landmandspar-net

Erfagruppe for Landbrugets kvinder fortsætter i 2015 med start 19. januar. Der er få pladser tilbage. Modelfoto: Anita Corpas

Flere kvinder får sig en lille overraskelse, når de vælger et parløb med en landmand. 

– De flytter ind i en livsform, som de ikke kender på forhånd og som kan virke gammeldags og mandschauvinistisk, siger socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj og fortsætter den populære erfagruppe i øget tilfredshed i 2015.
Der er få pladser tilbage.

PRESSETEKST OG FOTO for VESTJYSK LANDBOFORENING

Tekst og foto: Anita Corpas

Tilfredsheden i stuehusene skal øges og trykket skal lukkes ud. Derfor fortsætter Vestjysk Landboforening erfa-gruppen for landbrugets kvinder.

– Rigtig mange kvinder flytter ind hos en landmand uden noget egentlig kendskab til landbrugserhvervet på forhånd.

– Nogle klarer det let, mens andre lige får sig en lille overraskelse, siger specialkonsulent og socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj.

Definerede roller

Umiddelbart kommer det bag på mange kvinder, at landmænd ofte er fraværende, altid arbejder ude og sjældent bidrager i det huslige arbejde, fortæller Sovejg Høj.

– Det kan virke meget gammeldags og mandschauvinistisk, men landmandslivet er et parløb, der kræver en stor indsats fra både manden og kvinden.

– Og at hver især har sine ansvarsområder, siger Solvejg Høj. Hun peger på; at det derfor typisk er kvinderne, der står med børnene, maden og alt det sociale.

– Det kan for nogle kvinder være en meget stor mundfuld. Men det sætter vi positivt fokus på ved møderne, fastslår Solvej Høj.

Taler om tabu

Erfa-gruppen for Landbrugets kvinder mødes otte gange henover året og har til formål at udveksle erfaringer og at sætte ord på tabu.

Solvejg Høj er tovholder og sørger for at sætte spot på de udfordringer kvinderne har eller eventuelt vil møde på en travl virksomhed med et aktuelt emne.

Kategori: Arkiv

  • Kvinder får sig en overraskelse, når de forelsker sig i en landmand

    Kvinder får sig en overraskelse, når de forelsker sig i en landmand

    landmandspar-net

    Erfagruppe for Landbrugets kvinder fortsætter i 2015 med start 19. januar. Der er få pladser tilbage. Modelfoto: Anita Corpas

    Flere kvinder får sig en lille overraskelse, når de vælger et parløb med en landmand. 

    – De flytter ind i en livsform, som de ikke kender på forhånd og som kan virke gammeldags og mandschauvinistisk, siger socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj og fortsætter den populære erfagruppe i øget tilfredshed i 2015.
    Der er få pladser tilbage.

    PRESSETEKST OG FOTO for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Tilfredsheden i stuehusene skal øges og trykket skal lukkes ud. Derfor fortsætter Vestjysk Landboforening erfa-gruppen for landbrugets kvinder.

    – Rigtig mange kvinder flytter ind hos en landmand uden noget egentlig kendskab til landbrugserhvervet på forhånd.

    – Nogle klarer det let, mens andre lige får sig en lille overraskelse, siger specialkonsulent og socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj.

    Definerede roller

    Umiddelbart kommer det bag på mange kvinder, at landmænd ofte er fraværende, altid arbejder ude og sjældent bidrager i det huslige arbejde, fortæller Sovejg Høj.

    – Det kan virke meget gammeldags og mandschauvinistisk, men landmandslivet er et parløb, der kræver en stor indsats fra både manden og kvinden.

    – Og at hver især har sine ansvarsområder, siger Solvejg Høj. Hun peger på; at det derfor typisk er kvinderne, der står med børnene, maden og alt det sociale.

    – Det kan for nogle kvinder være en meget stor mundfuld. Men det sætter vi positivt fokus på ved møderne, fastslår Solvej Høj.

    Taler om tabu

    Erfa-gruppen for Landbrugets kvinder mødes otte gange henover året og har til formål at udveksle erfaringer og at sætte ord på tabu.

    Solvejg Høj er tovholder og sørger for at sætte spot på de udfordringer kvinderne har eller eventuelt vil møde på en travl virksomhed med et aktuelt emne.

  • Faglig dag i Vestjysk: Vi har en plan – har du?

    Faglig dag i Vestjysk: Vi har en plan – har du?

    Vestjysk Lbf. faglig dag

    Vestjysk Landboforenings Faglige Dag er som oftest et tilløbsstykke, hvor flere hundrede landmænd hvert år deltager. Her foto fra 2014.

    Årets Faglig dag i Vestjysk Landboforening er topspækket med internationale som nationale faglige scoops.

    Nutidens landmænd skal kunne planlægge fremtiden på bedriften. Og vi har en plan, siger direktør Jens Møller Nielsen.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Folk, der kan sit kram, bliver landbrugets overlevelse. Og med til at udruste fremtidens landmænd har Vestjysk Landboforening sikret sig nogle af landets mest efterspurgte forskere og konsulenter, siger Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening.

    – Blandt andet er det noget af et fagligt scoop, at vi har fået den hollandske dyrlæge Jan Hulsen til at give indlæg om koens potentiale også efter, at kvoten er væk, siger Jens Møller Nielsen.

    Jan Hulsen er for de fleste kendt som forfatter til de i landboforeningen solgte bøger; Kalvesignaler og Fodersignaler.

    Svin og strip er nyt

    Som et helt nyt element i årets faglige dag i landboforeningen er der indlæg fra planter om det nye fænomen at så i striber.
    Landmand Asbjørn Kaad fra Tandslet på Sydals fortæller om at håndtere og planlægge jordbearbejdningen; strip-tillage på 650 ha.

    Endelige bliver der også eksklusiv fokus på svineproduktion og byggeri.

    Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig fortæller, hvordan han holder 820 årssøer, 30.000 slagtesvin og 800 ha. solidt styret mod succes.

    Efterfulgt af Bjarne Knudsen & Kristian Juul Volshøj fra SvineRådgivningen, der giver deres bud på den billigst mulige fodring af søer, smågrise og slagtesvin.

    Endelig kommer bygningsrådgiver Cathrine Margrethe Bak Pedersen og fortæller om det rationelle byggeri og lovgivningens skidt og kanel.

    Sværvægt på økonomi

    Imidlertid er det økonomien, der kommer til at kræve de helt store evner for at kunne planlægge den sikkerhed i fremtiden, som den finansielle sektor i stigende omfang kræver af landmændene.

    Til det formål fortæller landbrugskundechef hos Vækstfonden; Jakob Autzen, om lånemuligheder via Vækstfonden, foruden en ny type lån, der kan forbedre yngre landmænds muligheder for at etablere sig i landbruget.

    Han suppleres af økonomichef i Vestjysk Landboforening; Søren Behrmann., der som tidligere bankdirektør har god fod på de mest aktuelle økonomiske emner omkring afdragsfrihed, investeringer og generationsskifte.

    Verdens brændpunkter

    Dagen afrundes med et højaktuelt fokus på verdens brændpunkter med DR-journalist og udenrigskorrespondent Steffen Kretz.

    Han beretter om, hvordan man forbereder sig på at arbejde i en krigszone og bearbejde de voldsomme indtryk fra områder, som folk desperat forsøger at komme væk fra.

    – Brændpunkter andre steder i verden har jo netop voldsom indflydelse på vores landbrug, siger Jens Møller Nielsen og peger på, at Ruslandskrisen negative effekt på svineproduktionen netop er et aktuelt eksempel.

    Yderligere information:
    Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2427 7828

    TID/STED:
    Faglig dag i Vestjysk Landboforening
    Tirsdag den 3. Februar 2015 kl. 9.00-15.15
    i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1, Skjern.

    TILMELDING KLIK HER:

    Tilmelding nødvendig:
    Senest onsdag den 28. januar på www.vjl.dk eller tlf. 96 80 12 00 med angivelse af hvilken del, man ønsker at deltage i (kvæg, svin, plante).

  • Landboformand: Danske politikere mobber bønderne

    Landboformand: Danske politikere mobber bønderne

     Søren Christensen, fmd. Vestjysk”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Ude i verdenen bryster de danske politikere sig over danske fødevarer. Vi producerer verdens bedste fødevarer, hævder de ofte.

    – Vi?! spør’ vestjysk landboformand. Det er mobning at tage æren for andres arbejde, specielt når man intet giver, men kun tager.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Tekst & foto Anita Corpas

    Livet er blevet for surt for de danske landmænd. Der er for mange forhindringer, og der er ved brede sig en modløshed, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    ”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, der i sit årlige nytårsskrald for første gang i over otte år er trist i mælet.

    Han er begyndt at frygte fremtiden for dansk landbrug.

    Årsagen er de endeløse udsigter til endnu flere afgifter, hårdere restriktioner og yderligere krav. De er ved at tage modet fra bønderne, siger han.

    – I de senere år har erhvervet oplevet alt for mange hovsa-løsninger. Alligevel bryster politikerne sig ude som hjemme af, at vi producerer verdens bedste fødevarer.

    – Vi?! Var det sagt i en almindelig virksomhed, havde det været en sag om mobning, specielt, når man ikke selv bidrager til succes’en, men kun lægger begrænsninger, siger Søren Christensen, som ikke lægger skjul på, at han efterlyser mere handling frem for al den snak.

    Svækket erhverv

    Og det er et svækket erhverv, der beder om hjælp til at blive ved at leve op til de fine ord.

    – Vi mangler et politisk klart signal om, hvorvidt der er vilje bag ordene. Ønsker Danmark et landbrug, der producerer kvalitetsfødevarer – eller vil man knække os og importere det hele fra Polen, spør’ landboformanden.

    – Folk er ved at være trætte af indholdsløse udtalelser og blonde beslutninger.

    – Det kræver stor selvdisciplin at stå op klokken fire hver eneste morgen året rundt og passe sine dyr, selv når mælkeprisen lige er faldet yderligere, Rusland boykotter danske fødevarer, og så skal vi også lige sluge den daglige restriktionsvada fra dansk politik, pointerer en harm vestjysk landboformand.

    Han peger på de seneste §3 restriktioner, der tvinger landmændene ud at finde andet jord for at kunne producere foder nok.

    – Er det en måde at belønne et erhvervsliv, der hver dag gør sit ypperste for Danmark?

    – Alle efterspørger flere danske fødevarer, og Arla vil have mere mælk. Alligevel mødes vi kun med afgifter, beskatning og restriktioner.

    – Hvor er balancen? Hvor er opbakningen? Ja, hvor er meningen, spør’ Søren Christensen.

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264

  • Whisky-krabater til gode råd om pigesure landmandskoner

    Whisky-krabater til gode råd om pigesure landmandskoner

    Solvejg Høj

    Vi kvinder kan have en upraktisk adfærd, der gør, at vi ikke opnår det, vi egentlig gerne vil, siger socialrådgiver Solvejg Høj og inviterer landmændene til Nytårskur med whisky-krabater.

    Vestjysk Landboforening inviterer sine aktive landmand på nytårskur den 8. januar med liflige whisky-krabater og østrogenchok, der skal sikre harmoni i stuehusene rundt om på bedrifterne.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst & foto Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening inviterer sine medlemmer til nytårskur med liflig whisky fra Stauning serveret med kvalitetshotdogs fra Økogårdene Skjern Enge.

    Formålet med forkælelsen er at klare ørerne og gøre landmændene modtagelige for gode råd om at håndtere kvindekønnet og få mere ro på bagsmækken.

    – Vi vil gerne forkæle vores landmænd. Men med til forkælelse hører også gode tips til, hvordan hverdagen kan blive lettere ved at forstå kvinderne, siger Solvejg Høj, socialrådgiver for Vestjysk Landboforening og initiativtager til Nytårskur for landmænd.

    Solvejg Høj har gennem flere år stået for adskillige erfagrupper og workshops for kriseramte landbofamilier rundt om i landet.

    Kvinde kend dig selv

    Senest har Solvejg Høj også haft workshop for kvinder, der gerne vil forstå sig selv bedre.

    – Vi kvinder kan have en upraktisk adfærd, der gør, at vi ikke opnår det, vi egentlig gerne vil.

    – Manden kan derfor have brug for at vide, hvordan han skal agere, når hans kvinde bliver pigesur, vil styre det hele og ikke tager ”hamsjæl” med på råd, siger Solvejg Høj.

    Hun forklarer; at parrene typisk går fejl af hinandens kommunikation i en stresset hverdag, eller når bedriften får problemer.

    – Jeg oplever det, når jeg kommer rundt på bedrifterne og hører, hvordan familierne bokser med ægteskabet. Det vil vi gerne gøre noget ved, siger Solvejg Høj.

    Lifligt østrogenchok

    Til at fortælle landmændene, hvordan de skal sikre harmoni i stuehusene rundt om på bedrifterne har Solvejg Høj inviteret erhvervspsykolog Birthe Kyed Olesen, der har stor erfaring i at håndtere alt fra stress til trusler, konfliktløsning og den svære samtale.

    For at lindre et eventuelt østrogenchok introducerer Stauning whisky alt imens sine produkter serveret med lækre økohotdogs fra Økogårdene Skjern Enge svøbt i bagt brød af whiskybrygningens biprodukt.

    Kuren er primært for aktive medlemmer i Vestjysk Landboforening og tilmelding er nødvendig. Enten på telefon inden den 19. december eller på Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

    TID OG STED:
    Torsdag den 8. januar kl. 19.00-22.00
    Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, Ringkøbing.

    Pris pr. deltager: 350 kr. inkl. prøvesmagning.

    Tilmelding nødvendig senest fredag den 19. december
    inden kl. 12.00 på tlf. 96 80 12 00 eller på tilmelding

    Yderligere information:
    Solvejg Høj, socialrådgiver hos Vestjysk Landboforening – direkte telefon 4036 8788

  • Årets hotte staldtip: Bladr dig til bedre viden

    Årets hotte staldtip: Bladr dig til bedre viden

    Vestjysk LandbforeningGuidebøger fra Vestjysk Landboforening er årets hotte staldtip til firmagaven, siger teamleder for kvæg; Helle Dahl Schmidt.

    Vestjysk Landboforenings kalve- og kvæg eksperter er redaktører på to unikke opslagsværk om at læse signaler hos kalve og køer.

    Og de er årets hotte staldtip til firma-julegaven, siger teamleder for kvæg, Helle Dahl Schmidt.

    – Det er knaldgode opslagsværk, der lige er til at gå til klokken to om natten.

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Få fif til gode rutiner, tiltag, der giver værdi, how to og nytteeffekt med to praktiske guides fyldt med fotos fra virkelighedens verden.

    Vestjysk Landboforenings kalveekspert Rikke Engelbrecht og chefrådgiver for kvæg; Ida Ringgaard er redaktører på de to unikke opslagsværk, der handler om at læse signaler hos kalve og køer.

    – Kalvebogen er den eneste af sin art i Danmark. Der findes ikke andre opdaterede fagbøger på området, siger Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg hos Vestjysk Landboforening.

    – Begge er de helt uundværlige opslagsværk for enhver driftsleder, der vil lære andre at opnå en god sundhed og høj produktion i stalden, lyder anbefalingen fra Helle Dahl Schmidt.

    De to praktiske guides er skrevet af dyrlægerne Jan Hulsen, Dries Arden og Berrie Klein Swormink og tager læseren med ud i virkeligheden fyldt med fotos i en letlæst og overskuelig form.

    Nyttig om natten

    Bøgerne er desuden nyttig viden i hurtig form.

    Foderbogen; Fodersignaler beskriver alt fra gødning, adfærd og diagnoser, foruden sygdomme, hvordan du undersøger, stiller diagnoser, behandler og forebygger, som er blandt de udfordringer mange landmænd står med i staldene.

    Kalvebogen; Kalvesignaler er en systematisk og praktisk guide til trivsel for kalve fra fødsel til kælvning. Designet til alle, der passer kalve og vil erkende sine stærke og svage sider.

    – Det er to knaldgode opslagsværk, der lige er til at gå til, når man har brug for det – også klokken to om natten.

    – Giv den til medarbejderne i julegave sammen med den sædvanlige stak rødvin. Alle bladrer i noget med billeder.

    – Og med disse bøger bladrer dine medarbejdere sig oven i købet til bedre viden, fastslår Helle Dahl Schmidt.

    Yderligere information:
    Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 5137 7608

  • FILM – pløjefrit landbrug. Vestjysk Lbf.

    FILM – pløjefrit landbrug. Vestjysk Lbf.

    Vestjysk Landboforening har samlet nogle af Danmarks bedste eksperter i pløjefrit landbrug.
    Og de er enige om, at det er ikke nødvendigt at pløje, for at få en god høst.
    Yderligere information: Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver og ekspert i pløjefrit landbrug hos Vestjysk Landboforening, tlf. 5137 7611

    Hvis hver anden dansk landmand undlod at pløje sin jord, ville det være muligt at lagre en millioner ton CO2 i jorden.
    – Et tal, der svarer til 385.000 bilers udledning om året, siger næstformand i FRDK og ekspert i pløjefrit landbrug Søren Ilsøe.

  • Randzoner kan være både intelligente og til gavn

    Randzoner kan være både intelligente og til gavn

    Søren Søndergaard
    Udpegede randzoner op ad udtørrede pytter og tilgroede vandløb er til had og evig debat i landbruget. 

    Nu inviterer Vestjysk Landboforening til demo i, hvordan randzoner rent faktisk kan være både intelligente og til gavn.

    PRESSEFTEKST & FOTO VESTJYSK LANDBFORENING

    Af Anita Corpas

    Forskningsgruppen BufferTech er i samarbejde med Vestjysk Landboforening, Videncentret for landbrug og en række universiteter m.fl. i færd med et fireårigt forskningsprojekt på en mark op ad Kildsig Grøft ved Spjald.

    Her skal anlægges en kunstig grøft langs med den eksisterende grøft. Vandet siver efterfølgende igennem den eksisterende 10-meter randzone, hvor blandt andet optaget af næringsstoffer bliver målt.

    Formålet er, at dokumentere den reelle effekt af randzoner foruden at afdække, hvor de kan være bedst placeret og til størst gavn.

    – Når randzoner er intelligent placeret, kan vi rent faktisk bruge dem til noget i landbruget, siger Lene Moth, biolog hos Vestjysk Landboforening.

    – Forventningen er, at randzoner, der bliver placeret og tilpasset udvalgte områder og forhold, kan give gevinst, ikke blot til natur- og miljø, men også til landbruget.

    Effektivt optag

    Forskere har allerede inddelt området og anlagt målestation og forskellig vegetation, for også at teste, om der er planter, der vil være særligt egnet til formålet.

    Og jo større optag af næringsstoffer planterne i randzonen har, des bedre kan man gøde effektivt.

    – Hvis landmanden kan nedsætte sin udledning, kan han gøde mere effektivt på sine marker, og dermed opnå en højere proteinkvalitet på sine afgrøder, siger planteavlsrådgiver Søren Søndergaard og påpeger;

    – Det vil blandt andet betyde, at vi ikke behøver at importere fra Tyskland.

    Holder på jorden

    Imidlertid er en velplaceret randzone med gennemtænkt vegetation også en intelligent løsning på det vestjyske problem med at jorden nogen steder skylles af markerne.

    – De øgede mængder nedbør skyller den gode muld af markerne, men vi kan allerede nu se, at den nye randzone holder jorden væk fra vandløbet, siger Søren Søndergaard.

    Tidspunkt:
    Fredag den 7. november fra kl. 14:30–17:00.

    Sted:
    Vantingvej 4, 6971 Spjald
    Husk varmt tøj og praktisk fodtøj, da arrangementet foregår udendørs.

    PROGRAM:

    Professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet om mulighederne for at optimere randzoners mange funktioner og skabe økonomiske samfundsgevinster.

    Seniorforsker Goswin Heckrath, Aarhus Universitet demonstrerer droneflyvning over de erosionsfølsomme arealer ved projektområdet.

    Søren Christensen, Vestjysk Landboforening orienterer om perspektiverne i intelligente ranzoner for både landbruget og samfundet.

     

  • Følsom natur overlades til en langsom død i regeringens treårsplan om mere natur

    Følsom natur overlades til en langsom død i regeringens treårsplan om mere natur

    Økogårdene Skjern Enge

    – Det er helt urimeligt at ødelægge privat landbrugsjord for 1,8 milliarder, og endda gøre det uden en konkret arbejdsplan, konkluderer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening og økologisk kødkvægsproducent. Foto: Anita Corpas

    Mere natur og større fælles naturoplevelser lyder visionen i Regeringens nyslået naturplan for en endnu grønnere fremtid.

    Imidlertid står der intet om, hvem der skal sikre, at visionerne til 195 millioner skatteyderkroner når i mål, siger en harmdirrende vestjysk landboformand.

    – Det er helt urimeligt at ødelægge privat landbrugsjord for 1,8 milliarder og endda uden en konkret arbejdsplan, pointerer han.

    Af Anita Corpas

    Regeringens naturplan med miljøminister Kirsten Brosbøll som jordmoder koster danske landmænd med §3 natur ifølge Videncentret for Landbrug 1,8 milliarder kroner.

    Det er forbuddet mod at sprøjte og gøde i de 54.000 hektar særligt følsomme naturområder, der er underlagt Naturbeskyttelsesloven, som harmer den vestjyske landboformand.

    – Det er helt urimeligt at ødelægge privat landbrugsjord for 1,8 milliarder, og endda gøre det uden en konkret arbejdsplan, konkluderer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening og økologisk kødkvægsproducent.

    – Miljøministeren gør bare problemerne i dansk landbrug endnu større. Det her vil ramme folk rigtig hårdt, siger han til landboforeningens hjemmeside.

    Ingen konkret handleplan

    Imidlertid falder det landboformand for nært, at regeringen uden en konkret arbejdsplan tager jorden fra landmændene.

    – Hvor er der en konkret plan for, hvem der skal passe de naturarealer, og hvor er pengene til vedligeholdelse, spør’ Søren Christensen, der er alt andet end imponeret af miljøministerens visioner for et mere grønt land.

    – Når man foretager så voldsomme indgreb i folks private ejendom, må det som minimum ledsages af en konkret 25-års plan for, hvordan de områder skal vedligeholdes fremover, siger han og pointerer; at landbruget slet ikke er en del af den løsning.

    Værdiløs jord

    Resultatet af regeringens forbud mod at sprøjte og gøde i §3 områderne gør jorden uanvendelig og værdiløs.

    – Jorden bliver så næringsfattig, at den ikke er rentabel til brug for høslet eller afgræsning. I stedet får landmændene ekstraudgifter til mere foder, og når jorden tages ud af omdrift, gror det hele til og bliver usælgeligt.

    – Alle ved, at jord der ikke bliver vedligeholdt, mister den natur og det dyreliv, man stræber efter, siger Søren Christensen og tilføjer;

    – Hvornår er der nogen, der forstår, at det ikke er landmændene, der er naturens værste fjende, men politikere med uigennemtænkte projekter, som grøn vækst, randzoner og… naturplaner, jeg siger det bare.

    Yderligere oplysninger:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264

  • Film om robot-spuling / Omø Industriservice

    Film om robot-spuling / Omø Industriservice

    OMØ Industriservice forestår alt i industriel overfladebehandling, kedel- og blæserensning.

    [embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=YFaFJnVY1is[/embedyt]
  • Kolleger peger på vestjysk landboformand som ny øko-formand i Landbrug og Fødevarer

    Kolleger peger på vestjysk landboformand som ny øko-formand i Landbrug og Fødevarer

    Økogårdene Skjern Enge

    Søren Christensen har adskillige gange bevist, at han tør gå imod strømmen, og at han bliver stående i stormvejr, siger landmandskolleger. Foto: Anita Corpas

    Landmandskolleger peger på Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening som ny formand for Landbrug og Fødevarers Økologisektion.

    Økologisektionens Årsmøde i Landbrug og Fødevarer holdes den 29. oktober på Boltinggaard på Fyn.
    PROGRAM OG TILMELDING TIL ØKOLOGISEKTORENS ÅRSMØDE 


    Af Anita Corpas

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening opfordres til at stille op til formandsvalget i Landbrug og Fødevarers Økologisektion.

    En opfordring der falder pludseligt efter, at Økologisektionens mangeårige og meget afholdte formand; Uffe Bie har valgt at trække sit kandidatur til posten.

    Søren passer profilen

    – Søren Christensen passer på den profil en formand for økologisektionen skal have.

    – Økologisektionen har brug for en stærk og garvet forpost. Søren Christensen har adskillige gange bevist, at han tør gå imod strømmen, og at han bliver stående i stormvejr, siger Torben Sønderby, økologisk mælkeproducent og medlem af økologiudvalg og repræsentantskab i ARLA.

    Også mælkeproducent og økolog Flemming Nyborg Jensen bakker op om den vestjyske landboformands kandidatur som ny øko-formand.

    – Han vil være på bølgelængde med det politiske system med det samme helt på linje med den afgående, siger Flemming Nyborg Jensen.

    Økonomi i økologi

    Samstemmende forventer begge landmænd, at Søren Christensen har samme tilgang til økologisk produktion og afsætning som den hidtidige formand.

    – Søren Christensen er garant for, at øko skal være for de mange og ikke for de få. Det ligger ham meget på sinde, at der er økonomi i økologi, understreger Torben Sønderby.

    Søren Christensen har været aktiv politisk og organisatorisk i over 15 år.

    I de seneste otte som enstemmigt genvalgt formand for Vestjysk Landboforening, og peger ofte i den egenskab både nationalt som regionalt på landbrugets problemer og potentiale.

    Privat driver Søren Christensen en kødkvægsbedrift på 170 hektar med 130 ammekøer og 270 hektar naturpleje i Skjern Enge.

    Derudover er han initiativtager fødevaresucces’en; økogårdene Skjern Enge og er indstillet til Årets Turisme Vækstpris 2014.

    Et stærkt kort

    En af de helt store udfordringer Økologisektionen står overfor lige nu er, at stadig flere økologer overvejer at vende tilbage til det konventionelle landbrug.

    – Mange økologer er skræmt af de skærpede danske gødningsregler, der er lavere end de EU kræver, og det deraf vigende udbytte på markerne, siger han.

    – Søren er en meget respekteret og troværdig formand og kollega. Han vil være vores stærkeste kort i arbejdet med at fremme økologi, pointerer Torben Sønderby til Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

    Imidlertid er hovedpersonen selv ydmyg overfor kollegerne opfordring til at stille op som ny formand for økologisektionen. Men han vil gerne.

    – Det er meget specielt at blive bedt om at erstatte en populær formand.

    – Uffe Bie har gjort en kæmpe indsats de seneste seks år med en linje, jeg selv er enig i og gerne vil videreføre, lyder det fåmælt fra Søren Christensen.

    Yderligere oplysninger:
    Torben Sønderby, økologisk mælkeproducent og  medlem af økologiudvalg og repræsentantskab i ARLA – direkte telefon; 2211 4606

Multidimensionel formidler