Vestjysk landboformand Søren Christensen forlanger, at landbruget bliver et emne i valgkampen, her flankeret af teamleder for plante og miljø Niels G. Buch og næstformand H.C. Tylvad.
Mens politikerne slås om magten, har vestjyske bønder udsigt til tab i milliardklassen, og Vestjylland udsigt til at miste 2500 arbejdspladser.
Derfor skal landbruget have plads i valgkampen, og politikerne skal mene noget om vores situation, siger vestjysk landboformand.
PRESSE: VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
I Vestjylland holder landbruget vejret. For umiddelbart efter valget den 18. juni, bliver det et nyt folketing, der afgør Vestjyllands vandplans skæbne.
Og det vestjyske landbrug skal have god plads i valgkampen, hvis det står til formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.
– Vores område er mødt med horrible krav om at reducere endnu mere kvælstof. Derfor skal politikerne mene noget om vores situation, før vi sætter vores krydser, pointerer landboformanden.
Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune er der stillet krav om at reducere 912 ton kvælstof, hvilket i mængde svarer til at lægge knapt 25.000 hektar landbrugsjord brak.
– Det er helt absurd at forlange at reducere, hvad der svarer til 25 procent af det dyrkede areal i kommunen.
– Specielt fordi Ringkøbing Fjord aldrig har haft det bedre, siger Søren Christensen.
Milliardtab
Hvis vestjyske landmænd for at imødekomme kravet i værste fald må braklægge 25.000 hektar frugtbar landbrugsjord, står de til at miste over 900.000 millioner kroner – altså knapt en milliard kroner – i værditab på deres jorde.
Det vil ryste den finansielle sektor i helt urimelig grad, mener landboformanden.
– Hvis politikerne forlanger, at de vestjyske bønder skal braklægge deres jorde, vil bankerne blive nervøse og dreje nøglen. Det bliver døden for dansk landbrug, forudser Søren Christensen.
Kæmpe arbejdsløshed
Men også selve Ringkøbing-Skjern Kommune bliver i givet fald ramt langt hårdere end andre kommuner.
– Dyrene er her i Vestjylland. Forsvinder dyrene, forsvinder også 1500 arbejdspladser i landbrugets følgeerhverv alene her i kommunen, siger Søren Christensen og pointerer, at 18 procent af arbejdspladserne i kommunen generes af landbruget.
Han forklarer, at de dystre udsigter skyldes EU’s krav om ”god økologisk standard i vandområder”.
I Danmark hedder det politiske projekt; Vandområdeplanerne del II, der har betydet politiske krav om at reducere 912 ton kvælstof i Ringkøbing Fjord.
Myndigheder fejlfortolker
Imidlertid definerer myndighederne EU’s fortolkninger helt forkert, mener fagkundskaben.
– Århus Universitet har tidligere slået fast at den model, myndighederne anvender til at beregne kvælstof ud fra, ”har en meget lav statistisk sikkerhed”.
– Det giver beregninger, der er helt skæve. Tallene for Ringkøbing Fjord får derfor katastrofale konsekvenser for landbruget, siger Niels Gylsen Buch, teamleder i planter og miljø hos Vestjysk Landboforening.
Han forklarer, at miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord er dokumenteret væsentligt forbedret over de seneste 15 år.
– Men da fjorden er en slusefjord med lavt vand og megen bevægelse, bliver målingerne upræcise med de redskaber, der anvendes, siger han.
Svensk Øresund ok
Og de ulige måder at fortolke og måle på giver også helt paradoksale forskelle mellem landene i Øresund.
På svensk side regnes tilstanden langs kystlinjen for at være i toppen af poppen, hvorimod den danske kyst 15 kilometer over sundet er helt i knæ med en bundkarakter.
– Og det er ikke bare helt ude i hampen, det er også uden fagligt belæg, pointerer Søren Christensen.
Fagligheden tilbage
Han vil derfor have fagligheden tilbage i vurderinger om landbruget.
– Derfor skal landbruget have plads i valgkampen. Politikerne skal mene noget om vores situation.
– Vi vil i Vestjylland ikke fremstå som om, vi ikke gør en indsats. Vi vil vurderes på baggrund af fakta, faglige data og den nyeste tilgængelige viden.
– Hvem vil sikre os det? Det må være et rimeligt forlangende til politikerne i valgkampen, fastslår Søren Christensen.