Flere restriktioner og hårde miljøkrav gør det af med mange landbrug. Den hårde kerne, der bliver tilbage, spår planteavlsformand

Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

——————————————————————————–

Af Anita Corpas

Det er en politisk engageret landmand, der har lagt sig i yderste plovfuge som formand for planteavl i Vestjysk Landboforening.

42-årige Hans Christian Tylvad er svineproducent ved Hanning, og er trådt ind i bestyrelsen for at være tæt på de politiske beslutninger, og for at sikre en rådgivningslinie, fremtidens landmænd har brug for.

Det er ikke rimeligt, hvis de nye miljøkrav i Vandrammedirektivet pålægger ekstra store omkostninger for nogle og ikke for andre, mener formanden for planteavl, Hans Christian Tylvad.
Foto: Anita Corpas

– Store planteavlsbedrifter har særligt brug for at anlægge en klar produktionsstrategi, både for at investere i de rigtige maskiner til jordarealet og til afgrødesammensætningen. Ellers har bundlinjen svært ved at hænge sammen, pointerer Hans Christian Tylvad.

Også slægtsgården Skaarupgaard bærer præg af at tredje generation er foretagsom.

I marts sidste år blev de sidste 50 køer sat ud, stalden blev revet ned, og fruen fik bygget større køkken.

Hans Christian Tylvad har haft næverne i byggerod de seneste fire år, og halvdelen er foregået ved selvbyg. I dag ender indkørslen i en asfalteret rundkørsel med flagstang i midten omkranset af en beplantning, der ad åre vil skærme smukt for de 6000 kvadratmeter udbygninger.

Hårdt liv til de sidste

Trods en produktionsfremgang på fem procent, gør de nedsatte gødningsmængder og et stadig lavere pesticidforbrug, det svære og svære at producere med overskud.

Især uden at afsætningsledet giver højere priser, påpeger Hans Christian Tylvad.

– Rent politisk går miljøretningen den vej, der kan findes 90 mandater til – og det er ikke nødvendigvis en vej, vi er enige i, siger han.

Han pointerer, at netop vandmiljøplan III, er en de helt store politiske varme kartofler.

Inden for det næste års tid ventes Miljøministeriet at offentliggøre de overordnede vandrammedirektiver, hvorefter kommunerne efterfølgende skal udarbejde handleplaner for, hvordan kravene opfyldes.

Godt overflade vand

Definitionen på blandt andet kravet om, at alle vandløb skal føres tilbage til ”god tilstand i overfladevandet” har allerede medført en ophedet debat.

For hvad er definitionen på ”god tilstand” i overfladevandet, spør’ Hans Christian Tylvad.

Svaret blafrer stadig truende uvist i horisonten, og ventetiden er nervepirrende for landmændene, mener formanden.

– Nye restriktioner kan for eksempel betyde, at landmænd ved Herning bliver pålagt miljøkrav ud fra, hvordan vandet skal være i Skjern Å-systemet.

– Det kan betyde nye hensyn og krav om for eksempel ændrede dyrkningsplaner med miljøgræs, påpeger han.

Det helt store spørgsmål området sidder på nåle for at få at vide er, hvor bredt de nye restriktioner rammer. Er det kun blandt de landmand, der søger miljøgodkendelser, eller bliver det en generel opstramning?

Frygt for de store

Imidlertid er det ikke rimeligt, hvis de nye miljøkrav pålægger ekstra store omkostninger for nogle og ikke for andre, mener formanden.

– Vi frygter, at de kraftige stramninger fortrinsvist vil ramme de driftige landmænd, der udvider. Det er ikke rimeligt. I stedet burde man hellere se på robustheden på de enkelte jordarealer, foreslår Hans Christian Tylvad.

Han pointerer, at oplægget omkring ”god tilstand i overfaldevandet” kan opfattes alt for bredt.

– Nogle vil sige, at det beskriver tilstanden i overfladevandet for 150 år siden, hvor der ikke blev brugt gødning og pesticider, mens andre vil påstå, at vandet allerede har det godt mange steder.

– Det er alt, hvad vi ved om det nye direktiv, konkluderer Hans Christian Tylvad.

——————————————————————————–

Fem af de ’tralse’ til Tylvad

Hvorfor er du faglig aktiv i Vestjysk Landboforening?

– Det er interessant at deltage i bestyrelsesarbejdet og at komme tættere på de politiske beslutninger.

Hvilken forskel kan du gøre som bestyrelsesmedlem?

– Jeg vil gerne være med til at sikre, at de landmænd der nu fortsætter kan finde den sparring, de har behov for til deres stadig større bedrifter.

Hvordan bliver fremtidens landbrug?

– Det høje omkostningsniveau i herhjemme bliver et stort problem for fremtidens landbrug. Landbruget tjener alt for lidt i forhold til indsats og gældsbyrde.

Hvordan ser fremtiden ud for dansk svineproduktion?

– Der bliver en større eksport af smågrise. De danske grise er meget efterspurgte i Tyskland, fordi de har en høj tilvækst og et lavt foderforbrug

Hvilke lettelser spår du for fremtiden i landbruget?

– Vi slipper formentlig ikke for flere restriktioner i bestræbelserne på et fortsat stram miljørigtigt og bæredygtig udvikling.

—————————————————————————–

Bag om planteavlsformanden

Svineproducent Hans Christian Tylvad er 42 år og har været politisk aktiv i Vestjysk Landboforening i 12 år.

I dag er han formand for planteavl og bestyrelsesmedlem i forsøgsselskabet Ytterborg.

Forsøgsselskabet foretager forsøg inden for planteavl, det har stor værdi for udvikling af planteavl, både for rådgivningstjenesten for konsulterer og firmaforsøg.

Hans Christian Tylvad er tredje generation på slægtsgården Skaarupgaard med tilhørende 250 hektar foruden en forpagtning på 40 hektar. Bedriften beskæftiger en driftleder og fem ansatte om omfatter en besætning på 1100 søer med en årsproduktion på 30.000 smågrise og 1000 slagtesvin.

Siden 2004 er bedriften blevet udbygget med 6000 m2 stald og optimeret til løsdrift med æde-hvilebokse.

Hans Christian Tylvad er gift med Anne-Mette og parret har sammen Andreas på 12 år, Jacob på syv år og Julie på tre år.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

VJL / Farmsekretæren tager toppen af talhelvedet

 Text og foto til web og tryk: Landbovest no. 47 – Vestjysk Landboforening

——————————————————————————–

Farmsekretær Jette Ladekjær besøger tømrermester Jørgen Slyk hver 14. dage. Det er et interval, der passe godt med betalingsdato for de fleste regninger, foruden at arbejdet kan overståes så hurtigt, at makkerskabet ikke bliver trætte af hinanden.
Foto: Anita Corpas

Ring efter førstehjælp til regnskabssliddet og få tilsendt en talsmart farmsekretær, der tager sliddet, mens du gør det sjove

Af Anita Corpas

Det er fedt at høste grunkerne af sin indsats, men surt at sidde i sene aftentimer og nedfælde resultaterne i lange excelark .

Vestjysk Landboforening tilbyder akut førstehjælp til regnskabssliddet og sender efter ønske en farmsekretær ud til din virksomhed.

Det er en ordningen som tømrermester Jørgen Slyk fra Ulfborg-Kirkeby har benyttet sig af det seneste år, efter han overtog familievirksomheden for godt fire år siden.

– Jeg slipper for regnskaberne og bruger i stedet tiden bedre på at koncentrere mig om at lave tilbud om aftenerne, siger Jørgen Slyk.

Han er meget tilfreds med ordningen, eftersom han i starten selv forsøgte sig med at bogføre sine bilag.

– Det tog alt for lang tid, også selvom jeg i stedet med mellemrum kørte en stak bilag til Ringkøbing. Men det er et kæmpeminus, at sende bilagene ud af huset, forklarer Jørgen Slyk.

Seks timer på kontoret

Farmsekretær Jette Ladekjær tager derfor turen til Ulfborg-Kirkeby to gange om måneden.

– Det tager typisk tre timer her på kontoret at sortere regninger, betale faktura og bogføre bilag, siger Jette Ladekjær, der servicerer godt 30 lignende virksomheder over et område fra Viborg til Varde.

– Og 14 dages interval passer godt med betalingsdato for de fleste regninger, siger hun.

Imens er Jørgen Slyk i færd med at afregne løn og fakturere ud til kunderne. Han tilføjer lunt, at arbejdet ligeledes udarbejde så hurtigt, at makkerskabet ikke bliver trætte af hinanden.

Imidlertid kan arbejdsopgaverne og besøgenes hyppighed variere fra kunde til kunde.

Nogle får besøg hvert halve år, hos andre blot hvert kvartal i forbindelse med momsafregningen.

– Der er også kunder, der selv foretager borgføringen, og så tjekker jeg den bare, siger Jette Ladekjær og forklarer, at hun selv stiller med en bærbar computer, hvis kunden ikke har en computer.

– Så bogfører jeg direkte på den.

Bedre indblik

Ordningen giver et godt indblik i kundernes virksomhed, og en god fornemmelse for kundens forretning, letter bogføringen og arbejdet med at gøre regnskab op, påpeger Jette Ladekjær.

– Desuden minimere det fejl til skat, og jeg aldrig har været til torskegilde. Det betaler sig, at have orden i regnskaberne, vurderer Jørgen Slyk.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Text og foto til web og tryk LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening

Formand for team-kvæg, Jacob Spangsberg (th) driver med sin bror Jørgen og far Chris et I/S landbrug omkring slægtsgården, Kirkegaard i Hanning.Foto: Anita Corpas

Af Anita Corpas

Trods Muhammedkrise og superlav dollarkurs stiger mælkeprisen stadig støt. Mens mange lande har svært ved at udfylde deres landekvote, er Dansk Mælk specialiseret. Vi producerer ikke til bulk, men forædler i stedet mange af vores produkter.

– Jeg tror på, at mælkeprisen holder. Derimod ser det langt værre ud med foderpriserne. Det er en helt anden verden, for nu er det sælgers marked, og det er vi slet ikke vant til, siger Jacob Spangsberg, formand for Team-Kvæg i Vestjysk Landboforening (VJL).

Dyrk selv foder til koen

Han forklarer, at den store efterspørgsel til bio-brændsel tvinger foderpriserne helt ekstremt i vejret. Situationen gør det alarmerende vigtigt for landmændene at dyrke alternative afgrøder.

– De, der kan sikre sig en så høj selvforsyningsgrad som muligt, vil tjene penge. Det er en fremadrettet strategi for kvægfolk, pointerer Jacob Spangsberg.

Han henviser til, at VJL netop rådgiver landmændene om selv at dyrke alternative græsarter.

Langt ud i hegnet

Det betyder, at landmanden kan gøre bedriften helt op omkring 75 procent selvforsynende med dyrefoder ved at indføre nye græs- og majsarter.

Men det nye fokus kommer til at kræve mere rådgivning omkring miljø, spår formanden for Team-kvæg.

– Fremtiden bringer helt klart meget rådgivning omkring miljø. Og det er ikke udelukkende på grund af miljøgodkendelserne.

– Jeg tror, at der bliver krav om naturplaner for den fremtidige drift af jorden Og så vil omsætningen stige helt vildt i miljø-afdelingen.

– I fremtiden bliver det ikke bare sådan, at du får lov at dyrke din mark, du skal også have rådgivning i at dyrke den rigtigt, påpeger Jacob Spangsberg.

Krav om alt-i-et

Kravene til morgendagens landmænd stiger fortsat. Derfor er det ekstremt vigtigt, at rådgivningen har hele paletten at trække på, påpeger Jacob Spangsberg.

Det betyder, at rådgivning ikke blot omfatter dyrene, men også økonomi, regnskab, miljø, dyrlæge og en målrettet strategi.

– I dag gives der en individuel helhedsrådgivning, for der skal der være sammenhæng med, hvad du som landmand vil fremadrettet, siger han og forklarer, at en god rådgiver også er menneske-kender.

– Det er en stor opgave at rådgive om folks fremtid. Og vi har en stærk rådgivningsenhed i VJL, som virkelig kan flytte noget for landmændene, fastslår han.

——————————————————————————–

Fem af de svære til Spangsbjerg

Af Anita Corpas

Hvad sker der i Regionsudvalget?

– Regionsudvalget er lidt af en død sild, der har tre millioner kroner stående på en konto. Vi mødes to gange årligt primært for at diskutere, hvad pengene skal bruges til. Det faglige og til dels også det politiske arbejde varetages for en stor del i og af landboforeningerne.

Hvad er dine visioner for Vestjysk Landboforening (VJL)?

– Vi har formulerede visioner i VJL om, at vi vil vokse – ikke gennem fusioner – men ved indefra kommende vækst. Vi vil have full line kunder på alle områder. Vi vil samle rådgivningen i stærke teams, der kan bistå landmanden på alle tænkelige områder.

Hvad er den største udfordring?

– Den største udfordring er at fastholde vore rådgivere. Det er godt, at vi kan lære de unge op, så andre vil have dem. Men det er træls, at kæresterne trækker rådgiverne væk herfra. Det kræver, at vi skaber attraktive arbejdspladser. Det har top-prioritet at holde på rådgiverne.

Hvordan vil du sikre, at det sker?

– Vi har Danmarks bedste rådgivning. Vi er en aktiv forening, der kræver de bedste kvalifikationer og mest engagerede medarbejdere. Team Kvæg bliver i dag brugt over hele landet. Vi har et forholdsvist ungt Team Kvæg, hvor der sker noget, og hvor man aldrig er bange for at prøve noget nyt.

Hvordan ser fremtiden ud som mælkeproducent?

— Produktionen vil fortsætte i to strenge – den økologiske og konventionelle. Øko-linien er ikke længere en niche. Men vi vil se mange store kvægbrug i fremtiden, der er koncentreret på færre hænder.

——————————————————————————–

Bag om kvæg-formanden

Jacob Spangsberg er 33 år og formand for Team-Kvæg og medlem af PR-udvalget i Vestjysk Landboforening (VJL). Han også formand for Regionsudvalget for Kvæg i Landboforeningerne Midtvest.

Sammen med sin bror Jørgen driver han et I/S på slægtsgården, Kirkegaard i Hanning, hvor brødrene er sjette generation på gården.

Jacob forestår mælkeproduktionen, der i dag omfatter 200 SDM malkekøer med en kvote på1900 ton og en produktion på 9700 kilo per årsko, foruden en produktion af DC velfærds kalve.

Jørgen står for driften af markerne, der omfatter 200 hektar planteavl, hvoraf de 50 hektar er forpagtet.

Bedriften beskæftiger derudover en landbrugsmedhjælper.

Jacob Spangsberg er gift med Mette, som også er landbrugsuddannet, og parret har sammen Niklas på fem år og lille Naja på 20 måneder.

Brødrene Spangsberg er desuden undervejs med miljøgodkendelse til byggeplaner på Mette og Jacobs ejendom, Kongsholm få kilometer uden for Hanning.

Her er det planen at opføre en ny løsdriftsstald med malkerobotter til 450 køer, mens opdræt af 200 kvier fortsætter på slægtsgården.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Landmandskolleger med fælles interesser. Fra venstre Niels Peter Storbjerg, Henning Thomsen, Henrik Jacobsen, Mads Videbæk og Lars Arne Jensen. Foto: Anita Corpas

LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas

Tonen er kontant og blikkene skarpe, da de fem landmandsnæver dykker ned og bedømmer en spandfuld vinterbyg denne sensommer formiddag i Videbæk, hvor svineproducent Niels Peter Storbjerg lægger kaffebord, stubmark og produktion til fem kollegers møde i erfagruppen.

– Hvede skal have dobbelte røvballer for at være gode, lyder det brummende fra planteavler Henning Thomsen fra Spjald, mens han yderligere giver kollegaens tærskeevner et ord med på vejen.

De fem landmandskolleger har med få udskiftninger mødtes i erfa-gruppen fem til seks gange om året gennem de seneste 15 år.

De har samme kemi, samme interesser, og de er helt tilpas på den ligefremme tone mændene imellem.

– Jeg bliver ikke vred over, at min kolleger kommenterer min produktion. Jeg tager det som gode råd for hele tiden at kunne gøre mit arbejde bedre, lyder det helt roligt fra Niels Peter Storbjerg.

Kollegerne nikker.

– Vi lærer noget hver eneste gang, vi er ude, tilføjer Henning Thomsen.

Udfordrer hinanden

Det er et fællesskab på et højt fagligt niveau, og i samme øjeblik mændene ikke skal tage hensyn til udenforstående, slynger de om sig med foderpriser, gødningsplaner, kvælstofniveauer og bræmmeregler.

De fem landmænd mødes oftest i vækstsæsonen med det primære formål at tjene penge. Men formålet er også at spare miljøet for en unødig mængde kemi.

Ofte går erfagruppen længere end konsulenterne siger, og de udfordrer hinanden især med at spare på brugen af kemi.

– Jeg kan ikke gøre det der, uden at der er nogen andre, der tør gøre det samme, og nu har vi ligget langt under normen i mange år.

– Der jo en risiko ved det, vi gør. En hel mark kan gro fuldkommen til, hvis kemi mængden bliver alt for lav, siger Niels Peter Strobjerg og pointerer, at landmændene burde belønnes for at være så miljøbevidste.

Sparer konsulenten

Det er en sammentømret og velfungerende gruppe, der mødes i Videbæk.

– Vi respekterer hinanden godt, synes jeg, siger Niels Peter Storbjerg.

– Vi tager rundt til hinanden og giver en masse rådgivning for ”møj” billig penge, end hvis jeg skulle ringe efter en rådgiver, tilføjer han med smil rettet mod planteavlskonsulent Lars Ejler Hansen fra Vestjysk Landboforening, der netop besvarer spørgsmål om nye regler for braklagte arealer.

– De taler nok meget økonomi, men ofte taler landmænd mere frit i sådanne sammenhænge. Ligesom møderne også er en storslået anledning til se forskellige marker, påpeger Lars Ejler Hansen, hvorefter han orienterer om enkelbetalingsordningen, krav til plantedække på udyrkede arealer og brakarealer.

Godt øje til hinanden

Diskussionen fortsætter heftigt om slagteripriser og landmandsrelateret politik. Bliver der da slet ikke talt om noget personligt? Om ferieoplevelser, festligheder eller problemer med konen?

Mændene ser helt stramme ud.

– Vi holder øje med hinanden og snakker sammen, om hvordan det går, siger Niels Peter Storbjerg og tilføjer alvorligt.

– Jeg er engang taget ud til en kollega, der var træt af livet. Du kan tro, vi holder øje og støtter hinanden. Det er bare ikke noget, vi sådan råber op om.

——————————————————————————–

Fakta – erfagruppe

Svineproducent Niels Peter Storbjerg, 45 år, Videbæk

5000 slagtesvin

115 hektar

Svineproducent Lars Arne Jensen, 48 år, Finderup

750 søer, 7000 slagtesvin, 20.000 smågrise

240 hektar

Svineproducent Mads Videbæk, 60 år, Videbæk

6000 slagtesvin

120 hektar

Planteavler Henning Thomsen, 58 år, Spjald

120 hektar

Landbrugsmedhjælper hos Henning Thomsen,

Henrik Jacobsen, 43 år, Spjald

60 hektar

Svineproducent Carsten Vennevold fra Hanning var forhindret ved dette møde.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk