Text og foto til web og tryk for vjl.dk – Vestjysk Landboforening
[nggallery id=4]
8000 gæstede det første fødevaremarked i Kulinarisk Vestjylland. Fotos: Anita Corpas
Af Anita Corpas
Teltdugen er knapt slået til side lørdag formiddag for Kulinarisk Vestjyllands første fødevaremarked foran Ringkøbing Rådhus, før publikum nærmest bestormer teltbyen.
Over 30 stande er kommet til fjorden med et rent fødevarechok af smagsprøver.
Det bugner med alt godt fra Vestjylland, og de besøgende bliver budt på friske fisk, dansk kødkvæg, nyskudt vildt, godt nybagt brød, frisk frugt og grønt, honning, chokolade og bolcher.
Derudover var det muligt at beruse sig i fristende øko-vin, champagne eller lokalt mikro-bryg.
I halen på kvalitative nicheproduktioner og succesfulde mikrobryggerier optrådte 4H og en række lokale hoteller i showkøkkenet med lækre veltilberedte menuer fra fødekæden.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Text og foto til web og tryk for vjl.dk – Vestjysk Landboforening
[nggallery id=4]
8000 gæstede det første fødevaremarked i Kulinarisk Vestjylland. Fotos: Anita Corpas
Af Anita Corpas
Teltdugen er knapt slået til side lørdag formiddag for Kulinarisk Vestjyllands første fødevaremarked foran Ringkøbing Rådhus, før publikum nærmest bestormer teltbyen.
Over 30 stande er kommet til fjorden med et rent fødevarechok af smagsprøver.
Det bugner med alt godt fra Vestjylland, og de besøgende bliver budt på friske fisk, dansk kødkvæg, nyskudt vildt, godt nybagt brød, frisk frugt og grønt, honning, chokolade og bolcher.
Derudover var det muligt at beruse sig i fristende øko-vin, champagne eller lokalt mikro-bryg.
I halen på kvalitative nicheproduktioner og succesfulde mikrobryggerier optrådte 4H og en række lokale hoteller i showkøkkenet med lækre veltilberedte menuer fra fødekæden.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Fyringen er en faglig konsekvens af at være en ansvarlig tillidsrepræsentant, mener tillidsrepræsentant Birgith Larsen fra Stubbekøbing. Foto: Anita Corpas
Guldborgsund Kommune indgår forlig efter uretmæssig fyring af SL-tillidsmand på Falster. Forud ligger måneder med falske påstande fra kommunens side
Af Anita Corpas, dj
’Vi oplever, at det er vanskeligt at etablere et godt samarbejde med dig’. ’Der er et dårligt arbejdsmiljø… og dine kolleger har ikke mod til at drøfte det med dig’. ’Du skal være årsag til, at kollegerne ikke trives, når de er på arbejde’…
Sådan lyder det blandt andet i en skrivelse fra handicapområdet i Guldborgsund Kommune sidst i januar til tillidsrepræsentant Birgith R. Larsen fra Stubbekøbing.
Her falder brevet som en bombe.
Der har forinden ikke været varsler om et dårligt arbejdsmiljø på den beskyttede boenhed Præstemarken i Stubbekøbing. Der er heller ikke faldet nogen advarsler forud om, at hun ikke har udført sit job tilfredsstillende.
Tværtimod.
Alligevel bliver hun i juni fyret på gråt papir.
Forud går flere måneder med påstande om, at hun er skyld i et dårligt arbejdsmiljø på sin arbejdsplads, at hun har rod i sit TR-arbejde, og at hun ikke opfylder handicapområdets værdier om ’et værdigt liv for borgerne’.
Imidlertid er ledelsen ikke senere i stand til at dokumentere sine anklager, og kommunen indgår derefter forlig for den uretmæssige fyring.
Først forgyldt, så i unåde
49-årige Birgith R. Larsen en skarp tillidsrepræsentant, der ikke er så let at ryste.
I over 15 år har hun arbejdet som socialpædagog, heraf har hun i otte år sammenlagt været tillidsvalgt.
– I starten tager jeg det roligt, for jeg ved, at der ikke er hold i anklagerne. Jeg er en ansvarlig medarbejder, og jeg er ordentlig over for mine kolleger, pointerer Birgith Larsen.
Hun har de seneste seks år været tilknyttet paragraf 85-området – først for Stubbekøbing Kommunen, siden på handicapområdet i Guldborgsund Kommune.
Hun har aldrig før fået en påtale for sit virke.
Tværtimod har hun adskillige udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, der beskriver hende som ansvarsbevist og engageret – at hun fagligt befinder sig på et højt niveau og har varetaget de vanskeligste opgaver.
Ydermere forgylder Guldborgssund Kommune i julen både hende og to øvrige tillidsrepræsentanter for deres helt ekstraordinære indsats i forbindelse med sammenlægningen under den nye kommunalreform.
Imidlertid har Birgith Larsen i sit virke som tillidsrepræsentant adskillige gange påpeget uretmæssigheder i den måde handicapområdet håndterer medarbejdernes rettigheder.
Senest i efteråret påtaler hun på vegne af de fem tillidsvalgte for området, at ledelsen på handicapområdet kun orienterer om en omfattende geografisk omfordeling af en række opgaver frem for at bringe sagen op til en egentlig drøftelse i MED-udvalget.
– Det er en helt klar tilsidesættelse af rammeaftalen om medindflydelse i Guldborgsund Kommune, konstaterer Birgith R. Larsen.
Kolleger i chok
Få måneder senere modtager hun krav om, at hun ønskes omplaceret med baggrund i samarbejdsvanskeligheder.
I et brev til Birgith Larsen anklager ledelsen hende for at være skyld i et dårligt arbejdsmiljø på Præstemarken, og det fremgår af brevet, at hendes kolleger ikke tør sige det til hende.
– Jeg er uforstående over for sådanne anklager. Det er aldrig præsenteret for mig, hverken som tillidsvalgt eller medarbejder, at der er samarbejdsproblemer på min arbejdsplads. Jeg fortæller naturligvis straks mine kolleger om brevet, siger Birgith Larsen.
Kollegerne er rystede.
Umiddelbart efter udfærdiger og underskriver samtlige kolleger på eget initiativ i Team Præstemarken en støtteskrivelse til fordel for deres tillidsmand.
’Vi er uforstående overfor, at der skulle være et dårligt arbejdsmiljø på Præstemarken’. ’Birgith har gennemslagskraft i beslutningsprocesser’. Det er tegn på ’stort engagement og vilje til at forbedre og forandre’, skriver kollegerne.
Efterfølgende skriver medarbejderne enkeltvist til ledelsen og tager til genmæle over for påstandene.
Men det får ikke ledelsen til at hugge bremsen i.
Fyringen falder
I stedet fremsættes yderligere påstande om, at Birgith Larsen overskrider sine beføjelser og ikke respekterer sin ledelse. Påstande, der får hende til at sygemelde sig sidst i juni.
Få dage senere falder fyringen.
Men ledelsen kan ikke dokumentere sine anklager. Ligesom kritikken af Birgith Larsens virke som tillidsrepræsentant tilbagevises af Socialpædagogerne. Forbundets slår fast i sin svarskrivelse til kommunen, ’at det ikke er sandsynliggjort, at der er samarbejdsvanskeligheder’.
Ydermere understreger forbundet, at tillidsmanden under hele forløbet har mødt på sin arbejdsplads og passet sit arbejde, ’hvilket ikke ville have været muligt, hvis situationen havde været så alvorlig som påstået’, skriver de.
På den baggrund konkluderer forbundet, at der ikke er grund til at rokere med tillidsmanden.
Forlig
Midt i august anmoder Guldborgssund Kommune derfor om en forhandling, og indgår efterfølgende et forlig med Birgith Larsen, der fritstilles med syv måneders fuld løn oveni den ni måneders opsigelse, hun har som TR.
– Det er naturligvis rædsomt at lægge navn til så barske anklager, men jeg oplever, at fyringen er en faglig konsekvens af at være en ansvarlig tillidsrepræsentant, siger Birgith Larsen.
– Dels er sagen en synliggørelse af, hvad man som tillidsvalgt kan blive udsat for, dels viser resultatet også, at ledelsen ikke kan optræde så uprofessionelt i deres personalesager, siger hun og peger på, at kommunesammenlægningen skaber store krav til kommunikation mellem ledelse og medarbejdere.
– Det her var en ganske unødvendig sag. I dag er det ikke kun mig, men også mine kolleger, der står tilbage med en følelse af, at ledelsen mangler et fuldkomment overblik og tillid til sine medarbejdere. Det burde ikke forekomme, fastslår hun.
Hos Socialpædagogernes Kreds Storstrøm er man tilfreds med forliget.
– Det forlig, vi har indgået, er vi tilfredse med, men vi har også klart tilkendegivet over for Guldborgsund Kommune, at det indgås på baggrund af uacceptabel situation, som vi ikke ønsker at se igen, pointerer kredsformand Inge Jordan.
Ingen kommentarer
Imidlertid giver sagen ikke umiddelbart anledning til fortrydelse hos den øverste ansvarlig for social- og handicapområdet i Guldborgssund Kommune.
– Jeg kender ikke til den konkrete sag, og selv om jeg gjorde, ville jeg ikke kommenterer den, siger Hans Søie, direktør for HR og borgerservice.
Hvorfor ledelsen fremsætter anklager, de ikke kan dokumentere, og hvorfor de senere må indgå forlig med tillidsrepræsentanten, vil direktøren heller ikke svare på.
– Jeg har ingen kommentarer, siger han.
Hans Søie afviser desuden muligheden for at sætte sig ind i sagen forud for en eventuel ny kommentar til Socialpædagogen.
——————————————————————————–
Forgyldt og fyret. Sagen kort
18.12.07 – 3 TR i Guldborgsund Kommune får en bonus på 16.000 kroner for deres indsats i forbindelse med kommunesammenlægningen.
17.01.08 – Handicapområdet indkalder Birgith Larsen til en samtale, hvor de forlanger hende omrokeret i nyt job med beskyldninger om at være årsag til et dårlige arbejdsmiljø i boenheden Præstemarken.
24.01.08 – Birgith Larsen mødes med ledelsen. Her anklager man hende for at være skyld i det dårlige arbejdsmiljø, have rod i sit TR arbejde og for ikke at opfylde bostedets værdier om ” et værdigt liv for borgerne”.
Samtlige medarbejdere i team Præstemarken underskriver efterfølgende på eget initiativ et fællesbrev til ledelsen, der dementerer samtlige påstande om Birgiths andel i eventuelt dårligt arbejdsmiljø på Præstemarken.
04.02.08 – Flere kolleger skriver til ledelsen og afviser påstande fra ledelsen om, at Birgith Larsen er skyld i et dårligt arbejdsmiljø. De ønsker hende ikke flyttet fra Præstemarken.
05.02.08 – SL tilbageviser handicapområdets påstande i en skrivelse. SL mener ikke, at ledelsen kan dokumentere sine påstande om, at Birgith svigter sine kolleger, sit arbejde eller sit virke som TR.
Ledelsen følger op med yderligere påstande og søger anklagerne dokumenteret gennem en række tredje håndsberetninger og kollegers ægtefæller.
24.06.08 – Birgith Larsen sygemelder sig
02.07.08 – Handicapområdet fyrer Birgith Larsen med ni måneders opsigelse.
11.08.08 – Personaleafdelingen i Guldborgsund Kommune anmoder SL om at indgå forlig.
13.08.08 – Forliget lyder på ni måneders ubetinget fritstillelse og yderligere syv måneders fuld løn, hvilket er en bedre aftale end det tidligere er set i lignende sager.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Når man først en gang har hevet en Limousine op af køledisken er det slut med at køre på anden klasse.
I dag vil forbrugerne have det bedste. Og det skal være godt kød – og det skal være dansk kød.
Men de danske kødkvægsproducenter kan slet ikke skrue ned for larmen på den skrigende efterspørgsel på gedigent produceret dansk kød.
– Der er helt klart afsætning for kødkvæg. Folk vil have dansk kød, og vi kan afsætte alt. Coop DK vil for eksempel gerne aftage meget mere, end vi er i stand til at levere, siger Jan Winum Povlsen.
Han er fritidslandmand på slægtsgården Enkjær ved Brørup i Vestjylland foruden at være indehaver af sin egen elektronikvirksomhed.
I over 20 år har han haft Limousine kødkvæg, og besætningen består i dag af 25 ammekøer med opdræt.
Kødkvæg giver anledning til at møde byfolket blandt andet ved de årlige dyrskuer. Det bygger bro mellem by og land, mener fritidslandmand Jan Winum Povlsen. Foto: Anita Corpas
Alt fra unikt til folkeligt
– Forbrugerne lægger i dag mere end nogensinde vægt på god kvalitet – og at kødet er dansk, forklarer Jan Winum Povlsen, som ikke lader sig gå på at de høje foderpriser.
– Kødpriserne stiger, og det gør de igen. Desuden bliver man dygtig til at finde på alternativer. Jeg er for eksempel begyndt at fodre mere med majs, påpeger han.
Mange danske limousineavlere sælger kød gennem deres netværk ”Limousine Unik”, der for imødegå en stadig stigende efterspørgsel år tilbage gik sammen med Friland Food.
Samarbejdet blev siden så stor en succes, at Danish Crown fem år senere opkøbte konceptet.
Nu udvider Danish Crown repertoiret med ”Dansk Kødkvæg”, der omfatter alle danske kødkvægsracer.
Og netop nu hæver Friland afregningsprisen med en krone per kilo okse, stude, kvier og køer, fordi der er så stor mangel på godt kød.
Dropper svin og satser på kødkvæg
I Sdr. Bork satser fuldtidslandmand Kjeld Aalykke Jensen nu udelukkende på kødkvægsproduktionen.
Han har sideløbende med en svineproduktion haft Limousine i 17 år. I dag er svinene sat ud, og har han en af landets største og mest supermoderne kødkvægsbedrifter.
– Jeg er ikke nervøs for at efterspørgslen på kød skal svigte. De seneste tre år har vi tjent lige så meget på kødkvæg som på svin, siger Kjeld Aalykke Jensen.
Han har netop indviet sin 2700 kvadratmeter nye kvægstald optimeret til 90 Limousine ammekøer og et tilsvarende antal opdræt til en byggesum af fire millioner kroner.
– Også de skærpede restriktioner på svineproduktionen gjorde desuden valget af kødkvægsproduktion let, påpeger Kjeld Aalykke Jensen.
——————————————————————————–
Kødkvæg nærer tanker og tegnedreng
Det er livsbekræftende at være kødkvægsproducent – og så er det også en god forretning.
Af Anita Corpas
”Det er dejligt at være kødkvægsproducent. Det er livsbekræftende. Det er en skøn anledning til at bygge bro mellem land og by”.
Superlativerne smælder som kokasser på en saftig grøn eng, når fritidslandmand Jan Winum Povlens beskriver livet med sit Limousinekvæg.
– Jeg kan have stressede dage i min virksomhed, men en tur i engen en solskinsmorgen sammen med mine dyr, giver mig ny inspiration og ro i kroppen, siger han og fortsætter;
– Desuden er det med til at hold liv i de små gårde og tomme stalde på landet.
– Limousinekød skiller sig ud fra mængden. Kødet er altid lækkert og altid godt, og kvæget kræver ikke meget mere end en times pasning om dagen, pointerer han.
Kroner til præmiekød
Produktion af Limousinekød sælges udelukkende gennem Frilands Food, der er end del af Danish Crown.
Produktionen er underlagt særlige restriktioner og er blandt andet godkendt af Dyrenes beskyttelse.
De kødkvægproducenter, der leverer til Friland honoreres med mellem 3-6 kroner oveni slagteprisen, hvilket betyder en merpris på mellem 1500-2000 kroner per kalv.
Leverandører til Dansk Kødkvæg får mellem 2-4 kroner oveni slagteprisen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Første vaccinationsrunde mod drøvtyggersygdom sættes i gang nu. Vær blandt de første, meld dyrene til nu, opfordrer kvægrådgiver.
Hele Ringkøbing-Skjern Kommune er i højeste alarmberedskab efter fundet af et Bluetongue tilfælde i Skjern.
81.000 drøvtyggere i kommunen skal derfor hastevaccineres mod den frygtede drøvtyggersygdom inden 5. oktober og et kæmpe logistikarbejde er allerede iværksat.
– Man skal tilmelde sine dyr omgående, hvis de skal være blandt de første, der bliver vaccineret, opfordrer Anna-Sofie Kjærgaard, kvægrådgiver i Teamkvæg i Vestjysk Landboforening.
Tilmelding til vaccinationen haster, fordi der forud ligger et omfattende planlægningsarbejde med at vaccinere så mange dyr på een gang.
Fristen for tilmelding til første vaccinationsrunde udløber derfor tirsdag den 16. september.
– Alle besætningsejere af enten kvæg, får eller geder skal straks tage kontakt til egen dyrlæge, kvægavlsforeningen VIKING DK, eller kontrolenheden RYK, meddeler Anna-Sofie Kjærgaard.
Frit lejde for hemmelige dyr
Vaccinationen imod Bluetongue er lovpligtig, og skal gennemføres. Også selvom man skulle være indehaver af et uregistreret dyr.
– Erfaringen fra Sønderjylland viser, at der kan være indehavere af hobby- og fritidsbrug som måske har et dyr eller to, der ikke er registreret.
– Alle kan trygt tilmelde sig, for det aller vigtigste er, at alle dyr bliver vaccineret nu, understreger Anna-Sofie Kjærgaard.
Ring omgående til din dyrlæge eller til VIKING DK på telefon 7320 2380 eller RYK på telefon 6177 6822.
Yderligere oplysninger:
Anna-Sofie Kjærgaard, TeamKvæg i Vestjysk Landboforening, telefon 4094 9554.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Gudske-tak-og-lov for at Pernille Rosenkranz-Theil er tilbage på Borgen. Endda med mere rødt blod og tanke end en ordentlig socialdemokrat – altså den gammeldags af slagsen.
I de sorte S-dage var jeg absolut af den mening, at S helt klart trængte til en ordentlig omgang rødt lak og læder
Hvor er det befriende at læse PS Politiken, søndag den 3. september, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil faktisk nedkommer med gammel rød ideologi og åbent tør karakterisere Helle Thorning-Schmidt for at være ’fuldstændig blottet for ideologisk indhold’.
Som gammel socialdemokrat og nyere skabsradikal har mit kryds dermed taget en centerringbue direkte mod den yderste venstrefløj.
I de sorte S-dage var jeg absolut af den mening, at S helt klart trængte til en ordentlig omgang rødt lak og læder – ligesom jeg kun er enig, i at pisken meget gerne må være fra Gucci.
Men jeg må erkende, at mens Helle Thorning-Schmidt godt nok er blikfanget som det 21-århundrede forlanger, bør politik alligevel forvaltes af mennesker med hjerte, ideologi og visioner.
Og her behøver man ikke at være hardcore enhedsfan for at høre, at Pernille Rosenkranz-Theil er et sådant visionslys, som både har mod og samfundsideer.
Ikke meget ulig Socialdemokraternes Mette Frederiksen eller Pernille Black-Lauersen, som jo også har både hjerne og hjerte – men dem vil S jo så ikke satse på.
Det er så vigtigt at tale ideologier og fremtidsvisioner. Sådan som ellers kun Auken og Lykketoft kan gøre det. Derfor er det så ærgerligt, at der er gået flere år med snak om borgfred, arbejdsro, og hvem der kan slå hvem.
Hjemme hos os bliver politik en væsentlig del af vores liv, når min otteårige søn klager over at være 26 i klassen. Eller når han bliver bange for at spise råddent kød. Eller vil have mig til at love, at ’Bedste’ aldrig skal på plejehjem.
Så må jeg jo forklare, at vores land lige nu ledes af mennesker, der hellere vil give folk råd til en carport end at have en ordentlig fødevarekontrol.
At landet ledes af politikere, der hælder mere på de velstillede og flere børn i klasserne, frem for ofre nødvendige midler til skoler, institutioner, plejehjem, offentlig transport og andet velfærd.
Og jeg indrømmer, at jeg frygter for fremtiden, da min søn med store øjne udbryder:
– Jamen, så går det jo helt galt.
Akja, siger jeg bare. Når selv en otteårig har fattet det….
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Text og foto til web og tryk LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening
Formand for team-kvæg, Jacob Spangsberg (th) driver med sin bror Jørgen og far Chris et I/S landbrug omkring slægtsgården, Kirkegaard i Hanning.Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
Trods Muhammedkrise og superlav dollarkurs stiger mælkeprisen stadig støt. Mens mange lande har svært ved at udfylde deres landekvote, er Dansk Mælk specialiseret. Vi producerer ikke til bulk, men forædler i stedet mange af vores produkter.
– Jeg tror på, at mælkeprisen holder. Derimod ser det langt værre ud med foderpriserne. Det er en helt anden verden, for nu er det sælgers marked, og det er vi slet ikke vant til, siger Jacob Spangsberg, formand for Team-Kvæg i Vestjysk Landboforening (VJL).
Dyrk selv foder til koen
Han forklarer, at den store efterspørgsel til bio-brændsel tvinger foderpriserne helt ekstremt i vejret. Situationen gør det alarmerende vigtigt for landmændene at dyrke alternative afgrøder.
– De, der kan sikre sig en så høj selvforsyningsgrad som muligt, vil tjene penge. Det er en fremadrettet strategi for kvægfolk, pointerer Jacob Spangsberg.
Han henviser til, at VJL netop rådgiver landmændene om selv at dyrke alternative græsarter.
Langt ud i hegnet
Det betyder, at landmanden kan gøre bedriften helt op omkring 75 procent selvforsynende med dyrefoder ved at indføre nye græs- og majsarter.
Men det nye fokus kommer til at kræve mere rådgivning omkring miljø, spår formanden for Team-kvæg.
– Fremtiden bringer helt klart meget rådgivning omkring miljø. Og det er ikke udelukkende på grund af miljøgodkendelserne.
– Jeg tror, at der bliver krav om naturplaner for den fremtidige drift af jorden Og så vil omsætningen stige helt vildt i miljø-afdelingen.
– I fremtiden bliver det ikke bare sådan, at du får lov at dyrke din mark, du skal også have rådgivning i at dyrke den rigtigt, påpeger Jacob Spangsberg.
Krav om alt-i-et
Kravene til morgendagens landmænd stiger fortsat. Derfor er det ekstremt vigtigt, at rådgivningen har hele paletten at trække på, påpeger Jacob Spangsberg.
Det betyder, at rådgivning ikke blot omfatter dyrene, men også økonomi, regnskab, miljø, dyrlæge og en målrettet strategi.
– I dag gives der en individuel helhedsrådgivning, for der skal der være sammenhæng med, hvad du som landmand vil fremadrettet, siger han og forklarer, at en god rådgiver også er menneske-kender.
– Det er en stor opgave at rådgive om folks fremtid. Og vi har en stærk rådgivningsenhed i VJL, som virkelig kan flytte noget for landmændene, fastslår han.
——————————————————————————–
Fem af de svære til Spangsbjerg
Af Anita Corpas
Hvad sker der i Regionsudvalget?
– Regionsudvalget er lidt af en død sild, der har tre millioner kroner stående på en konto. Vi mødes to gange årligt primært for at diskutere, hvad pengene skal bruges til. Det faglige og til dels også det politiske arbejde varetages for en stor del i og af landboforeningerne.
Hvad er dine visioner for Vestjysk Landboforening (VJL)?
– Vi har formulerede visioner i VJL om, at vi vil vokse – ikke gennem fusioner – men ved indefra kommende vækst. Vi vil have full line kunder på alle områder. Vi vil samle rådgivningen i stærke teams, der kan bistå landmanden på alle tænkelige områder.
Hvad er den største udfordring?
– Den største udfordring er at fastholde vore rådgivere. Det er godt, at vi kan lære de unge op, så andre vil have dem. Men det er træls, at kæresterne trækker rådgiverne væk herfra. Det kræver, at vi skaber attraktive arbejdspladser. Det har top-prioritet at holde på rådgiverne.
Hvordan vil du sikre, at det sker?
– Vi har Danmarks bedste rådgivning. Vi er en aktiv forening, der kræver de bedste kvalifikationer og mest engagerede medarbejdere. Team Kvæg bliver i dag brugt over hele landet. Vi har et forholdsvist ungt Team Kvæg, hvor der sker noget, og hvor man aldrig er bange for at prøve noget nyt.
Hvordan ser fremtiden ud som mælkeproducent?
— Produktionen vil fortsætte i to strenge – den økologiske og konventionelle. Øko-linien er ikke længere en niche. Men vi vil se mange store kvægbrug i fremtiden, der er koncentreret på færre hænder.
——————————————————————————–
Bag om kvæg-formanden
Jacob Spangsberg er 33 år og formand for Team-Kvæg og medlem af PR-udvalget i Vestjysk Landboforening (VJL). Han også formand for Regionsudvalget for Kvæg i Landboforeningerne Midtvest.
Sammen med sin bror Jørgen driver han et I/S på slægtsgården, Kirkegaard i Hanning, hvor brødrene er sjette generation på gården.
Jacob forestår mælkeproduktionen, der i dag omfatter 200 SDM malkekøer med en kvote på1900 ton og en produktion på 9700 kilo per årsko, foruden en produktion af DC velfærds kalve.
Jørgen står for driften af markerne, der omfatter 200 hektar planteavl, hvoraf de 50 hektar er forpagtet.
Bedriften beskæftiger derudover en landbrugsmedhjælper.
Jacob Spangsberg er gift med Mette, som også er landbrugsuddannet, og parret har sammen Niklas på fem år og lille Naja på 20 måneder.
Brødrene Spangsberg er desuden undervejs med miljøgodkendelse til byggeplaner på Mette og Jacobs ejendom, Kongsholm få kilometer uden for Hanning.
Her er det planen at opføre en ny løsdriftsstald med malkerobotter til 450 køer, mens opdræt af 200 kvier fortsætter på slægtsgården.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landmandskolleger med fælles interesser. Fra venstre Niels Peter Storbjerg, Henning Thomsen, Henrik Jacobsen, Mads Videbæk og Lars Arne Jensen. Foto: Anita Corpas
LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas
Tonen er kontant og blikkene skarpe, da de fem landmandsnæver dykker ned og bedømmer en spandfuld vinterbyg denne sensommer formiddag i Videbæk, hvor svineproducent Niels Peter Storbjerg lægger kaffebord, stubmark og produktion til fem kollegers møde i erfagruppen.
– Hvede skal have dobbelte røvballer for at være gode, lyder det brummende fra planteavler Henning Thomsen fra Spjald, mens han yderligere giver kollegaens tærskeevner et ord med på vejen.
De fem landmandskolleger har med få udskiftninger mødtes i erfa-gruppen fem til seks gange om året gennem de seneste 15 år.
De har samme kemi, samme interesser, og de er helt tilpas på den ligefremme tone mændene imellem.
– Jeg bliver ikke vred over, at min kolleger kommenterer min produktion. Jeg tager det som gode råd for hele tiden at kunne gøre mit arbejde bedre, lyder det helt roligt fra Niels Peter Storbjerg.
Kollegerne nikker.
– Vi lærer noget hver eneste gang, vi er ude, tilføjer Henning Thomsen.
Udfordrer hinanden
Det er et fællesskab på et højt fagligt niveau, og i samme øjeblik mændene ikke skal tage hensyn til udenforstående, slynger de om sig med foderpriser, gødningsplaner, kvælstofniveauer og bræmmeregler.
De fem landmænd mødes oftest i vækstsæsonen med det primære formål at tjene penge. Men formålet er også at spare miljøet for en unødig mængde kemi.
Ofte går erfagruppen længere end konsulenterne siger, og de udfordrer hinanden især med at spare på brugen af kemi.
– Jeg kan ikke gøre det der, uden at der er nogen andre, der tør gøre det samme, og nu har vi ligget langt under normen i mange år.
– Der jo en risiko ved det, vi gør. En hel mark kan gro fuldkommen til, hvis kemi mængden bliver alt for lav, siger Niels Peter Strobjerg og pointerer, at landmændene burde belønnes for at være så miljøbevidste.
Sparer konsulenten
Det er en sammentømret og velfungerende gruppe, der mødes i Videbæk.
– Vi respekterer hinanden godt, synes jeg, siger Niels Peter Storbjerg.
– Vi tager rundt til hinanden og giver en masse rådgivning for ”møj” billig penge, end hvis jeg skulle ringe efter en rådgiver, tilføjer han med smil rettet mod planteavlskonsulent Lars Ejler Hansen fra Vestjysk Landboforening, der netop besvarer spørgsmål om nye regler for braklagte arealer.
– De taler nok meget økonomi, men ofte taler landmænd mere frit i sådanne sammenhænge. Ligesom møderne også er en storslået anledning til se forskellige marker, påpeger Lars Ejler Hansen, hvorefter han orienterer om enkelbetalingsordningen, krav til plantedække på udyrkede arealer og brakarealer.
Godt øje til hinanden
Diskussionen fortsætter heftigt om slagteripriser og landmandsrelateret politik. Bliver der da slet ikke talt om noget personligt? Om ferieoplevelser, festligheder eller problemer med konen?
Mændene ser helt stramme ud.
– Vi holder øje med hinanden og snakker sammen, om hvordan det går, siger Niels Peter Storbjerg og tilføjer alvorligt.
– Jeg er engang taget ud til en kollega, der var træt af livet. Du kan tro, vi holder øje og støtter hinanden. Det er bare ikke noget, vi sådan råber op om.
——————————————————————————–
Fakta – erfagruppe
Svineproducent Niels Peter Storbjerg, 45 år, Videbæk
5000 slagtesvin
115 hektar
Svineproducent Lars Arne Jensen, 48 år, Finderup
750 søer, 7000 slagtesvin, 20.000 smågrise
240 hektar
Svineproducent Mads Videbæk, 60 år, Videbæk
6000 slagtesvin
120 hektar
Planteavler Henning Thomsen, 58 år, Spjald
120 hektar
Landbrugsmedhjælper hos Henning Thomsen,
Henrik Jacobsen, 43 år, Spjald
60 hektar
Svineproducent Carsten Vennevold fra Hanning var forhindret ved dette møde.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landmand Hans Byskov fra Hee kan kun opfordre kolleger til et udenlandsk eventyr, hvis modet er til det. Foto: Anita Corpas
LandboVest no. 46 – Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas
– De, der har eventyrlysten, skal bare gøre det. Spring ud i det. Det er mit bedste råd, siger svineproducent Hans Byskov.
Sammen med sin svoger, mælkeproducent Peter Kristensen fra Sønderjylland, har Hans Byskov investeret i 1800 hektar jord i Polen, og her dyrker de fortrinsvist korn og raps.
Eventyret begyndte for seks år siden med ønsket om både spænding og gevinst.
– Det er svært at blive større i Danmark. Men i Polen er der god plads til udvidelser. Der ingen restriktioner for, hvor meget jord man kan købe. Man kan købe alt dét jord, man vil, siger Hans Byskov.
I forhold til de danske jordpriser er det billigt at investere i Polen. Priserne er kun en fjerdel af prisen herhjemme og svinger mellem 35.000 til 55.000 kroner per hektar.
Utrygt med dyr
Makkerparret har bevidst fravalgt en animalsk produktion i udlandet af frygt for, at de ikke vil kunne styre det.
– Det var for risikabelt og utrygt, om dyrene nu også ville blive passet godt, siger Hans Byskov og pointerer, at planteavlsproduktion i udlandet skam er udfordrende nok.
– Herhjemme er vi vant til at stå midt i driften. I Polen kræver det en helt anderledes planlægning. Derfor er det altafgørende med en dygtig driftsleder, siger han og understreger, at det er lige så vigtigt, at hjemmefronten er med på ideen.
– Jeg tager til Polen cirka hver 10. dag i gennemsnit. Det betyder, at min kone, Rita står med hele familien alene, og jeg kunne derfor ikke gøre det uden hendes velvilje.
Dygtig driftsleder
I Polen har aktieselskabet ansat en driftsleder på 27 år, og det har ikke været svært at finde en dygtig medarbejder.
– Der er mange unge, der gerne vil ud og opleve noget, og de ser det som en spændende udfordring at skulle drive et stort jordbrug, siger Hans Byskov.
Han peger på, at der allerede er mange danskere på stedet, og at de danske landmænd har et godt sammenhold.
Men det kræver helt klart god juridisk hjælp og tillid til andre mennesker at vove sig ud over landegrænserne.
For området kan være sået med plattenslagere, der sælger jord, de ikke ejer eller sælger jord, der er gødet med gæld.
Stjæler småting
I Polen findes ingen socialhjælp, og det er de fattigste polakker, der stjæler for at overleve. Der er ansat en vagt på stedet, men det er dog fortrinsvis kun småting som batterier, gammel skrot eller korn, der stjæles.
Alligevel er området valgt med omhu.
– Polen har en tilpas afstand til Danmark. Det tager kun syv timer at køre derned i bil, og så er landet dejligt tæt på Tyskland, når kornet skal sælges, pointerer Hans Byskov.
Han fortæller, at man i Polen ikke giver kredit, og at finansiering så godt som ikke findes. For ti år siden afregnede man kontant på vægten, og mange steder sker al handel stadig kontant.
Viser vejen.
I Polen er lovgivningen mildere, og der er et større udvalg af sprøjtemidler, til gengæld er klimaet anderledes end herhjemme, ligesom skadedyr og svampesygdomme er forskellige fra de danske.
Seks gange om året tager en planteavlskonsulent derfor med til Polen for at rådgive i produktionen.
Og så udvider det udenlandske eventyr også horisonten.
– Det er en meget stor oplevelse, at få lov til at drive så stort et landbrug. Vi lærer noget hver gang, vi er der nede.
– I polen sætter vi de store linier. Vi planlægger og viser vejen for landbruget. Det er rigtig spændende, fastslår Hans Byskov.
——————————————————————————–
Fakta – Hans Byskov
Bedriften på Agersbækgård ved Hee omfatter 12.000 slagtesvin om året og 500 hektar, hvoraf de 310 hektar er forpagtet.
Derudover har svineproducent Hans Byskov et kviehotel med 350 dyr og landbruget beskæftiger en faglært landmand og en elev.
Hans Byskov har halvpart i Sarnik A/S i Polen med sin svoger, mælkeproducent Peter Kristensen, og omfatter1800 hektar landbrugsjord, hvoraf de 600 er forpagtet. Jordbruget er henover de seneste seks år udvidet fra 700 hektar til de 1800.
Selskabet har en driftsleder, fem traktorfører, en kontormedarbejder og en vagt ansat.
Udbyttet i Polen er cirka seks ton korn per hektar og 3,5 ton raps per hektar.
I dag er stort set alt ledigt areal opkøbt i Polen. Mange nye købere retter blikket mod Rumænien og hvide Rusland.
Hans Byskov er 43 år og gift med Rita. Parret har sammen døtrene Emma på 13 år, Clara på 11 år, Petra på syv år og Andrea på fem år.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Sidst i september stiller hele den vestjyske fødevareflåde op langs fjorden i Ringkøbing med lækre prøver på alt i vestjyske godbidder.
Af Anita Corpas
Sidst i september er der for første gang kræs til alle kræsne ganer i Ringkøbing.
Det er foreningen Kulinarisk Vestjylland, der arrangerer sit aller første fødevaremarked foran rådhuset i Ringkøbing med over 30 boder.
Her stiller den farverige vestjyske fødevarepalet op langs fjorden med lækre smagsprøver på alt i fisk, dansk kødkvæg, nyskudt vildt, godt nybagt brød, frisk frugt og grønt, honning, chokolade og endda bolcher, som ganske fristende efterfølgende kan skylles ned med øko-vin eller lokalt mikro-bryg.
– Der er tradition for at vestjyderne producerer gedigne fødevare, der i stor stil nydes over hele landet. Men vi har slet ikke sammen tradition for at markedsføre os selv, derfor er markedet vores lokale udstillingsvindue, siger Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening og bestyrelsesmedlem i den nye delikatesseforening.
For vestjyder praler ikke sådan af sig selv, og da Danmark er behæftet med et ganske godt ry som landbrugsproducent i udlandet, må man gerne formidle verdenssucceser, mener direktøren.
– På markedet kan de besøgende se, dufte, røre og prøvesmage alle de lækre fødevarer, som enten bliver produceret eller er solgt her i Vestjylland, pointerer han.
Show køkken
I halen på kvalitative nicheproduktioner og succesfulde mikrobryggerier stiller 4H og en række lokale hoteller med et showkøkken for at give de interesserede et bud på fødekæden, der dog af lovmæssige hensyn og sarte sjæle ikke byder på en slagtningen.
I stedet starter fødekæden ved råvaren for slutteligt at ende kyndigt tilberedt på spisebordet.
– Faktisk er der for mange børn, der slet ikke ved, hvor produkterne kommer fra, det vil vi gerne bidrage til at oplyse om, siger Jens Møller Nielsen.
Han forklarer, at vil være spisetelte med smagsprøver på den tilberedte mad og hvor man kan nyde diverse købte drikkevarer og specialiteter.
– I dag er forbrugere generelt meget bevidste om, hvad de køber. Og når du handler, tager du stilling. Det gør du også, når du køber vestjysk lækkerier, fastslår Jens Møller Nielsen.
Fødevaremarkedet finder sted i weekenden den 27.28. septemeber mellem 10:00-16:00.
Kulinarisk Vestjylland er ud over Vestjysk Landboforening et foreningssamarbejde mellem mediehuset Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ringkøbing Fjord Handels & TurismeCenter, Ringkøbing Handelsforening og Holmsland Klit Turistforening.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
