TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
– Jeg har rejst så meget, at jeg har stået i lufthavnen og været i tvivl om, hvorvidt jeg var på vej ud – eller på vej hjem, fortæller Lis Hoffmann Jensen.
Spisebordet i køkkenet bugner af souvenirer – det er gaver især til barnebarnet Jonas på ni år.
Lis er lige netop vendt hjem fra to uger i Mexico, til maj rejser hun til Florida – og når hun lander i Danmark, tager hun dagen efter en sviptur til Oslo.
– Det er stewardesser, der har lært mig at rejse så ubesværet, siger hun.
For 12 år siden gik Lis Jensen på pension. Bag sig har hun et langt internationalt arbejdsliv i det politiske og militære forsvarssamarbejde; NATO.
Et job, hvor hun har hilst på præsidenter, dronninger og NATO’s øverste chefer – og i dag har hun bekendtskaber over hele verden.
Imidlertid fylder det nære mest i Lis’ liv. Spørger man – falder svaret prompte;
– Mit barnebarn Jonas er det fedeste i mit liv. Og hvis der er en Gud, så har han virkelig indrettet det så heldigt, at alle bedsteforældre altid får de dejligste børnebørn, siger Lis med sin karakteristiske tørre lune.
Gennem de seneste fem år har Lis været aktiv i Ældre Sagen. Hun har fået adskillige gymnastikhold op at stå, arrangeret fællesspisning og skrevet mange læserbreve om ældres vilkår.
Lige nu er hun i færd med at arrangere en rejse til de Vestindiske Øer.
NATO
Dermed ligner Lis’ pensionisttilværelse hele hendes arbejdsliv, som sekretær og leder af rejseafdelingen i NATO gennem 35 år.
Dengang lå det danske hovedkvarter for NATO i Karup og med sine gode sprogkundskaber var Lis et oplagt emne til at lede rejsekontoret.
Hun startede som sekretær for pressechefen, hvor hun i øvrigt senere mødte sin anden mand; Carlo, der døde få år siden. Han var presseofficer på Flyvestation Karup.
Lis Jensen har altid meldt sig, når andre sagde nejtak, så hun sagde også ja, da hun blandt de første fik tilbudt kursus i at betjene de nye militære computersystemer på Universitetet i Birmingham.
Lis sagde også ja, da NATO senere etablerede nyt hovedkvarter og rejsekontor i London. Lis tog af sted, steg i graderne, og blev chef for kontoret og fem medarbejdere.
Hun har arrangeret rejser, rapporteret og tolket ved adskillige NATO-øvelser rundt i Europa.
– NATO-folk rejste som besat til møder i hovedkvarterer i hele Europa og USA.
– Men alting var meget lettere, inden Berlinmuren faldt. Dengang vidste man, hvem der var de røde fjender mod det blå NATO – siden skulle fjenden være orange…siger Lis og fortæller, at forsvarsplanerne altid lå klar i skuffen.
– Det gjorde de i tilfælde af, at ”ballonerne gik op”, som det hedder på militærsprog, og er et udtryk for krig.
Manden i Lis’ liv
Lis blev desuden i 1999 den første kvindelige repræsentant nogensinde for alle civilansatte i NATO i hele Europa og USA.
I den egenskab måtte hun mægle i en strejkevarsel og imponerede daværende NATO-generalsekretær Javier Solana med sine forhandlingsevner.
– Han tilbød mig job i den spanske regering, hvis han blev præsident, fortæller Lis med et smil.
Det blev dog i stedet til en invitation til NATO’s 50-års jubilæum i Washington, hvor alle medlemslandedes forsvarschefer, statsoverhoveder – og Lis var samlet til møde.
Her hilste hun på USA’s præsident Bill Clinton.
– Jeg forstår godt, at kvinder finder ham så charmerende, siger hun og leer.
Men manden i Lis’ liv kommer i morgen.
– Jonas skal have sine gaver. Og så får vi os altid sådan nogle gode samtaler. Han er så klog og eftertænksom….
Fakta:
Lis Hoffmann Jensen er 73 år og formand for Ældre Sagen i Fjelds – Karup.
Hun spiller golf to til tre gange om ugen med handicap 36.
Lis stammer fra Hedensted. Hendes far var stationsforstander, hendes mor var hjemmegående, og Lis har to yngre brødre.
Hun kom efter sin Højere Handelseksamen i lære som sekretær hos Hede Nielsens Fabrikker, der blandt andet producerede landets første fjernsyn.
Sideløbende læste Lis om aftenen til tresproglig korrespondent i tysk, engelsk og fransk.
Siden fik hun job ved Industrirådet i København. Hun traf sin første mand; Villy, der var ved Søværnet, og parret fik i årene 1960, 1963 og 1966 børnene, Susanne, Liselotte og Annette.
Villys arbejde bragte familien til Karup, hvor Lis blandt andet fik arbejde som vikar på flyvestationen og senere som sproglærer i folkeskolen, indtil hun søgte og fik job som sekretær i NATO hovedkvarteret i Karup.
