer derfor kollegerne til at tage kontakt til foreningens rådgivere eller formanden selv, for at tale med andre, der kender til situationens alvor.

    – Vi er her for medlemmerne. Ring til os. Snak. Det er ganske gratis og uforpligtende, appellerer han.

     

    Svineproduktionen er ellers et robust område, der er vant til store udsving.

    – Men landmændene er helt ekstremt presset i år, pointerer Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening.

    For selvom der i øjeblikket er svage stigninger i efterspørgslen på svinekød, så er det endnu langtfra nok.

    – Vores erfaring er dog, at markedet meget hurtigt kan vende, siger han.

     

    Yderligere oplysninger:

    Formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen telefon 2094 0264 eller direktør Jens Møller Nielsen direkte telefon 9681 4205

     

Multidimensionel formidler