Det er ret godt dokumenteret, at kvinder yder fuldt ud både på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i sengen. Alligevel er det kvinders egen skyld at der ikke er ligeløn – siger kvinder, der får ligeløn…

Kommentar til artikel i Dagbladet Information
Lønforskel i Danmark er større end EU-gennemsnittet / Dagbladet Information


ac-foto6x6

Af Anita Corpas, Journalist, Dj

”Mange kvinder vil betakke sig for at levere det samme på jobbet, som deres mandlige kolleger gør”, siger specialkonsulent Lise Bardenslet fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i Dagbladet Information onsdag den 4. marts.

Hun medgiver, at kvinder godt nok tjener mindre end mænd….”men arbejdsgiverne betaler blot for det, de får”, siger hun.

Det er simpelthen helt urimeligt uartigt, at påstå, at kvinder sådan i de store generelle termer ikke yder det samme som mænd i jobbet.

Der findes et sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden (bogtitel af Liza Marklund og Lotta Snickare). Og det er fristende at tro, at der allerede bliver holdt en plads ledig her, for det er simpelthen helt urimeligt uartigt, at påstå, at kvinder sådan i de store generelle termer ikke yder det samme som mænd i jobbet.

Hvem taler hun om?

I DA er der åbenbart den holdning, at danske kvinder, der vil have ligeløn må være indstillet på at levere det samme som mændene, halv barsel, kun at hente børn hver anden dag…

Lise Bardenslet siger til avisen; ”at mændene typiske er ”100 procent fokuseret på lønforhøjelse, mens kvinderne typisk prioriterer lang barselsorlov, større fleksibilitet mv. højere end lønforhøjelse”.

Kvinder ofrer

Hvilket århundrede befinder Lise Bardenslet sig mon i – eller er det bare slipseknuden, der strammer?

Det er ret godt dokumenteret, at mange kvinder yder 100 procent på arbejdsmarkedet. 70 procent i hjemmet, 80 procent i køkkenet og 100 procent i sengen.

Såfremt kvinder mest tænker i soft valuta til hjemmefronten under lønforhandlingerne, kan det vel i lige så høj grad skyldes, at valget af bløde værdier ofte er et offer, kvinder stadig må yde – selv i dag – for at få hjemmene til at fungere med indkøb, børn og parforhold.

Og vel især også på baggrund af et samfund og et arbejdsmarked, der for eksempel – stadigvæk – ikke prioriterer, at mænd tager barsel på lige fod med kvinder.

Lige vilkår for barsel

Rigtig mange mænd og kvinder er lige gode om at hente børn.

Og gør det.

Hvis ikke, hvem er det så lige, der skal hente børnene de-der hver anden dag, Lise Bardenslet mener, mor ikke må hente for at oppebære samme løn som far?

Og forestiller hun sig, at børnene er anbragt i døgnpleje, hvis mor fremover kun tager fem måneders barsel?

DA indikerer jo ikke umiddelbart at være parate til at lade mænd og kvinder DELE barslen på LIGE vilkår.

Når flest kvinder tager den længste barsel, hænger det sandsynligvis sammen med, at det – stadig – er økonomisk mest fordelagtigt for mange familier, at det er far, der bliver på arbejdsmarkedet.

Altså handler kvinders valg af værdier mere om at manglende råd – end manglende lyst til at blive i arbejde trods børn.

Familiedannelsen sker altså helt på kvindernes bekostning. Stadigvæk.

Journalist og forfatter Gretelise Holm skriver i sin debatbog fra 2008 om køn og ligestilling, at danske mænd er de mænd i Skandinavien, der tager mindst barselsorlov. Vi er desuden det land i norden, der er mindst ligestillede på det område.

Gretelise Holm peger desuden på en svensk undersøgelse, der dokumenterer en sammenhæng mellem, at jo længere barsel mænd tager, des lavere skilsmisserate er der for parforholdene. Hvorimod de mænd, der overhovedet ikke tager barselsorlov har den største risiko for at blive skilt.

Tankevækkende.

Venstre-vrøvl

Imidlertid er det kønspolitisk rystende, at det er endnu en kvinde – i samme artikel, der gør uligheden mellem mænd og kvinder til kvindens eget ansvar – venstres medlem af EU-parlamentet, Karen Riis Jørgensen når frem til en kliche opfordring om, at danske kvinder skal gribe i egen barm, insistere på sit værd og sørge for at komme ind der, ”..hvor musikken bestilles”…

Nu kan venstre jo godt li’ at give udtryk for, at de både betaler og bestemmer musikken, så hvorfor så ikke betale kvinderne den ligeløn, de har ret til og bestem ved lov, at fædre deler barslen lige med kvinderne?

Frem for alt det hønsesnak om, at nok har ”vi ret til ligeløn, men vi må også selv kræve den”, som Karen Riis Jørgensen udtaler til avisen.

Altså helt ærligt!

Når vi kvinder har RET til ligeløn – så har vi vel for helvede bare krav på at – FÅ den.

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Kvinders ret til ligeløn kvalt i hønsesnak

    Kvinders ret til ligeløn kvalt i hønsesnak

    Det er ret godt dokumenteret, at kvinder yder fuldt ud både på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i sengen. Alligevel er det kvinders egen skyld at der ikke er ligeløn – siger kvinder, der får ligeløn…

    Kommentar til artikel i Dagbladet Information
    Lønforskel i Danmark er større end EU-gennemsnittet / Dagbladet Information


    ac-foto6x6

    Af Anita Corpas, Journalist, Dj

    ”Mange kvinder vil betakke sig for at levere det samme på jobbet, som deres mandlige kolleger gør”, siger specialkonsulent Lise Bardenslet fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i Dagbladet Information onsdag den 4. marts.

    Hun medgiver, at kvinder godt nok tjener mindre end mænd….”men arbejdsgiverne betaler blot for det, de får”, siger hun.

    Det er simpelthen helt urimeligt uartigt, at påstå, at kvinder sådan i de store generelle termer ikke yder det samme som mænd i jobbet.

    Der findes et sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden (bogtitel af Liza Marklund og Lotta Snickare). Og det er fristende at tro, at der allerede bliver holdt en plads ledig her, for det er simpelthen helt urimeligt uartigt, at påstå, at kvinder sådan i de store generelle termer ikke yder det samme som mænd i jobbet.

    Hvem taler hun om?

    I DA er der åbenbart den holdning, at danske kvinder, der vil have ligeløn må være indstillet på at levere det samme som mændene, halv barsel, kun at hente børn hver anden dag…

    Lise Bardenslet siger til avisen; ”at mændene typiske er ”100 procent fokuseret på lønforhøjelse, mens kvinderne typisk prioriterer lang barselsorlov, større fleksibilitet mv. højere end lønforhøjelse”.

    Kvinder ofrer

    Hvilket århundrede befinder Lise Bardenslet sig mon i – eller er det bare slipseknuden, der strammer?

    Det er ret godt dokumenteret, at mange kvinder yder 100 procent på arbejdsmarkedet. 70 procent i hjemmet, 80 procent i køkkenet og 100 procent i sengen.

    Såfremt kvinder mest tænker i soft valuta til hjemmefronten under lønforhandlingerne, kan det vel i lige så høj grad skyldes, at valget af bløde værdier ofte er et offer, kvinder stadig må yde – selv i dag – for at få hjemmene til at fungere med indkøb, børn og parforhold.

    Og vel især også på baggrund af et samfund og et arbejdsmarked, der for eksempel – stadigvæk – ikke prioriterer, at mænd tager barsel på lige fod med kvinder.

    Lige vilkår for barsel

    Rigtig mange mænd og kvinder er lige gode om at hente børn.

    Og gør det.

    Hvis ikke, hvem er det så lige, der skal hente børnene de-der hver anden dag, Lise Bardenslet mener, mor ikke må hente for at oppebære samme løn som far?

    Og forestiller hun sig, at børnene er anbragt i døgnpleje, hvis mor fremover kun tager fem måneders barsel?

    DA indikerer jo ikke umiddelbart at være parate til at lade mænd og kvinder DELE barslen på LIGE vilkår.

    Når flest kvinder tager den længste barsel, hænger det sandsynligvis sammen med, at det – stadig – er økonomisk mest fordelagtigt for mange familier, at det er far, der bliver på arbejdsmarkedet.

    Altså handler kvinders valg af værdier mere om at manglende råd – end manglende lyst til at blive i arbejde trods børn.

    Familiedannelsen sker altså helt på kvindernes bekostning. Stadigvæk.

    Journalist og forfatter Gretelise Holm skriver i sin debatbog fra 2008 om køn og ligestilling, at danske mænd er de mænd i Skandinavien, der tager mindst barselsorlov. Vi er desuden det land i norden, der er mindst ligestillede på det område.

    Gretelise Holm peger desuden på en svensk undersøgelse, der dokumenterer en sammenhæng mellem, at jo længere barsel mænd tager, des lavere skilsmisserate er der for parforholdene. Hvorimod de mænd, der overhovedet ikke tager barselsorlov har den største risiko for at blive skilt.

    Tankevækkende.

    Venstre-vrøvl

    Imidlertid er det kønspolitisk rystende, at det er endnu en kvinde – i samme artikel, der gør uligheden mellem mænd og kvinder til kvindens eget ansvar – venstres medlem af EU-parlamentet, Karen Riis Jørgensen når frem til en kliche opfordring om, at danske kvinder skal gribe i egen barm, insistere på sit værd og sørge for at komme ind der, ”..hvor musikken bestilles”…

    Nu kan venstre jo godt li’ at give udtryk for, at de både betaler og bestemmer musikken, så hvorfor så ikke betale kvinderne den ligeløn, de har ret til og bestem ved lov, at fædre deler barslen lige med kvinderne?

    Frem for alt det hønsesnak om, at nok har ”vi ret til ligeløn, men vi må også selv kræve den”, som Karen Riis Jørgensen udtaler til avisen.

    Altså helt ærligt!

    Når vi kvinder har RET til ligeløn – så har vi vel for helvede bare krav på at – FÅ den.

  • Venstres højborg vakler i det vestjyske

    Venstres højborg vakler i det vestjyske

    Venstres højborg vakler i det vestjyske

    Text – foto og webkommunikation til vjl.dk – Vestjysk Landboforening
    ——————————————————————————-

    Læs også:

     

    Solidt skulderklap til siddende formand

    Seks navne blev sat i spil til formandsposten
    ved Vestjysk Landboforenings generalforsamling.
    Stort set alle veg pladsen uden kamp,
    og en ydmyg formand modtog massivt genvalg.

    Foto: Anita Corpas

     

    ——————————————————————————–

    Vestjyske landmændene er frustrerede. De føler sig umiddelbart svigtet af deres gamle bondeparti. ”Da Venstre kom til magten, skulle man tro, at vi ville have fået ordentlige forhold. Det har vi ikke. Det er rystende, som de behandler os”, lød det fra flere fremmødte medlemmer ved Vestjysk Landboforenings generalforsamling.

     

    Af Anita Corpas

     

    Venstres højborg vakler og utilfredsheden ulmer i det vestjyske, hvor landmændene umiddelbart føler sig svigtet af deres gamle bondeparti.

    Lidt betænkeligt, vil nogen mene, i et område, hvor venstre ved folketingsvalgene henter knapt halvdelen af sine stemmer.

     

    Fra flere sider lød der opgivende røster om, at jo nærmere Christiansborg des mindre forstår politikerne landbrugets situation.

     

    Og enkeltbetaling, miljøgodkendelser og 300 millioner kroner i energiafgifter til landbruget blev vedvarende debatteret blandt de godt 150 fremmødte landmænd på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforen

    Støtte til Kirk

    Landmand og folketingspolitiker, Jens Kirk (V) fik megen ros for sit utrættelige arbejde med at bringe landbrugets situation op på ministerbordene på Christiansborg.

     

    Lyt dog til os,
    sagde svineproducent 
    Tage Møller fra Spjald.
    Han opfordrede kollegerne
    til fællesskrivelse til
    politikerne på Christiansborg. 

    Foto: Anita Corpas

     

     

    – Du fortjener ros, Kirk, men vi kan ikke finde os i at blive tromlet. Jeg foreslår en resolution for at støtte Jens på Christiansborg.

    – Vi skal overleve, det er det vigtigste. Vi kan ikke holde til at logomotivet går i stå, pointerede svineproducent Tage Møller fra Spjald.

     

    Imidlertid efterlyste den nye formand for Danske Slagterier, Asger Krogsgaard, en gavnlig virkning af en borgerlig regering.

    – Nu kunne jeg godt tænke mig, at det også gav lidt resultater med al Kirks snak.

     

    – Da Venstre kom til magten, skulle man tro, at vi ville have fået ordentlige forhold. Det har vi ikke. Det er rystende, som de behandler os, og det er frustrerende, at vores politikere ikke forstår den situation vi står i, pointerede Asger Krogsgaard.

    Også han foreslog at sende brev til politikerne.

     

    Fattebrev til politikerene

    – Det er vigtig signal til politikerne, at de forstår omfanget af de arbejdspladser landbruget bidrager med.

    – Det handler om at få en dialog om hvorvidt landbruget skal blive i landet eller flytte, pointerede Asger Krogsgaard.

    Foreløbig er der 300 millioner kroner i ekstra energiafgifter til landbruget på tapetet, men folketingsmedlem Jens Kirk forsikrede de fremmødte, at man i venstres gruppeværelse arbejde hårdt på, at gøre den grønne pakke til en nulløsning.


    Folketingspolitiker Jens Kirk (V)

    fik ros for sit utrættelige arbejde 
    med at bringe landbrugets
    vilkår op på ministerbordene. 

    Foto: Anita Corpas

     

    Han nævnte blandt andet regerings ønske om en bedre fødevaresikkerhed, fokus på biomasse og vedvarende energi, der gerne skal munde ud i et ”blomstrende jordbrug med betydelige indtægter”.

     

    – Grønt og vækst skal gå lige op, ellers kommer forslaget ikke igennem venstres gruppeværelse, fastslog Jens Kirk.

     

  • Solidt skulderklap til siddende formand

    Solidt skulderklap til siddende formand

    Solidt skulderklap til siddende formand

    Text – foto og webkommunikation til www.vjl.dk – Vestjysk landboforening

    Solidt skulderklap til siddende formandSeks navne blev sat i spil til formandsposten ved Vestjysk landboforenings generalforsamling. Men stort set alle veg pladsen uden kamp, og det var en ydmyg formand, der modtog massivt genvalg.

     

    Af Anita Corpas

     

    – Det var en benhård dirigent, Lars Christian Rejkjær, der udbad sig forslag til formandsposten forud for kaffe og den lækre lagkage blev budt rundt i Højmark Forsamlingshus.

     

    Seks navne blev sat i spil til formandsposten, hvorefter de hver og en rejste sig og frabad sig et valg.

    Bestyrelsesmedlem Hans Christian Tylvad stillede sig til rådighed, men opfordrede også til valg af den siddende formand.

    Der var ingen tvivl om generalforsamlingens massive tilslutning til den siddende formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen. Foto: Anita Corpas

     

     

     

    Med en overvældende massiv opbakning på 66 stemmer blev Søren Christensen efterfølgende genvalgt som formand for Vestjysk Landboforening.

    Hans Christian Tylvad fik 10 stemmer og Lars Christian Rejkjær een.

     

    Nye valgregler

    Det var første gang, at formanden ifølge de ændrede vedtægter blev valgt direkte på generalforsamlingen, og den nye valgprocedure forundrede enkelte af de fremmødte.

     

    Årsagen til, at bestyrelsen har forslået en vedtægtsændring på det punkt er, at fremgangsmåden allerede anvendes i organisationen Dansk Landbrug. Og så vil metoden styrke formandens position.

     

    – Udover at det sætter kolorit på generalforsamlingen, er det også et stærkt signal til formanden.

    – Det direkte valg stiller formand stærkere, pointerede Søren Christensen, der ydmygt modtog det overvældende genvalg.

     

    – Jeg er klar over, at det er en stor tillid, medlemmerne viste mig. Det kræver også at man yder en stor indsats, og det er jeg parat til, fastslog Søren Christensen.

    Generalforsamlingen vedtog enstemmigt regnskabet for 2008 uden bemærkninger.

     

    Bestyrelsen reduceret

    Generalforsamlingen vedtog med et massivt flertal at imødekomme bestyrelsens forslag om at reducere antallet i bestyrelsen fra 16 til 8 medlemmer.

    Herefter seks medlemmer fra den siddende bestyrelse genvalgt:

     

    •Ole Kjær, Ølstrup,

    •Jacob Spangsberg, Hanning

    •Bent Madsen, Bregning

    •Keld Pedersen, Holmsland

    •Hans Chr. Tylvad, Hanning

    •Lars Chr. Rejkjær, No

    Beskedent overskud

    Landboforeningens direktør Jens Møller Nielsen fremlagde årets regnskab, der viste et beskedent overskud på 81.000 kroner i forhold til sidste års overskud på 293.000 kroner.

    Direktør Jens Møller Nielsen fremlagde regnskab med et beskedent overskud i landboforeningen. Foto: Anita Corpas

     

     

    Mest markante udsving i år var et drastisk fald i omsætningsaktiverne på 8,296 mio. kroner mod sidste års 14,923 mio. kroner.

    – Faldet fra 2007 til 2008 skyldes udestående tilgodehavender hos debitorer, forklarede Jens Møller Nielsen.

     

    Imidlertid var landboforeningens kassekredit på 1,263 mio. kroner ikke nær så belastet som året før, hvor den lød på 5,050 mio. kroner.

    – Den nye praksis med at udskrive regninger månedsvist giver et bedre kasseflow, pointerede direktøren, hvorefter regnskabet ved håndopsrækning enstemmigt blev vedtaget af generalforsamlingen.

     

  • Landboformand efterlyser politisk mod til at bevare landbruget

    Aldrig før har vi været så forædte og så egoistiske. Aldrig før har vi skuet så snævert i vore egne navler. Aldrig før har interessen for andre været så lav.

     

    Af Anita Corpas

    Det er en hårdtslående formanden for Vestjysk Landboforening, der torsdag aften går på talerstolen ved foreningens generalforsamling i Højmark Forsamlingshus.

     

    Dansk landbrugsproduktion er ved at kapitulere efter mange års stadig skærpede restriktioner og tårnhøje omkostninger.

    En situationen, der i stigende omfang tvinger erhvervet til at flytte produktion og arbejdspladser til udlandet.

     

    – Aldrig før har vi danskere været så forædte og egoistiske. Aldrig før har interessen for andre været så lav. Alle kæmper hver deres kamp, men hvor langt skal vi ud i krisen, før vi lærer at stå sammen, spør Søren Christensen.

     

    På den hårde måde

    Formanden er træt af modsatrettede signaler til landbruget og kræver større politisk vilje og engagement for at bevare en levedygtig landbrugsproduktion i landet.

     

    – Vi er nødt til at finde ud af, om Danmark vil have et landbrug, og på hvilke vilkår. Ellers bliver det lærdom på den hårde måde, siger Søren Christensen og pointerer;

     

    – Der er behov for større samfundsvilje for at holde Dansk Landbrug i en førerposition som Danmarks næststørste eksporterhverv.

     

    Landbruget flytter

    Landbruget eksporterer for 98,5 mia. kr. om året, hvilket udgør knapt 17 procent af den samlede vare-eksport til udlandet.

    Derfor er landbruget et af de mest betydeligste erhverv herhjemme med mere end 120.000 beskæftiget.

     

    Men krisesituationen koster nu arbejdspladser i landbruget, hvilket har resulteret i demonstrationer og skæld ud på landmændene.

     

    – Det er forståeligt – men helt urimeligt. Landbruget er gennem de senere blevet pisket og flået. Omkostningerne er tårnhøje – begrænsningerne benhårde. Nu er det nok, pointerer han.

     

    De skyhøje danske omkostninger harmonerer ikke med, at salgsprisen på danske fødevarer skal være konkurrencedygtige i forhold til verdensmarkedet.

     

    – Prisuligheden er et generelt problem for landbrugserhvervet, og det er skidt for erhvervet at flytte produktionen ud af landet, men så længe vilkårene er så ulige og omkostningsniveauet så højt, er det eneste udvej for landbruget, fastslår Søren Christensen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, telefon: 20940264

     

     

  • Sikkert gårdsalg med landboeksperter

    Sikkert gårdsalg med landboeksperter

    Landboforening stifter mæglervirksomhed med værdieksperter i landbrug, jord og maskiner – kun for landbrug.

     

    Af Anita Corpas

     

    15. marts starter Vestjysk Landboforening et helt nyt, uvildigt og uafhængigt ejendomsmæglerfirma; Vestjysk Landbrugsmægler I/S.

     

    Mæglerfirmaet er et selvstændigt selskab for rådgivning og salg af fast ejendom med de to ejendomseksperter, statsautoriseret ejendomsmægler Olav Kristensen og ejendomskonsulent Olav Vind Ebbesen.

    Landboforeningens to værdielsperter, mægler Olav Kristensen (th) og Olav Vind Ebbesen står for det Vestjysk Landbrugsmægler I/S. Foto: Anita Corpas

     

    Baggrunden er, at landboforeningen ønsker at imødekomme en massiv efterspørgsel på at håndtere salg af mange forskellige typer landbrugsejendomme. Lige fra meget store produktionsgårde, mindre bedrifter til nedlagte ejendomme.

     

    Områdets mest faglige

    Fremover bliver det områdets mest kendte vurderingseksperter, der tegner den nye ejendomsmæglervirksomhed.

     

    Olav Kristensen og Olav Vind Ebbesen har de seneste 25 år arbejdet med salg af fast ejendom i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    Begge har de årligt gennem landboforeningen stået for mellem 80-100 større handler af bedrifter og jordbesiddelser for medlemmer i området.

     

    – Vi har et indgående kendskab til landbrugsloven og til værdigsætning af stort set alt inden for landbruget, siger Olav Kristensen, chef for landboforenings nye mæglervirksomhed.

     

    – I store gårdhandler følger der ofte en maskinpark, husdyrbesætninger, foderbeholdninger, betalingsrettigheder på jord eller mælkekvoter med i købet, påpeger han og tilføjer;

     

    – Den nære kontakt til landboforeningen giver os desuden mulighed for at tilbyde den bedste rådgivning inden for alle fagområder.

     

    Sælgers mand

    Imidlertid bliver der helt vandtætte skodder mellem en sælger og køber i mæglervirksomheden.

    Særligt i de tilfælde hvor gården udbydes i frihandel, og hvor både sælger og køber er medlem af landboforeningen.

     

    – Vi er sælgers mand og arbejder kun i sælgerens interesse med hensyn til prisfastsættelse og salgsstrategi. Derfor er vi en selvstændig virksomhed, så der ikke opstår misforståelser, pointerer Olav Kristensen.

     

    – Købere kan i stedet få støtte hos landboforeningens driftsøkonomiafdeling, siger han.

     

    Aktuelle udbudte gårde bliver løbende markedsført i alle landbrugsrelaterede medier – både på tryk og på nettet.

     

    Derudover kan eventuelle interesserede købere blive registreret i Vestjysk Landbrugsmæglers køberkartotek.

     

    Ligesom detaljerede oplysninger, om de bedrifter der er til salg, er tilgængelige på Vestjysk Landbrugsmæglers nye hjemmeside – vjlm.dk

     

    Yderligere oplysninger:

    Olav Kristensen, chef for Vestjysk Landboforenings Mæglervirksomhed, telefon 9681 4250 – 4017 1977

     

  • En forklædt fe – fra bogen; HØR SÅ EFTER, MOR

    En forklædt fe – fra bogen; HØR SÅ EFTER, MOR

     

    En forklædt fe

    Af Anita Corpas


    10. marts

    Legetøjsbutikkerne bugner af sjove kostumer i tidens Disney-trend, og vel som mange andre forældre bliver jeg ramt af et ret så selv iscenesat gruppepres.
    Min søn skal naturligvis også være udklædt til fastelavn.

    Der er såmænd tid nok i en frokostpause til at klare den lille sag at rive en eller anden udklædningsdragt ned fra hylderne! Og gudebarnet skal naturligvis være ingen ringere end Supermand – har hans mor bestemt!

    Der opstår blot det lille helt uoverstigelige problem, at min hjerne går i sort, da jeg opdager, at Supermand ikke liiige er oppe i tiden.
    Ikke et øjeblik har jeg drømt om, at en så genkendelig figur, som har overlevet generationer ikke skulle være til at opdrive.

    Men hvad med Peter Pan, sørøver eller cowboy?

    Det står lysende klart og graveret i granit – jeg må altså sy den selv, hvorefter projektet antager helt urimelige proportioner.

    For det første må jeg jo lige finde ud af, hvordan Supermand så egentligt ser ud, foruden jeg ydermere må overbevise drengen om, hvor stort et hit Supermand vil være.

    Jeg køber et Supermandsblad, hvor samtlige sider viser denne overmand i kamp med mere eller mindre skrækindjagende uhyrer, og jeg bladrede desperat siderne igennem, for at finde et nogenlunde lykkeligt billede.

    Det lykkedes overhovedet ikke – alligevel forbigår jeg fuldkommen de tvivlende øjne på den toårige.
    I stedet digter jeg hurtigt en happy end på den horrible superhistorie og påstår hæmningsløst, at det er vidunderligt at kunne flyve.

    Lad dét være sagt med det samme. Det sjoveste er at købe stoffet: Flot koboltblåt stof til dragten og postkasserødt til kappen. Materialet er fórstof, blankt og smukt, og det skinner om kap med mine ambitioner.
    Og med mine begrænsede evner for at sy, overser jeg ganske, at fórstof rent faktisk er et mareridt at sy i.

    Jeg angriber stoffet uden mønster eller noget, for det kan vel ikke være så svært, tænker jeg, mens stoffet skøjter rundt under saksen.

    Så hælder jeg en masse knappenåle ned på diverse strategiske steder og stikker mig herefter ustandseligt.

    Men under de mest slidsomme sene stunder tænker jeg blot på dét, som jeg nu har lært, er enhver forældres største lykke: Barnets glæde!

    Aften efter aften kæmper jeg under meget besvær og MEGET tankevirksomhed med, at få bygget dette kostume til jeg omtrent segner, dels af træthed – dels fordi pasformen
    vil glide lige ned rundt om en elefant. Ydermere tager de urimelige mange læg på den flyvende kappe nærmest livet af mig.

    Fastelavnsmorgen spurter jeg ud af sengen af bare spænding. Jeg river dragten ned fra bøjlen og bakser drengen i den, mens jeg lige med en rulle gaffatape ordner de værste kiks.

    Jeg himler op i begejstrede vendinger om, hvor fin han bliver, indtil jeg pludselig ser de blanke øjne og den bævrende underlæbe.
    Min lykke brister og mit hjerte knuses. Jeg vil gøre alt! Men ikke dét:

    Med sagte stemme som ved han, at han byder sin mor det umenneskelige, kommer det snøftende:

    – Jeg vil hellere være fe!

     

  • Landmænd har guldressourcer liggende i jernvilje

    Landmænd har guldressourcer liggende i jernvilje

    Guldresultater kræver, at du visualiser dit mål, koncentrer dig om dit arbejdsområde og er kold i røven, påpeger gulddrengene i OL-sejlads

     

    PRESSE: Text og foto til web og tryk – Vestjysk Landboforening

    www.vjl.dk/presse

    Medaljevinder og skipper Jonas Warrer til godt 300 fremmødte landmænd ved Vestjysk Landboforenings årlige Faglige Dag i Videbæk.:

    – Visualiser dit mål, koncentrer dig om dit arbejdsområde og vær kold i røven…

     

    Af Anita Corpas

    Med jernvilje og en uendelig tro på, at en medalje var inden for rækkevidde, sikrede de to danske gulddrenge, 27-årige Martin Kirketerp og 30-årige Jonas Warrer, sig deres topplacering på sejrsskamlen ved OL i den nu så berømte bådtype 49’er OL i Beijing sidste år.

    27-årige Martin Kirketerp og 30-årige Jonas Warrer fortalte områdets landmand om deres vej til guld. Råd der kan overføres til landbruget. Foto: Anita Corpas

     

    Gulddrengenes strategi til succes er et spørgsmål om at skabe en rød tråd over arbejdet. Det skal skemalægges, der skal prioriteres og fastsættes målbare løsninger med en accept at valg af fokusområder.

     

    Metoder, der ikke er meget ulig arbejdet på danske bedrifter.

     

    – Det betød, at vi måtte gøre op med vores naturlige jyske tilbageholdenhed og finde frem til de områder, man er gode til. Det var vi længe om at forstå, tilføjede Martin Kirketerp, der fungerede som gast på 49’eren.

     

    – Fokuser på det, der betyder noget og vær rimelig realistisk, understregede Jonas Warrer.

     

    Drengene øvede sig mentalt i at tænke positivt og i at have ubegrænset tillid til at partneren ville udføre sin arbejdsopgave optimalt.

     

    Erfaringer, der umiddelbart kan overføres til arbejdet i landbruget, hvor blandt andet tillid til medarbejdere, kolleger eller partnere i dag er en væsentligt forudsætning for at få en velkørende bedrift.

     

    – Bevar selvtilliden og giv aldrig op. Vi tvivlede aldrig på, at vi var bedre end konkurrenten – heller ikke selvom de var udenlandske, lød det sidste råd til de fremmødte landmænd, fra Ol-skipperen.

    ——————————————————————————–

    LÆS OGSÅ: 

     

    Livsværk lever videre med yngre kræfter

    En veloplagt tidligere vicepræsident har overdraget sit livsværk helt uden fortrydelse. Det er en god fornemmelse, siger landmand Gert Karkov

     

    Af Anita Corpas

     

    Ved årsskiftet forlod en af de mest markante profiler i dansk landbrug erhvervet.

    55-årige tidligere vicepræsident Gert Karkov har efter 32 år som landmand valgt at sælge sin bedrift og hele sit livsværk til sin medarbejder gennem 14 år.

     

    Imidlertid er det en veloplagt Gert Karkov, der på den Faglige Dag i Vibebæk fortæller om sit generationsskifte helt uden fortrydelse eller bindinger til sit tidligere virke.

     

    – Min fremtid som praktisk landmand er til at overse, så når der står yngre kræfter klar til at overtage, så skal vi gamle også kunne vige pladsen, siger Gert Karkov.

     

    Forud for salget er Gert Karkov og hans hustru, Karen Margrethe, dog igennem adskillige overvejelser om både glidende overgang og selskabskonstruktioner. Parret har tre døtre sammen, men ingen med interesse for landbrug.

     

    – Selvom man fungerer godt sammen menneskeligt, er det ikke nødvendigvis det samme at have økonomi sammen, siger Gert Karkov, der fremover må undvære pasningen af 180 jerseykøer og 130 hektar i Bramming ved Vojens.

     

    – Det er ikke tilfredsstillende for en mand omkring de 30 ikke at få sit eget landbrug. Jeg vægtede derfor højt, at der var een, der ville køre det videre, påpeger han.

     

    Til sommer flytter familien så fra gården og i sommerhus.

    – Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave fremover. Alt står åbent. Vi har valgt at holde alle muligheder åbne. Men det er en rigtig god fornemmelse, at et ungt menneske, man er glad for og som brænder for erhvervet, kører gården videre, pointerer han.

    ——————————————————————————–

     

    Omsorg, omhu og opmærksomhed overfor dyr og mennesker bag succes-ydelse

     Bag landets næsthøjest mælkeydende succes står klare opgavefordelinger, dansk arbejdskraft og en formuleret strategi bag succesen.

     

    Af Anita Corpas / Ida Ringgaard

     

    Skab små succeser i hverdagen. Hav en åben dialog med din bank og interesser dig for økonomi.

    Det er blot nogle af de råd som et af Danmarks mest succesfulde landmandspar, Lene og Michael Jensen fra Havredalsgård i Hammel gav videre på Vestjysk Landboforenings Faglige Dag i Videbæk.

     

    For at oppebære landets næsthøjest ydende RDM besætning står klare opgavefordelinger, dansk arbejdskraft og en formuleret strategi bag succesen.

     

    – Vi skaber små succeser i dagligdagen. Det gør det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og giver os opmuntrende minder i vanskelige perioder, pointerer landmand Lene Jensen.

     

    Der ligger mange timer i stalden, godt management, og masser af pleje bag den gode produktion.

     

    Landmandparret har fordelt opgaverne på bedriften imellem sig, således at Lene Jensen primært tager sig af pasning af de 170 køer, fodring af kalve, registrering foruden parrets tre børn.

     

    Fodring af køerne, pasning af kvierne, inseminering, mark- og kontorarbejde påhviler derimod Michael Jensen som ansvarsområde.

     

    Imidlertid foretrækker parret udelukkende at beskæftige dansk arbejdskraft.

     

    – Det giver et godt og hyggeligt arbejdsklima, hvor vi kan rose og rise og motivere medarbejderne med plads til humor, og hvor vi helt undgår sprog- og mentale barriere, pointerer Michael Jensen.

     

    Men en høj ydelse kræver også stor fokus på konstant trivsel, sundhed, og stor omhyggelighed, foruden blanding af foder ikke er en tilfældighed.

    – Vi har en god rådgivning, der hjælper os til at se muligheder og få det optimale ud af, det vi har, siger han.

     

    Parret har også en formuleret strategi og interesserer sig begge for det økonomiske grundlag for bedriften.

     

    – Det er vigtigt, at være i løbende dialog med ban og kreditgivere, for der skal være dækningsbidrag i det vil laver. Derfor er der nødt til at være sammenhæng mellem økonomi, produktion og den fremtidige situation, pointerer parret.

     

  • Verdenskendte guld-drenge til faglig dag i landbruget

    Verdenskendte guld-drenge til faglig dag i landbruget

    Vejen til succes – inspirationsdag i landbruget. Succesfulde landmænd og verdenskendte 49er Guld-drenge sætter blus på kampgejsten ved landbrugets faglige dag i Videbæk

    PRESSEMEDDELELSE – Vestjysk Landboforening

     

    Vestjysk Landboforening har inviteret de to danske OL-gulddrenge,

    27-årige Martin Kirketerp og 30-årige Jonas Warrer, til

    foreningens Faglige Dag

    i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

    Pressefoto: Privat/49’er

     

     

     

    Af Anita Corpas

    Det er beretningen om, hvordan to sejlsportsfolk i hårdt vejr og med knækket mast fortsatte den umulige sejlads over i en lånt kroatisk båd og fuldendte konkurrencesejladsen.

     

    Vestjysk Landboforening har inviteret de to danske OL-gulddrenge, 27-årige Martin Kirketerp og 30-årige Jonas Warrer, til foreningens Faglige Dag i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

     

    De to 49’er sejlsportsvindere vil her berette om deres forberedelser, arbejdsmetoder og samarbejde, hvilket skal inspirere områdets landmænd til at bevare kampgejsten og fortsætte indsatsen for et velfungerende landbrug.

     

    – Det kan ind imellem også forekomme som en umulig mission som danske landmænd er sendt ud på, når deres produktion skal holdes oppe på trods af de lave afregninger, høje produktionsomkostninger og stadig nye restriktioner, pointerer Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg.

     

    Den enestående sejlerpræstation samlede danskerne om de to OL-49-drenge i dagevis, og dramaet blev ikke mindre af, at flere nationer protesterede mod den danske sejr. Lige indtil en jury afgjorde, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp med flere dages forsinkelse omsider kunne trække guldet om halsen.

     

    – Ihærdighed, dygtighed og regulær kampgejst kan resultere i gevinst. Det er godt at lade sig inspirere af, når alting kan se sort ud, siger Ida Ringgaard, og tilføjer, at netop den type landmænd også findes i erhvervet.

     

    Faglige landbrugssucces’er

    Eksemplet er et af Danmarks mest succesfulde landmandspar, Lene og Michael Jensen fra Hammel med 190 køer og landets næsthøjest ydende RDM besætning, der vil fortælle om at styre deres bedrift til gode resultater.

    Her ligger mange timer i stalden, godt management, og masser af pleje bag den gode produktion.

    – Vi er to driftsledere med hvert vores ansvarsområde, og det har stor betydning, at vi er to, der lægger know how og stor energi i bedriften, påpeger Michael Jensen.

     

    Der bliver også sat fokus på den helt aktuelle problematik omkring de forestående generationsskift i landbruget af tidligere Vicepræsident i Landbrugsrådet, Gert Karkov, som på den faglige dag i Videbæk fortæller om generationsskifte på sin egen kvæggård.

     

    Videbæk Fritids- og Idrætscenter

    torsdag den 5. marts 2009 09:30-15:00

     

    Yderligere oplysninger.

    Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 9681 4235 – mobil 4094 9550

     

  • DTL / Fotoserie til fagbl. Uddannelsesbladet

    Fra Uddannelsesbladet:

    “Mange erhvervsskoler har ledige lærerstillinger, de ikke kan få besat. På CEU i Herning funderer direktøren over, om det overhovedet er attraktivt at være lærer på en erhvervsskole….”

     

    Uddannelsesbladet februar side 30 – 31

    Åbent Medlemsmøde i det daværende Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) på Hotel Fjordgården i Ringkøbing

    [nggallery id=7]

    © Fotos: Anita Corpas

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Journalist og tv-vært på DR2 Jes Stein Pedersen har en fortid som lærer på Københavns Tekniske skole.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Tidligere professor Poul Schultz Jørgensen gav sit bud på, hvordan de unges frafald på uddannelserne kan forhindres

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Mødet i Ringkøbing var det sidste åbne medlemsmøde i DTL før fusionen mellem Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU).

    Forbundet har i dag ca. 11.000 medlemmer.

  • Problemerne flytter ind med kærligheden

    Problemerne flytter ind med kærligheden

    Det er ikke ubetinget en dans på velkørende radialdæk, at blive kæreste med sin handicaphjælper, for som eneste ansatte hjælper, er der ikke plads til at blive syg.

    ——————————————————————————–

    Artikel til PTU-Nyt februar 2009 – Text & Foto

    ——————————————————————————–

     

    Af Anita Corpas

     

    Få kan ane, at Ulla allerede har været i gang siden klokken syv.

    Hun har vasket gulv, luftet hunde, lavet kaffe, klargjort Jari’s morgentoilette, fået ham på toiletstolen, tørret ham efter badet, rengjort toilettet, fået ham ind i seng for kateterisation, hvorefter hun selv går i bad.

     

    Ulla og Jari Gosvig er kærester på ottende år. De bor i et rødstens parcelhus i det idylliske Nordjylland med deres tre hunde i sjove størrelser.

    Den gule labrador, Buddy, huli-i-hæk-hannen Basse og den lille papillon, Whoopi er Ulla og Jari Gosvigs kæledægger. Ind imellem ser de også efter plejehunden Dina. Hundene får dagligt parret ud på ture i den friske luft. Foto: Anita Corpas

     

    Og Ulla har helt overtaget det krævende job, med at være Jaris hjælper døgnet rundt. Et arbejde, der ikke er uden omkostninger. Både på det fysiske plan, men også på det menneskelige.

    For nok har Jari hjælp lige ved hånden døgnet rundt. Til gengæld kan Ulla aldrig tillade sig, at blive syg.

     

    Svært at finde personale

    Jari Gosvig hører under paragraf 96 hjælpeordningen, som i teorien går ud på, at han selv ansætter og aflønner sine hjælpere.

     

    – Det være sig også ganske fint, hvis bare det lader sig gøre at finde personale, siger Jari Gosvig og forklarer, at hjemmeplejen gerne står til disposition, men at eventuel sygdom skal anmeldes flere dage i forvejen.

    – Hvis ikke, så kan jeg benytte mig af et vikarbureau, hvilket jeg godt nok aldrig har gjort, da en vikar koster noget mere, end kommunen vil betale i løn, påpeger han.

     

    Denne sene formiddag er der kaffe på kanden, og småkager. Jari, som er lænket til sin kørestol, er fuldt påklædt, dog ikke uden besvær. For selvom Jari er den mest synlige skadeslidte, har Ulla også sit at trækkes med.

    Efter mange års styrkeløft, har hun fået slidgigt og en diagnose på Fibromyalgi, hvilket hidtil har betydet over to år med megen hvile i sengen.

     

    Slut med privatliv

    Det var en motorcykelulykke, der for 17 år siden sendte Jari Gosvig hjem i kørestol med en brækket ryg, lam fra brystet og i højre arm og med 112 timers ugentligt pleje.

     

    Han blev bevilget tre faste hjælpere, foruden en fast afløser og hjemmeplejen til to natlige vendinger.

    Det betød samtidig, at hans privatliv blev voldsomt invaderet.

    – Her var mennesker hele tiden, og efter et år var jeg så træt af det, at jeg valgte at skære timerne drastisk ned til 31,5 time om ugen, fortæller Jari Gosvig.

     

    Timetallet er efterfølgende sat op til 38,5 time eftersom natputterne, som Jari kalder nattevagten er frasagt, og Ulla selv står for denne opgave også.

    Men det er den relative lave løn, der gør det vanskeligt overhovedet at skaffe personale, siger Jari Gosvig.

     

    Han påpeger, at både lønnen og arbejdsforholdene er bedre i hjemmeplejen.

    Derfor er privatansatte hjælpere ofte studerende, der supplerer deres S.U. med nogle timer.

    – Det giver store udskiftninger og en uendelig oplæring. Det var meget anstrengende, husker han.

     

    Fravær er umulig

    Da Ulla blev kæreste med Jari, blev hun også Jari’s faste hjælper.

    Imidlertid vil Den Kommunale Hjemmepleje ikke træde til, hvis Ulla bliver syg, med mindre behov for assistance anmeldes i god tid, fordi det er et stort problem at skaffe arbejdskraft.

     

    Alternativt kan parret benytte sig af et vikarbureau, men umiddelbart er Thisted Kommune kun villige til at betale den ordinære timeløn, hvilket er noget mindre end vikarbureauet er villige til arbejde for.

     

    – Paragraf 96 hjælpeordningen er faktisk mere eller mindre baseret på hjælp fra eksempelvis venner og familie. Og det har vi ikke mulighed for, pointerer Jari Gosvig.

    Parret mener heller ikke, at det kan være rimeligt, at omgangskredsen skal stå til rådighed for at hjælpe.

     

    – Godt nok er jeg en slags arbejdsgiver, men jeg kan ikke ud af den blå luft trække folk til at stå til rådighed, hvis Ulla bliver ude af stand til at hjælpe, siger Jari og forklarer, at selv dengang han havde fast afløser, var det et problem at fat på hjælpen, når det var nødvendigt.

    – Så Ulla kan ikke tillade sig at dø, medmindre det anmeldes flere dage i forvejen, pointerer Jari Gosvig med sort humor.

     

    Dømt af omgivelserne

    Imidlertid er den tungeste byrde, at de føler sig dømt dovne af omgivelserne. For få har indsigt i arbejdets omfang, mener parret.

     

    Jaris morgenritual alene, kræver for eksempel godt tre timer på badeværelset hver dag.

    – Det er svært at kapere folks skæve blikke og fordomme om, at Ulla kommer nemt til sine penge og ingenting laver, siger Jari Gosvig.

     

    Han peger på, at det for eksempel tidligere hed ”personlig hjælper”, men i dag står der ”ikke uddannet personale”, på Ullas lønseddel.

    – Jeg er ikke en titelrytter, men det føles godt nok nedgørende, siger Ulla og tilføjer, at hun selvfølgelig gerne havde set en højere løn, men hun føler det nedslående, at hendes arbejde end ikke kan anerkendes i en regulær stillingsbetegnelse.

     

    Mindre kontornusseri

    Til trods for den lange række problemer er der en stor administrativt lettelse i at være kæreste med sin hjælper, mener Jari.

    – Jeg slipper for at skulle holde styr på timer og indsende lønafregning, timesedler og ferieopgørelse. Det er en stor fordel, fastslår han og tilføjer;

     

    – Vi vil helst være os selv mest muligt, for at bevare et privatliv.

    – Vi enes godt og har samme tankegang, og det går fint med at være sammen hele tiden, indskyder Ulla og ser mildt på Jari.

     

    ——————————————————————————–

     

    Bag om Jari og Ulla Gosvig fra Thisted

     

    Jari Gosvig er 38 år og uddannet tømrer blot et år før han kører galt med sin motorcykel.

    For 17 år siden støder Jari ind i en kantsten med godt 50 kilometer i timen, rammer en mur, brækker ryggen og ødelægger vigtige nervetråde.

    I dag er Jari bestyrelsesmedlem i Dansk Handicapforbund (DH) i Thisted, dyrker petanque og bowling.

     

    Ulla Pedersen er 45 år og er tidligere danmarksmester i styrkeløft med 47,5 kilo i bænkpres, 97,5 kilo i squard og 117,5 kilo i dødløft.

    Hun er maler og har blandt andet lige vundet PTU’s etiket-konkurrence.

     

    Den lille familie omfatter tillige labradoren Buddy, hul-i-hæk hunden, Basse og den lille papillon, Whoopi, foruden Jari og Ulla er sponsorer til tre børn i Uganda og en lille familie i Nepal.

    Parret tager sidste år samme efternavn, men da de ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser, gifter de sig ikke.

     

Multidimensionel formidler