Forfatter: Anita Cramer Corpas

Landmænd er sagesløse gidsler på miljøportal
PRESSEUDSENDELSE
Tekst & foto for Vestjysk landboforening

Når de grønne organisationer går hårdt til de danske landmænd og anklager dem for uhæmmet at pløje beskyttet jord op – kan anklagerne være baseret på flere år gamle luftfotos og uopdaterede oplysninger, påpeger landboformand

Af Anita Corpas

En række områder i landet er i første omgang skrivebordsudpeget som følsom natur med særlig bevaringsværdig natur under den såkaldte paragraf 3, der blandt andet omfatter søer, moser og enge.

De udpegede arealer lægges ud på det statslige matrikelværkstøj; miljøportalen.dk, og her kan ”borgere og professionelle miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø”, som portalen skriver om sig selv.

Imidlertid er oplysningerne alt for ofte ikke ført ajour, og landmænd figurerer i flere tilfælde med store arealer beskyttet jord på Danmarks Miljøportal – som ikke har hold i virkeligheden.

– Det giver et forvrænget billede af realiteterne, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

– Når informationerne ikke er opdateret og alligevel bliver sammenlignet med årgamle luftfotos, så kan landmænd bliver anklaget for overtrædelser, der alene er baseret på skrivebords oplysninger, frem for aktuelle observationer påpeger landboformanden.

En halv er blevet til fire hele
Hos svineproducent Frands Larsen i Stauning er en halv hektar topbeskyttet vegetation netop blevet til fire hele hektar på miljøportalen.
Her står bedriften; Hildursminde registeret med fire hektar beskyttet natur, selvom Ringkøbing-Skjern Kommune to gange ved selvsyn har fastslået, at det udpegede areal er alt for stort.

Alligevel fremgår alle fire hektar på miljøportalen.
Der skal være realiteter omkring naturafgørelser, og det er dybt problematisk når interesse organisationer ikke accepterer de kommunale afgørelser, mener svineproducent Frands Larsen, Stauning. Foto: Anita Corpas

Der skal være realiteter omkring naturafgørelser, og det er dybt problematisk når interesse organisationer ikke accepterer de kommunale afgørelser, mener svineproducent Frands Larsen, Stauning. Foto: Anita Corpas
– På et luftfoto ser den ene hektar ud som mose – men reelt er det et pilekrat, som kommunen har fastslået ikke er naturbeskyttet.

– De resterende tre hektar ser fra luften ud som mosebeskyttet vegetation, men i realiteten er kun en halv hektar beplantet, hvilket også myndighederne har konkluderet, forklarer Frands Larsen, som finder det useriøst at fordømme erhvervet på baggrund af et kort.

– Enten må interesse organisationer acceptere kommunale beslutninger baseret på fysiske tilsyn – eller også må man foretage sine egne fysiske observationer, fastslår landmanden.

Yderligere oplysninger:
Landmand Frands Larsen, Stauning – telefon 5190 6769
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, 2094 0264

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
1. oktober 2009
Danmarks kalvedronning udfordrer vestjyske landmænd
Vestjysk Landboforening har indledt samarbejde med Danmarks kalvedronning for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.
Der ligger en masse uopdaget indtjening i hænderne på god kalvepleje, og med blot seks timers opmærksomhed høster landmænd topydelse og bedre dækningsbidrag.
Hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør en lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår kalveeksperten.

Af Anita Corpas

Stort set samtlige kalve overlever i hænderne på Danmarks kalvedronning, og henover de seneste 10 år er dødeligheden blandt kviekalve i landet faldet et par procent.

En udvikling, som Ida Ringgaard, chefrådgiver for Teamkvæg i Vestjysk Landboforening ikke er bleg for at tildele den danske kalveekspert en stor del af æren for.
De landmænd, der har fulgt ekspertens råd, ligger i dag beviseligt i toppen – med både ydelse og dækningsbidrag.

– Det skyldes primært de simple rutiner, som kalveekspert Rikke Engelbrecht har fået indført i staldende, fastslår Ida Ringgaard på Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

Hun forklarer, at landboforeningen netop har indledt samarbejde med ekspertrådgiveren for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.
– Der er gode penge i at binde opdræt sammen med mælkeproduktionen, pointerer hun.

Simple råd
Kalve dør i staldene, fordi pasningen af dem ikke er god nok. Det skyldes, at mange landmænd primært er fokuseret på selve mælkeproduktionen.
Overvågning, masser af foder og og en god hygiejne til nyfødte kalve giver senere topydelse i mælkeproduktionen, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht og Teamchef Ida Ringgaard med hund i håret er enig. © Foto: Anita Corpas

Imidlertid kan opdræt blive en væsentlig indtægt, og det lønner sig at følge nogle få simple råd, forklarer kalveeksperten og ordinerer tre indsatsområder, hvis kalvene skal overleve.

– Opmærksomhed, gavmildhed og en god hygiejne, lyder rådet fra Rikke Engelbrecht.
– Men man skal være der. Det er meget vigtigt med en god rutine. Kalven skal have rigeligt med råmælk, en fornuftigt hygiejne, og overvågningen skal fungere minutiøst, siger hun og understreger velvidende, at hun formentlig virker provokerende;

– Kviekalve skal fodres godt og generøst i lighed med, hvad man gør med tyrekalve, tilføjer hun og rokker ved erhvervs gamle traditioner.
– Det her kræver ikke en ny stald eller en masse medicin. Det kræver kun den rigtige person med vilje til at gøre noget andet, end man gjorde i bedstefars tid, pointerer hun.

Penge i opdræt
Til forskel fra flere andre lande, er den umiddelbare indstilling i Danmark ikke, at der er penge i opdræt.
Men det er en meget stor misforståelse, mener Rikke Engelbrecht og lover langt bedre ydelse efter koens første kælvninger.

– Her er virkelig mange penge at hente. Blot seks timers opmærksom kalvepleje giver 1000 kilo mælk efter både første og anden laktation, siger hun og peger på, at der netop i god kalvepleje ligger en uopdaget indtjening for det betrængte landbrug.

Hun refererer til flere besætninger, hvor man ved at følge rådgivningen har en kalveoverlevelse tæt på 100 procent.
– Men hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår hun.

Yderligere oplysninger:
Ekspertrådgiver Rikke Engelbrecht, telefon 2250 7551
Chefrådgiver Team Kvæg, Ida Ringgaard, telefon 4094 9550

Kort om Rikke
Rikke Engelbrecht er 36 år og har i landbruget udelukkende beskæftiget sig med kalve.
Hun har en ph.d. fra Landbohøjskolen i kalvesundhed og management. Derudover har hun en amerikansk mastergrad i opdræt af småkalve og ungdyr. Hun har forsket ved Foulum Forsøgsstation og har i flere år været udekørende ekspertrådgiver for Landscenteret i Skejby.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
30. september 2009
Akuthjælp til nødstedte landmænd
PRESSE:
Mange landmænd klarer store investeringer, hul i økonomien og stilstand i erhvervet, mens det ofte er de familiære problemer, der sender mændene i staldgulvet.
Landboforeningens kriseberedskab sætter ind før det er for sent, for det er aldrig en skam at bede om hjælp, når man har brug for det, fastslår driftsøkonom

Kæmpe etableringsomkostninger, investering i ny teknik kombineret med en skrigende mangel på indtjening i landbruget er de ods mange landmænd må slås med i øjeblikket.

Men problemerne kan blive for uoverskuelige, og enkelte landmænd har kastet nøglerne til gården på fodergangen, fortæller driftsøkonom i Vestjysk Landboforening; Stefan Dyrvig, til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

Han er blevet kontaktet af en fortvivlet landmand, som udover økonomiske problemer også er blevet forladt af sin hustru.
Det har prompte iværksat landboforeningens kriseberedskab.

– Denne landmand gjorde det helt rigtige. Det er aldrig en skam at spørge om hjælp, hvis man har brug for det, fastslår Stefan Dyrvig.

Et råb om hjælp
For at være parat til at træde akut hjælpende til og imødegå eventuelle kedelige avisoverskrifter om nødstedte landmandsskæbner etablerede landboforeningen allerede sidste efterår et kriseberedskab.

Og beredskabet har inden for den seneste tid været i brug enkelte gange.

Forretningsgangen i beredskabet omfatter et team af revisorer, driftsøkonomer og socialrådgiver.
Ligesom der kobles en seniorrådgiver til de enkelte sager, for at medarbejderne ikke skal stå alene i situationen.

– Det er vigtigt for os at kunne tage professionelt hånd om landmænd, når de kommer i såvel økonomiske som menneskelige problemer, pointerer økonomichef Johs. Enevoldsen.

Yderligere information:
www.vjl.dk
Stefan Dyrvig, driftsøkonom vjl – telefon 9681 4243 – 3031 8323
Johs. Enevoldsen økonomichef Vjl – telefon 9681 4257 – 2012 2499
——————————————————————————–
TEKST & FOTO til Vestjysk Landboforening
Mange landmænd klarer store investeringer, hul i økonomien og stilstand i erhvervet, mens det ofte er de familiære problemer, der sender mændene i staldgulvet.
Landboforeningens kriseberedskab sætter ind før det er for sent, for det er aldrig en skam at bede om hjælp, når man har brug for det, fastslår driftsøkonom

Af Anita Corpas
Kæmpe etableringsomkostninger, investering i ny teknik kombineret med en skrigende mangel på indtjening i landbruget er de ods mange landmænd må slås med i øjeblikket.

Men for en yngre forholdsvis nyetableret landmand, som tillige blev forladt af sin hustru er problemerne blevet for uoverskuelige.
En tirsdag eftermiddag ser han ikke længere en farbar vej ud af sin situation og kaster nøglerne til gården på fodergangen. Han ringer grædende og nedbrudt til sin driftsøkonom.

– Jeg tager omgående ud til landmanden, fortæller driftsøkonom i Vestjysk Landboforening, Stefan Dyrvig, der blev kontaktet af den fortvivlede landmand, og som prompte iværksatte landboforeningens kriseberedskab.

Et råb om hjælp
Ude hos landmanden tager Stefan Dyrvig kontakt til socialkonsulent Solvejg Høj. Hun er tilknyttet Vestjysk landboforening og har årelang erfaring med familier inden for landbrugserhvervet.
Hun tager samme aften en snak med landmanden og aftaler et opfølgende personligt møde.

– Bagefter lyder landmanden lettet og ser langt mere klart. Det hjælper ekstremt meget at tale med Solvjg, fortæller Stefan Dyrvig og forklarer, at en husbondafløser straks bliver sat på arbejdet i stalden.

Derudover bliver der bliver aftalt møder med banken, med maskinstationen og begyndt på arbejdet i marken, alt i mens alle muligheder overvejes om, hvorvidt landbruget skal køre videre eller afhændes.
Der tages stilling til, hvad der fremadrettet er den bedste løsning for landmanden.

– Denne landmand gjorde det helt rigtige. Det er aldrig en skam at spørge om hjælp, hvis man har brug for det, fastslår Stefan Dyrvig.

Beredskabet fungerer professionelt
Landboforeningen imødegår kedelige skæbner om nødstedte landmænd.
For at være parat til at træde akut hjælpende til og imødegå eventuelle kedelige avisoverskrifter om nødstedte landmandsskæbner etablerede landboforeningen allerede sidste efterår et kriseberedskab.

Og beredskabet har inden for den seneste tid været i brug enkelte gange.

Forretningsgangen i beredskabet omfatter et team af revisorer, driftsøkonomer og socialrådgiver.
Ligesom der kobles en seniorrådgiver til de enkelte sager, for at medarbejderne ikke skal stå alene i situationen.

– Det er vigtigt for os at kunne tage professionelt hånd om vore landmænd, når de kommer i såvel økonomiske som menneskeligeproblemer, pointerer økonomichef Johs. Enevoldsen.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
15. september 2009
Børn stopfedes med institutionshygge / POLITIKEN
Det er tilsyneladende grundlæggende viden, at fedme klæber sig til børneribben. Alligevel klistres børn ind i fedende vaner – allerede i institutionerne.

DEBAT: Dagbladet Politiken

Af Anita Corpas
Børnefedme fører til voksenfedme resten af livet. Derfor skal gode vaner kodes ind i børnealderen, hvis det skal lykkes at knække fedmekurven, skriver Jo Coolidge, speciallæge i samfundsmedicin den 26. juli 2009 på Berlingske Tidendes netavis.
Børn klistres ind i de fedende vaner – allerede fra de er helt små.
Men hvis det er grundlæggende viden, at fedme klæber sig til børneribben, så er det jo bemærkelsesværdig, at offentlige ansatte i institutioner umiddelbart har så travlt med at klistre børn ind i de fedende vaner – allerede fra de er helt små.
Og den helt store synder er åbenbart hyggen. Vi skal hygge os, skal vi – og vi skal spise.
Børnehaven viser vejen
Første gang min søn præsenteres for usund levevis er i børnehaven.
Institutionen skal på udflugt – og hvad kan da være hyggeligere end at spise frokost hos fastfoodgiganten?
Men min søn bryder sig ikke om, at mad er blandet sammen, som den jo givet er i for eksempel en burger, og han er heller ikke så meget for de fede pommefrites – endelig kan drengen heller ikke li’ sodavand.
Så min søn kender ikke mac-menuerne, hvilket tilsyneladende er langt mere underligt – end hvis han havde nævnt dem i flæng.
Pædagogen forholder sig derfor ganske vantro; ”om det virkelig kan passe, at drengen ikke ved, hvad McDonald’s er”?
Frem med slikket
Da min søn en tid senere er udvalgt til at vralte med i gåsegang ned til købmanden, får han en vingummibamse forærende. Drengen knuger den i hånden hele vejen tilbage til børnehaven – uden at fristes til at spise den.
Da jeg henter ham senere på dagen; bliver jeg mødt lidt anklagende; ”får han heller ikke så meget slik”?
For det er simpelthen alt for besynderligt, at ungen ikke straks konsumerer sukkerklatten.
Men jeg er enlig mor og meget opmærksom på, at mit barn er ligeså velklædt, ligeså ren, ligeså begavet, ligeså harmonisk, ligeså forgyldt som alle andres børn….så vi trasker naturligvis lige ned i brugsen og indfører fredags-slik…
Det holder aldrig op
Mandag aften er vi så til forældremøde i femte klasse, vi sidder på hårde træstole med røde stålben, og der er kaffe og kage på bordene.Klasselæreren fremfører et elevønske om at få leveret kage i klassen hver fredag.
Emnet har allerede været på tavlen i fjerde klasse – og her blev det vasket ned.
Nu bæres det så frem igen – ledsaget af klasselærerens egen begejstring; ”det vil være så dejligt med kage…så kan vi rigtig hygge os i klassens time…”. ”Også de to andre femte klasser får jo kage…”
Som eneste forældre stemmer jeg imod forslaget, alt imens enkelte andre forældre kalder mig negativ og mumler, at jeg vist har haft en dårlig dag…
Og jeg forstår det ikke, for med 25 børn i en klasse er der da altid mindst to børn om måneden, der har fødselsdag. Og det betyder masser af hygge i form af kage, slik og sodavand…
Så hvorfor er det ikke nok?
Børn er for fede
Imidlertid er der jo altid er en anledning til at hygge – og til at spise kage. Der er feriekage, kontorkage, regnvejrskage, bryllupskage, dåbskage, fødselsdagskage….og fredagskage… alt imens otte ud af ti børn spiser for meget sukker…hvert fjerde barn er for fedt… og over 1,3 mio. dansker er overvægtige…
Hvordan kan det så være, at en klasselærer i folkeskolen overhovedet er bannerfører for et ønske om kage?
Og hvorfor fastholdes en så triviel tankegang om den fede hygge i det offentlige miljø omkring børn?
Danske diætister, forskere, arbejdspladser, tandlæger, mejerier, ministre – ja sågar EU kæmper mod fedme og vedtager forebyggende manøvrer.
Men i skolen bliver klasser trakteret med mange bradepander kage om året.
Min egen søn kan naturligvis helt frit vælge at sige nej tak, hvis han gerne vil være sund – endda med det forebyggende top pædagogiske resultat, at han rigtig kan kikke på, hvordan alle de andre hygger sig….
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
13. september 2009
Trods krisen – søg godkendelse nu
PRESSE
Tekst & foto til web og trykte medier – Vestjysk Landboforening

Det er nu – mens landbruget er lagt ned – at der bør søges om miljøgodkendelse til udvidelser i landbruget.
Det er nu, der er luft i ansøgningssystemet. Det er nu alle har tid, mener landboforeningens natur- og miljøchef og vover skindet med sin markante vision for udvikling af erhvervet.

Af Anita Corpas

– Overordnet er vi godt klar over, at det lige nu er meget vanskeligt situation for rigtig mange landmænd. Og vi også meget ydmyge overfor, at hele erhvervet er presset, siger Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.

– Men det er også nu, at landmændene skal tænke strategisk, hvis vi skal ud af krisen som vindere, pointerer hun.
Tove Urup Byberg er klar over, at hun kan løbe ind i en regn af øretæver for sin fremadrettede måde at tænke på
Landmændene må hele tiden være på forkant for at følge med, og det er mest rigtigt for landmændene at planlægge sig ud af krisen, fastslår Tove Urup Byberg. © Foto: Anita Corpas

Men bankerne vil i høj grad fremover stille fornyet krav om udvikling til de landmand, der bliver tilbage i erhvervet, mener natur- og miljøchefen.
– Der vil blive stillet krav om en stadig mere effektiv produktion, påpeger hun og forklarer, at de landmænd, der stadig ser sig selv i erhvervet fremover, bør gå i tæt dialog med deres driftsøkonomer for at planlægge fremtiden.

Bedst tid nu
Ringkøbing-Skjern har den største koncentration af landbrugserhverv, og er derfor også den kommune, der modtager flest ansøgninger om miljøgodkendelse.
En ansøgning er en langsommelig proces, der i bedste fald kun tager et enkelt år at opnå – men den kan også tage helt op til tre år, såfremt sagen bliver påklaget.

– Hvis vi skal tænke strategisk, så er det derfor en god ide, at gå i gang med at udarbejde miljøansøgninger inden for en nær fremtid. De landmænd, der er køreklar, når stilstanden er ovre, vil have en stor fordel, pointerer Tove Urup Byberg og tilføjer, at tiden netop er ideel, nu hvor hele ansøgningssystemet har luft.

– Vi får bedre tid nu – ligesom også det kommunale system forventes at få bedre tid inden længe, påpeger hun.

Nye regler hele tiden
Imidlertid kan det være meget frustrerende at få udarbejdet en miljøansøgning, eftersom reglerne hele tiden forandrer sig. Alligevel kan miljøkravene meget tænkeligt være blevet endnu skrappere om to år.

– Vi ikke aner hvor målstregen er, for nye naturklageafgørelser ændrer hele tiden kravene, siger Tove Urup Byberg og understreger, at det er, mens der er god tid, at den bedste dialog om fordelagtige løsninger for fremtiden foretages.

– Jeg ved godt, at jeg kan få smæk for at sige, som jeg gør, men som landmand må du hele tiden være på forkant for at følge med, og jeg er helt sikker på, at det er mest rigtigt for landmændene at planlægge sig ud af krisen, fastslår hun.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
9. september 2009
Nye krav til sprøjte-duelighed
PRESSE
Tekst og foto til web og trykte medier – Vestjysk Landboforening

Allerede fra næste år stiller myndighederne nye krav til, at landmænd har opdateret dokumentation for, at de ved, hvordan man håndterer sprøjtemidler.
Det betyder, at op imod 500 landmænd i Vestjysk Landboforening skal på opfølgende kurser.
Planteavl stiller derfor hele sin afdeling til rådighed og igangsætter målrettede kurser i november.
Af Anita Corpas
Fremover stiller myndighederne skærpede krav til landmændenes viden om at omgås sprøjtemidler.

Derfor skal landmænd allerede fra næste år have opdateret dokumentation for, at de ved, hvordan man håndterer sprøjtemidlerne mest hensigtsmæssigt.

Det betyder, at landmænd med certifikater og beviser fra før år 1995 skal bevise, at de har gennemgået opfølgningskurser inden første juli næste år for fortsat at må sprøjte deres marker.
Landmands-kolleger med fælles interesser fotograferet ved ERFA-gruppe møde i august sidste år i Videbæk. Foto: Anita Corpas

– Vi forventer, at cirka 500 landmænd skal igennem landboforeningens opfølgningskurser, siger Lars-Ejler Hansen, chef for planteavl og påpeger, at den generelle opdatering omfatter alt fra sikker omgang med sprøjtemidler til det lovgivningsmæssige.

Viden spare penge
Imidlertid skaber kursuskravet ikke panik i afdelingen for planteavl.
– Det er en fordel at undervise i stof, man selv er godt inde i. Vi har den praktiske indfaldsvinkel til erhvervet, og vi ved, hvor skoen trykker – både hos landmændene og med hensyn til miljøet, påpeger Lars-Ejler Hansen.

Han tilføjer; at mange landmænd formentlig vil blive overrasket over, hvor lidt der skal til for at beskytte sig selv og samtidig værne om miljøet.
– Og bruger man midlerne korrekt, så kan der faktisk være rigtig mange penge at spare, fastslår han.

Tabt arbejdsfortjeneste
Planteavl har foreløbig tilrettelagt to heldagskurser og et aftenkursus for at imødekomme flest mulige landmænd.
De deltagende landmænd får desuden deres tid godtgjort, oplyser chefen for planteavl.
– Kurserne regnes for en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), og deltagerne kan derfor søge tabt arbejdsfortjeneste, siger Lars-Ejler Hansen og pointerer, at flere kursusdage bliver sat i jorden alt efter behov.

Når kurset er gennemgået, får deltagerne alt det nødvendige materiale i bogform foruden den eftertragtede dokumentation på, at have modtaget grundlæggende orientering om bekæmpelsesmidler, deres virkning og effekt – om behandlingsstrategier efter vurdering af nyeste forskning og forsøg og ikke mindst nyeste viden om sprøjteteknik af en tilknyttet en maskinkonsulent, der underviser i mere sprøjtetekniske detaljer.
Endelig bliver ny og ændret lovgivning om bekæmpelsesmidler og dens påvirkning gennemgået.

Kurserne er inklusiv forplejning af landboforeningens legendariske huskok.
– Og der er nok af den, lover Lars-Ejler Hansen med sædvanlig lune.

——————————————————————————–
Sprøjtekurser i Vestjysk Landboforening:

Dagskursuser henholdsvis den 18. og 25. november
Aftenkursus over to aftener den 19. og 26. november

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
8. september 2009
Udvej til landmænd i miljø-klemme
PRESSE
Tekst og foto til web og trykte medier – Vestjysk Landboforening

Miljøministeren er indstillet på at finde en fremadrettet løsning for landmænd i miljøklemme, siger landboformand

Af Anita Corpas

Miljøministeren er indstillet på at finde en løsning for de landmænd, der er kommet i miljøregel-klemme i Vestjylland, hvor flere modeller kommer i spil for at få jorden genopdyrket.

Det er den umiddelbare opfattelse, den vestjyske delegation fra Vestjysk Landboforening er vendt hjem med efter møde med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på Christiansborg sidst i august.
Miljøminister Troels Lund Poulsen ved stormødet om nationalparken i Skjern Kulturcenter i juni sidste år. © Foto: Anita Corpas

– Udgangspunktet er, at de aftaler, landmænd indgår med det offentlige, naturligvis holder, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Han forklarer, at der er lagt op til at finde en udvej for de landmænd, der er kommet i regelklemme mellem tidligere aftaler om miljøvenlig dyrkning af jord og EU’s Natura 2000 direktiver om fuglebeskyttelse.

– Det er vigtigt, at vi kan regne med de aftaler, som vi indgår med det offentlige, pointerer Sørens Christensen, eftersom vestjyske landmænd står foran at skulle indgå frivillige aftaler med myndighederne om blandt andet regeringens store plan om grøn vækst – og de kommende vand- og naturplaner.

Miljøbøn igen-igen
Også en gammel kending var på miljøbordet hos ministrene, og landmændenes stigende frustration over behandlingstider på de omstridte miljø-godkendelser på op imod fire år blev diskuteret.

Formanden viderebragte sine medlemmers miljøbøn om større politisk vilje til at sætte de alt for hurtigt skriftende restriktioner allerhøjest på dagsordenen.

– Det er helt grotesk, at det skal tage så lang tid at få lov at optimere sin virksomhed, påpeger Søren Christensen og fortæller, at miljøministeren lovede at kikke på aktuelle eksempler, hvor især den hurtige udvikling af ny teknik i husdyrbrug – de såkaldte BAT – alt for hastigt flytter grænserne for det tilladte.

– Udviklingen forælder simpelthen miljøansøgningerne hurtigere, end de er afsendt. Vi opfordrede derfor stærkt ministeren til at gøre lovene holdbare, pointerer Søren Christensen.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
7. september 2009
Gårdboom på vej i det vestjyske
PRESSEMEDDELELSE
TEXT OG FOTO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

Salgsbare gårde i det vestjyske hober sig op eftersom stadig flere landmænd skal overveje deres fremtid. Det er nu, køber og sælger skal mødes, hvis de gode handler skal indgås, vurderer VL mægler

Af Anita Corpas
Gennemsnitsalderen blandt aktive landmænd er omkring de 55 år.
Derfor skal flere vestjyske landmænd snart til at gøre sig overvejelser om deres gårdes fremtid.

– Når vi ser på aldersfordelingen på vores landmænd, så ved vi, at mange skal have deres ejendom afsat inden for en overskuelig fremtid, siger statsautoriseret ejendomsmægler Olav Kristensen i Vestjysk Landbrugsmægler I/S.
Det er vigtigt at finde den reelle pris på jorden, mener statsautoriseret ejendomsmægler Olav Kristensen i Vestjysk Landbrugs-mægler I/S. © Foto: Anita Corpas

Stilstand i hele erhvervet har umiddelbart skabt en ophobning af mulige gårde til salg, men tiden er helt rigtig nu til at indgå en fornuftig handel, vurderer ejendomsmægleren.

– Selvom vi er i nedgangstider, skal køber ikke holde sig tilbage. Der er et generationsskifte på vej i landbruget. Og det er også under en afmatning, at de gode handler indgås, pointerer Olav Kristensen.

Historisk lav rente
På trods af krise, lave kornpriser, dårlige svinepriser og synkende mælkepriser er der stadig mange producerende landmænd, der kan låne penge.

– Renten er lige nu historisk lav, og derfor er der en udbredt interesse for at købe jord, påpeger Olav Kristensen og oplyser, at VL mæglerne jævnligt får henvendelser fra interesserede landmænd, der vil have mere jord.

– Vi har solgt al jord, vi har sat til salg. Og nu da høsten er kørt i laden, er jorden ledig. Det er netop nu sælger kommer i tanke om at handle, siger han.

Det er derfor en god ide, at etablere sig nu.
– Det er ikke blot en fordel for køberen – også sælgeren har en interesse i, at der er købere til forretningen, pointerer Olav Kristensen.

Køberne vakler
Imidlertid er det fortrinsvist udsving i jordpriserne det seneste år, der har efterladt usikkerhed omkring, hvad den rigtige pris på jord er. Og det holder de potentielle købere tilbage.

Men køberne skal ikke være bange for at byde, siger ejendomseksperten.
– Det er mit indtryk, at mange landmænd kikker efter jord, men man skal byde – for kun ved bud får vi fastsat den rigtige markedspris på jorden, fastslår Olav Kristensen.

Yderligere oplysninger:
Olav Kristensen, statsautoriseret ejendomsmægler i Vestjysk Landbrugsmægler I/S – tlf. 9681 4255 / 4017 1977

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. september 2009
www.skari.dk / Fotos fra Islænder ridestævne
[nggallery id=13]
Foto til web fra DRLstævne i Velling for islandske heste
arr. Lokalklubben for islandske heste i Ringkøbing-Skjern
Tidligere landsholdsrytter og danmarksmester; Dorte Stougaard fra Nr. Felding
© Fotos: Anita Corpas

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
31. august 2009
PRESSE for Skári / Danske talentryttere speed dyster i Velling
PRESSEMEDDELELSE
Lokalklubben for islandske heste; Skári
Speedpas, tölt og ridning i topklasse med celeber rytter deltagelse af tidligere landsholdsryttere og VM deltagere ved konkurrencestævne i Velling på lørdag.

Af Anita Corpas
Over 50 ryttere fra hele landet dyster lørdag om en attraktiv plads blandt eliten for Islandske heste i Danmark ved stort rankingstævne i Velling.

Stævnet får celeber deltagelse af blandt andre tidligere landsholdsrytter og danmarksmester; Dorte Stougaard fra Nr. Felding, foruden en række nye talenter.

Turneringen er en del af et benhårdt udskillelsesløb, hvor de højst rangerede ryttere ved årets udgang kan klassificere sig til en topplacering i ridesporten for islandske heste. Landsholdet for Islandske heste udtager hvert år sine stortalenter blandt de bedst rangerede ryttere i landet.

Lokale stortalenter
Det er lokale Laura Midtgaard Hansen fra Ulfborg blandt andre et varmt eksempel på. Hun har netop repræsenteret Danmark ved verdensmesterskaberne for Islandske heste i Schweiz og er vendt hjem med en flot 6. plads på superhingsten Herkules fra Pegasus.

Det er lokalklubben for islandske heste; Skári, der for andet år i træk arrangerer lørdagens rankingkonkurrence.

Stævnet afvikles på Stutteri Rydbjerg, der har banefaciliteter efter internationale standarder, ligesom deltagerne vil blive vurderet topprofessionelt af uddannede dommere i discipliner for islandske heste.

Speedpas trækker tilskuere
Rytterne er fordelt i klasser af varierende sværhedsgrader, og der dystes i forskellige gangarter.
Også i den særegne disciplin speedpas, der ofte tiltrækker publikums opmærksomhed med sin fart og spænding. Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben i samme side samtidigt. Og hastigheden kan i nogle tilfælde komme helt op omkring 40 km i timen og rides over korte stræk.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang for publikum. Der er mulighed for at købe forfriskninger, rundstykker, kaffe, kage, frokost sandwich, øl, vand og slik på stævnedagen.
——————————————————————————–

Rankingstævne i Velling
Stutteri Rydbjerg – Rydbjergvej 24 i Velling

Lørdag den 29. august kl. 8-17

Yderligere oplysninger:

Arrangør Lokalklubben Skári
www.skari.dk

Stævneleder Karen Andersen, telefon 28 71 33 17

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
29. august 2009

Forfatter: Anita Cramer Corpas

DEBAT: Dagbladet Politiken

Børn klistres ind i de fedende vaner – allerede fra de er helt små.

——————————————————————————–

Sprøjtekurser i Vestjysk Landboforening: