Dagbladet Politiken onsdag den 9. juni 2010

Danmark producerer bjerge af verdens bedste kød. Kvalitetskød, der eksporteres til udlandet.

Herhjemme dynges danskerne i stedet til med oksekød fra Argentina, Irland og New Zealand.

Prisen er stort set den samme for forbrugeren, uanset om vi køber udenlandsk eller dansk. Men umiddelbart har vi ikke længere mulighed for at vælge – for de danske oksebøffer er røget helt ud af køledisken til fordel for udenlandsk comme ci comme ca-kød.

DEBAT: Dagbladet Politiken

Danske Bøffer

Af Anita Corpas, freelancejournalist

Har du smagt min mørbrad, spør’ slagteren i supermarkedet.

Det handler om et lille stykke veltilberedt oksekød på spid – og det smager godt. Kødet kommer fra Argentina – på tilbud i denne uge.

Men næh nej tak. Jeg køber kun dansk.

På bagkant af kødskandaler med gammelt kød og butikkernes snyd med fedtindhold, vil jeg være stensikker på, at min familie får kød, der er produceret under kontrollerede former.

Det er heller ikke mange år siden, at myndighederne fandt vækstfremmere og hormoner i kød importeret fra udlandet, produceret fra dyr uden øremærker, og fra dyr, der var flyttet mellem sygdomsramte områder.

Og det værste er, at hormoner får kød til at smage godt og svulmende – hvilket stiller os forbrugere helt forudsætningsløse.

Næh du, ingen andre steder i verden er en fødevareproduktion umiddelbart underlagt så restriktive produktionsvilkår som i Danmark.

Danmark producerer en stor del af verdens bedste kød og regnes i det hele taget for verdens betydeligste kødeksportør.

Sådan en fredag med en hektisk uge siddende i mussearm og trætte nakkehvirvler, kikker jeg ned i køledisken og leder efter et par rigtig gode danske oksebøffer.

Sådan en fnysende stor saftig, rød Ferdinand. Rigtigt råt kød – født i DK – opvokset i DK og slagtet i DK.

Mums.

Det eneste danske kvæg, jeg finder, er et par pakker hakket kalv og en gang kalvefilet ydmygt skubbet bagud for at give plads til steaks fra Argentina, culotte fra Irland og lam fra New Zealand.

Hvor pokker er alt det gode danske oksekød?

Dansk kød er verdenskendt

Vi har bjerge af kvalitetskød herhjemme. Danmark er verdenskendt for sin høje kvalitet på landbrugsvarer og eksporterer årligt landbrugsvarer for cirka 62 mia. kroner til resten af verden.

Hvorfor hulen ligger store danske Ferdinand så ikke i køledisken i mit supermarked – når jeg gerne vil støtte danske landbrugsvarer?

Måske får butikkerne ikke dansk kød nær så billigt som i Argentina, men med en udsalgspris omkring de 65 kroner kiloet, betaler vi forbrugere åbenbart omkring den samme pris for udenlandsk – som for dansk kød.

Til gengæld er der langt fra samme garanti for kvaliteten – og umiddelbart er vi også nu frataget muligheden for også at vælge dansk frem for udenlandsk.

Miljøafgift til kødtrafik 

Til trods for sin høje status er dansk landbrug altså i krise, og sidste år lagde skattekommissionen endda op til, at danske landmænd skulle betale en miljøafgift, fordi deres køer går rundt på marken og fiser og udleder CO2, når de græsser.

Okay, tænker jeg så.

Danmark henter landbrugsvarer ind i landet for i hvert fald over 40 milliarder kroner om året.

Hvor meget CO2 svineri er det så lige, at riget flasher, når detailleddet henter alt det udenlandske kød til landet helt fra den anden side af kloden?

Og er det egentlig ikke en kødtrafik, der burde underlægges en miljøafgift – nu man politisk er omkring, at lade de, der sviner, betale for det, de slipper ud af CO2.

Hele foråret har dansk landbrug hældt hjerteblod i mine øregange om, at erhvervet er pløjet op til struben. Der skal uddeles hjælpepakker, og der skal lempes i de strenge produktionsvilkår, hvis landbruget skal overleve.

Hvorfor er der ikke nogen, der hører efter?

De danske prima produkter kilder altså ganen hos familier ude i verdenen, mens min egen familie kan ernære sig med comsi comsakød fra køledisken, fordi fødevarebutikkerne er revnende ligeglade med, at det Hereford- og chavoulais kød, de reklamerer så hårdt for – ikke er dansk.

Kan det passe, at forbrugerne i Danmark er ligeglade – er alle virkelig ligeglade med at dansk okse er røget helt ud af køledisken?

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Danske bøffer er røget ud af køledisken / POLITIKEN

    Danske bøffer er røget ud af køledisken / POLITIKEN

     

     

     

     

    Dagbladet Politiken onsdag den 9. juni 2010

    Danmark producerer bjerge af verdens bedste kød. Kvalitetskød, der eksporteres til udlandet.

    Herhjemme dynges danskerne i stedet til med oksekød fra Argentina, Irland og New Zealand.

    Prisen er stort set den samme for forbrugeren, uanset om vi køber udenlandsk eller dansk. Men umiddelbart har vi ikke længere mulighed for at vælge – for de danske oksebøffer er røget helt ud af køledisken til fordel for udenlandsk comme ci comme ca-kød.

    DEBAT: Dagbladet Politiken

    Danske Bøffer

    Af Anita Corpas, freelancejournalist

    Har du smagt min mørbrad, spør’ slagteren i supermarkedet.

    Det handler om et lille stykke veltilberedt oksekød på spid – og det smager godt. Kødet kommer fra Argentina – på tilbud i denne uge.

    Men næh nej tak. Jeg køber kun dansk.

    På bagkant af kødskandaler med gammelt kød og butikkernes snyd med fedtindhold, vil jeg være stensikker på, at min familie får kød, der er produceret under kontrollerede former.

    Det er heller ikke mange år siden, at myndighederne fandt vækstfremmere og hormoner i kød importeret fra udlandet, produceret fra dyr uden øremærker, og fra dyr, der var flyttet mellem sygdomsramte områder.

    Og det værste er, at hormoner får kød til at smage godt og svulmende – hvilket stiller os forbrugere helt forudsætningsløse.

    Næh du, ingen andre steder i verden er en fødevareproduktion umiddelbart underlagt så restriktive produktionsvilkår som i Danmark.

    Danmark producerer en stor del af verdens bedste kød og regnes i det hele taget for verdens betydeligste kødeksportør.

    Sådan en fredag med en hektisk uge siddende i mussearm og trætte nakkehvirvler, kikker jeg ned i køledisken og leder efter et par rigtig gode danske oksebøffer.

    Sådan en fnysende stor saftig, rød Ferdinand. Rigtigt råt kød – født i DK – opvokset i DK og slagtet i DK.

    Mums.

    Det eneste danske kvæg, jeg finder, er et par pakker hakket kalv og en gang kalvefilet ydmygt skubbet bagud for at give plads til steaks fra Argentina, culotte fra Irland og lam fra New Zealand.

    Hvor pokker er alt det gode danske oksekød?

    Dansk kød er verdenskendt

    Vi har bjerge af kvalitetskød herhjemme. Danmark er verdenskendt for sin høje kvalitet på landbrugsvarer og eksporterer årligt landbrugsvarer for cirka 62 mia. kroner til resten af verden.

    Hvorfor hulen ligger store danske Ferdinand så ikke i køledisken i mit supermarked – når jeg gerne vil støtte danske landbrugsvarer?

    Måske får butikkerne ikke dansk kød nær så billigt som i Argentina, men med en udsalgspris omkring de 65 kroner kiloet, betaler vi forbrugere åbenbart omkring den samme pris for udenlandsk – som for dansk kød.

    Til gengæld er der langt fra samme garanti for kvaliteten – og umiddelbart er vi også nu frataget muligheden for også at vælge dansk frem for udenlandsk.

    Miljøafgift til kødtrafik 

    Til trods for sin høje status er dansk landbrug altså i krise, og sidste år lagde skattekommissionen endda op til, at danske landmænd skulle betale en miljøafgift, fordi deres køer går rundt på marken og fiser og udleder CO2, når de græsser.

    Okay, tænker jeg så.

    Danmark henter landbrugsvarer ind i landet for i hvert fald over 40 milliarder kroner om året.

    Hvor meget CO2 svineri er det så lige, at riget flasher, når detailleddet henter alt det udenlandske kød til landet helt fra den anden side af kloden?

    Og er det egentlig ikke en kødtrafik, der burde underlægges en miljøafgift – nu man politisk er omkring, at lade de, der sviner, betale for det, de slipper ud af CO2.

    Hele foråret har dansk landbrug hældt hjerteblod i mine øregange om, at erhvervet er pløjet op til struben. Der skal uddeles hjælpepakker, og der skal lempes i de strenge produktionsvilkår, hvis landbruget skal overleve.

    Hvorfor er der ikke nogen, der hører efter?

    De danske prima produkter kilder altså ganen hos familier ude i verdenen, mens min egen familie kan ernære sig med comsi comsakød fra køledisken, fordi fødevarebutikkerne er revnende ligeglade med, at det Hereford- og chavoulais kød, de reklamerer så hårdt for – ikke er dansk.

    Kan det passe, at forbrugerne i Danmark er ligeglade – er alle virkelig ligeglade med at dansk okse er røget helt ud af køledisken?

  • VJL / Nyt rådgiverteam til pelsavlerne

    VJL / Nyt rådgiverteam til pelsavlerne

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    Pelsdyravlerne skal inden udgangen af i år opfylde nye krav til burstørrelse.

    © Foto: Anita Corpas

     

    www.vjl.dk

     

    Vestjysk Landboforening etablerer som den første landboforening i landet rådgiverteam til pelsdyravlerne.

    Nye krav til burstørrelse og øget fokus på branchen skaber stadig større behov for specialiseret rådgivning, siger natur- og miljørådgiver i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

     

    Som den første landboforening i landet etablerer Vestjysk Landboforening nu rådgiverteam for mink.

    Det er den stigende efterspørgsel på specialiseret rådgivning på minkområdet, der får landboforeningen til at målrette et rådgiverteam mod minkavlerne på linje med teams for de øvrige produktionsgrene i landbruget, fortæller Rikke Ilsøe Morgensen, natur- og miljørådgiver i Vestjysk Landboforening.

     

    – Hidtil har avlerne ikke fagmæssigt set sig selv landmænd. Men nu mærker de samme store behov for specialiseret rådgivning omkring miljø, planteavl og økonomi som landmændene, pointerer Rikke Ilsøe Mogensen.

     

    Ligeledes har den øgede fokus på mink fra både medier og myndigheder, fået avlerne til at hente rådgivning i større omfang.

     

    – Efterårets tv-udsendelse om mink har givet en hel del uanmeldte kontrolbesøg på farmene. Så avlerne ønsker i højere grad at få styr på forholdene derude, siger hun.

     

    Nye lovkrav på vej

    Imidlertid sætter nye krav om størrelsen på bure yderligere pres på miljøafdelingen i Vestjysk Landboforening.

    Inden udgangen af i år skal avlerne have imødekommet de nye krav.

     

    – Det betyder, at avlerne skal have bygget til minkhallerne eller reduceret i dyreholdet, inden det nye hold hvalpe skal fjernes fra tæverne, påpeger Rikke Ilsøe Mogensen.

    Vestjysk Landboforening servicerer cirka 100 minkavlere, og allerede nu er 40 ansøgninger om miljøgodkendelse under udarbejdelse.

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Ilsøe Mogtensen, natur- og miljørådgiver, telefon 9681 4223

    Tove Holm Vistedsen, planterådgiver, telefon 5137 7613

    Jørgen Bertelsen, revisor, telefon 9681 4261

    Knud Kokholm Christensen, driftsøkonom, telefon 9681 4253

     

  • VJL / Landmænd har flere forslag til at reducere kvælstof

    VJL / Landmænd har flere forslag til at reducere kvælstof

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    Udnyttelse af grønmasse giver desuden anledning til pleje af tilgroede

    arealer, hvilket giver plejet natur og en øgetbiodiversitet.

    Foto: Anita Corpas

     

    www.vjl.dk

     

    Vestjyske landmænd har flere forslag til at reducere kvælstof i Ringkøbing Fjord. Udnyttelse af grønmasse er bare et af dem – og det bakkes tillige op af videnskaben.

    Et initiativ med grønmasse bør så slette kravet om efterafgrøde, som hindrer mange landmænd i at så vindersæd, pointerer landboformand Søren Christensen.

     

    Af Anita Corpas

    Landmændene i Vestjylland har som resultat af regerings udspil om Grøn Vækst fået en bunden opgave med at reducere udledning af kvælstof til Ringkøbing Fjord.

    – Det ansvar påtager vi os, men vi har alternative forslag til, hvordan det lader sig gøre, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Han forklarer, at landmændene længe har peget på muligheden for at udnytte grønmasse frem for afgræsning.

    – Det er et virkemiddel, der slet ikke har været overvejet forud, påpeger han.

     

    Videnskab bakker op

    Forlaget om at udnytte grønmassen bakkes umiddelbart op af undersøgelser, der viser, at der fjernes 10 gange så meget kvælstof ved at slå græsset frem for at lade dyrene græsse arealerne af.

    – Videncentret for Landbrug bekræfter overfor Vestjysk Landboforening, at tiltaget med ”slet i stedet for afgræsning kan reducere udvaskningen betydeligt – og ifølge virkemiddelrapporten med op til 70 procent”, siger Søren Christensen.

     

    – Med den viden vi har i dag, kan der altså fjernes en langt større mængde kvælstof ved at høste græsset.

    – Det bør derfor have indflydelse på kravet om efterafgrøde, som hindrer mange landmænd i at så vindersæd. Og det er dyrt, pointerer formanden.

     

    Han noterer sig i øvrigt, at vandoplandsstyregruppen i Ringkøbing-Skjern Kommune umiddelbart er enige om at ”bevare et fokus på valgfrie virkemidler” i forhold til at reducere kvælstof i fjorden.

     

    Andre virkemidler

    Vestjysk Landboforening har længe arbejdet hårdt på at få det gjort muligt at udnytte alternative virkemidler, påpeger Tove Urup Bygberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.

    – Vi synes, at fjernelse af grønmasse fra ekstensive arealer er et helt overset virkemiddel.

    – For eksempel er det også en mulighed at brænde hø af i pilleform eller udnytte grønmassen i biogasanlæg, siger Tove Urup Byberg.

     

    Udnyttelse af grønmasse giver desuden anledning til pleje af tilgroede arealer, hvilket giver plejet natur og en øget biodiversitet.

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

    Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 3063 5864

     

  • VJL / Vestjysk våger mens du sover – Nyt tilbud

    VJL / Vestjysk våger mens du sover – Nyt tilbud

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

     Det nye værktøj er baseret på friske tal fra branchen – heriblandt mejeriet og slagteriet, men sammensat giver det landmanden et hurtigt overblik over udviklingen i produktionen.

    Foto: Anita Corpas

    www.vjl.dk

    Nyt overvågningstilbud skal give landmændene nattero. Med månedlige overskuelige grafer, får landmanden hurtigt overblik om det går op eller ned på bedriften.

    – Det kan være for sent først at justere ind ved en tremåneders budgetkontrol, pointerer kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

     

    Vestjysk Landboforening tilbyder nu landmændene lidt nattetro ved at indføre en månedlig overvågning af produktionen.

    Det nye værktøj er baseret på friske tal fra branchen – heriblandt mejeriet og slagteriet, men sammensat giver det landmanden et hurtigt overblik over udviklingen i produktionen, fortæller kvægrådgiver Anja Guldbjerg i Vestjysk Landboforening.

     

    – Flere steder er der et stigende behov for at følge produktionen stadig mere tæt. Derfor har vi udviklet et sæt overvågningsgrafer, der nemt giver landmanden overblik og informationer på de områder, han ønsker, siger Anja Guldbjerg.

     

    Der kan være behov for faktuelt og hyppige viden om blandt andet mælk-, fedt- og proteintal, foder, eller antallet af køer, kælvninger og syge dyr, forklarer kvægrådgiveren.

     

    Overblik til banken

    Anja Guldbjerg peger desuden på, at værktøjet ud over at optimere produktionen i kvægstalden kan have værdi i forholdet til pengeinstitutterne.

     

    – Mange landmænd oplever krav fra bankerne om at aflevere budgetter – men nu stilles der også krav om uddybende informationer om produktionen.

     

    – Med en overvågning kan landmanden dokumentere sin indsats på bedriften og samtidig selv have fingeren på pulsen om, hvorvidt det går op eller ned, siger hun og fastslår;

    – Det kan være for sent at gøre nye tiltag i produktionen, hvis de dårlige resultater i produktionen først bliver synlige ved et tremåneders budget kontrol.

     

    Yderligere oplysninger:

    Anja Guldbjerg, kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 4094 9552

     

  • VJL / Nu kommer en forfinet version af FutureCals II

    VJL / Nu kommer en forfinet version af FutureCals II

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    Gul førertrøje til den næste generation af kalve. FutureCals II giver præcise beregninger på, om landmanden taber eller vinder ved opdræt.

    © Foto: Anita Corpas.

    www.vjl.dk

     

    Nu kommer en forfinet version af gevinstberegneren; FutureCals, der giver landmanden det totale overblik over, hvor meget han taber på sit opdræt.

    I den nye version får landmanden mulighed for at vælge mellem en standard – jersey – eller økologisk besætning.

    For det er ikke lige meget for beregningen, om tallene er baseret på en gul eller en konventionel besætning.

    Effekten af sjusk giver for eksempel langt lavere dækningsbidrag i en gul besætning end i en almindelig, pointerer kalveeksperten i Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    På baggrund af en massiv efterspørgsel fra de øvrige produktionsgrene på kvægområdet har ledende driftsøkonom Stefan Dyrvig fra Vestjysk Landboforening og kalveekspert Rikke Engelbrecht nu forfinet det unikke regnearksprogram, FutureCals, der blev lanceret i efteråret.

     

    I to’ern har eksperterne imødegået behovet for at vælge præcis besætningstype.

    Det betyder, at mælkeproducenterne nu kan vælge mellem en jersey, økologisk eller en konventionel besætningstype.

     

    Det sker, fordi det ikke er lige meget på hvilken baggrund beregninger foretages, siger Rikke Engelbrecht.

    – Hvis landmanden sjusker med råmælken eller kalvene, så bliver dækningsbidraget langt lavere for en gul besætning, end for en konventionel, pointerer hun.

     

    Alder slår ud på bundlinjen

    Rikke Engelbrecht forklarer, at de faktorer, der blandt andet også slår hårdt ud på bundlinjen i regnearksmodellen, er den optimale kælvningsalder.

    For jersey er den 22 måneder, mens den for den ordinære race ligger omkring de 24 måneder. Ligeledes vil økologer have større produktionsomkostninger på blandt andet protein, eftersom alt foder skal være økologisk.

    – De varierende tal har store konsekvenser for det endelige resultat. Derfor er det vigtigt at landmændene tager testen jævnligt, for ved nye rutiner i produktionen slår gevinsten først igennem efter flere kælvninger, fastslår Rikke Engelsbrecht.

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – 2250 7551

    Stefan Dyrvig, driftsøkonom i Vestjysk Landboforening – 3031 8323

     

    Kort om FutureCals:

    I november 2009 lancerede driftsøkonom Stefan Dyrvig fra Vestjysk Landboforening i samarbejde med kalveekspert Rikke Engelbrecht et helt enestående program, der på få minutter giver landmændene overblik over, hvorvidt opdræt bidrager med tab eller gevinst til driften.

    Der er aldrig tidligere set et system, der kan påvise faktuelle tab på opdræt.

    I maj 2010 kommer FutureCals II der giver landmændene mulighed for at tilpasse beregningerne efter de præcise besætningstyper.

    FutureCals kan downloades fra Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

     

  • Landmænd skyder penge i kommunal bioplan

    Landmænd skyder penge i kommunal bioplan

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    Formanden for Vestjysk Landboforening. © Foto: Anita Corpas

    Produktion af biogas skal ud over at gøre os uafhængige af olien, også gerne blive en forretning for landbruget, fastslår Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    © Foto: Anita Corpas

    www.vjl.dk

     

    Det er en enig landbo-bestyrelse, der på sit seneste møde har valgt at skyde 125.000 kroner i den kommunale vision om alternativ energi.

     

    Af Anita Corpas

     

    De vestjyske landmænd står klar – når aktieselskabet for Bioenergi Vest A/S efter al sandsynlighed allerede i år bliver en realitet.

    En enig bestyrelse i Vestjysk Landboforening vedtog på sit seneste møde at skyde de nødvendige 125.000 kroner i det nye selskab for bioenergi.

     

    – Landbruget ser bio-tiltaget som en fælles gevinst for både by og land, hvor produktion af biogas gør det muligt at bevare et landbrugserhverv og samtidig åbner for en produktionsniche, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Nye biogasanlæg

    Han forklarer, at det er planen, at 80 procent af den husdyrgødning, der er i kommunen, som udgangspunkt fremover skal anvendes til biogas i 40-60 nyopførte biogasanlæg strategisk placeret i kommunen.

     

    Det betyder, at den vestjysk storkommune om senest 10 år vil være i stand til at producere 100 millioner kubikmeter biogas, hvilket vil erstatte brugen af 100.000 ton olie.

     

    – Biogas-projektet er en del af landbrugets overlevelse i det vestjysk, og vi støtter kommunes høje ambitioner om at være selvforsynende med alternativ energi.

     

    – Men produktion af biogas skal ud over at gøre os uafhængige af olien, også gerne blive en forretning for landbruget, fastslår Søren Christensen. Han peger blandt andet på, at vestjysk landmænd allerede er godt foran i bestræbelserne med at producere vedvarende alternativ energi.

     

    – Allerede i år bliver der tilplantet 500 hektar med energi-pil til brug som alternativ brændsel, siger han.

     

    Aktiekapital i det nye selskab er på 500.000 kroner, hvoraf kommune støtter med halvdelen, mens resten fordeles mellem landbruget og erhvervsrådet.

    Det ventes umiddelbart kun at være en formalitet, når erhvervsrådet på et senere møde skal beslutte at stille med resterende beløb.

     

    Yderligere Oplysninger

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

     

  • Rykind til Vestjyllands største landbrugs-sats midt i en krisetid

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    [nggallery id=20]

    Mælkeproducent Mogens Pedersen og fru Birgit Stokholm med sønnen Jens, foran det 6000 m2 nye staldbyggeri.

    © Foto: Anita Corpas

     

    ÅBEN STALD: Når mælkeproducent Mogens Pedersen og hustru, Birgit Stokholm fredag den 18. juni åbner deres gård for offentligheden bliver det ikke bare et kik til en af Vestjyllands allerstørste og mest moderne kvægstalde med robotmalkning.

     

    Af Anita Corpas

     

    Når mælkeproducent Mogens Pedersen og hustru, Birgit Stokholm fredag den 18. juni åbner deres gård for offentligheden bliver det ikke bare et kik til en af Vestjyllands allerstørste og mest moderne kvægstalde med robotmalkning.

    Aftenen forventes at blive en publikumsforløsning med en tilstrømning på mellem 3-800 besøgende fra både land og by.

    Byggeriet af det 6000 kvadratmeter store staldanlæg har nemlig henover hele efteråret magnetisk trukket en lind strøm af biler og turistbusser forbi Ølstrup.

     

    – Vi vil gerne imødekomme den store interesse – men vi ønsker i lige så høj grad at præsentere de lokale håndværkers indsats, understreger Mogens Pedersen, som sammen med familien ser frem til besøg fra både byfamilier og landmandskolleger.

    Bygger til næste generation

    Gården ligger i det smukke Ølstrup med egen sø, foderlade, halmhus, kviestald, maskinhus – og så den kolossale nye stald.

    De yndige jersey køer og kalve er altid en sjælevarmer for byfolket, mens der er masser af tekniklir for fagtosserne.

    Det er tre år siden ægteparret Pedersen søgte om miljøgodkendelse til en udvidelse, efter at deres nu 21-årige søn, Jens udtrykte ønske om at overtage bedriften. Jens går i dag på landbrugsskole, men indgår allerede i driften i al sin fritid.

    – Vi kunne sagtens have klaret os med den gamle bedrift med 230 køer, men den kommende generation af landmænd får formentlig meget mere vanskeligt med at leve af de mindre brug, siger Mogens Pedersen og tilføjer, at det var alt for risikabelt at vente med at bygge, da godkendelsen kom sidste år.

     

     Vestjysk landbrugssats

    Det vestjyske landbrugssats har kostet cirka 40-45 millioner kroner for jord, kvote, besætning og stald med i alt syv malkerobotter til at betjene den nuværende besætning på 500 jerseykøer.

    Stalden kan rumme 600 køer, og er indrettet med 560 sengebåse, fire skåne- og frasepareringsafsnit foruden kælvningsafdeling med dybstrøelse.

     

    Derudover er der styret kotrafik, automatiseret ministrø og fire robotskrabere. Ligesom der er valgt spaltegulv for større dyrevelfærd.

    Ønsket om spalter har alene krævet en investering i forsuringsanlæg på en lille million kroner for at sænke CO2 udledning i gyllen mest muligt.

     

    Der er åben stalddør på Attenagrevej 18 i Ølstrup fredag den 18. juni kl. 19:00.

    Yderligere oplysninger:

    Mælkeproducent Mogens Pedersen telefon 2085 4197.

    Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9550.

     

  • Nu bygger landmændene stuehuse

    Nu bygger landmændene stuehuse

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    Det er billigt at låne penge, og det er mange år siden, at byggepriserne har været så lave. Det har sat nyt skub i byggelysten på landet, siger Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik om baggrunden for byggeboom i stuehuset på landet.

    © Foto: Anita Corpas

    Efter et årti hvor det økonomiske overskud i landbruget er gået til nye produktionsanlæg, vender landmændene nu fokus mod stuehuset.

    Alene i Vestjysk Landboforening er seks landbofamilier gået ind i forskellige byggefaser med nyt stuehus.

    Landmændene ønsker at blive gamle i nyt, og så er både renten og byggeudgifterne historisk lave, forklarer arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik, om baggrunden for det store byggeboom i stuehuse på landet.

     

    Af Anita Corpas

     

    Det er billigt at låne penge, og det er mange år siden, at byggepriserne har været så lave. Det har sat nyt skub i byggelysten på landet.

    Men til forskel fra de sidste mange år, hvor de store investeringer er gået til nye produktionsbygninger, så vender landmændene nu interessen mod stuehuset.

     

    Alene i dette forår er seks landbofamilier gået ind i forskellige byggefaser med Byggeri og Teknik I/S, der blandt andet er en del af Vestjysk Landboforening.

    – Mange landmænd står i en situation, hvor de skal overveje fremtiden. Lige nu er byggepriserne gode – og for de der kan låne, så er renten historisk lav. Det har sat godt gang i byggeriet på landet, siger Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik.

     

    Bliver gamle i nyt

    I Staby i Vestjylland er landmandsparret Karen og Christen Nygaard i begyndelsen af 50’ene – og det oprindelige stuehus er fra 1888.

    De har truffet beslutning om fremtiden.

     

    – Vi har planer om at drosle ned om nogle år, og så bliver vi herude, når vi bliver gamle. Hvis vi skal have glæde af et nyt stuehus, så skal det være nu, pointerer Christen Nygaard.

    Parret er selv bygherrer på opførslen af det 270 kvadratmeter nye moderne stuehus med jordvarme og i to plan til en samlet sum af 4,5 millioner kroner.

     

    Forinden har de fået udført alt udbudsmateriale og tekniske byggeritegninger hos Byggeri og Teknik I/S, for det er især vigtigt med et præcist byggemateriale.

    – Mange fejl og mangler kan undgås i byggefasen, hvis ønsker og krav er defineret klart fra starten. Det giver også de mest præcise tilbud fra håndværkerne, understreger bygningsrådgiveren.

     

    Typisk på landet

    Den generelle byggestil på landet er gerne klassisk med udhæng eller gesims og stik over vinduerne foruden en vestjyske forkærlighed til hvalpede gavle og sorte glaserede tegl.

    Men landbofamilierne stiller også krav om store praktiske bryggers med plads til blandt andet staldtøj, og ikke mindst velindrettede køkkener med viktualierum, forklarer Anna Grethe Pinholt Aggerholm, der har assisteret landbobyggerier de seneste ti år.

     

    Læs også: Landmand bygger nyt stuehus til 4,5 millioner

     

    Yderligere oplysninger:

    Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik, Vestjysk Landboforening, telefon 2011 7914

     

    Landmand Christen Nygaard, Staby telefon 9749 2550 /2049 2550

     

  • Vi bliver gamle i nyt – landmand bygger stuehus til 4,5 mio

    Vi bliver gamle i nyt – landmand bygger stuehus til 4,5 mio

    PRESSE

    web tekst foto og nyheder

    [nggallery id=17]

    Landmand Christen Nygaard fra Staby og hustru, Karen er selv bygherrre på deres byggeri af stuehus til 4,5 millioner kroner.

    © Fotos: Anita Corpas

    Landmandspar fra Staby har taget stilling til fremtiden og er gået med i det byggeboom af stuehuse på landet som blandt Vestjysk Landboforening oplever lige nu.

    Vi bliver, hvor vi er, drosler ned om nogle år og får glæde af det nye stuehus, siger Christen Nygaard.

    Af Anita Corpas

    I Staby i Vestjylland bygger landmandsparret Karen og Christen Nygaard nyt moderne stuehus med jordvarme på 270 kvadratmeter i grundplan til en samlet sum af 4,5 millioner kroner.

    – Vi har talt om det byggeri i over 10 år, og skal vi have glæde af et nyt stuehus, så skal det være nu, pointerer Christen Nygaard.

    Han havde dog håbet, at det havde været penge nok i landbruget til, at de forinden havde kunnet spare pengene sammen til byggeriet.

    I stedet har de lånt i kreditforeningen uden problemer.

    Drosler ned om nogle år

    Parret driver en mindre malkeproduktion med 80 køer og en kødkvægsproduktion på 120 chavoulais ammekøer foruden 99 hektar og 33 hobbyfår.

    De er begge i begyndelsen af 50’ene – og er altså midt i den del af livet, hvor mange tager stilling til den tredje alder.

    Gården købte de i fri handel i 1984. Men frem for at modernisere produktionsanlægget, som man vel i dag godt kan kalde for lidt af et særsyn – en 23 år gammel bindestald – har de valgt at gå med i det byggeboom af stuehuse blandt landmænd, som blandt andet Vestjysk Landboforening oplever lige nu.

    – Vi har planer om at drosle ned om nogle år, og så bliver vi herude, når vi bliver gamle, fastslår de samstemmende.

    Det nye stuehus bliver i to etager på 270 m2 i grundplan.

    Som noget særligt kommer der madelevator fra husets køkken til den nye jagtstue ovenpå.

    i kan klare os med den produktion, vi har, og vi overvejer ikke at modernisere stalden, for vi kommer aldrig til at løbe så hurtigt som en sådan investering ville kræve, fastslår Christen Nygaard.

    Bygherrer med byggestøtte

    Familien Nygaard er selv bygherrer på byggeprojektet – dog med solid byggestøtte fra Byggeri og Teknik I/S, der blandt andet er en del af Vestjysk Landboforening.

    – Det giver det mest præcise byggeri, hvis håndværkerne får udførlige byggebeskrivelser om bygherrens krav og ønsker, understreger Anna Grethe Pinholt Aggerholm, arkitekt og bygningsingeniør i Byggeri og Teknik, der forud for byggeriet har udarbejdet udbudsmaterialet og alle de tekniske byggetegninger.

    Hun forklarer, at den store interesse for byggeri af stuehus på landet lige nu blandt andet skyldes tidens historiske lave rente og favorable byggeomkostninger.

    – I et byggeri som familien Nygaard taler vi om en kvadratmeterpris på lige under 9.000 kroner. Det betyder, at byggepriserne er langt under niveauet end for blot nogle år siden, pointerer Anna Grethe Pinholt Aggerholm, som har over 10 års erfaring med landbrugsbyggeri.

    Jagstue og madelevator

    Det nye stuehus hos famlien Nygaard bliver i to plan med dobbelt garage, jordvarme og fuldt udnyttet overetage opført i antikrøde mursten med hvalmede gavle og sorte glaserede tegl.

    Der kommer stik over vinduespartierne, der giver et storslået udsyn over marker og naturen mod tre sider.

    Byggeriet ventes fuldendt 1. december, og Christen Nygaard glæder sig meget til at indtage den nye jagtstue på førstesalen, der er indrettet med madelevator direkte fra husets køkken.

  • Lær hvordan kalvene overlever robotterne

    Lær hvordan kalvene overlever robotterne

    PRESSE – web / nyheder

    Kalveekpert Rikke Engelbrecht laver nyt kursus målrettet robotbesætninger

    © Foto: Anita Corpas

     

    www.vjl.dk

    Der dør alt for mange kalve – og en stor del af den høje dødelighed skyldes, at den mælk, de får, er for sur og smækfuld af bakterier, siger Danmarks kalveekspert.

    Hun har sagt det før – og nu siger hun det igen; hvis man vil være med blandt fremtidens mælkeproducenter, så skal der liv i kalvene.

    Nu sammensætter Rikke Engelbrecht et kursus – skåret udelukkende til landmand med robotbesætninger for at landmænd kan lære at sikre næste generation i malkestalden. 

     

    Af Anita Corpas

     

    KURSUS: – Det er de sidste penge, der sikrer livet i kalvene og den helt store gevinsteffekt på den nye robotinvestering, pointerer kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarer, at flere landmænd, der ellers har investeret millioner i malkerobotter – åbenbart for ofte glemmer at smide de sidste par tusinde kroner i en køletank.

    Det skyldes, at landmænd med robotbesætninger står overfor helt nye og anderledes udfordringer end besætninger i en traditionel malkestald, fortæller hun.

     

    – Malkning i robotbesætninger foregår over hele døgnet. Det betyder, at mælk til kalvene ofte kommer til at stå op imod 10 timer.

    – Det gør mælken sur og ulækker. Kalvene bliver syge, får tyndskid – og så dør de, summerer Rikke Engelbrecht på sin vanlige kontante facon.

     

    I samarbejde med kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening, Henrik Baymler tilbyder hun nu et specialkursus for kvægbesætninger med malkerobotter.

    Fra sorg til succes

    Kurset har plads til 20 landmænd – efter ”først til mølle-princippet” og starter praktisk fra morgenstunden med et besøg på en jerseybedrift i Tarm.

    For blot tre måneder siden var der her en relativ stor dødelighed blandt kalvene i besætningen.

     

    I dag har ejendommen indkøbt et pasteuriseringsanlæg, der har givet landmanden fuld kontrol over mælkens temperatur og kvalitet.

    – Det er ikke bare en meget stor økonomisk belastning for landmænd, når de mister kalve. Det er også psykisk svært, siger Rikke Engelbrecht og påpeger, at en succesoplevelse kan opnås med ganske få ændrede rutiner og få midler, som rådgiverne vil redegøre for på kurset.

     

    Derudover får deltagerne en indføring i de muligheder, landmanden har for at teste mælkekvalitet, at sikre mælkekvalitet, at udføre gård pasteurisering, indstille optimale robotdata, foruden fodring med eget eller indkøbt foder – og ikke mindst hvad de forskellige løsningsmodeller så egentlig koster.

     

    Yderligere oplysninger:

    Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – telefon 2250 7551

    Henrik Baymler rådgiver Team Kvæg, Vestjysk Landboforening – telefon 3063 5796

     

    Kurset forgår:

    Onsdag den 19. maj kl. 9.00 til 15.30

    på Bechs Hotel i Tarm

     

    Mødested: kl. 9:00 på bedriften i Tarm, Møgelmosevej 4, 6880 Tarm

    Tilmelding senest den 12. maj til Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 9681 4201 eller på mail: gbh@vjl.dk

    Plads til 20 deltager – efter ”først til mølle-princippet”

     

Multidimensionel formidler