Multidimensionel formidler
Sendt på TV2 20. maj 2014 Der skydes to til tre millioner dyr i løbet af en jagtsæson, og i Vestjylland rykker schweisshundefører Brian ud med sin sporhund, hvis et dyr er blevet ramt forkert og lider.
http://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/dokumentarserier/razzia/miljoe–og-naturstyrelsen-rykker-ud-82855/ 
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Sendt på TV2 20. maj 2014 Der skydes to til tre millioner dyr i løbet af en jagtsæson, og i Vestjylland rykker schweisshundefører Brian ud med sin sporhund, hvis et dyr er blevet ramt forkert og lider.
http://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/dokumentarserier/razzia/miljoe–og-naturstyrelsen-rykker-ud-82855/
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud, siger Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest. Foto: Anita Corpas
Ingen vil købe danske smågrise med haler, siger formand for svinerådgivning Vest; Ole Kjær.
Han er harm over de svenske politikere kaster sig over de danske svineproducenter.
Af Anita Corpas
Den svenske landbrugsminister angriber i disse dage dyrevelfærden for at være for lav hos de danske slagtesvin.
– Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud. Faktum er, at ingen – heller ikke i Tyskland vil købe en gris, der ikke er halekuperet.
– Vore samarbejdspartere og aftagere af smågrise forpligter os kontraktligt til at halekuperer, pointerer Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest og medlem af Vestjysk Landboforenings bestyrelse.
Han er harm over broderfolkets usle fremfærd.
– Hvad er to sekunders hurtig smerte mod længere tids halebid, betændelse i rygsøjlen og lam bagpart til følge?
– Ingen, der har set en stald med halebid, er i tvivl om, at halekupering er det mest humane i den nuværende produktion, siger Ole Kjær og forklarer, såfremt en gris begynder på at halebide, så starter en lavine af et kannibalistisk adfærd.
Åben for nye systemer
Imidlertid er han helt åben overfor at tale om forandringer i den fremtidige danske svineproduktion.
– I over 40 år har svineproducenter i Danmark og andre storproducerende lande halekuperet deres smågrise, siger Ole Kjær og pointerer;
– Vi følger lovgivningen. Men det betyder ikke, at der sagtens kan bygges nye staldsystemer og laves forandringer i, lige så hurtigt som Supermarkeder og forbrugerne vil betale mere for svinekødet.
– Men at basere velfærdsdebatten på at gøre danske svineproducenter til syndere, blot fordi de svenske politikere har indført regler, der gør det umuligt for deres svenske svineproducenter at leve af deres produktion. Det er usselt, fastslår Ole Kjær og udfordrer den svenske landbrugsminister Eskild Erlandsson;
– Han kan bare placere en ordre på dansk svinekød, så skal han få alle de svin med haler, han vil have.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Er drømmeejendommen i kikkerten og kredser tankerne om at etablere sig som selvstændig landmand, er det nu man skal realitetstjekke mulighederne.
Vestjysk Landboforening tilbyder 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.
Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co
Der er unge, som helt målbevidst har sparet sammen til køb af en landbrugsejendom siden teenageårene, andre har fået lyst til et liv, som selvstændig landmand i løbet af uddannelsesårene på landbrugsskolen, men fælles for alle er, at de har brug for grundig faglig rådgivning og økonomisk vejledning inden de smider pengene på bordet og etablerer sig.
-At følge en nyetablering er en spændende proces, som vi rigtig gerne vil være en del af, siger virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard fra Vestjysk Landboforening, der som noget helt nyt tilbyder vordende gårdejere 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.
Leon Dalgaard peger på, at Landboforeningens alsidige, landbrugsfaglige og økonomiske eksperter glæder sig til et samarbejde med de unge, der går med ejendomsdrømme.
Sådan gør du
Interesserede unge skal udfylde et ansøgningsskema for at komme i betragtning til den gratis rådgivning.
-Det gør vi simpelthen for at få baggrundsoplysninger nok til at vurdere, hvor seriøse de unge er og få en fornemmelse af, hvor ønsker og realiteter kan mødes for det enkelte unge menneske, forklarer Leon Dalgaard.
På landboforeningen har man samtidig et godt indblik i de salgstanker, der rumsterer i det etablerede landbrug i dag. Hvis der er behov kan man derfor, via gratis rådgivningen, knytte bånd mellem eventuelle yngre købere og de ofte ældre sælgere.
Så snart der er dannet et overblik over ansøgningen tager en virksomhedsrådgiver personlig kontakt med den unge ansøger.
Personlig og seriøs rådgivning
Der er ganske givet meget forskellige krav til den specifikke rådgivning hver enkelt ung ansøger ønsker, og det skal naturligvis imødegås, men før man kommer så langt starter et gratisforløb med et obligatorisk miljøtjek omkring den ejendom den unge måtte have kig på.
-Vi skal have overblik over de miljømæssige restriktioner, der ligger på ejendommen i forhold til blandt andet eventuelle udvidelser for præcis at vide, hvor den unge kommer til at stå med netop dén ejendom, siger Leon Dalgaard og peger på, at det er bedre at få afklaret eventuelle faldgrube eller forhindringer for fremtidig vækst, inden man kommer for langt ind i købs- og etableringstankerne.
Efter den afklaring er der 18 timer tilbage til rådgivning helt efter den unges ønsker og behov. Det vil sandsynligvis ikke være nok til at komme hele vejen igennem et købsforløb, men det er i det mindste en rigtig god hjælp på vej frem mod afklaringen.
Ansøgningsrunden er i dag åben for alle unge i landbruget, der går med tanker om at etablere sig, som selvstændige landmænd.
Yderligere oplysninger:
Vestjysk Landboforening, virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard, telefon 9681 4256
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjyske mælkeproducenterne måler sig til fede kalve. De er ved at fatte, hvorfor det er vigtigt at måle frem for sjusse, siger chef for produktion i Vestjysk landboforening; Ida Ringgaard.
Vestjysk Landboforening har i et samarbejde mellem Videnscenter for Landbrug, Kvæg og Aarhus Universitet testet brug af refraktometre til måling af råmælks kvalitet.
Nu afslører testresultatet blandt andet, at et refraktometer er det nærmeste landmænd kan komme en præcis måling af kvaliteten på mælk ude på bedriften.
– Et refraktometer er helt upåvirket af mælkens temperatur og måler den præcise mængde næringsindhold, der er i mælken, siger chef for produktion i Vestjysk landboforening; Ida Ringgaard.
– Nu begynder de vestjyske landmænd at fatte, hvor effektiv den måling slår positivt ud på gevinstkontoen, siger hun.
I praksis
Stadig flere mælkeproducenter skifter til refraktometeret, bekræfter kalveekspert Rikke Engelbrecht.
Hun forklarer, at til trods for landmænd nu i en årrække har målt kvaliteten i råmælken, har målingerne konsekvent været for upræcise og for påvirkelige af temperaturer og fedtindhold i mælken med det traditionelle kolostrometer.
Et refratometer måler derimod mælkens totale næringsindhold, dvs. indhold af sukker, proteiner, vitaminer, mineraler og fedt helt uafhængigt af mælkens temperatur.
– I en situation med mange nykælvere ser vi fx ofte store udsving i fedt indholdet i mælken. Derfor er det vigtigt at kunne foretage så præcise målinger som muligt, påpeger hun.
– For det er rigtig vigtigt for kalvenes trivsel, at de får den samme mængde næringsstoffer hver dag, for at de sikres en ensartet fodring, pointerer hun.
Kæmpe udsving
I Glejbjerg i Vestjylland er mælkeproducent Per Sørensen overrasket over, de store variationer der kan være i mælkens næringsstoffer fra dag til dag.
– Det er helt utroligt, at det kan svinge så meget i mælkekvaliteten, siger han og forklarer, at de hidtil har sjusset sig frem til, hvor meget mælkepulver eller vand, der skulle i mælken til kalvene.
I de seneste to måneder har han anvendt et digitalt Brix-refraktometer fra Vestjysk Landboforening både ved måling af den første udmalkede råmælk og ved pasteuriserede mælk.
– Nu kan vi se, hvor upræcist vi blandede tidligere, når indholdet af næringsstoffer kan svinge så meget.
– I dag kan vi supplere korrekt op med enten mælkepulver eller fortynde med vand – alt efter indhold af næringsstofferne i den oprindelige mælk, siger Per Sørensen.
Han er meget begejstret for det nye apparatet. Dels har den præcise måling elimineret diarre hos småkalvene, dels er det meget let at anvende.
– Det tager under et minut at måle. Det eneste, man skal sørge for, er, at rense det med sprit hver dag. Det er et arbejde, der er til at overkomme, fastslår han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kick-off konference for EU’s Regional- og Socialfond med præsentation af de nye programmer for Regional- og Socialfonden for de kommende 7 år.
EU-fondene støtter bla. innovation, uddannelse, iværksætteri, vækst og beskæftigelse
Produceret for Erhvervsstyrelsen
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hvad er potentialet i at investere i ressourceeffektive og innovative SMV’er, grønnere byer og socialøkonomiske virksomheder, som EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond blandt andet investerer i de næste 7 år. Globaldir. i Grundfos, Pernille Blach Hansen, dir. for projekct ZERO, Peter Rathje, dir. for Den Sociale Kapitalfond; Lars Jannick Johansen og dir. for Hasle Refratories;; Michael Bladt giver deres bud.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
DN vinder plejeslagsmål om Værnengene, men til hvilket formål, spør’ Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
Formand for Vestjysk Landboforening ønsker Danmarks Naturfredningsforening til lykke med sejren i plejeslagsmålet om Værnenge.
– Hvor fedt er det lige at vinde en afgørelse, der nu vil sylte Værnengene ind i lyse-siv og slå vigtigt liv ihjel, siger Søren Christensen.
Af Anita Corpas
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har fået medhold af Natur- og Miljøklagenævnet i, at en natureng på Værnengene er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, og derfor ikke kan omlægges med nyt græs uden dispensation.
En afgørelse der umiddelbart går imod Ringkøbing-Skjern Kommunes praksis overfor stedets lodsejere gennem en årrække.
Livet dør
Imidlertid er det også en afgørelse, der nu vil sylte Værnengene ind i lyse-siv og hurtigt slå liv ihjel, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
– DN skyder sig selv i foden. Det er almen viden, at jorden skal lægges om med mellemrum for at forhindre området vokser til med lyse-siv.
– Lyse-siv kvæler det hele og er hverken nyttig som føde til afgræsning eller næring til dyrelivet, pointerer Søren Christensen.
Ingen lytter til nogen
DN hævder også, at byrådet i Ringkøbing-Skjern ikke lytter til de forslag, der kommer fra de grønne organisationer.
Imidlertid synes DN at lide af samme vil-døvhed overfor landbruget, mener den vestjyske landboformand.
– Kæden er hoppet helt af for DN. Hvordan forestiller man sig at nogen landmænd overhovedet vil indgå kontrakter om pasning af arealer, når aftaler og praksis, der er foregået i adskillige år bliver underkendt, siger Søren Christensen.
Han peger desuden på, at det giver et helt ufrugtbart grundlag for et fortsat samarbejde, når der ikke er respekt for regulære fakta.
– Når græsset får mindre konkurrence, vil lyse-siv vokse stærkt. Derfor vil lyse-siv hurtigt overtage hele områder, hvis ikke der sker pasning og omlægning af græsset. Det er selv fuglene ikke glade for.
– Skjern Enge er netop allerede et levende eksempel på, at lyse-siv er et voksende problem, der bliver værre og værre, siger han.
Gør jeres egne erfaringer
Men når omverden ikke vil lytte til landmænd som fagfolk, så bør man gøre sine egne erfaringer, mener Søren Christensen. Han foreslår, at man derfor nogle steder lægger jorden om – og på andre områder undlader at gøre det.
– Så kan man selv se resultatet – og se, hvad der er fornuftigt. Det er præcis det, jeg mangler i den dialog, man tilsyneladende fortsat ønsker, der skal være om pleje i Værengene, påpeger han.
Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab overrakte Ingrid Jensen den sjældne sølvmedalje, som kun få modtager hvert år. Foto: Anita Corpas
For første gang i Vestjysk Landboforenings historie har en skattet medarbejder modtaget den meget sjældent givet sølvmedalje ”Fortiente til Ære” fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.
62-årige Ingrid Jensen fik ved sin interne 40 års jubilæumsreception i Vestjysk Landboforening tildelt den sjældne sølvmedalje af Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.
– Du får den for at have fremmet forståelsen for landbruget og for at have bragt landbrugets rolle til samfundet ud til menigmand. Og endda med en ildhu, som sjældent er set, understregede Steffen Damgaard, og kaldte Ingrid Jensen et klart og oplagt emne til den sjældne medalje.
– Du har arbejdet for landbrugets betydning, helt tilbage fra hulstrimlens tid. Men det er ikke bare en medalje for åremål – men for den måde, du har forvaltet årene.
– Det er ingen tvivl om, at du er den rette modtager, fastslog han.
Sølvmedaljen ”Den Fortiente til Ære” tildeles efter indstilling og Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening understregede i sin tale netop Ingrid Jensen effektivitet og akkuratesse, der har sikret adskillige succesfulde møder og arrangementer i landboforeningen.
Ingrid Jensen blev blandt andet i 70’erne håndplukket som den første kvindelige foreningssekretær i Danmark og har serviceret de skiftende bestyrelser, samskrevet bøger og hæfter om stavnsbåndets ophævelse og om Landbovirke gennem 100 år.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Et helt liv i landbrugets tjeneste. 1. maj fejrer Ingrid Jensen 40 års jubilæum hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
Hun er korrekt, pertentlig og ret så fejlfri. Hun har refereret 263 bestyrelsesmøder, og skrevet 32 formandsberetninger.
Landbrugets ildsjæl; Ingrid Jensen fejrer 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening den 1. maj 2014.
Af Anita Corpas
Hun har arrangeret landbofester for over 700 mennesker….med bordplan – og mange landmænd har gennem årene mødt hende i døren forud for en faglig dag, en åben gård, en generalforsamling, et jubilæum eller et andet arrangement i Vestjysk Landboforening.
Derudover har hun gennem de seneste 30 år refereret 263 bestyrelsesmøder, og skrevet 32 formandsberetninger.
1. maj fejrer landbrugets ildsjæl og Vestjysk Landboforenings mest afholdte – og mest frygtede medarbejder; 62-årige Ingrid Jensen sine 40 års virke i landmændenes tjeneste hos Vestjysk Landboforening.
Ingrid Jensen er afholdt og værdsat fordi, hun er så omhyggelig, pertentlig og korrekt med en aldrig svigtende garanti for, at ethvert arrangement altid klapper under hendes ledelse – frygtet?; af nøjagtig samme grund.
Imidlertid besidder Ingrid Jensen det altoverskyggende sympatiske træk – at hun med en usædvanlig lethed bærer over med alle andres mangler.
Fra hulkort til USB
Oprindeligt er hun vokset op i Finderup på landet, er uddannet ved Grene i Skjern og kom til MidtConsult i Herning.
Egentlig ville hun gerne have været skolelærerinde.
I stedet havnede hun i Videbækegnens Landboforenings økonomiafdeling – det nuværende Vestjysk Landboforening – og hvor hun siden har fulgt den elektroniske rejse fra en brødkniv i hulkortsmaskinen over kassettebånd, floppydisk, disketter, cd, dvd til USB.
Hun har arbejdet en årrække som direktionssekretær, serviceret de skiftende bestyrelser og står og har stået for en stor del af landboforeningens udgivelser. Hun har samskrevet bøger og hæfter om 200 året for stavnsbåndets ophævelse i 1788 og om Landbovirke gennem 100 år, og hun har været med til at planlægge og afvikle utallige dyrskuer i Spjald, Videbæk og i Skjern.
I otte år var hun tillige en del af landboforeningens udlandsprojekt; Rust & Knast med udveksling af brugte landbrugsmaskiner og træ, hvor hun rejste en del i Estland og var med til at skaffe arbejdspladser til 100 unge estere i dansk landbrug.
I dag er hun også den velkendte stemme i røret, når landmændene ringer til Ørneborgen.
Første kvinde
Blot 32 år gammel blev Ingrid Jensen håndplukket som den første kvindelige foreningssekretær i Danmark og den første uden en agrar-uddannelse, og deltog i de mandsdominerede landsmøder i de Danske Landboforeninger, Jyske Landboforeninger og regionale landboforeninger.
Ilddåben var at arrangere bustur til Samsø for områdets landmænd med fruer. Under Ingrid Jensen’s ledelse foregår turene den gang som nu efter et nøje udarbejdet og velorganiseret program til spændende landbrug, herregårde og slotte både i ind- og udland.
Private Ingrid
Efter at have været nærmest landbrugets offentlige ejendom i 40 år, så er Ingrid Jensen om sit eget liv et yderst privat menneske.
Faktuelt er det dog, at Ingrid Jensen i starten af 70’erne mødte sin mand, tømrer Jens Kristian, blev gift i 1974, fik sønnen Mogens, og parret byggede hus i Spjald, hvor de siden har boet, og hvor Ingrid har også været aktiv i gymnastikforeningen.
Endelig besidder Ingrid også en kreativ begavelse. Hun maler, arbejder med glas, syer, strikker og folder de mest akkurate lampeskærme ud af 900 siders gamle rejseatlas og kogebøger.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun da aldrig har lavet en fejl, svarer hun;
– Selvfølgelig laver jeg fejl. Alle laver da fejl, siger hun og fortsætter med typisk tør jysk lune;
– ….Jeg fortæller måske bare ikke nogen om det.
Imidlertid har hun som flere jubilarer hos landboforeningen aldrig overvejet at skifte job.
– Hvor har jeg kunnet finde en arbejdsplads med den udvikling, den slags udfordringer og den mangfoldighed i opgaver hen over 40 år.
– Jeg føler, jeg har haft stor frihed i mit arbejde, og desuden altid været omgivet af gode kollegaer, siger Ingrid Jensen, der i øvrigt ikke har planer om at gå på pension.
– Jeg bliver, til jeg falder af pinden, siger hun.
Vestjysk Landboforening fejrer Ingrid Jensen 40 års jubilæum med intern reception den 30. April.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det er ikke rimeligt, at landmændene skal bære udgiften i form af ribbede marker, siger landboformand, Søren Christensen.
Arkivfoto: Anita Corpas
Langs den jyske vestkyst meldes om store flokke af gæs, der slår sig ned og hærger vintersæden.
Men plagen kan mindskes ved at søge om at regulere gæssene, opfordrer landboformand
Af Anita Corpas
Flere landmænd melder lige nu om tiltagende gåseplage langs den jyske vestkyst, hvor gæs slår sig ned og hærger de nysåede marker.
Det er i og for sig ikke en ny situation. Men at man ikke fodrer gæssene mere, det er nyt.
– Det har fået gæssene til både at komme tidligere og til at være mere aggressive overfor de nysåede marker, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Han bliver helt aktuelt kontaktet af kolleger, der føler sig magtesløse overfor flokke af gæs, der æder afgrøder.
– Det er ikke rimeligt, at landmændene skal bære udgiften i form af ribbede marker.
– Men man kan rent faktisk søge om at få lov at regulere gæssene, påpeger han.
Forinden er det dog et krav, at landmændene i første omgang skal forsøge at jage gæssene væk fra markerne.
Til det formål er især papirsække eller flamingokasser særligt velegnet som skræmmeobjekt, oplyser Naturstyrelsen, Blåvandshuk.
Nem adgang at søge
Naturstyrelsen har ved enkelte klik gennem internetportalen virk.dk åbnet for ansøgning med digital signatur.
Her kan man indtaste oplysninger om gåseart, hvilke skader man søger at undgå, og bekræfte at andre muligheder er udtømt.
Hvis betingelserne er opfyldt, modtager man tilladelse til at regulere på en mail.
Ansøgere uden digital signatur udfylder skema på virk.dk og sender den til den lokale vildtkonsulent.
Efterfølgende skal man samme sted indberette, hvor meget vildt der er reguleret.
Jagt fra næste år
I år har man valgt ikke at fodre gæssene som vanligt. Især fordi den græsædende bramgås er begyndt at foretrække korn frem for græs.
Eftersom der er 10 gange så mange bramgæs end kortnæbbede gæs, er det ikke vejen frem, siger landboformanden og peger på, at det højst sandsynligt ifølge den nye jagtlov, der træder i kraft per april, bliver tilladt at drive jagt på gæs i en periode fra næste år i januar.
– Det ser vi frem til, for problemet med mange gæs svinger meget.
– I en uge er der ingen, mens der pludselig kan være 5-10.000 gæs på en mark, siger Søren Christensen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Multidimensionel formidler