Traditionelt landbrug blandet med skæve nicher

Hist hvor vejen slår en bugt ligger et kolossalt forretningsimperium, hvor traditionelt landbrug med planteavl er suppleret med spændende nichetiltag inden for landbrugs- og fødevareproduktion.

Tekst & foto; Anita Corpas

PRESSETEKST OG FOTO: DANSKE FØDEVARE OG LANDBEUGSJOURNALISTER

Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister på tur gæstede midt i august en veloplagt viceformand for Landbrug & Fødevare, Lars Hvidtfeldt på hans gods Gl. Kirstineberg ved Nykøbing Falster.

Her driver han i et driftsamarbedje med to naboejendomme 480 hektar med konventionelt frøafgrøde, maltbyg og sukkerroer.

Imidlertid sprudler godskontoret med unikke microvirksomheder som æbleproduktion, æblemost og juletræer.

Europas førende 

Hvad måske ikke mange ved, så er Kirstineberg A/S Europas førende producent af pottegroede normannsgraner, hvilke ikke blot er en genetisk sensation, eftersom normannsgraners rodnet ikke er egnet til at vokse i potter – det er også en forrygende succes især i udlandet.

Ideen med at tvinge en normandsgran til at gro i potte opstod, da den tidligere forretning siden 1987 med almindelige juletræer i potter blev kopieret af andre producenter.

– Derfor ville vi udvikle noget svært. Noget ingen har set før, siger Lars Hvidtfeldt og forklarer, at den overordnede ide med at producere juletræer i potter er bæredygtighed.

– På den måde tager vi ikke noget fra naturen, som vi ikke giver igen, pointerer han.

Lars Hvidtfeldt producerer i dag over 100.000 juletræer i potter om året, hvoraf 94 procent af produktionen eksporteres til udlandet.

Ca. 5000 normandsgraner i potter lander ved juletid hos danske distributører som Føtex, Silvan og Bo Grønt.

Det hænger med æbler

Til gengæld hænger æbleproduktionen i en tyndere gren.

I samarbejde med 4 naboejendomme producerer selskabet Guldborgsund Frugt konsumfrugt.

Men salg af æbler kan ikke prismæssigt konkurrere med udenlandske producenter.

Den dyre økologiske og meget lækre æblesaft, som også skulle være et Kirstinebrand under tiltaget Tasting Denmark, der markedfører lokale fødevarer, er formentlig så omkostningstung, at Lars Hvidfeldt helt ender med at indstille den del af produktionen.

Tasting Denmark har i dag 22 leverandører med over 200 forskellige produkter.

Fede maskiner

For de særligt maskininteresserede tiltrak Kirstinebergs driftsfælleskabs spritnye Horsch sprøjtemonster til 2,4 millioner kroner og med 30 meter sprøjtebom og alt i auto- og gps-lir sig en del opmærksomhed. Ligesom Challenger traktoren med larvefødder og Kongskilde rækkerenseren gjorde.

Kirstineberg ligger på Sydfalster ned til det smukke Guldborgssund, og Lars Hvidtfeldt har gennem årene arbejdet bevidst med biotopplaner og naturforvaltning, der har været med til at forskønne området.

Besøget afsluttes med landbrugspolitiks diskussion og lidt godt til ganen ledsaget af den velsmagende Guldborgsund æblemost… måske en af de sidste.