Dagbladet Politiken onsdag den 9. juni 2010
Danmark producerer bjerge af verdens bedste kød. Kvalitetskød, der eksporteres til udlandet.
Herhjemme dynges danskerne i stedet til med oksekød fra Argentina, Irland og New Zealand.
Prisen er stort set den samme for forbrugeren, uanset om vi køber udenlandsk eller dansk. Men umiddelbart har vi ikke længere mulighed for at vælge – for de danske oksebøffer er røget helt ud af køledisken til fordel for udenlandsk comme ci comme ca-kød.
DEBAT: Dagbladet Politiken
Af Anita Corpas, freelancejournalist
Har du smagt min mørbrad, spør’ slagteren i supermarkedet.
Det handler om et lille stykke veltilberedt oksekød på spid – og det smager godt. Kødet kommer fra Argentina – på tilbud i denne uge.
Men næh nej tak. Jeg køber kun dansk.
På bagkant af kødskandaler med gammelt kød og butikkernes snyd med fedtindhold, vil jeg være stensikker på, at min familie får kød, der er produceret under kontrollerede former.
Det er heller ikke mange år siden, at myndighederne fandt vækstfremmere og hormoner i kød importeret fra udlandet, produceret fra dyr uden øremærker, og fra dyr, der var flyttet mellem sygdomsramte områder.
Og det værste er, at hormoner får kød til at smage godt og svulmende – hvilket stiller os forbrugere helt forudsætningsløse.
Næh du, ingen andre steder i verden er en fødevareproduktion umiddelbart underlagt så restriktive produktionsvilkår som i Danmark.
Danmark producerer en stor del af verdens bedste kød og regnes i det hele taget for verdens betydeligste kødeksportør.
Sådan en fredag med en hektisk uge siddende i mussearm og trætte nakkehvirvler, kikker jeg ned i køledisken og leder efter et par rigtig gode danske oksebøffer.
Sådan en fnysende stor saftig, rød Ferdinand. Rigtigt råt kød – født i DK – opvokset i DK og slagtet i DK.
Mums.
Det eneste danske kvæg, jeg finder, er et par pakker hakket kalv og en gang kalvefilet ydmygt skubbet bagud for at give plads til steaks fra Argentina, culotte fra Irland og lam fra New Zealand.
Hvor pokker er alt det gode danske oksekød?
Dansk kød er verdenskendt
Vi har bjerge af kvalitetskød herhjemme. Danmark er verdenskendt for sin høje kvalitet på landbrugsvarer og eksporterer årligt landbrugsvarer for cirka 62 mia. kroner til resten af verden.
Hvorfor hulen ligger store danske Ferdinand så ikke i køledisken i mit supermarked – når jeg gerne vil støtte danske landbrugsvarer?
Måske får butikkerne ikke dansk kød nær så billigt som i Argentina, men med en udsalgspris omkring de 65 kroner kiloet, betaler vi forbrugere åbenbart omkring den samme pris for udenlandsk – som for dansk kød.
Til gengæld er der langt fra samme garanti for kvaliteten – og umiddelbart er vi også nu frataget muligheden for også at vælge dansk frem for udenlandsk.
Miljøafgift til kødtrafik
Til trods for sin høje status er dansk landbrug altså i krise, og sidste år lagde skattekommissionen endda op til, at danske landmænd skulle betale en miljøafgift, fordi deres køer går rundt på marken og fiser og udleder CO2, når de græsser.
Okay, tænker jeg så.
Danmark henter landbrugsvarer ind i landet for i hvert fald over 40 milliarder kroner om året.
Hvor meget CO2 svineri er det så lige, at riget flasher, når detailleddet henter alt det udenlandske kød til landet helt fra den anden side af kloden?
Og er det egentlig ikke en kødtrafik, der burde underlægges en miljøafgift – nu man politisk er omkring, at lade de, der sviner, betale for det, de slipper ud af CO2.
Hele foråret har dansk landbrug hældt hjerteblod i mine øregange om, at erhvervet er pløjet op til struben. Der skal uddeles hjælpepakker, og der skal lempes i de strenge produktionsvilkår, hvis landbruget skal overleve.
Hvorfor er der ikke nogen, der hører efter?
De danske prima produkter kilder altså ganen hos familier ude i verdenen, mens min egen familie kan ernære sig med comsi comsakød fra køledisken, fordi fødevarebutikkerne er revnende ligeglade med, at det Hereford- og chavoulais kød, de reklamerer så hårdt for – ikke er dansk.
Kan det passe, at forbrugerne i Danmark er ligeglade – er alle virkelig ligeglade med at dansk okse er røget helt ud af køledisken?
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
