TEKST & FOTO
Ringjøbing Gymnasium
Kvartalsskift 10/12 & Pressemeddelelse
Af Anita Corpas
Det myldrer med hvide kitler, og alle er armeret med lange pipetter.
Blodet flyder i små beholdere, og bag brede beskyttelsesbriller bliver en morders DNA nærstuderet, mens de menneskelige gener langsomt sætter sit tydelige fodspor på analysestrippen.
Gerningsstedet er biologilokalet på Ringkjøbing Gymnasium, og de medvirkende er ikke Sarah Lund og kolleger i Forbrydelsen, men elever fra 2.g i gang med et virkelighedsnært forsøg.
Der er sket et mord, og der er fire mistænkte. Hvem er morderen?
– Vi føler os helt vildt professionelle, udbryder 16-årige Tsitsi Kirk Jepsen fra Velling. Hun prikker rutineret pipetten ned i de seks farvede glas og tilføjer lunt;
– Vi blærer os også lidt overfor de andre klasser med, at vi laver noget så svært, at vi er nødt til at have kitler på for ikke at ætse huden…
Som på film
Tsitsi, Laura og alle i 2.g er i gang med emnet ”Fang en morder” i Biologi, hvilket er en opgave, der skal udføres som på et tænkt gerningssted med en fiktiv morder.
Gennem en retsgenetisk analysemetode, der er identisk med den, der anvendes i efterforskning på virkelige gerningssteder, finder eleverne frem til gerningsmanden ved at analysere forskelligt DNA.
– Mit valg af Biologi har lagt byggestenen til mit videre uddannelsesforløb, siger Tsitsi Kirk Jepsen. Hun vil gerne være dyrlæge og går efter den sorte studenterhue – den med fem linjefag.
Byggeri for millioner
Ringkjøbing Gymnasium har gennem de senere år mærket en eksplosiv tilgang af elever. Ligesom interessen for både Biologi og Naturvidenskab er støt stigende.
Og med en millionudbygning henover sommeren er det lille solide gymnasium nu i stand til at uddanne studenter i alt fra krudt til gift i samme hast som biologifaget er blevet en attraktiv hovedlinje.
Faget mixer nemlig hardcore matematik med den mere flamboyante sproglinje og giver en god basisviden for en karriere, der rammer både medicin, forskning og en lang række sociale områder.
Død eller levende
17-årige Laura Poyner fra Kloster går for en karriere, der omfatter kroppen – død eller levende.
– Jeg vil være retsmediciner… eller fysioterapeut. Det skal være noget med kroppen, siger hun og forklarer, at hun med sin amerikanske baggrund eventuelt ser en mulighed for en uddannelse i udlandet.
For begge pigers vedkommende handler biologi overordnet om, at det er et fag med et mål – og at der findes et svar.
– Biologi er ikke filosofi, hvor vi skal tænke over svaret. Derimod er det faktuel viden, hvor vi ved grundig systematik kan finde løsninger. Det er spændende, fastslår de samstemmende.
Og Laura supplerer;
– Man skal vælge biologi for at få en bred basisviden om, hvordan kroppen fungerer, om hvordan vores celler har stor betydning for helheden og for at få en generel almenviden.
– Biologi giver baggrundsviden og mening, fastslår hun.
Populær i biologi
Og viden om celleopbygning, blodspor og insektgift synes at glide nemt ind hos eleverne gennem ham, de kalder Blicher – en af gymnasiets undervisere; Henrik Blicher Pedersen, som desuden har udgivet adskillige lærebøger i Biologi.
– Blicher gør det nemt at lære, og han blander det praktiske med det teoretiske, påpeger Tsitsi Kirk Jepsen
– Vi får meget mere ud af at have faget i hænderne – mere end blot at have det i hovedet, pointerer Laura, og Tsitsi tilføjer eftertænktsomt;
– I gymnasiet vælger man nemlig fag efter hjertet…
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
