Lis Jensen elsker at rejse, men øverst i hendes liv står barnebarnet Jonas på ni år. © Foto: Anita Corpas
 
 
 

TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

– Jeg har rejst så meget, at jeg har stået i lufthavnen og været i tvivl om, hvorvidt jeg var på vej ud – eller på vej hjem, fortæller Lis Hoffmann Jensen.

Spisebordet i køkkenet bugner af souvenirer – det er gaver især til barnebarnet Jonas på ni år.

Lis er lige netop vendt hjem fra to uger i Mexico, til maj rejser hun til Florida – og når hun lander i Danmark, tager hun dagen efter en sviptur til Oslo.

– Det er stewardesser, der har lært mig at rejse så ubesværet, siger hun.

For 12 år siden gik Lis Jensen på pension. Bag sig har hun et langt internationalt arbejdsliv i det politiske og militære forsvarssamarbejde; NATO.

Et job, hvor hun har hilst på præsidenter, dronninger og NATO’s øverste chefer – og i dag har hun bekendtskaber over hele verden.

Imidlertid fylder det nære mest i Lis’ liv. Spørger man – falder svaret prompte;

– Mit barnebarn Jonas er det fedeste i mit liv. Og hvis der er en Gud, så har han virkelig indrettet det så heldigt, at alle bedsteforældre altid får de dejligste børnebørn, siger Lis med sin karakteristiske tørre lune.

Gennem de seneste fem år har Lis været aktiv i Ældre Sagen. Hun har fået adskillige gymnastikhold op at stå, arrangeret fællesspisning og skrevet mange læserbreve om ældres vilkår.

Lige nu er hun i færd med at arrangere en rejse til de Vestindiske Øer.

NATO

Dermed ligner Lis’ pensionisttilværelse hele hendes arbejdsliv, som sekretær og leder af rejseafdelingen i NATO gennem 35 år.

Dengang lå det danske hovedkvarter for NATO i Karup og med sine gode sprogkundskaber var Lis et oplagt emne til at lede rejsekontoret.

Hun startede som sekretær for pressechefen, hvor hun i øvrigt senere mødte sin anden mand; Carlo, der døde få år siden. Han var presseofficer på Flyvestation Karup.

Lis Jensen har altid meldt sig, når andre sagde nejtak, så hun sagde også ja, da hun blandt de første fik tilbudt kursus i at betjene de nye militære computersystemer på Universitetet i Birmingham.

Lis sagde også ja, da NATO senere etablerede nyt hovedkvarter og rejsekontor i London. Lis tog af sted, steg i graderne, og blev chef for kontoret og fem medarbejdere.

Hun har arrangeret rejser, rapporteret og tolket ved adskillige NATO-øvelser rundt i Europa.

– NATO-folk rejste som besat til møder i hovedkvarterer i hele Europa og USA.

– Men alting var meget lettere, inden Berlinmuren faldt. Dengang vidste man, hvem der var de røde fjender mod det blå NATO – siden skulle fjenden være orange…siger Lis og fortæller, at forsvarsplanerne altid lå klar i skuffen.

– Det gjorde de i tilfælde af, at ”ballonerne gik op”, som det hedder på militærsprog, og er et udtryk for krig.

Manden i Lis’ liv

Lis blev desuden i 1999 den første kvindelige repræsentant nogensinde for alle civilansatte i NATO i hele Europa og USA.

I den egenskab måtte hun mægle i en strejkevarsel og imponerede daværende NATO-generalsekretær Javier Solana med sine forhandlingsevner.

– Han tilbød mig job i den spanske regering, hvis han blev præsident, fortæller Lis med et smil.

Det blev dog i stedet til en invitation til NATO’s 50-års jubilæum i Washington, hvor alle medlemslandedes forsvarschefer, statsoverhoveder – og Lis var samlet til møde.

Her hilste hun på USA’s præsident Bill Clinton.

– Jeg forstår godt, at kvinder finder ham så charmerende, siger hun og leer.

Men manden i Lis’ liv kommer i morgen.

– Jonas skal have sine gaver. Og så får vi os altid sådan nogle gode samtaler. Han er så klog og eftertænksom….

Fakta:

Lis Hoffmann Jensen er 73 år og formand for Ældre Sagen i Fjelds – Karup.

Hun spiller golf to til tre gange om ugen med handicap 36.

Lis stammer fra Hedensted. Hendes far var stationsforstander, hendes mor var hjemmegående, og Lis har to yngre brødre.

Hun kom efter sin Højere Handelseksamen i lære som sekretær hos Hede Nielsens Fabrikker, der blandt andet producerede landets første fjernsyn.

Sideløbende læste Lis om aftenen til tresproglig korrespondent i tysk, engelsk og fransk.

Siden fik hun job ved Industrirådet i København. Hun traf sin første mand; Villy, der var ved Søværnet, og parret fik i årene 1960, 1963 og 1966 børnene, Susanne, Liselotte og Annette.

Villys arbejde bragte familien til Karup, hvor Lis blandt andet fik arbejde som vikar på flyvestationen og senere som sproglærer i folkeskolen, indtil hun søgte og fik job som sekretær i NATO hovedkvarteret i Karup.

 

Kategori: Tekst

  • Mit barnebarn er bare den bedste

    Mit barnebarn er bare den bedste

    Lis Jensen elsker at rejse, men øverst i hendes liv står barnebarnet Jonas på ni år. © Foto: Anita Corpas
     
     
     

    TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

    – Jeg har rejst så meget, at jeg har stået i lufthavnen og været i tvivl om, hvorvidt jeg var på vej ud – eller på vej hjem, fortæller Lis Hoffmann Jensen.

    Spisebordet i køkkenet bugner af souvenirer – det er gaver især til barnebarnet Jonas på ni år.

    Lis er lige netop vendt hjem fra to uger i Mexico, til maj rejser hun til Florida – og når hun lander i Danmark, tager hun dagen efter en sviptur til Oslo.

    – Det er stewardesser, der har lært mig at rejse så ubesværet, siger hun.

    For 12 år siden gik Lis Jensen på pension. Bag sig har hun et langt internationalt arbejdsliv i det politiske og militære forsvarssamarbejde; NATO.

    Et job, hvor hun har hilst på præsidenter, dronninger og NATO’s øverste chefer – og i dag har hun bekendtskaber over hele verden.

    Imidlertid fylder det nære mest i Lis’ liv. Spørger man – falder svaret prompte;

    – Mit barnebarn Jonas er det fedeste i mit liv. Og hvis der er en Gud, så har han virkelig indrettet det så heldigt, at alle bedsteforældre altid får de dejligste børnebørn, siger Lis med sin karakteristiske tørre lune.

    Gennem de seneste fem år har Lis været aktiv i Ældre Sagen. Hun har fået adskillige gymnastikhold op at stå, arrangeret fællesspisning og skrevet mange læserbreve om ældres vilkår.

    Lige nu er hun i færd med at arrangere en rejse til de Vestindiske Øer.

    NATO

    Dermed ligner Lis’ pensionisttilværelse hele hendes arbejdsliv, som sekretær og leder af rejseafdelingen i NATO gennem 35 år.

    Dengang lå det danske hovedkvarter for NATO i Karup og med sine gode sprogkundskaber var Lis et oplagt emne til at lede rejsekontoret.

    Hun startede som sekretær for pressechefen, hvor hun i øvrigt senere mødte sin anden mand; Carlo, der døde få år siden. Han var presseofficer på Flyvestation Karup.

    Lis Jensen har altid meldt sig, når andre sagde nejtak, så hun sagde også ja, da hun blandt de første fik tilbudt kursus i at betjene de nye militære computersystemer på Universitetet i Birmingham.

    Lis sagde også ja, da NATO senere etablerede nyt hovedkvarter og rejsekontor i London. Lis tog af sted, steg i graderne, og blev chef for kontoret og fem medarbejdere.

    Hun har arrangeret rejser, rapporteret og tolket ved adskillige NATO-øvelser rundt i Europa.

    – NATO-folk rejste som besat til møder i hovedkvarterer i hele Europa og USA.

    – Men alting var meget lettere, inden Berlinmuren faldt. Dengang vidste man, hvem der var de røde fjender mod det blå NATO – siden skulle fjenden være orange…siger Lis og fortæller, at forsvarsplanerne altid lå klar i skuffen.

    – Det gjorde de i tilfælde af, at ”ballonerne gik op”, som det hedder på militærsprog, og er et udtryk for krig.

    Manden i Lis’ liv

    Lis blev desuden i 1999 den første kvindelige repræsentant nogensinde for alle civilansatte i NATO i hele Europa og USA.

    I den egenskab måtte hun mægle i en strejkevarsel og imponerede daværende NATO-generalsekretær Javier Solana med sine forhandlingsevner.

    – Han tilbød mig job i den spanske regering, hvis han blev præsident, fortæller Lis med et smil.

    Det blev dog i stedet til en invitation til NATO’s 50-års jubilæum i Washington, hvor alle medlemslandedes forsvarschefer, statsoverhoveder – og Lis var samlet til møde.

    Her hilste hun på USA’s præsident Bill Clinton.

    – Jeg forstår godt, at kvinder finder ham så charmerende, siger hun og leer.

    Men manden i Lis’ liv kommer i morgen.

    – Jonas skal have sine gaver. Og så får vi os altid sådan nogle gode samtaler. Han er så klog og eftertænksom….

    Fakta:

    Lis Hoffmann Jensen er 73 år og formand for Ældre Sagen i Fjelds – Karup.

    Hun spiller golf to til tre gange om ugen med handicap 36.

    Lis stammer fra Hedensted. Hendes far var stationsforstander, hendes mor var hjemmegående, og Lis har to yngre brødre.

    Hun kom efter sin Højere Handelseksamen i lære som sekretær hos Hede Nielsens Fabrikker, der blandt andet producerede landets første fjernsyn.

    Sideløbende læste Lis om aftenen til tresproglig korrespondent i tysk, engelsk og fransk.

    Siden fik hun job ved Industrirådet i København. Hun traf sin første mand; Villy, der var ved Søværnet, og parret fik i årene 1960, 1963 og 1966 børnene, Susanne, Liselotte og Annette.

    Villys arbejde bragte familien til Karup, hvor Lis blandt andet fik arbejde som vikar på flyvestationen og senere som sproglærer i folkeskolen, indtil hun søgte og fik job som sekretær i NATO hovedkvarteret i Karup.

     

  • Tre fede dage med de bedste foredragsholdere om mad- og hjerneguf

    Tre fede dage med de bedste foredragsholdere om mad- og hjerneguf

    © Foto: Anita Corpas

    PRESSE FOR KOSTAKADEMIET I HOVER

    Er du opdateret med det sidste nye – eller trænger du til en ajourføring?

    Så er der mulighed for at blive fedet op med den nyeste viden – i august.Kostakademiet inviterer kostvejledere, ernæringsterapeuter og alle kostinteresserede til tre hektiske dage i samvær med nogle af landets førerende foredragsholdere indenfor kost og ernæring.

    Sidste frist for tilmelding er 15. juni.Ernæringsterapeut Anne van der Merwede. Forbrugerkonsulent og diætist Anne Cathrine Færgemann. Heilpraktiker og speciallæge Anna Iben Hollensberg. Supervisor og underviser Klaus Loehr Petersen og Dyrlæge og akupunktør Hanne Koplev.

    Emnerne omhandler:

    • Menopausen, nyt fra CamExpo London
    • Tarmsensibilitet
    • Allergi og intolerancer.
    • Hjertekarsygdomme – fra IFMs konference 2012.
    • Biodynamik i videnskabelig og åndsvidenskabelige betragtninger.
    • Tungmetaller og neurologiske sygdomme

    Kurserne er godkendt af DET som pointgivende ajourføring.
    Diplomer for ajourføringskurset udleveres ved kursets afslutning

  • Kostakademiet er snart i Firenze

    Kostakademiet er snart i Firenze

    Med næsten 15.000 gå-kilometer om dagen, ligger Kostakademiet i den suveræne halvdel i vandredysten til Firenze.
     
    Kostakademiet går med til Firenze på 60 dage.
    © Fotolia.com

    Af Anita Corpas

    – Vi regner med at nå målet den 5. juni, siger Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.

    Kostakademiet har i ligehed med en del andre arbejdspladser over hele landet taget imod opfordring fra friskop.dk og er taget med på en 60 dages imaginær frisk gåtur på en strækning fra Pisa til Firenze.

    Distancen er på i alt 462 kilometer, og Kostakademiet har allerede tilbagelagt 327,7 kilometer, inden dysten stopper den 26. juni.

    – Ud af 297 hold ligger vi på plads no. 62, siger Bodil Byskov, der er meget tilfreds med kollegerne på Kostakademiet formår at vandre nøjagtigt 14.921 skridt om dagen.

    Fra Piza til Firenze
    Ideen er, at turen skal gøres på 60 dage og for at nå det mål, kræver det at deltagerne går eller dyrker aktiviteter svarende til mindst 10.000 skridt pr. dag, hvilket tillige er Sundhedsstyrelsens anbefaling til daglig motion.

    Aktiviteterne bliver registreret på friskop.dk’s hjemmeside, hvor alle over nettet kan følge med på turen.

  • 215 millioner til landmænd med grønne nye tanker

    215 millioner til landmænd med grønne nye tanker

    Alt for mange landmænd ved ikke, at de kan få støtte til nye investeringer siger Kjeld Pedersen, bestyrelsesmedlem i Vestjysk. Her med sin egen nye moderne fodervogn. Foto: Anita Corpas
     

    Tekst, film og foto for Vestjysk Landboforening

    Alt for mange landmænd ved ikke, at der kan være støtte til kreative miljø-tanker.
    – Sørg for at lade landboforeningen give en vurdering om, hvorvidt din næste investering er støtte værd, opfordrer medlem af landbobestyrelsen; Kjeld Pedersen.

    Af Anita Corpas

    Første juli åbner EU’s miljø-kasse på 215 millioner støttekroner og pengene går til de projekter, hvor der er mest miljøgevinst for pengene.

    – Ansøgningerne prioriteres ud fra den største teknologiske nyhedsværdi og største miljøeffekt i forhold til pris, siger Kristian Andreassen, miljøkonsulent i Vestjysk Landboforening.

    – Det betyder for eksempel, at investeringer i forskellig former for ny teknik, tiltag der tilbageholder kvælstof i marken eller en indsats, der reducerer udledning i staldene, kan komme i betragtning, siger han og tilføjer, at jo flere dyr des større sandsynlighed for støtte.

    Blandt sidste års grønne initiativer var blandt andre mælkeproducentbrødrene Kjeld og Sven Pedersen fra Kloster, der fik 243.000 kroner i støtte til indkøb af en ny fodervogn til 600.000 kroner.

    Det grønne i det røde

    Det nye røde foderlyn er udstyret med det såkaldte ProFeed computerprogram, der spiller sammen med både foderblander og foderplanlægning.

    Det betyder kommunikation direkte fra computer til computer.

    – Vi udveksler foderplaner med landboforeningen, og det optimerer foder effektiviteten, forklarer landmand og bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening, Kjeld Pedersen.

    Kjeld Pedersen opfordrer derfor kraftigt de af sine kolleger, der står foran nye tiltag på bedriften, at få undersøgt hvorvidt deres investering kan være støtte værd.

    Helt tilfældigt

    – Alt for mange landmænd er slet ikke klar over, at de kan få støtte til mange af deres nye investeringer siger han.

    – Jeg ville aldrig selv have fået søgt, og derfor er jeg glad for, at  landboforeningen kontaktede mig, når mulighederne er der, siger Kjeld Pedersen.

    Han vil klart søge igen, hvis de står overfor nye investeringer, der kan opnå støtte.

    – Det kostede under 10.000 kroner i omkostninger, og det er godt givet ud. Forud afgør Vestjysk nemlig relativt hurtigt, hvorvidt man har chance for komme i betragtning til støtte, pointerer Kjeld Pedersen.

    Støttemidlerne til tiltag under ”mest miljø for pengene” kommer fra  Miljøteknologiordningen under Landdistriktsmidler, hvoraf den største del af midlerne kommer fra EU.

    Blandt flere faldgruber bør man også være opmærksom på, at investeringen i den nye teknologi skal være fuldbragt inden for to år efter tilsagnet om støtte.

    Ansøgningsrunden på de 215 millioner kroner begynder 1. juli.

    Yderligere oplysninger:

    Kristian Andreassen, miljørådgiver i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7602

    Landmand Kjeld Pedersen, Kloster – telefon 51294060

  • Randzone-krig: Vestjyder sender skrivelse til fødevareminister

    Randzone-krig: Vestjyder sender skrivelse til fødevareminister

    Landbrugets største problem er politikere, der ikke erkender fejl. Arkivfoto: Anita Corpas
     
     

    Tekst, film og foto for Vestjysk Landboforening

     

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Miljørigtige virkemidler skal tilpasses lokalt, og en stor del af randzonearealerne skal udpeges på baggrund af analyser.

    Det mener Vestjysk Landboforening og Ringkøbing-Skjern Kommune.

    På baggrund af landbrugets verserende randzone-krig med regeringen har de to sammen sendt en skrivelse til fødevareministeren.

    Randzoner i to trin

    Det betyder, at randzoner med ”højt målsatte og naturlige vandløb” skal fuldføres først, hvorimod de resterende arelaer skal placeres ”intelligent” ved analyser.

    ”I analysen bør parametre som bredde, terrænhældning, jordbundstype, dræning og recipienter inddrages”, skriver parterne til ministeren.

    Politikere erkender ikke fejl

    Imidlertid har landboformanden ikke stor fidus til at regeringen vil erkende, at randzone-loven er en stor fejl.

    – Det største problem vi har, er i det hele taget, at politikere ikke vil erkende, når de har taget fejl. Det er træls at arbejde i et sådan system, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening til vjl.dk.

    – Som alternativ til, at randzoner blot placeres bevidstløst, må det være rimeligt at finde mere sammenhængende arealer, der er mere egnede, siger Søren Christensen.

    Han peger blandt andet på, at arealer der i forvejen ikke er brugbare til at dyrke, kan være mere egnede som randzoner.

  • Åbent hus hos Danmarks mest fremtidssikrede ko-stal

    Åbent hus hos Danmarks mest fremtidssikrede ko-stal

    PRESSE FOR VESTJYSK LBF.

    [nggallery id=31]

    © Fotos: Anita Corpas

     

    Brdr. Spangsberg åbner stalddørene for landets første lugtfri stald med eget fiberrenseanlæg.

    Af Anita Corpas

    ÅBEN GÅRD: For under et år siden – og ved stor mediebevågenhed nedlagde brdr. Spangsbergs børn grundstenen til landets første lugtfri stald.

    Ceremonien blev højtideligt bistået af daværende fødevareminister; Henrik Høegh.

    I år første juni kan I/S Spangsberg åbne stalddørene for Danmarks mest fremtidssikrede ko-stald.

    I samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgård indgår deres bedrift og 400 Holstein malkekøer nu i en undersøgelse om, hvorvidt teori holder i praksis.

    – Det er meningen, at stalden skal være lugtneutral og skal kunne reducere udledning af ammoniak med op imod 90 procent, siger Jacob Spangsberg.

    Han forklarer, at konceptet har været under udarbejdelse i over tre år, og gør dem til de første herhjemme med en så epokegørende løsning.

    Suger luft under madrasserne

    Imidlertid er luftrensesystemet endnu ikke 100 procent i drift.

    Men teknologien er, at luft bliver suget ud under køernes madrasser og op gennem et svovlsyreanlæg, der renser luften for ammoniak.

    – På den måde vil vi på sigt ikke belaste nærmiljøet overhovedet, pointerer Jakob Spangsberg.

    Ønsket om at udvide bedriften skal netop sikre landbrug på gården langt for fremtiden.

    – For med tiden bliver fokus formentlig, at en bedrift maksimalt må udlede et vis mængde – i modsætning til i dag, hvor udledningen er baseret på antallet af dyr, påpeger han.

    Bred som en vognport

    Det 5000 kvadratmeter store byggeri er usædvanligt – både i udseende og i indretning med sin enorme bredde frem for længde.

    – Indretningen giver en god logistik med afsnit for køer i forskellige faser. Det giver desuden større overblik, forklarer Jacob Spangsberg, som har det daglige ansvar for drift af malkestald, mens bror Jørgen Spangsberg forestår arbejdet i marken.

    Brødrene har valgt parallel malkestald med plads til to gange 24 malkende køer ad gangen. Selvom det er en udfordring at gå fra robotmalkning til malkestald.

    Endelig er den nye stald indrettet med den finesse, at vinduerne kan åbnes efter behov.

    Der er vinduer i staldens sider, gavle og loft, og de er alle koblet til en automatik, der søger for det optimale indeklima og lufttemperatur.

    Renser komøg til rene madrasser

    Det visionære staldbyggeri har kostet over 20 millioner kroner, og er udbygget med et fiberrenseanlæg, der groft sagt presser gyllen og skiller komøg fra det våde.

    Det giver køerne en bedre liggekomfort og forhindrer fordampning af ammoniak, når gyllen spredes ud på marken.

    – Det forventer vi på sigt også bliver en god investering, fastslår Jacob Spangsberg.


    ÅBEN GÅRD

    Tid & Sted
    Fredag den 1. juni  kl. 19:00


    Adresse:
    Kongsholmvej 5, 6900 Skjern

    Yderligere oplysninger:
    Jacob Spangsberg 40732156

  • Alle ansatte på fynsk botilbud er kostpiloter

    PRESSE FOR KOSTAKADEMIET I HOVER

    Af Anita Corpas

    Det socialpsykiatrisk botilbud i Svendborg på Fyn; Huset Trappebæksvej uddanner alle sine medarbejdere til kostpiloter.

    Uanset om det er plejere eller rengøringspersonale, så har alle fået uddannelsen.

    – Så behøver ingen stille spørgsmål til den, der laver madplanerne.
    – Alle ved, hvad det drejer sig om, og det letter også arbejdet med at forklare vores beboere, hvorfor vi har valgt at leve efter Kostakademiets principper, siger Gitte Nielsen, social- og sundhedsassistent på institutionen.

    Erstatter sovs med sundhed
    Huset Tappebæksvej har gennem de seneste to år erstattet store mængder sovs og kød med grønsager og sunde retter.

    – Lige starten blev beboerne lidt forskrækkede over alle de grønsager. Men i dag er de meget glade for det.
    – Retterne er spændende, smager godt og ser rigtig lækre ud, siger Gitte Nielsen og fortæller, at beboerne må spise alle de grønsager de kan, mens kødet bliver rationeret til de foreskrevne 200 gram.

    Ikke ned i vægt
    Imidlertid har den sunde livsstil ikke haft den helst store effekt på beboernes livvidde.
    – Vi troede fakstisk, at de ville tabe sig. Men det har de dog ikke.

    – Årsagen er formentlig, at beboerne får meget stærk medicin, der sløver dem, og gør dem noget mindre aktive.
    Derfor har beboerne også i høj grad brug for sunde kalorier, mener Gitte Nielsen.

    – Vi bruger Kostakademiets opskrifter og har skiftet fedtstofferne ud med de sunde af slagsen. Vi spiser mere grønt og fedtfattigt i det daglige.
    – Tilbagemeldingerne fra beboerne har i langt de fleste tilfælde været  meget positive, pointerer Gitte Nielsen.

    Huset Tappensbækvej er et socialpsykiatrisk bofællesskab med 14 psykisk syge beboere.

  • Jubilæum: Plat eller krone afgjorde fremtiden

    Jubilæum: Plat eller krone afgjorde fremtiden

    Revisor Søren Søe fejrer den 1. juni 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening. Landboforeningen er vært ved en stående reception på dagen. Foto: Anita Corpas

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBFORENING

    Af Anita Corpas

    Et kast med en mønt mellem to gode venner og kolleger og fremtiden var afgjort for 64-årige revisor Søren Søe.

    Mens vennen etablerede sig som selvstændig revisor, blev Søren Søe i Vestjysk Landboforening.

    1. juli fejrer Søren 40 års jubilæum. Og han fortryder ikke sit skæbnekast.

    Umiddelbart et usædvanlig tilfældigt træk for en revisor, men de, der kender Søren godt, vil vide, at Søren udover at være både faglig og teknisk dygtig –  både kan være festlig og humoristisk – dog helst når regnskaberne er helt afsluttede.

    Fortsætter arbejdet

    Imidlertid er Søren Søe så glad for sit job, at han til trods for sin pensionistklare alder alligevel fortsætter sit virke hos Vestjysk Landboforening – i hvert fald i to et halvt år mere.

    – Jeg synes egentlig, at arbejde kan være mere spændende end rejser.

    – Økonomi er spændende. En sund økonomi giver muligheder, og kan jeg bidrage med min hjælp til at give folk det, så har mit arbejde været meget tilfredsstillende, siger Søren Søe.

    Og udfordringer i arbejdet kommer helt automatisk.

    – Alene bare at følge med i de nye regler er en kæmpe udfordring.

    – Da jeg startede i jobbet fyldte et regnskab fire sider – i dag fylder det i hvert fald 40, hvilket ikke nødvendigvis kun er godt.

    – De store regnskaber afspejler desværre også, at vi bevæger os i retning af stadig mere mistillid og kontrol, pointerer han.

    Historiske Hanning

    Oprindeligt stammer Søren Søe fra kvæggården Landting Nygaard ved Hanning i Vestjylland, der ligger i et meget historisk område med landsting, galgebakke og kongehøje.

    Han er den ældste ud af en flok på fire brødre, og som den eneste uddannet indenfor landbrugserhvervet.

    Først som landmand og landbrugsteknikker, siden som merkonom og revisor.

    Søren Søe er gift Else, som er socialpædagog og dagplejer.
    Sammen har de børnene; Annette, Hans Peter, Niels og Charlotte.

    Efter at have boet knapt 20 i et parcelhus i Ringkøbing flyttede parret i 1986 ud på slægtsgården, hvor Søren driver cirka 30 hektar som fritidslandbrug.

    Spejdere sammen

    Sammen med sin hustru deler Søren Søe interessen for friluftsliv og har gennem de seneste otte år været spejderleder for ulvene i KFUM i Række Mølle.

    – Det giver et lille kick hver onsdag, når man skal til spejder. Det er dejligt at have med de unge at gøre, siger Søren Søe og pointerer, at det slet, slet ikke kan betale sig at tale om hans otium.

     

    Vestjysk Landboforening er vært ved en stående reception den 1. juni kl. 12:30 for landmænd, forretningsforbindelser, kolleger, naboer, venner og familie i festtelt bag kontorbygningen, Herningvej 3 i Ringkøbing.

    Yderligere oplysninger:

    Søren Søe, revisor i Vestjysk Landboforening, telefon 9681 4271

  • Randzoneplan mangler international holdbarhed

    Randzoneplan mangler international holdbarhed

    Det ville have klædt de borgerelige at erkende deres store medansvar for den situation vi er i nu, sagde landboformand Søren Christensen efter det uformelle møde med tidligere fødevareminister Henrik Høegh om randzoner og grøn vækst plan. Foto: Anita Corpas

    Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening mødtes uformelt med tidligere fødevareminister Henrik Høegh til en snak om den grønne vækst plan, som partiet Venstre i deres regeringstid lagde i støbeskeen. Men de borgerlige partier mangler at erkende deres medansvar, mener landboformanden. – De borgerlige skubber slet ikke hårdt nok på i arbejde med at stoppe randzoneplanen, sagde Søren Christensen til vjl.dk efter mødet.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    Af Anita Corpas

    Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening mødtes uformelt med tidligere fødevareminister Henrik Høegh til en snak om den grønne vækst plan, som partiet Venstre i deres regeringstid lagde i støbeskeen.

    Samme plan som den nuværende regeringen er ved at vedtage.

    Imidlertid ville Venstre ikke have gennemført den så omstridte randzonelov eller anden miljøindsats uden solidt fagligt belæg, forsikrede Henrik Høegh overfor den vestjysk landbrugsbestyrelse.

    – Med smertensbarnet randzoner ville vi have været parate til at lave loven om. Vi ville aldrig have gennemført loven, før også kortmaterialet var på plads.

    – For der er masser af fejl i det nuværende kortmateriale, påpegede han.

    Henrik Høegh pegede også på landbrugets egne drænanalyser, der viser, at der ikke er nogen udvaskning af kvælstof i 40 procent af de danske vandløb.

    – Det er derfor alt for usikkert, hvor stor en effekt tiltaget overhovedet vil have, påpegede han.

    Internationalt udsyn

    Tidligere fødevareminister Henrik Høegh mener i det hele taget, at det gamle grønne tiltag skal igennem nye internationale briller.

    – Siden vi vedtog Grøn Vækst 2,0 er der indløbet megen ny international viden og erfaring.

    – Indsatsen bør derfor reovervejes. Også de værktøjer vi anvender, skal være baseret mere på en international erfaring, pointerede Henrik Høegh og pegede på nabolandene.

    – Vores ambitioner er alt for høje. Tyskerne har fx en biologisk standard, der blot er halvt så høje som vores, sagde han.

    Afdæmpede vestjyder

    Den tidligere minister lykkedes dog ikke helt at indgyde politisk olie hos det oprørte vestjysk landbrug.

    – Selvom vi mærker forståelse for, at planen for Grøn Vækst kunne have været meget bedre, så mangler vi en klar melding fra de borgerlige partier om, at de erkender den grønne plan var alt for tyndbenet,  sagde formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen til vjl.dk umiddelbart efter mødet med Henrik Høegh.

    – De borgerlige har en opgave med at få al den nye viden bragt ind på ministerbordene, men vi synes slet ikke de skubber hårdt nok på i det arbejde.

    – De borgerlige partier har et stort medansvar for den situation, vi sidder i nu, og det ville klart have klædt dem at erkende det, pointerede Søren Christensen

  • Jubilæum: Pæn provo fejrer jubilæum med spade

    Jubilæum: Pæn provo fejrer jubilæum med spade

    Planteavlsrådgiver Søren Søndergaard har 25 års jubilæum i Vestjysk Landboforening. Det fejres med reception den 15. maj kl. 13:30 i Rep.salen på Herningvej 3 i Ringkøbing.
    © Foto: Anita Corpas

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    58-årige Søren Søndergaard er en høflig mand. Han har det bedst i marken. Med sin spade og fingrene i mulden. Sådan er der mange landmænd, der kender Søren i sit virke som planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening.

    Derfor er det svært at forestille sig, at han kan være provokerende. Men det kan han, siger han.

    – Jo, jeg kan godt finde på, at spørge landmanden, om han ved, hvad hans dæktryk er. Det siger en hel del.

    Og således kan Søndergaard på nanosekunder forvandle sig fra en høflig smalltalker til en maskinteknisk fagnørd.

    Især hvis emnet handler om reduceret jordbearbejdning, der netop handler om at belaste jorden mindst muligt.

    Men også energiafgrøde eller planternes vækstbetingelser er områder, der har hans brændende interesse.

    Husker som en elefant

    Imidlertid er Søren Søndergaard særligt kendt for sin eminente hukommelse.

    Han husker, hvis vejret opførte sig usædvanligt den 17. maj sidste år, og ved derfor, hvorfor høsten blev særlig god – eller ringe.

    Og så husker han altid sine kollegers fødselsdage – ja, sågar også deres familiers mærkedage.

    I det hele taget understreger kollegerne, at Søren er så fintfølende, at han straks mærker mistrivsel – ikke blot når det gælder planter i jorden, men også blandt de mennesker, han arbejder sammen med.

    25 år med jord

    Midt i maj fejrer Søren Søndergaard jubilæum med 25 år som planteavlsrådgiver i Vestjysk Landboforening.

    Oprindeligt er han ældste søn fra fødegården på Holmsland i Vestjylland, som mange lokale vil kende for at huse Tind Tekstil og Kunst.

    Imidlertid måtte Søren som ung helt opgive at blive mælkeproducent, fordi han har ko-allergi.

    I stedet blev han uddannet landbrugstekniker med speciale i planter og arbejdede først otte år i Holstebro efterfulgt af et år i Aulum . Nu har han været i Ringkøbing i 25 år.

    Søren Søndergaard er gift med Roselil og parret har sammen børnene Lars, Poul og Line.

    I firserne købte familien en ejendom ved Skjern, hvor Søren sideløbende med sit job i knapt 20 år har haft en mindre svineproduktion.

    I dag er svinestalden revet ned, og han nøjes med fortsat at drive sine knapt 20 hektar.

    Udvikling holder én i jobbet

    Tanken om jobskifte har ind imellem været på tale, men som så mange andre jubilarer hos Vestjysk Landboforening, så peger også Søren på, arbejdspladsen er god til at give sine ansatte frie hænder til at udvikle nye specialer.

    Søren Søndergaard er derfor én af specialisterne bag landboforeningens meget medieomtalte pionerarbejde omkring energiafgrøder.

    – Det er en helt ny driftsgren, som der ikke findes meget viden om. Det er meget inspirerende at arbejde med, pointerer Søren Søndergaard, der forventer at fortsætter sit virke i mange år endnu.

    Vestjysk Landboforening er vært ved en reception den 15. maj kl. 13:30 for landmænd, forretningsforbindelser, kolleger, naboer, venner og familie i Rep.salen på Herningvej 3 i Ringkøbing.

     

    Yderligere oplysninger:
    Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7611

Multidimensionel formidler