PRESSE

www.kostakademiet.dk

Kostakademiet er patentholder på Kostpilotuddannelsen, der giver eleverne en række redskaber til at servere sunde, spændende og indbydende retter for hele familien.

Foto: Pressefoto.

 

Kostakademiet uddanner godt 70 elever om året fordelt på fire hold. 36 procent af skolen elever gennemgår uddannelsesforløbet som fjernstudie.

Foto: Pressefoto.

 

PRESSEMEDDELELSE:

Gennem de seneste 15 år har det lille jyske Kostakademi i Hover formået at slide sig op i toppen af kostvejleder-eliten.

I dag gennemgår godt 70 elever fordelt på fire hold kostvejlederuddannelsen, og eleverne undervises af nogle af Danmarks førende ernæringsterapeuter.

 

 

Kostakademiet er desuden det eneste uddannelsessted for ernæring i landet, der har online undervisning, eget skolekøkken og har patent på en e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.

Kostakademiet fejrer jubilæumsåret med kampagne tilbud og konkurrencer.

 

Over de seneste 15 år har det lille Kostakademi i Hover i Vestjylland insisteret på at sætte sit ernæringsbevis fast på landkortet.

I dag regnes skolen blandt toppen af kostvejleder-eliten og uddanner godt 70 elever om året fordelt på fire hold.

 

Som det eneste sted i landet er skolen super it-moderniseret med et såkaldt streaming-anlæg, der tillader eleverne at koble sig på underviservideo via deres egne computere.

 

36 procent af skolens elever gennemgår uddannelsesforløbet som fjernstudie, heraf kommer 10 procent fra udlandet – blandt andet Kina, Australien, Uganda og Tyskland, hvor flere danske elever er udstationeret eller bosat.

 

– Efter hver undervisning chatter eleverne med læreren online, ligesom undervisningen kan downloades fra skolens database. Eleverne går aldrig glip af en undervisning, pointerer Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.

 

Patent på kostpilot

Sideløbende er Kostakademiet patentholder på en 100 procent online og e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.

 

Kostpilotuddannelsen giver eleverne en enkel vej til større viden om sund kost, der giver eleverne en række redskaber til at servere sunde, spændende og indbydende retter for hele familien.

 

Fulde huse

Kostakademiet formår også at trække de store kræfter til skolen i Hover.

 

Således underholder sportsguru Chris MacDonald på mandag for 500 gæster, og i den kommende weekend er den kendte læge og radiodoktor Carsten Vagn-Hansen gæsteunderviser ved skolens ajourføringskursus for 50 kostterapeuter.

 

Kostakademiet samarbejder desuden med Kompetence Center Ringkøbing-Skjern, Sundhedscenter Vest og Ældresagen om sundhedsfremmende tiltag for blandt andre type2 diabetikere og livsstilssygdomme for +60.

 

Jubi-konkurrence

Kostakademiet deltager på det jyske overflødighedshorn af en messe; ”Kulinarisk Vestjylland” i Videbæk sidst i august. Her sætter skolen i anledning af jubilæet tre Kostpilotuddannelsesforløb på højkant.

 

– Man skal blot komme og få en smagsprøve og så deltage i konkurrencen, siger Bodil Byskov.

 

Derudover tilbyder skolen favorable kampagnepriser på Kostpilotuddannelsen i resten af august og september.

 

Yderligere oplysninger:

Bodil Byskov, skoleleder Kostakademiet i Hover, telefon 2035 7908 www.kostakademiet.dk

 

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • PRESSE for Kostakademiet i Hover

    PRESSE

    www.kostakademiet.dk

    Kostakademiet er patentholder på Kostpilotuddannelsen, der giver eleverne en række redskaber til at servere sunde, spændende og indbydende retter for hele familien.

    Foto: Pressefoto.

     

    Kostakademiet uddanner godt 70 elever om året fordelt på fire hold. 36 procent af skolen elever gennemgår uddannelsesforløbet som fjernstudie.

    Foto: Pressefoto.

     

    PRESSEMEDDELELSE:

    Gennem de seneste 15 år har det lille jyske Kostakademi i Hover formået at slide sig op i toppen af kostvejleder-eliten.

    I dag gennemgår godt 70 elever fordelt på fire hold kostvejlederuddannelsen, og eleverne undervises af nogle af Danmarks førende ernæringsterapeuter.

     

     

    Kostakademiet er desuden det eneste uddannelsessted for ernæring i landet, der har online undervisning, eget skolekøkken og har patent på en e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.

    Kostakademiet fejrer jubilæumsåret med kampagne tilbud og konkurrencer.

     

    Over de seneste 15 år har det lille Kostakademi i Hover i Vestjylland insisteret på at sætte sit ernæringsbevis fast på landkortet.

    I dag regnes skolen blandt toppen af kostvejleder-eliten og uddanner godt 70 elever om året fordelt på fire hold.

     

    Som det eneste sted i landet er skolen super it-moderniseret med et såkaldt streaming-anlæg, der tillader eleverne at koble sig på underviservideo via deres egne computere.

     

    36 procent af skolens elever gennemgår uddannelsesforløbet som fjernstudie, heraf kommer 10 procent fra udlandet – blandt andet Kina, Australien, Uganda og Tyskland, hvor flere danske elever er udstationeret eller bosat.

     

    – Efter hver undervisning chatter eleverne med læreren online, ligesom undervisningen kan downloades fra skolens database. Eleverne går aldrig glip af en undervisning, pointerer Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.

     

    Patent på kostpilot

    Sideløbende er Kostakademiet patentholder på en 100 procent online og e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.

     

    Kostpilotuddannelsen giver eleverne en enkel vej til større viden om sund kost, der giver eleverne en række redskaber til at servere sunde, spændende og indbydende retter for hele familien.

     

    Fulde huse

    Kostakademiet formår også at trække de store kræfter til skolen i Hover.

     

    Således underholder sportsguru Chris MacDonald på mandag for 500 gæster, og i den kommende weekend er den kendte læge og radiodoktor Carsten Vagn-Hansen gæsteunderviser ved skolens ajourføringskursus for 50 kostterapeuter.

     

    Kostakademiet samarbejder desuden med Kompetence Center Ringkøbing-Skjern, Sundhedscenter Vest og Ældresagen om sundhedsfremmende tiltag for blandt andre type2 diabetikere og livsstilssygdomme for +60.

     

    Jubi-konkurrence

    Kostakademiet deltager på det jyske overflødighedshorn af en messe; ”Kulinarisk Vestjylland” i Videbæk sidst i august. Her sætter skolen i anledning af jubilæet tre Kostpilotuddannelsesforløb på højkant.

     

    – Man skal blot komme og få en smagsprøve og så deltage i konkurrencen, siger Bodil Byskov.

     

    Derudover tilbyder skolen favorable kampagnepriser på Kostpilotuddannelsen i resten af august og september.

     

    Yderligere oplysninger:

    Bodil Byskov, skoleleder Kostakademiet i Hover, telefon 2035 7908 www.kostakademiet.dk

     

  • FOTO for Dagbl. Ringkøbing-Skjern

    FOTO for Dagbl. Ringkøbing-Skjern

    Foto for Dagbladet Ringkøbing-Skjern

    web og avis

    Dagbladet Ringkøbing-Skjern

    Folketingets Energiudvalg på energi-tour i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forrest formand for energiudvalget Jens Kirk, (v) og borgmester Iver Enevoldsen (v). I midten Kristian Jensen (v) og Kim mortensen (A).

    © Foto: Anita Corpas

     

  • VJL / Biogas er en vindersag – men det kræver hjælpekroner

    VJL / Biogas er en vindersag – men det kræver hjælpekroner

    Folketingets Energipolitiske udvalg på besøg hos Vestjysk Landboforening.

    © Fotos: Anita Corpas

     

    Folketingsmedlemmer er på energi-tour i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    I løbet af to dage får Folketingets Energipolitiske udvalg overblik over de energi-fyrtårne, der skal være med til at gøre kommunen selvforsynende med flere former for vedvarende energi inden udgangen af 2020.

     

    På etapen hos Vestjysk Landboforening slog kommunens bioenergikoordinator det helt fast; Biogas er en vindersag for alle – men der skal hjælpekroner til.

     

    Af Anita Corpas

     

    Folketingets Energiudvalg med formand Jens Kirk (V) i spidsen er på todages energi-rundtour i Ringkøbing-Skjern Kommune.

     

    I den historiske mødesal hos Vestjysk Landboforening – der er fra 1913, bygget af landbrugets egen kreditforening og fra en tid, hvor der kun blev lånt penge ud til landbruget – redegjorde bioenergikoordinator Lars Byberg om kommunens fremtidige bio-visioner.

     

    Og der er stadig penge i landbrug.

    Dels er der penge i energipil, hvoraf Ringkøbing-Skjern allerede er størst og først med 500 hektar jord tilplantet med pil, dels med store mængder gylle.

     

    Folketingets energiudvalg blev inviteret ind i den historiske mødesal hos Vestjysk Landboforening – der er fra 1913, bygget af landbrugets egen kreditforening og fra en tid, hvor der kun blev lånt penge ud til landbruget.

     

    Men til trods for at Ringkøbing-Skjern har den største intensitet af dyreenheder i hele landet, så udnyttes gyllen ikke, hvilket slet ikke giver mening, eftersom pil og biogas har den allerstørste betydning for reduktion af CO2, forklarede Lars Byberg.

     

    Masser af gylle venter

    Biogas kan opfylde 20 procent af Ringkøbing-Skjern Kommunens samlede energibehov.

     

    – Men gyllen er stort set ikke udnyttet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og er der noget vi har, så er det gylle, sagde Lars Byberg og tilføjede;

    – Så lad bare naturgassen ligge i Nordsøen, så længe som muligt.

     

    Han redegjorde for de mange fordele, der er ved at udnytte biomassen.

    – Det er en vedvarende energi, der reducerer drivhuseffekten, åbner for nye indtægtsmuligheder for både landbrug og industri, og så indeholder biogassen også eksport potentiale.

     

    – Endelig vil anvendelse af gylle også bygge bro mellem land og by. Det giver et lokalt tilhørsforhold, når borgerne oplever, at det der giver strøm i husene kommer fra landbruget, påpegede Lars Byberg.

     

    Biogas er en vindersag for alle

    Planen er, at 80 procent af den husdyrgødning, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune, skal anvendes til biogas i decentrale biogasanlæg og eventuelt i det centrale anlæg mejerigiganten Arla gerne vil stå for.

     

    Det betyder, at den vestjyske storkommune om senest 10 år vil være i stand til at producere 100 mio. kubikmeter biogas, hvilket vil erstatte brugen af 100.000 ton olie.

    Imidlertid kræver projektet stor politisk vilje – og fødselshjælp til at skaffe 1,3 mia. anlægskroner for at producere så meget biogas.

     

    Derudover skal politikerne justere varmeforsyningsloven og sikre, at planloven ikke spænder ben for at de centrale anlæg kan bygges ud, sagde Lars Byberg og pointerede, at der mangler startkapitel.

    – Projektet med biogas falder formentlig mellem to stole, når der skal søges midler gennem de sædvanlige kasser. Derfor er der brug for kontant fødselshjælp, sagde han og opfordrede;

    – Hæv el-afregningen – for at få det her projekt ud over rampen.

     

  • VJL / Ingen restriktioner til landbruget i nationalpark

    VJL / Ingen restriktioner til landbruget i nationalpark

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Miljøminister Karen Ellemann (V) hilser på Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening. Yderst til højre, partifællen, Esben Lunde Larsen.

    © Foto: Anita Corpas

     

    Selvom ministeriet piller i formuleringen af de otte forudsætninger for en kommende nationalpark, kommer der ingen restriktioner på landbrugsdrift i forbindelse med nationalparken, fastslog miljøminister Karen Ellemann efter møde med bestyrelsen i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

     

    ”Der kommer ikke restriktioner på landbruget i forbindelse med en kommende nationalpark i Skjern Å. Det skal være muligt at fastholde landbruget”.

    Så klart imødegik miljøminister Karen Ellemann landbrugets bekymring for en fremtidig landbrugsdrift i en kommende nationalpark.

     

    Karen Ellemann var i landsdelen i anledning af sommermøde i det vestjyske Venstre, og partikollegaen Espen Lunde-Larsen havde arrangeret møde med landbruget til en snak om nationalpark, grøn vækst og Natura 2000.

     

    Ministeren fik at se, at natur og landbrug kan gå hånd i hånd hos storproducent Alex Ostersen i Borris med en årlig produktion på 65.000 svin.

    Virksomheden beskæftiger 15 mand og dyrker 1000 hektar, hvoraf cirka en tredjedel af jorden vil ligge i den kommende nationalpark.

     

    Spørgsmålet om de otte linjer

    Inden mødet blev lukket for pressen gav landmand Alex Ostersen kontant udtryk for sin – og kollegers stærke bekymring for, at miljøministeriet piller i de otte forudsætninger som 250 lokale beboer i en samlegruppe ellers blev enige om i 2005.

     

    – Et arbejdsresultat, som jeg er stolt over. Men Ordene bliver nu udskiftet med andre ord og får andre betydninger. Hvad betyder det? Er politikerne ikke enige i vores opfattelse, spurgte Alex Ostersen.

     

    Rent juristeri

    Efter det lukkede møde kunne miljøminister Karen Ellemann ikke direkte redegøre for årsagen til, at forudsætningerne skal skrives om – men kaldte det for ”juridiske spidsfindigheder”.

     

    Imidlertid tog miljøministeren landbrugets bekymring til sig.

    – Landbruget er bekymret – og det er bestemt en udfordring, når man gerne vil være ekspanderende som landbrug. Det er vigtigt, at der lyttes til bekymringerne.

     

    – Men der kommer ikke restriktioner på landbruget som følge af landbrugsdriften i Nationalparken, fastslog Karen Ellemann gentagende overfor vjl.dk.

    Et udkast til en bekendtgørelse for den kommende nationalpark ventes sidst i august.

     

  • VJL / Landboformandens forslag med hjem på ministerbordet

    VJL / Landboformandens forslag med hjem på ministerbordet

    PRESSE

    www.vjl.dk

    Der var en opløftet stemning blandt bestyrelsen i landboforeningen efter mødet med miljøminister Karen Ellemann, som blev opfattet som meget ”lydhør og forstående”.

    © Foto: Anita Corpas

     

    Landboformandens forslag om to frem for tre zoner i en kommende nationalpark kommer med hjem til overvejelse ved ministerbordet.

    – Der er vigtigt at møde landbruget ansigt til ansigt, og jeg fik input med hjem i dag, sagde miljøminister Karen Ellemann efter det uformelle møde med det vestjyske landbrug i Borris.

    Selv var bestyrelsen i Vestjysk Landboforening umiddelbart begejstret for den nye miljøminister.

     

    Af Anita Corpas

     

    – Det er vigtigt at møde landbruget ansigt til ansigt, pointerede miljøminister Karen Ellemann ovenpå sit uformelle møde med bestyrelsen i Vestjysk Landboforening hos svineproducent Alex Ostersen i Borris.

    – Og jeg fik gode input med hjem i dag. Blandt andet om inddeling af zonerne i nationalparken, tilføjede miljøministeren og refererede til landboformand Søren Christensens forslag om, at inddele den kommende nationalpark i to frem for tre zoner.

     

    Forslaget indebærer, at den kommende nationalpark i stedet inddeles i en statslig zone og en zone for resten. Formålet er at give alle ens indflydelse på naturområder – og give landbruget lige vilkår i nationalparkområdet.

    – En sådan opdeling kunne fortone uroen om, hvorvidt vilkårene for produktion er ens, pointerede Søren Christensen.

     

    I det nuværende oplæg er nationalparken delt ind tre zoner – med en zone for henholdsvis Natura 2000, kultur og natur.

    Positiv bestyrelse

    Også forslag om at genanvende vandet fra afvandingsanlæg til markvanding frem for at pumpe det ud i åer blev overbragt miljøministeren ved mødet.

     

    – Vi er glade for at bidrage med gode forslag frem for kritik, understregede Søren Christensen.

    Mens mindet om den forrige miljøminister kan bringe det vestjyske landmandsblod i kog, var stemningen anderledes opløftet blandt bestyrelsesmedlemmerne i landboforeningen efter møde med den nuværende miljøminister.

    Karen Ellemann blev opfattet som meget ”lydhør og forstående”.

     

    Vestjyske landmænd svinger sjældent ikke om sig med vilde superlativer – imidlertid blev der nikket kraftigt, da næstformand Niels Chr. Poulsen tørt konstaterede;

    – Miljøministeren gjorde et meget positivt indtryk.

     

  • VJL / ARLA rejser stort biogasanlæg – hvis landmænd er klar

    VJL / ARLA rejser stort biogasanlæg – hvis landmænd er klar

    PRESSE

    TEKST, FOTO OG WEB

    Vi mangler bare, at der landmænd nok til at levere gyllen, siger Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogasanlæg i Vestjylland.

    Foto: Anita Corpas.

     

    Arla er ved at finde midler til et nyt biogasanlæg i Nr. Vium – hvis altså vestjysk landmænd er klar til at levere tilstrækkeligt med gylle.

    – Arla skal bruge 25 millioner kubikmeter gas, så vi håber på at finde op imod 150 leverandører af gylle, majs eller valle-restprodukter, pointerer Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas.

    Vestjysk Landboforening etablerer derfor nu en leverandørforening for de landmænd, der vil være med.

     

    Af Anita Corpas

     

    Mejerigiganten ARLA FOODS står gerne for byggeriet af et biogasanlæg i Nr. Vium – hvis vestjysk landmænd er klar til at levere den nødvendige mængde gylle, der skal til, for at drive anlægget.

    For er landmændene klar – så er Arla klar til at samle en investorskare, som kan bestå af biomasseleverandører, udstyrsleverandører, finansielle institutioner og Arla selv.

     

    – Arla er kommet med et forslag til, hvordan et centralt anlæg kan køre. Kogebogen er lavet. Nu mangler vi bare, at der landmænd nok til at levere gyllen, siger Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogasanlæg i Vestjylland.

     

    Fordel for landmænd

    Han er meget begejstret for forslaget, eftersom Arla tilbyder at aftage samme mængde gylle året rundt, i modsætning til for eksempel fjernvarmeværker, der har et mindre behov i sommerhalvåret.

    – Arla har et stort og stabilt behov hele året. Det er en fordel for landmændene, påpeger Ole Kjær.

     

    Han pointerer, at Arla foruden gylle også er interesseret i aftage majs eller restprodukter fra blandt andet fremstilling af mælkepulver.

     

    Ny leverandørforening

    Landmandsgruppen i Vestjysk Landboforening søger interesserede kolleger, der vil levere til biomasseanlægget, og produktionen af 25 millioner kubikmeter gas, kræver cirka 150 leverandører – alt afhængig af produkt, gyllekvalitet og dyreenheder, formoder Ole Kjær.

    – Vi indkalder snart til et møde med henblik på at få etableret en leverandørforening for de landmænd, der vil være med, pointerer han.

     

    Brug for meget gas

    Arlas interesse i at bygge et anlæg, hænger kontant sammen med, at virksomheden i Nr. Vium og Videbæk fremstiller valle og mælkepulver, der skal tørres.

     

    Det er en proces, der kræver en enorm mængde energi, der i dag er baseret på naturgas, hvilket er belagt med CO2 kvote. Det er biogas ikke, oplyser projektleder for biogasinitiativet i Arla, Kristian Eriknauer.

    – Nu er vi tæt på at vide, hvad et biogasanlæg i den størrelse konkret kommer til at koste, og vi står foran at kunne levere færdigt design og materiale til investorerne.

     

    – Vi mangler blot at sandsynliggøre et solidt biomassegrundlag, pointerer han og tilføjer, at initiativet falder godt sammen med Arlas klimastrategi om at reducere belastningen med 25 procent CO2.

    – Derfor opstod ideen om at bygge et stort central anlæg og udnytte biogassen, påpeger Kristian Eriknauer.

     

    Yderligere oplysninger

    Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas i Vestjysk Landboforening, telefon 4059 6017

    Kristian Eriknauer, projektleder for biogasinitiativet i Arla, telefon 8938 1005

     

  • VJL / Kalvedronningen delte ud af balloner og beregninger

    VJL / Kalvedronningen delte ud af balloner og beregninger

    PRESSE

    WEB TEKST OG FOTO

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht delte ud af både vestjysk balloner og amerikanske beregninger.

    Foto: Anita Corpas

     

    [nggallery id=21]

    Allerede inden frokost var rådgiverne i Vestjysk Landforening ømme i fingrene af at binde ballonsnore.

    Vestjysk balloner var på åbningsdagen af Landsskuet i Herning som sædvanligt et hit blandt skuets yngste gæster.

     

    Også landboforeningens top-tilbud om at beregne profitten på investeringen af et pasteuriseringsanlæg trak landmændene forbi standen i Hal Q.

     

    Af Anita Corpas

     

    36 måneder vil det tage for bedriften i Spjald med 140 køer at tjene inventeringen på cirka 42.000 kroner til et pasteuriseringsanlæg ind igen.

    – Det er godt nok sjældent at en investering i landbruget er tjent så hurtigt ind igen, sagde en forbavset fodermester Tina Madsen fra Spjald.

     

    Og beregningsresultatet overraskede flere landmænd, der benyttede sig af Vestjysk Landboforenings Landsskue-tilbud om at få en fiktiv investering på et pasteuriseringsanlæg beregnet.

    Det er kalveekspert Rikke Engelbrecht, som gennem sine amerikanske forbindelser har adgang til særlige beregninger, der præcist angiver, hvorvidt det kan betale sig for en mælkeproducent at få et pasteuriseringsanlæg.

     

    Bedre kalvesundhed

    Et pasteuriseringsanlæg forebygger ikke bare sygdom. Det vil også lette arbejdet for eventuelle landbrugsvikarer, mener Tina Madsen.

     

    – Det er næsten altid omkring hygiejnen, at problemerne opstår ved fremmed hjælp i kostalden. Det kunne lette arbejdet meget med et pasteuriseringsanlæg, pointerer Tina Madsen.

    Også kvægøkolog Erik Andersen fra Lyhne fik prøvet sine bedriftstal af i landboforeningens stand.

     

    Han har 75 økologiske køer, og kunne på bare otte måneder tjene investeringen hjem.

     

    Imidlertid er mælkepulver reelt for dyrt at anvende i en økologisk besætning, derfor regulerede Rikke Engelbrecht beregningen for tankmælk, og resultatet gav landmanden profit efter cirka 3,5 år.

    – Det kunne jeg godt tænke at overveje, sagde Erik Andersen og forklarede, at han netop har deltaget i landboforeningens kalvekursus, der har fokus på at sætte krudt i kalvene fra fødslen.

    – Jeg giver kalvene en højere kraftfoderkvalitet, og umiddelbart virker det som om, at kalvene bliver fiskere og vokser mere, pointerer han.

     

  • VJL / Årets Landsskueorakler til landmændene: Sval af

    VJL / Årets Landsskueorakler til landmændene: Sval af

    PRESSE

    WEB TEKST FOTO OG NYHEDER

    Vestjysk Landboforening medbringer 2000 mælkekartoner til årets Landsskue i Herning. Det skal give landmændene et fysisk billede af, hvor meget mere de kan tjene – mens de svaler af i hængekøjen. Foto: Anita Corpas

    www.vjl.dk

     

    Årets kvægorakler fra Vestjysk Landboforening stiller i år til Landsskue i Herning med flere tusinde mælkekartoner.

    Baggrunden er, at landmændene skal se, hvor meget mere køerne kan yde – ved simple og enkle rutiner.

    Det er Danmarks kalvedronning, der med sine amerikanske forbindelser – viser landmændene vejen til både større indtjening og mere frihed.

     

    Af Anita Corpas

     

    2000 mælkekartoner skal give landmændene et fysisk billede af, hvor meget mere de kan tjene – mens de svaler af i hængekøjen.

    – Landmænd skal fatte, at simple og enkle rutiner kan være indbringende, forklarer Ida Ringgard, chef for Team Kvæg i Vestjysk Landboforening.

     

    På årets Landsskue skal landmændene have det ind med komælk. De skal lære at slappe af, frem for at bekymre sig om, hvorvidt renten stiger, eller om prisen falder på sojaskrå, pointerer cheforaklet.

    Hun forklarer, at arbejdet på bedriften bliver afgørende mere mageligt, når både fodring, marksprøjtning og pasning af dyrene er ensartet og korrekt.

     

    – Det fremmer sundheden, øger tilvæksten og gør arbejdet meget lettere, understreger Ida Ringgaard.

    Beregn mælken

    Vestjysk Landboforening medbringer derfor i år på Landsskuet i Herning topgeniale beregningsmodeller fra USA.

    Det er Danmarks kalvedronning; Rikke Engelbrecht, der gennem sine amerikanske forbindelser har fået adgang til beregninger, der præcist angiver, hvorvidt det kan betale sig for en mælkeproducent på en gennemsnitsbedrift at skyde cirka 40-60.000 kroner i et pasteuriseringsanlæg.

     

    – Beregningen er helt genial for landmanden. Han får præcist at vide, hvor lang tid, der går, førend investeringen er tjent hjem, og – om den kan betale sig, siger Rikke Engelbrecht.

    Et pasteuriseringsanlæg gør det gennem varmebehandling muligt at holde mælken frisk og klar til brug for kalvene – og en god begyndelse slår senere positivt ud i regnskabet.

     

    – Kalvene vokser beviseligt 15 procent mere på pasteuriseret mælk frem for ikke varmebehandlet mælk. Det bonner bare med mere mælk i tanken, når kalven er blevet til ko, lover Rikke Engelbrecht.

     

    Tilbud til alle

    Imidlertid er denne service i første omgang et helt eksklusivt tilbud til kunder i Vestjysk Landboforening, for beregningsmaterialet bliver ikke som FutureCals programmerne lagt tilgængeligt for alle på landboforeningens hjemmeside.

    Men mellem den 1 og 3. juli er der hjælp til alle landmænd, der kommer forbi Vestjysk Landboforening på Landsskuet, lover kalveeksperten.

     

    – Vi er der hele tiden – og vi beregner på stedet, fastslår hun.

    Under hele Landsskuet er Team Kvæg samlet, hvor de tilbyder ærlige og hurtige svar på alt, hvad der rør sig i kvægbruget.

     

    Yderligere oplysninger:

    Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9550.

    Rikke Engelbrecht, ekspertrådgiver i Vestjysk Landboforening – 2250 7551

    Stefan Dyrvig, driftsøkonom i Vestjysk Landboforening – 3031 8323

  • PRESSE for Kostakademiet i Hover

    PRESSE for Kostakademiet i Hover

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    www.kostakademiet.dk

    Bagerst fra venstre: Ragna Helth Højgaard, Varde, Lise Rønnemose, Svendborg, Mariane Lindvig, Rønde, Hanne Færgegaard Sørensen, Skive, Marie Brix, Ålbæk, Tina Nielsen, Holstebro, Anne Mette Jensen, København Ø.

    Forrest fra venstre: Gitte Lage, Ringe, Line Penstoft, Hørning, Hanne Michelsen, Kolding, Jenni Jensen, Faaborg, Lone Jørgensen, Thisted.

    Foto: Kostakademiet

    Nyt hold kostvejledere fra hele landet har netop bestået eksamen fra Kostakademiet i Hover – undervist og eksamineret af nogle af Danmarks førende ernæringsterapeuter.

     

     

    PRESSEMEDDELELSE

    Af Anita Corpas

     

    Et nyt hold elever har netop bestået den toårige kostvejlederuddannelse fra Kostakademiet i Hover i Vestjylland.

    Henover 13 weekendseminarer har de nye kostvejledere gennemgået en grundig praktisk og teoretisk undervisning i ernæringslære samt anatomi, fysiologi og sygdomslære på niveau med sygeplejerskeuddannelsen foruden modtaget kurser i formidling og coaching.

     

    Eneste i landet med køkken

    Kostakademiet i Hover er det eneste uddannelsessted for ernæring i landet, der har eget skolekøkken, hvilket giver eleverne en helt exceptionel mulighed for at tilberede og anrette menuer med udgangspunkt i sunde råvarer, farver, vitaminer og mineraler, fortæller Bodil Byskov, skoleleder for Kostakademiet i Hover.

    – Det er her skolens elever forbinder teori med praksis, for det er meget vigtigt for os, at eleverne ved, hvad de taler om, så de bliver dygtige til at vejlede om kost, pointerer hun.

     

    Danmarks bedste

    Uddannelsen fra Kostakademiet i Hover sender eleverne ud med faglig ballast til at arbejde i det etablerede sundhedsvæsen.

    Mange elever bruger uddannelsen i deres nuværende erhvervsarbejde som blandt andet økonomaer, køkkenledere, fysioterapeuter eller alternative behandlere.

    De nye kostvejledere er eksamineret af nogle af Danmarks førende ernæringsterapeuter; heriblandt Marianne Fjordgård og Anne van der Merwede, som begge har udgivet flere bøger om kost og ernæring.

     

    Anne van der Merwede er også tilknyttet som underviser på skolen og har desuden skrevet flere lærebøger og medvirket i tv-serien ”Sund-skøn-mad”.

    Yderligere oplysninger

    Bodil Byskov, skoleleder Kostakademiet i Hover, telefon 2035 7908 www.kostakademiet.dk

     

  • VJL / 3000 besøgende til åben stald i Ølstrup

    VJL / 3000 besøgende til åben stald i Ølstrup

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    Der var noget nær trafikkaos i Ølstrup ved den nye stald på “Damgaard” fredag aften.

    © Fotos: Anita Corpas.

     

    www.vjl.dk

    [nggallery id=20]

    3000 kolleger, leverandører, håndværkere og interesserede fra land og by slog fredag vejen forbi et af Vestjyllands allerstørste staldbyggerier og fineste mønsterbrug til en samlet sum af cirka 45 mio. kroner.

    Og det var et fuldkommet overvældet landmandspar, Birgit Stokholm og Mogens Pedersen, der i Ølstrup tog imod de mange besøgende. 

    Også de 500 jersey køer tog al virakken med ophøjet ro.

     

    Af Anita Corpas

     

    Bare der kommer et par hundrede, sagde landmandsparret Birgit Stokholm og Mogens Pedersen til hinanden forud for Åben Stald arrangementet fredag, hvor det nye staldbyggeri omsider skulle vises frem.

    Imidlertid kom der over 3000 besøgende, og det var et fuldkomment overvældet landmandspar, der tog imod de mange kolleger, leverandører, håndværkere og interesserede fra land og by hele fredagen, hvor store dele af Vestjylland slog vejen forbi den nye malkestald.

     

    – Jeg var her også, da Mogens Pedersen byggede sin forrige stald i 1991, sagde landmandskollega, Chresten Nygaard fra Staby.

    Dengang var Mogens Pedersen også én af de første med det sidste.

     

     

    Denne gang er stalden et af Vestjyllands allerstørste malkestalde på cirka 6000 kvadratmeter med plads til otte malkerobotter og med tiden også 600 jersey-køer.

    Byggeriet løber op i en samlet sum af cirka 45 millioner kroner for jord, kvote, besætning og nuværende syv malkerobotter.

     

    Mange af de besøgende udtrykte stor begejstring over at se så flot et mønsterbrug.

     

    Rolige køer trods virak

    De 500 jersey køer har kun været i stalden i godt syv måneder, og tog helt overraskende det store opbud med ophøjet ro.

    De mange besøgende trak imidlertid køerne til foderbordet i længere tid en sædvanligt.

     

    – Køerne har været mere aktive og har stået ved foderbordet i længere tid end de plejer, sagde Mogens Pedersen efterfølgende.

    Han måtte derfor rundt med fodervognen sent fredag aften.

     

    – Men jeg er meget forbavset over, at køerne har været så rolige, for de er naturligvis ikke vant til uro i stalden, tilføjede han.

    I kælvningsafdelingen blev der om eftermiddagen født en lille jerseykalv og et blik på mælketanken afslørende, at køerne har ydet samme mængde, som de plejer.

     

Multidimensionel formidler