Multidimensionel formidler
VGT Tarm – 1 g’er
© Foto: Anita Corpas
[nggallery id=11]
Sundhedscenter Vest, Tarm
© Fotos: Anita Corpas
[nggallery id=12]
Fysioterapeut Jesper Skytte i Spjald
© Foto: Anita Corpas
Arkitekt Hans Rahbjerg, Ringkøbing
© Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
VGT Tarm – 1 g’er
© Foto: Anita Corpas
[nggallery id=11]
Sundhedscenter Vest, Tarm
© Fotos: Anita Corpas
[nggallery id=12]
Fysioterapeut Jesper Skytte i Spjald
© Foto: Anita Corpas
Arkitekt Hans Rahbjerg, Ringkøbing
© Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Tekst til web og foto for Vestsjysk Landboforening
Landmænd så dufisen ved effektiv lort
Af Anita Corpas
Landsskuet første to dage var nogle super dage, men på sidstedagen slog varmen luften helt ud af landsskuet, lyder den umiddelbare reaktion blandt landboforeningens Team Kvæg ovenpå årets Landsskue i Herning.
– Lørdag blev det simpelthen for varmt, og det gik ”syllesnak” i det hele, fortæller chefrådgiver Ida Ringgaard.
Landboforeningens mandshøje søjle af ko-lort tiltrak en hel del opmærksomhed op den ligefremme opfordring til at tale om ko-lort blev citeret og genbrugt i flere taler på årets Landsskue.
Forlegne landmænd
Imidlertid skabte det lidt forlegenhed hos landmændene i begyndelsen at skulle tale om køernes gødning. ”Lorten ta’r vi på staldgangen – ikke på landsskuet”, mente man.
Alligevel fornægtede godt vestjysk købmandskab sig ikke, da det stod klart, at der er hundrede tusindvis af kroner at vinde på effektivisere sine køer.
– Der kan være 50-100.000 kroner at vinde ved at optimere sin gødning, fastslår chefrådgiver Ida Ringgaard, og forklarer, at det budskab overraskede mange landmænd.
– Vi talte med flere landmænd, der med fordel kunne effektivisere for eksempel sit foder, således at koen udnytter energien til kød og mælk, og efterlader mindst muligt i lorten, pointerer hun.
Landboforeningens balloner var desuden et tilløbsstykke blandt de yngste skuedeltagere, og 2000 balloner blev udleveret, inden man løb tør for helium.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
PRESSEMEDDELELSER til tryk og web / tekst og foto for Vestsjysk Landboforening
Bragt i DR.dk/regioner – DR MIDT&VEST – Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ringkøbing Ugeavis – GO Herning – Landsskuet.dk m.fl.
——————————————————————————–
Kvæg oraklerne fra Vestjysk Landboforening stiller med mandshøj søjle af ko-lort til årets Landsskue. Formålet er, at landmændene skal lære at mærke sig frem til viden, de allerede besidder. Intet overgår landmandens vågne øje, siger chefrådgiver.
Af Anita Corpas, Dj
Team Kvæg fra Vestjysk Landboforening provokerer også i år det gode landmandskab med utraditionelle metoder og stiller til årets Landsskuet med en mandshøj sølje af kolort.
Formålet er, at snakke med landmændene om, at de – som i gamle dage – skal mærke sig frem til, hvordan dyrene har det.
– En god lort svupper let og ryger hurtigt af hænder eller støvler. Landmændene skal finde den viden frem, de allerede har om godt landmandskab, for intet kan erstatte landmandens vågne øje, siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, Vestjysk Landboforening.
Hun forklarer, at i en tid med krise og bankernes stop for nye investeringer, må erhvervet atter fokusere på grundlæggende viden om erhvervet, frem for moderne overvågningsudstyr og computerprogrammer.
– Landmanden kan ikke bare investere i nye moderne anlæg. Derfor skal landmændene tænke anderledes. De skal se i lorten og mærke, hvordan dyrene har det, pointerer hun.
Fokus på energi
Rådgiverne peger på, at der er en vigtig sammenhæng i dyrenes restprodukt og miljøet.
– Der er stor fokus på miljø, biogasopvarmning og nye afgrøder. På alle områder i bedriften skal energien udnyttes rigtigt.
– En ”ren” lort er at foretrække, for det betyder, at koen får den rigtig foderplan, og at dyret udnytter energien optimalt, foruden miljøet bliver sparet for belastning. På dette område kan landmændene optimere bedriften – helt uden brug af papir og pc, understreger chefrådgiveren.
Team Kvæg er at finde i Hal Q fra den 2. til den 4. juli 2009.
Torsdag kl. 9:00-17:00
Fredag kl. 9:00-17:00
Lørdag kl. 9:00-16:00
Yderligere oplysninger:
Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9550.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
PRESSEMEDDELELSER til tryk og web / tekst og foto for Vestsjysk Landboforening
Regeringens grønne vækstplan er allerede anløben, inden den er bragt til virkelighed.
Kravet om flere gebyrer på landbrugsproduktion vil standse væksten, lukke landbruget og sprænge kommunernes biodrømmene – for hvem skal nu levere gødning til de mange ny biogasanlæg, spør vestjysk landboformand.
Af Anita Corpas
Mens flere kommuner næsten ikke kan få armene ned efter lanceringen af regeringens omdiskuterede plan om Grøn Vækst – ser landbruget med bekymring på, at planen vil lukke dansk landbrug og tvinge produktionen ud af landet.
– I debatten om alle de store planer om nye biogasanlæg mangler al tale om, at biogas er et biprodukt af den landbrugsproduktion, vi burde have i Danmark. Men de fornyede krav om stadig flere afgifter og restriktioner på vores produktion tvinger flere brug til at stoppe, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Han er meget begejstret for Ringkøbing-Skjerns millionplaner om flere biogasanlæg efter en finansieringsmodel, hvor projektet får 20 procent i tilskud, kommunerne støtter med 60 procent, og landmændene selv stiller med de sidste 20 procent.
Imidlertid kan biodrømmene have lange udsigter, sådan som situationen er lige nu.
– Vi er heldige at have en kommune, der har visioner om at være selvforsynende på energiområdet. Det bakker vi op om, men landbruget har simpelthen ikke de penge, der skal til for at løfte opgaven, pointerer Søren Christensen.
Vi har ingen penge
Han peger på, at bankerne stadig lige akkurat holder liv i landbrugets drift, men generelt afviser at støtte nye investeringer. Det betyder, at landbruget reelt ikke vil have råd til finansiere regeringens ønsker om mange nye biogasanlæg.
Og der er ikke umiddelbart udsigt til vækst i regeringens grønne plan.
– Den er blottet for overlevelse for landbrugserhvervet, når landmændene bare bliver pålagt flere udgifter.
– Man skævvrider vores marked, og giver os vilkår, hvor vi ikke længere kan drive en rentabel produktion, siger Søren Christensen og tilføjer;
– Energiproduktion i biogasanlæg genanvender husdyrgødning, men hvem skal leverer det, når regeringen tager gnisten ud af vores erhverv.
Ingen vision i ny produktion
Imidlertid er der er ingen stor vision i at flytte en fødevareproduktionen til energiproduktion, selvom det positivt, at landbruget kan producere og sælge energi, mener formanden.
– Vi kan ikke leve af at lave varme til andre mennesker – vi skal også have noget at spise.
– Forbrugerne kræver stadig kvalitetsråvarer til billige penge. Resultatet bliver, at det bliver sværere og mere omkostningstungt at være landmand. Og så falder interessen også for at lave dyre investeringer i store nye biogasanlæg, konkluderer han.
Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening direkte telefon: 20940264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjysk Landboforening vinder sager i Landskatteretten på rekordtid efter SKAT har tvangshævet syg landmands opsparing til fuld beskatning og underkendt fradrag på sammenlagt en halv millioner kroner.
PRESSEMEDDELELSER til tryk og web / tekst og foto for Vestjysk Landboforening
——————————————————————————–
Af Anita Corpas, DJ
Gule advarselskort er over det sidste år sendt ud til en stor del af landets deltidslandmænd. Det er SKAT’s måde at advare deltidslandmænd om, at myndigheden ikke tror, at mange af landets deltidsbedrifter er drevet som virksomhed – men derimod formodes at være hobbybrug.
I halen på den påstand tvangshævede SKAT sidste år en deltidslandmands opsparing i virksomhedsordning til 60 procent beskatning og underkendte to års fradrag på ca. 250.000 kroner.
Men den gik ikke. På rekordtid har Landskatteretten givet Vestjysk Landboforenings revisorer medhold i, at landmandens bedrift er erhvervsmæssigt drevet.
Og det på trods af, at den forsmåede professionelle landmand for ti år siden på grund af sygdom satte køerne ud, solgte sin kvote, 32 hektar jord, og droslede bedriften ned til et niveau, han var i stand til at klare sammen med sin invalidepension.
Det danner præcedens
Sagen er imidlertid helt principiel for en stor del af landboforeningens kunder.
– Vi har bragt sagen helt til tops, fordi vi følte os overbevidste om, at SKAT’s udlægning ikke kunne passe, siger Bernt Klok, Revisor i Vestjysk Landboforening (VL).
Han kalder SKAT’s opførsel for uanstændig.
– Det er uanstændigt, at en reduktion af en landbrugsvirksomhed giver SKAT anledning til at gå i flæsket på folk 10 år efter, at en virksomhed er fortsat ud fra nogle omstændigheder en mand kan klare for at overleve med familien, påpeger Bernt Klok.
Og Landskatteretten var da heller ikke i tvivl. Dommens udfald giver revisorerne medhold, og konklusionen er helt klar i mælet; Landsskatteretten anser landbruget for erhvervsmæssigt drevet og underskuddet kan fradrages, og virksomhedsordning kan anvendes.
I vurderingen har retten netop blandt andet lagt vægt på, at driften er …”tilrettelagt bedst muligt ud fra de givne omstændigheder”.
Flere vundne sager
Vestjysk Landboforening har derudover vundet en skattesag om en deltidslandmand med 20 hektar planteavl, hvor SKAT underkendte skattemæssige underskud på 130.000 kroner til trods for tidligere års overskud.
– Fortjenesten er ikke stor på en lille bedrift, og omsætningshastighed er et generelt problem i landbruget, hvor for eksempel indkøring af en besætning gør produktionen ekstremt langsom, siger Carsten Bo Larsen, revisor i VL.
– Retten har også her givet os medhold i, at reel mulighed for overskud gør en bedrift til en erhvervsmæssig drevet virksomhed, fastslår han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
125 års jubilæumsskrift for Velling Ungdom- og Idrætsforening.
40 sider
Diverse interview, info, redaktion og korrektur
Fra tekst, foto til tryk
Idrætten i Velling fejrer i år 125 års jubilæum i et brag af et sommertræf med historiske indslag, fodboldgyser og kvindedyst med hastighedsmalkning af en ko.
Idrætten ligger i disse år i strid konkurrence med Internettet, hvor de unge kaster sig over virtuelle spil, frem for de fysiske udfoldelser på grønsværen.
Men idrætslivet i Velling har i over hundrede år netop været begunstiget af en massiv støtte fra det omkringliggende lokalsamfund.
For i Velling står man sammen. Det er byen, hvor fællesskabsånd er en naturlighed.
– Gode venner får man i en forening, hvor man har fysisk kontakt – ikke gennem en kunstig virkelighed, pointerer Tonny Lemqvist, formand for Velling Ungdom og Idrætforenings jubilæumsskift, der udgives i anledningen af jubilæumsåret.
Idrætsforeningen vil gerne vise, at aktiviteten i foreningen hviler på stærke kræfter og ildsjæle, som beredvilligt lægger deres engagement i de mange aktiviteter og sociale arrangementer i byen og i foreningen.
Heriblandt nævnes det tilbagevendende sommertræf og den årlige succesfulde gymnastikopvisning, men også Vellingpræsten, stiller i festteltet med søndagens gudstjeneste.
– Alt kan lade sig gøre, hvis man vil lægge energi i det. Det er vide grænser for at udfolde sig aktivt i Velling Idræt, fastslår Tonny Lemqvist.
Jubi-show
Sommertræffet bliver i år spækket med historiske indslag over de forløbende 125 år.
Der vil være gammeldags gymnastikopvisning med gymnaster i forskellige tidstypiske gymnastik out-fit og jubilæums-modeshow med opvisning af 125 års bademode og lingeri.
Der bliver havetraktortræk i forskellige kategorier og dyster i slædetræk op til 1500 kilo, hvor også den meget omtalte og berygtede havetraktor, der er boostet med en motorcykelmotor, deltager.
Årets Træf-gys
Årets fodboldgyser og turneringsplanens helt store trækplaster bliver kampen om Sommertræfpokalen.
Regerende pokalmestre er de yngste oldboys (drenge under 40) fra Velling, men i år stilles pokalen for første gang på højkant mellem Vellings to oldboyshold og et til dagen etableret fodboldhold.
Det nye hold består af spillere plukket direkte blandt Vellings håndværkere og bønder – som mandskabsmæssigt vil blive livgivende suppleret af elever fra Fjordvang Ungdomsskole.
Kampen udspiller sig strategisk på Velling Stadion fredag aften – idet Vellings nye fodboldhold for kvinder har træfkamppremiere samme aften mod kvinderne fra Lem – der er derfor efterfølgende genopbyggende smørrebrød i teltet.
Pap og dingenoter
Der er byggeværksted, hvor børnene kan boltre sig i pap og dingenoter, når de fremstiller de vildeste robotter.
Kvinderne dyster i forskellige former for husflid gennem de seneste 125 år med blandt andet styrkeprøver og hastighedsmalkning af en ko.
Derudover afholdes der petanque- og forskellige boldturneringer.
——————————————————————————–
Vellings årlige Sommertræf
Den 18. til den 21. juni 2009
Træfoversigt:
Torsdag: Turneringsstævne U11 Fodbold, U10 piger og U8 drenge. Børnemelodigrandprix
Fredag: Kvindefodbold, Oldboys pokalkamp mod blandt hold af Velling håndværkere og bønder. Modeshow gennem125 år. Meyerturnering.
Lørdag: U15 fodbold Velling-Ringkøbing, U12 og U13. Petanqueturnering, Gymnastikopvisning gennem 125 år. Havetraktortræk. Bagagerumsmarked. Robotværksted. Kvindedyst. Festaften med underholdning af musikbandet Kom On, lokale sketchindslag og natdiskotek.
Søndag: Gudstjeneste ved Vellingpræst Anette Madsen. Guldgravning. Tempofyldt opvisning med unge springgymnaster.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Foto:
Landmand Erik Frandsen, Finderup til artikel om at vaccine mod bluetongue gav tab på 45.000 kroner
© Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Foto: Lokal formand for Ældre Sagen i Ringkøbing,
John Duval
© Foto: Anita Corpas
——————————————————————————–
Text, fotos og webkommunikation fra Vestjylland
Ring direkte – 4030 0060 – Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
PRESSE TEXT & FOTO for Vestjysk landboforening – LandboVest no. 50
——————————————————————————–
[nggallery id=9]Med et stade i baghaven er du i gang. Bierne laver resten. En bi flyver cirka fire millioner gange ud af stadet og henter dig cirka 100 bøtter af den lækreste honning om året.
Af Anita Corpas
Selvom det er alt for storbyagtigt at kalde dyr for ”søde”, så er der ikke desto mindre noget nuttet over en lille fed bi med tykke gule lår, der efter en strabadserende formiddagstur vender hjem til stadet.
Det gule er pollen, som bien har samlet, og det er madpakker til ynglen.
Efter en tid i selskab med de tre herrer fra Skolebigården ved Bundsbæk Mølle, begynder deres fascination for bier at stikke én.
Alene biernes samfundsstruktur og arbejdsomhed er helt vildt spændende. Ligesom det er forunderligt at tænke på, at bestøvningen fra dette noget undseelige insekts er alfa og omega for verdens flora og fauna.
Skolebigård
Peter Hansen, Tage Olesen og Jens Rasmussen er alle tre medlemmer af Skjern-Egvad Biavlerforening og lægger en aktiv indsats i at hjælpe nye avlere i gang i Skolebigården.
Her mødes deltagerne hver anden tirsdag fra sidst i april til oktober og udveksler erfaringer og får gode råd af hinanden.
– Det er skønt at have bier hjemme i haven. At sidde og lytte til biernes zum zum og betragte trafikken, siger Tage Olesen.
– Man kikker på bierne og ser om de har gule ben. For gule ben er tegn på, at de har en dronning, der kan lave yngel, pointerer Jens Rasmussen og står helt ubeskyttet med hænderne begravet i bistadet.
– Bier er i dag avlet fredelige. De stikker kun, hvis de er i fare, det er hveps, der stikker, påpeger Jens.
– Det er meget fascinerende for en biavler at følge med livets gang i bistadet, tilføjer Peter Hansen og lader ane, at alt det hyggelige imellem er ledsaget af kølige drikke.
I gang for få midler
– Nybegyndere kommer i gang med biavl for cirka 3000 kroner. Men som medlem af foreningen kan man eventuelt komme i gang på brugt udstyr, siger Peter Hansen og forklarer, at Skolebigården også hjælper nye avlere med de første bifamilier.
– Vi små avlere laver vel cirka 100 bøtter per sæson, siger Jens Rasmussen og tilføjer;
– Vi hjælper også hinanden med det praktisk såsom at bjærge og slynge honningen.
En bifamilier består af cirka af 60-80.000 bier, der hver især foretager cirka fire millioner flyvning for at producere mellem 50-80 kilo honning på en sæson.
Bidronningen lægger cirk 3000 æg i døgnet, og ofte avler dronningen selv en ung jomfrudronning, når hun selv bliver for gammel.
Dronningen parrer sig og klarer sig i flere i år på en enkelt parring. Hannen bliver imidlertid slået ihjel.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
PRESSE TEXT & FOTO – Vestjysk Landboforening – LandboVest no. 50
Flere steder betaler økologer og frugtavlere for at få bestøvet deres afgrøder. Biernes indsats er uvurderlig for planteavlen og hvis bierne dør – udbryder der hungersnød.
[nggallery id=8]© Fotos : Anita Corpas
Af Anita Corpas
– Flere steder giver landmænd penge for bestøvning. Det giver blomstrende hegn, flere fugle og er helt uvurderligt for æbleplantager, pointerer erhvervsbiavler Jørgen Mikkelsen.
– Hvis bierne uddør, bliver der hungersnød, tilføjer han og videresender sin bøn til landmændene om, at sprøjte mod biller i rapsen – om aftenen.
Landmændene anvender kun midler godkendt til brug i biernes flyvetid. Alligevel er det er en katastrofe for bierne, mener Jørgen Mikkelsen.
– Bierne tåler det ikke, for de bliver udelukket af kasserne, når de kommer tilbage, fordi de lugter anderledes. Og så dør de, pointerer han.
Avler som 12-årig
Jørgen Mikkelsen fik sit første stade som 12 årig. I dag har han 650 kasser og har omlagt produktionen til honning på slægstgården ”Lysglimt” ved Ørnhøj.
Cirka fire millioner flyvninger skal det til per bi for at samle cirka 60 kilo honning per sæson.
– Jeg er ivrig jæger og arbejdet med bier er fuldført 1. oktober, så det passer godt sammen jagt. Og så er det dejligt altid at være ude i det fri. Jeg har altid en kikkert i bilen, fortæller Jørgen Mikkelsen, der har stader stående fra Husted til Lønborg og slider 40.000 kilometer vej med den gamle van hvert år for at se til bierne.
Jørgen Mikkelsen, 41 år er oprindeligt udlært maskinsnedker, gift med Davia fra Litthaun, 30 år, og parret har sammen tre børn.
Finanskrise i biavlen
Der er cirka 25 erhvervsbiavlere i Danmark, og prisen på honning har de seneste år ligget for lavt, mener Jørgen Mikkelsen.
– Tidligere var prisen 32 kroner kiloet, nu får vi 25. Det er for lidt. Vi skal helst ikke under 27-28 kroner kiloet, for så kan vi leve af det, så vi har faktisk haft finanskrise i tre år, pointerer han.
En lille klat nektar på det yderste af en negl er hvad hver bi hjemtager per tur. For hver otte kilo honning en bi slæber hjem – bliver der et kilo honning til avleren.
Imidlertid er det lidt af en hemmelighed præcis hvor mange liter honning, der produceres, men hvert stade producerer cirka 40-50 kilo honning, som sælges en gros i Aulum.
– Udbyttet er cirka 30 tons honning per sæson, siger Jørgen Mikkelsen og afslører, at han har 20 tons honninglager i en aflåst, afkølet sidebygning.
Lækkert bistik
Godt bivejr er vindstille med 20 grader og regn hver anden dag, men det vestjysk blæsevejr og produktion nær havet slider hårdt på bierne, og de bliver pumpet til det yderste.
En bifamilie består af cirka 70-80.000 medlemmer per stade, og racen er fortrinsvis af racen Buckfast, der er særlig gode til blomster og lyng honning.
– Arbejdsbien lever ikke længere end cirka en måned, fortæller Jørgen Mikkelsen, som uforfærdet løfter lågene på staderne uden at være i beskyttelsesdragt.
– Nej, jeg kan godt li’ det rush, det giver at blive stukket, siger han leende og tilføjer;
– Bare det ikke er i hovedet.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Multidimensionel formidler