corpas.dk

Multidimensionel formidler

Interview og foto for Ældre Sagen NU

Gudrun Fiil Paetch har modtaget mange prominente gæster på Hvidsten Kro – heriblandt to dronninger. © Foto: Anita Corpas

FAKTA:

Gudrun Fiil Paetch er ældste barnebarn efter den berømte stifter af  modstandsgruppen ”Hvidstensgruppen”; krofatter Marius Fiil.

Gudrun er oprindeligt uddannet kogejomfru, og mødte sin mand, Carl Paetch, da de begge arbejdede på det daværende Hotel Terminus – i dag Plaza – i København. Sammen har de fire børn og 10 børnebørn.

Carl blev senere inspektør på Hotel D’Angleterre og siden tilbudt direktørposten på det nye Hotel Hanstholm.

Dengang i 1964 kunne man ikke komme til Vestjylland uden at være gift.

Brylluppet blev derfor i hast rykket frem – og parret bestyrede hotellet på toppen af Jylland i otte år, indtil bedstemor Gudrun Fiil blev syg.

Eftersom den yngre Gudrun og Carl begge er uddannede inden for branchen, forekom det naturligt, at de kom hjem og overtog Hvidsten Kro, som de har drevet i over 30 år.

I dag har parrets søn og svigerdatter Søren og Christina Fiil overtaget kroen, der nu har været i familiens eje i 128 år.

TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

– Jeg har aldrig kendt min far, og min mor talte aldrig om ham. Det er jeg faktisk ked af i dag.

Ordene falder eftertænksomt, mens 69-årige Gudrun Fiil Paetch betragter et sort/hvidt fotografi af en ung, smuk mand med stærke træk.

Peder Bergenhammer Sørensen var modstandsmand. Han var en del af den senere så berømte Hvidstengruppe, der under ledelse af hans meget karismatiske svigerfar, Marius Fiil, blev en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper i landet.

Under krigen tog gruppen imod våben, ammunition og sprængstoffer, og havde sit udspring på Hvidsten Kro.

Selv husker Gudrun Fiil Paetch intet. Hun var blot to år gammel, da Gestapo en tidlig forårsmorgen i 1944 hentede hendes far, morbror og bedstefar og førte dem til Dagmarhus og Vestre Fængsel i København.

Samme morgen blev Gudruns mor fængslet og ført i tugthus i Tyskland.

Mændene blev senere sammen med fem andre fra Hvidstensgruppen henrettet ved skydning.

Hvidsten Kro ligger nærmest i et T-kryds. Midt mellem Mariager og Randers i det østlige Jylland og med lige lang vej til hver af de to byer.

Gennem tiderne har rejsende gjort holdt og fået flæskeæggekage med purløg og hjemmebagt brød.

Det får gæsterne stadig. Kroen er berømt for sin historie. Der er skrevet adskillige bøger om Hvidstensgruppen, der er sunget viser, og i marts er der premiere på filmen ”Hvidsten gruppen” der er instrueret af Anders Refn og Anne-Grethe Bjarup Riis.

Men indenfor i de gamle krostuer står tiden stille. Gulvet gynger visse steder, væggene er skæve og gammelt porcelæn og møbelklenodier pryder stuerne som dengang.

Gudruns egen søn og svigerdatter er fjerde generation på stedet. Begge udlærte kokke og har overtaget kroen uden at føle sig pressede af familiehistorien.
Hvidstensgruppens indsats blev der imidlertid ikke talt meget om i Gudruns barndomshjem.

Dengang var frihedskæmpere ikke helte, men mennesker med dybe ar i sjælen.

Gudruns mor, der blev kaldt Tulle giftede sig året efter krigens slutning med en oberst hos Dragon Regimentet i Holstebro, Olav Møller, og kun langsomt anede Gudrun, at han ikke var hendes biologiske far.

Især på årsdagen, hvor mændene i Hvidstensgruppen var blevet skudt. Så mødtes man til mindegudstjeneste, og en del af enkerne samledes på kroen.

Selv nævnte bedstemoderen aldrig sine tab af mand, søn eller svigersøn.

Gudruns mor var derimod hele livet præget af krigen. Hun var psykisk syg, og Gudrun følte egentlig ikke meget forståelse for hendes svingende humør.

– Først da jeg blev inviteret med i en fond for efterkommere af frihedskæmpere, opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste med forældre med KZ-syndrom, siger Gudrun.

I dette forum mødte Gudrun forståelse for krigens slagside og hørte om selvmord, alkoholisme og depressioner blandt krigens overlevende.

– Man brugte ikke at tale om modstandsbevægelsen eller om familiemedlemmer, der havde været med i bevægelsen. Der var overhovedet ingen heltestatus omkring det at have været frihedskæmper, siger Gudrun.

Sammen med sin mand Carl Paetch overtog hun Hvidsten Kro efter sin bedstemor.

I dag arbejder hun stadig på kroen – dog nu kun to dage om ugen.

Imidlertid er det meget magtpåliggende for Gudrun Fiil, at omverdenen ikke opfatter, at familien på kroen kommercialiserer familietragedien.

– Vi skal ikke leve på historien. Vi skal kun huske den.

– Jeg er stolt over, at kroen stadig eksisterer, for det er bestemt ikke en selvfølge, siger Gudrun og forklarer, at der er mange begrænsninger for stedet i dag.

– Bygningerne er fredede, møblerne er de samme. Det er en kunst at holde traditioner i hævd og samtidig sørge for fornyelse….

Kategori: Tekst

  • Frihedskæmpere blev ikke betragtet som helte

    Frihedskæmpere blev ikke betragtet som helte

    Interview og foto for Ældre Sagen NU

    Gudrun Fiil Paetch har modtaget mange prominente gæster på Hvidsten Kro – heriblandt to dronninger. © Foto: Anita Corpas

    FAKTA:

    Gudrun Fiil Paetch er ældste barnebarn efter den berømte stifter af  modstandsgruppen ”Hvidstensgruppen”; krofatter Marius Fiil.

    Gudrun er oprindeligt uddannet kogejomfru, og mødte sin mand, Carl Paetch, da de begge arbejdede på det daværende Hotel Terminus – i dag Plaza – i København. Sammen har de fire børn og 10 børnebørn.

    Carl blev senere inspektør på Hotel D’Angleterre og siden tilbudt direktørposten på det nye Hotel Hanstholm.

    Dengang i 1964 kunne man ikke komme til Vestjylland uden at være gift.

    Brylluppet blev derfor i hast rykket frem – og parret bestyrede hotellet på toppen af Jylland i otte år, indtil bedstemor Gudrun Fiil blev syg.

    Eftersom den yngre Gudrun og Carl begge er uddannede inden for branchen, forekom det naturligt, at de kom hjem og overtog Hvidsten Kro, som de har drevet i over 30 år.

    I dag har parrets søn og svigerdatter Søren og Christina Fiil overtaget kroen, der nu har været i familiens eje i 128 år.

    TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

    – Jeg har aldrig kendt min far, og min mor talte aldrig om ham. Det er jeg faktisk ked af i dag.

    Ordene falder eftertænksomt, mens 69-årige Gudrun Fiil Paetch betragter et sort/hvidt fotografi af en ung, smuk mand med stærke træk.

    Peder Bergenhammer Sørensen var modstandsmand. Han var en del af den senere så berømte Hvidstengruppe, der under ledelse af hans meget karismatiske svigerfar, Marius Fiil, blev en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper i landet.

    Under krigen tog gruppen imod våben, ammunition og sprængstoffer, og havde sit udspring på Hvidsten Kro.

    Selv husker Gudrun Fiil Paetch intet. Hun var blot to år gammel, da Gestapo en tidlig forårsmorgen i 1944 hentede hendes far, morbror og bedstefar og førte dem til Dagmarhus og Vestre Fængsel i København.

    Samme morgen blev Gudruns mor fængslet og ført i tugthus i Tyskland.

    Mændene blev senere sammen med fem andre fra Hvidstensgruppen henrettet ved skydning.

    Hvidsten Kro ligger nærmest i et T-kryds. Midt mellem Mariager og Randers i det østlige Jylland og med lige lang vej til hver af de to byer.

    Gennem tiderne har rejsende gjort holdt og fået flæskeæggekage med purløg og hjemmebagt brød.

    Det får gæsterne stadig. Kroen er berømt for sin historie. Der er skrevet adskillige bøger om Hvidstensgruppen, der er sunget viser, og i marts er der premiere på filmen ”Hvidsten gruppen” der er instrueret af Anders Refn og Anne-Grethe Bjarup Riis.

    Men indenfor i de gamle krostuer står tiden stille. Gulvet gynger visse steder, væggene er skæve og gammelt porcelæn og møbelklenodier pryder stuerne som dengang.

    Gudruns egen søn og svigerdatter er fjerde generation på stedet. Begge udlærte kokke og har overtaget kroen uden at føle sig pressede af familiehistorien.
    Hvidstensgruppens indsats blev der imidlertid ikke talt meget om i Gudruns barndomshjem.

    Dengang var frihedskæmpere ikke helte, men mennesker med dybe ar i sjælen.

    Gudruns mor, der blev kaldt Tulle giftede sig året efter krigens slutning med en oberst hos Dragon Regimentet i Holstebro, Olav Møller, og kun langsomt anede Gudrun, at han ikke var hendes biologiske far.

    Især på årsdagen, hvor mændene i Hvidstensgruppen var blevet skudt. Så mødtes man til mindegudstjeneste, og en del af enkerne samledes på kroen.

    Selv nævnte bedstemoderen aldrig sine tab af mand, søn eller svigersøn.

    Gudruns mor var derimod hele livet præget af krigen. Hun var psykisk syg, og Gudrun følte egentlig ikke meget forståelse for hendes svingende humør.

    – Først da jeg blev inviteret med i en fond for efterkommere af frihedskæmpere, opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste med forældre med KZ-syndrom, siger Gudrun.

    I dette forum mødte Gudrun forståelse for krigens slagside og hørte om selvmord, alkoholisme og depressioner blandt krigens overlevende.

    – Man brugte ikke at tale om modstandsbevægelsen eller om familiemedlemmer, der havde været med i bevægelsen. Der var overhovedet ingen heltestatus omkring det at have været frihedskæmper, siger Gudrun.

    Sammen med sin mand Carl Paetch overtog hun Hvidsten Kro efter sin bedstemor.

    I dag arbejder hun stadig på kroen – dog nu kun to dage om ugen.

    Imidlertid er det meget magtpåliggende for Gudrun Fiil, at omverdenen ikke opfatter, at familien på kroen kommercialiserer familietragedien.

    – Vi skal ikke leve på historien. Vi skal kun huske den.

    – Jeg er stolt over, at kroen stadig eksisterer, for det er bestemt ikke en selvfølge, siger Gudrun og forklarer, at der er mange begrænsninger for stedet i dag.

    – Bygningerne er fredede, møblerne er de samme. Det er en kunst at holde traditioner i hævd og samtidig sørge for fornyelse….

  • 26 forskellige ansigter på to år

    26 forskellige ansigter på to år

    TEMA: Tekst & foto til Ældre Sagens Medlemsblad: Ældre Sagen NU

    Tidligere sektorformand i FOA, Karen Vestergaard opfordrer de ældre til at droppe flinkeskolen. Sig hvad I vil have, siger hun. Foto: Anita Corpas

    TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS 

    At anvende kommunal hjemmepleje minder i nogen grad om at gøre sit hjem til et trafikalt knudepunkt.

    – Nærmest som Fredericia banegård, siger 64-årige Karen Vestergaard fra Esbjerg. Gennem de seneste to år har hun selv haft mindst 26 forskellige plejere til hver fjortende dag at udføre den hjælp til rengøring, hun er bevilliget.

    Imidlertid er logistik og fremmede mennesker ikke lige det, man mest har brug for, når man er nyopereret og har en depression, mener Karen Vestergaard.

    – Tilmed skal man have overskud til at vise tilrette og engagere sig i det menneske, der kommer. Det er ikke rimeligt at skulle anvende så meget af sin energi på bare at få hverdagen til at fungere, siger hun og forklarer, at hun selv har et moppe-system som det, man anvender på sygehusene.

    – Det var der ikke mange, der kendte, så selvom jeg ikke havde overskuddet, var jeg nødt til at vise det hver gang, siger hun.

    Amputeret lige over knæet på det ene ben, og med genvunden livsgnist tager Karen Vestergaard fra sin kørestol nu til genmæle på vegne af de ældre.

    – Jeg kan blive så stjernetosset på systemet. Jeg skal nok selv blive hørt, men der er mange ældre, som ikke har kræfterne – og som ikke bliver hørt.

    – De ældre skal også blive bedre til at sige, hvad de ønsker sig – ingen kan gætte deres tanker.

    – De ældre skal holde op med at være så autoritetstro og bange for systemet. Kom ud af flinkeskolen, opfordrer hun.

    Centralt placeret som sektorformand på området for Kost og Service i FOA, har hun været med i den periode i midthalvfemserne, hvor hjemmeplejen blev lagt om, netop for at hindre, at brugerne skulle møde så mange forskellige plejere.

    Omlægningen blev foretaget ud fra den kommunale målsætning; ”længst muligt i eget hjem.

    Resultatet har dog aldrig fungeret, mener Karen Vestergaard.

    – Jeg er grundig træt af, at der gennem de seneste 20 år er blevet sparet, fyret og omorganiseret i ældreplejen.
    – Systemet fungerer ikke, og det har det aldrig gjort.
    På baggrund af sine godt 20 år som husassistent på Ældrecenter Hedelund i Esbjerg, sine mange år som tillidskvinde og senere også fællestillidsrepræsentant i Esbjerg Kommune, har hun indgående kendskab til det kommunale system.

    Ansvaret ligger hos lederne, mener hun.
    – Lederne var ikke uddannet til forandringen. Det var også tydeligt, at det var de samme ledere, vi i FOA havde sager med. De flyttede og splittede det ene center ad efter det andet.

    – Jeg forstår ikke, at man kan lade dem blive ved at cykle rundt i systemet, siger hun undrende.

    Specielt understreger Karen Vestergaard, at løsningen faktisk findes lige for, og hun stiller det spørgsmål om, hvorfor man i kommunen ikke udnytter plejepersonalets viden bedre.

    – Jeg har arbejdet med området i så mange og set, hvor mange skønne kræfter, der ikke bliver brugt. Meget kaos skyldes simpelthen en meget ringe planlægning.

    – Hvis blot man ville bruge den viden bedre, der er i personalet, behøvede man ikke alle de konsulentfirmaer.

    – Uanset om man har fået en hjerneblødning, en blodprop eller bare er blevet gammel, skal ældre ikke bruge deres tid på et system, der ikke fungerer.

    – De skal bruge deres sidste tid på noget mere fornøjeligt, fastslår Karen Vestergaard.

    Fakta:

    Karen Vestergaard gik på efterløn som 60-årig. To år senere får hun en blodprop.

    Et fejlslagent lægeskøn gør, at Karen Vestergaard får koldbrand i benet, og hun vågner fem dage senere med et amputeret ben over højre knæ.
    Hun er afhængig af sin kørestol og går kun med sin protese ved hjælp af krykker.

    Karen har tillige sukkersyge, får senere også en mindre depression og har nu også fået amputeret en tå, hvis sår kræver daglige pleje.

    Karen Vestergaard er gift med pensioneret fisker Robert på 72, som har leddegigt. Han kan ikke gøre rent, og familien er derfor tildelt rengøring hver 14. dag, hvilket er specificeret til gulvvask i huset. Toilettet bliver også rengjort, mens hun selv må sørge for håndvasken.

    Parret har sammen to sønner, der også bor i Esbjerg og tre børnebørn.

    Birthe Hesdorf, leder af Myndigheder og Faglig udvikling i Esbjerg Kommune svarer på kritikken:

    – Der er et problem, vi har diskuteret i hjemmeplejen i mange år, men vi kan ikke begrænse besøgene af mange forskellige i hjemmene, siger Birthe Hesdorf.

    Hun ønsker ikke at sætte et maksimalt antal på den kommunale målsætning om, hvor mange forskellige plejere, der bør komme i de ældres hjem.

    – Vi siger naturligvis ”mindst muligt.” Men vi siger også; helst mange forskellige end slet ingen.

    Birthe Hesdorf medgiver, at lederne har ansvaret for at varetage driften, men understreger også, at det urealistisk at tro, at arbejdet kan tilrettelægges anderledes, når folk også skal have deres ferie, helligedage og weekends efter de overenskomster, der er.

    – Hvis en leder tilmed skal planlægge for en tung plejekrævende gruppe, vil fx sygemeldinger automatisk medfører mange forskellige og nye folk, pointerer hun.

    Imidlertid afviser Birthe Hesdorf, at lederne ikke har været uddannet godt nok.

    – Lederne er løbende blevet opdateret med, hvad der sker samfundsmæssigt.

    – Alle, både medarbejdere og ledere har været fokuseret på at forstå vigtigheden af at udnytte ressourcerne, siger hun.

  • Olav udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub

    Olav udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub

    Klørkonge og Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen bliver æresmedlem af Vestjysk Landboforeings kortklub. Billedmanipulation: Anita Corpas

     

    Olav udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub

    PRESSE TEKST FOTO OG VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Af Anita Corpas

    Ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen bliver ved sin fratræden ved Vestjysk Landboforening efter 42 år i landbrugets tjeneste den 30. marts udnævnt til æresmedlem af Vestjysk Landboforenings Kortklub.

     

    Kolleger angiver, at Olav Vind Ebbesen gør sig fortjent til prisen eftersom han har ”ydet en ekstraordinær indsats” omkring kortbordet ved med megen stabilitet at aflæse de øvrige spilleres kort – og ved ikke mindst sin fantastiske evne til at få tre plus to til at give syv.

    Det synlige bevis på det fine selskab bliver et diplom i glas og ramme på væggen over det bord, der i de seneste 32 år har samlet et antal rådgivere i frokostpausen til cirka 3000 slag whist.

     

    Med æren følger desuden retten til altid at få plads ved spillebordet i frokostpausen i det omfang Olav Vind Ebbesen måtte ønske det.

    Det er tre år siden at kortklubben senest har udnævnt et æresmedlem.

    Den gang gik æren til Mads Bjerre for sine knapt 30 år omkring kortbordet.

     

  • Bløde politikere vil tækkes vælgerne

    Bløde politikere vil tækkes vælgerne

    De lokale landboforeninger skal blive bedre til at lægge pres på brancheorganisation; Landbrug & Fødevarer (L&F), sagde Søren Christensen ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
    Arkivfoto: Anita Corpas

     

    Den sure arv efter Venstre omkring vandplanerne fik hårde ord med på vejen i formandens beretning ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening i aftes.

    Ligeledes fik den nuværende fødevareministers livlige påstand om, at landmænd er uvenner med naboen.

    Endelig bekymrer det formanden, at landbruget med 57 procent af handelsbalancen ikke har større politisk gennemslagskraft.

    – Politikerne tør ikke tage et åbent opgør med vælgerne om, at landbrugserhvervet er livsvigtigt for vort samfund, pointerede Søren Christensen.

    – De er alt for bløde og bange for at tabe stemmer, sagde han.

     

    PRESSE TEKST FOTO & VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING


    Af Anita Corpas

    GENERALFORSAMLING: Politikerne er alt for bløde og bange for vælgerne.

    Så kontant lød budskabet til politikerne i formandens beretning på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    Den siddende landboformand mener heller ikke, at politikerne er praktisk nok til at forstå, hvordan deres beslutninger senere har effekt ude i landbrugserhvervet.

    – Beslutningerne træffes givetvis ikke i en ond vilje, men politikerne er ikke praktiske nok.

    – Vandplanerne er et godt eksempel på politisk misk-mask og er da også gennemført helt uden fagligt belæg, pointerede Søren Christensen.

     

    Ministervås om naboskab

    Også fødevareministerens livlige påstand om, at landmænd skal forære deres jord væk for at blive gode venner med naboen, betegnede formanden som komplet uværdigt og uartigt.

    – Det er det rene ministervås og hænger overhovedet ikke sammen med virkeligheden. Forslaget er desuden et voldsomt angreb på den private ejendomsret.

    – Mon ikke Lars Løkke og Mette Gjerskov har brugt lidt for lang tid i de-der rygekabiner, rasede landboformanden med vanlig jysk lune.

     

    Splittelse spild af tid

    På sin sædvanlige åbne facon berørte den vestjyske landboformand også bramfrit den landsdækkende debat omkring udbryderforeningen; Bæredygtigt Landbrug.

    Men i modsætning til den nordsjællandske landboforening overvejer Vestjysk Landboforening imidlertid ikke at melde sig ind i foreningen.

    – Jeg mener, at det er spild af tid at splitte kræfterne i forskellige foreninger.

     

    – I stedet kunne jeg godt tænke mig, at de lokale landboforeninger blev meget bedre til at lægge pres på vores egen brancheorganisation; Landbrug & Fødevarer (L&F), sagde Søren Christensen.

    Han forklarede, at Vestjysk Landboforening flere gange har haft stort held til at løfte sagerne helt ind på ministerbordene.

    – Herude har vi ikke problemer med at sætte os på dagsordenen. Vi mærker meget, at vi bliver hørt, sagde Søren Christensen og pointerede, at L&F i øjeblikket fører hele fire advokatsager for vestjyske landmænd

  • Landboformand genvalgt for femte år i træk

    Landboformand genvalgt for femte år i træk

    Det er en glad landbobestyrelse, der fortsætter arbejdet  i 2012. Til venstre ses formand Søren Christensen og overfor Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening på sidste års generalforsamling. Arkivfoto: Anita Corpas

     

    Det var en berørt landboformand, der i aftes tog imod genvalg og for femte år i træk nu kan sætte sig for bordenden som formand for Vestjysk Landboforening.

    Fra salen lød der mange rosende ord og applaus til både formand og bestyrelse for deres indsats i det forgangne år, heriblandt arbejdet med at synliggøre det vestjyske landbrug.

     

    PRESSE TEKST FOTO & VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Af Anita Corpas


    GENERALFORSAMLING:     Siden sin første formandsperiode har det ligget Søren Christensen meget på sinde at både bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Vestjysk Landboforening gør sit til at synliggøre vestjysk landbrug og føre en åben dialog med omverdenen.

    Her på femte år er det områder, der til fulde er indfriet – ikke blot af bestyrelsen, men også af det faglige personale i landboforeningen, der, som formanden præciserede det, har gjort en kæmpe indsats.

    Aldrig har det vestjyske landbrug været mere synligt, og aldrig har det fyldt mere i de regionale, faglige og til tider også nationale medier.

    På blot fem år har Vestjysk Landboforening mangedoblet sin synlighed og ført landbrugets synspunkter frem i medierne i en grad som ikke er gjort før.

     

    Hovedet på bloggen

    Blandt bestyrelsens initiativer i det forgange år, imødekom man et medlemsforslag på sidste års generalforsamling om et direkte talerør til formanden.

    Det blev til den webTV baserede ”Bonde-Blog”, der i øvrigt er den første af sin art i landet.

    Initiativet har imidlertid ikke givet mange reaktioner fra medlemmerne. Til gengæld er bloggen slået godt igennem hos byfolket og medierne.

    Bonde-Bloggen har desuden givet Vestjysk Landboforening et nyt medie at profilere det vestjyske landbrug på.

     

    Nyt rådgivningsforum

    Et andet fagligt tiltag fra bestyrelsen er at indføre et nyt moderne rådgivningsforum med otte medlemmer.

    Det sker for at erstatte den mere forældede struktur med mange udvalg og i stedet give bestyrelsen et forum, hvor alle branchegrene er repræsenteret og har mulighed for at præge det fremtidige arbejde i foreningen.

     

    Ingen nye hoveder

    Udover formanden, der vælges hvert år direkte på generalforsamlingen, var også bestyrelsesmedlemmerne Bent Madsen fra Brejning og Kjeld Pedersen fra Holmsland på valg. Begge modtog og fik genvalg.

     

    Den nye bestyrelse
    Sammensætningen af den nye bestyrelse ser derfor således ud (fra venstre):

    * Keld Pedersen, Holmsland
    * Bent Madsen, Brejning
    * Niels Chr. Poulsen, No
    * H.C. Tylvad, Hanning
    * Søren Christensen, Skjern
    * Ole Kjær, Ølstrup
    * Niels Gylsen Buch, medarbejdervalgt repræsentant
    * Jacob Spangsberg, Hanning

  • NaturErhvervstyrelsens miljøfælde kan koste landmænd kæmpebøder

    NaturErhvervstyrelsens miljøfælde kan koste landmænd kæmpebøder

    Landboformand Søren Christensen opfordrer kraftigt NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at landmændene nødvendigvis må have udsættelse. Foto: Anita Corpas

    PRESSE TEKST FOTO OG VIDEO FOR VESTJYSK LANDBOFORNEING

     

    Af Anita Corpas

    Helt uden at vide det har mange danske landmænd allerede nu pløjet sig direkte ind i NaturErhvervstyrelsens miljøfælde.

    Konsekvensen kan blive kæmpebøder og træk i støtten, hvis et nyt krav om to-meter bræmmer ikke er opfyldt.

     

    Imidlertid var meget af den danske muld allerede dyrket, og landmændenes markplaner for det næste år allerede udarbejdet, da regeringen tæt under jul gennemførte de nye vandplanerne.

     

    Ingen information

    Alligevel gør NaturErhvervstyrelsen intet for i tide at orientere hverken landmænd eller kommuner om at bræmme-reglerne er ændret.

     

    – Det er simpelthen uanstændigt at behandle os på denne måde. Men det er blot endnu et tydeligt eksempel på, at hele processen har været for lukket, siger en oprørt formand for Vestjysk Landboforening.

     

    – Hvordan vil de have, vi skal være forberedt på det her?

    – Vintersæden er i jorden allerede i september. Vores gødningsregnskaber og markplaner er udarbejdet.

    – Ingen landmænd kan udføre deres erhverv med så kort respit, fastslår Søren Christensen.

     

    Kæmpe problem

    I Vestjysk Landboforening forudser teamleder for Natur og Miljø tillige en række responsumsager og kæmpebøder til landmændene.

     

    – Jeg er dybt bekymret. Ikke blot er vores planteavlsrådgivere rystede over ikke at have vidst det her, da de rådgav landmændene med markplanerne allerede i efteråret, siger Tove Urup Madsen.

     

    Det kan også blive forfærdeligt dyrt for landmændene, hvis de bliver fanget i en krydsoverensstemmelse.

     

    Kommuner anede intet

    – Endelig er det da alarmerende, at heller ikke Ringkøbing-Skjern, Holstebro eller Herning Kommune har været bekendte med de nye regler, understreger Tove Urup Madsen.

     

    Hun afviser desuden kontant påstanden om, at det skulle være nemt at finde NaturErhvervstyrelsen kort om de nye bræmmer.

     

    – I så fald skal man helst præcist vide, at det står i §69 i vandlovplanen.

     

    – Og så skal man også vide, at det omfatter regler for vandløb, der indtil har været betegnet “naturlige” og “højt målsatte”.

    – De nye regler omfatter nu både de “naturlige” vandløb, og de vandløb, der mindst har miljømålet “god tilstand” eller “godt økologisk potentiale”.

     

    Opfordrer til udsættelse

    I Vestjysk Landboforening opfordrer landboformanden kraftigt NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at landmændene nødvendigvis må have udsættelse.

     

    – De må lære, at vi skal vide ændringer i god tid. Det må være rimeligt.

    – Også set i lyset af, at der er tale om nye regler omkring 10-meter bræmmer allerede til september, pointerer Søren Christensen.

     

    Yderligere oplysninger:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

    Tove Urup Madsen, Teamleder for Natur og Miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon, 3063 5864

     

  • Landbrugets hovedsæde fører retsag om jordsalg for landmand mod Ringkøbing-Skjern Kommune

     

    Af Anita Corpas

    Det bliver landbrugets hovedorganisation; Landbrug og Fødevarer, der kommer til at føre retssagen for den vestjyske landmand, som Ringkøbing-Skjern Kommune har anlagt sag imod.

    – Landbrug og Fødevarer tager sagen for vort medlem, fordi sagen er helt principiel, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Baggrunden for den kommende retssag er, at Ringkøbing-Skjern Kommune flere år efter købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund, nu kræver en del af pengene tilbage.

    Kravet om tilbagebetaling kommer til trods for, at to uvildige juridiske instanser er kommet frem til den samme kvadratmeterpris på den solgte jord. Alligevel mener kommunen, at prisen er for høj og vil have en del af pengene tilbage.

    Jord takseret af uvildige jurister
    Prisen for grunden til Ny Ringkøbing Skole har forud for handlen været vurderet af to uvildige instanser.

    Første gang i en taksationskommission, men eftersom Ringkøbing-Skjern Kommune ikke umiddelbart var tilfreds med den første kommissions afgørelse, blev sagen yderligere sendt i en overtaksations-kommission.

    Begge instanser er imidlertid nået frem til den samme afgørelse om jordprisen.

    Landmand i retten
    Ringkøbing-Skjern Kommune har nu anlagt retssag mod landbrugsmedlemmet, hvilket for to uger siden fik Vestjysk Landboforening til at indbringe sagen ved landbrugets topjurister ved hovedsædet i København.

    – Det har vi gjort, fordi det er bekymrende, at en vestjysk kommune ikke retter sig efter uvildige afgørelser.

    – Nu vil landbruget have prøvet ved domstolen, om det kan danne præcedens, at borgerne ikke kan regne med de afgørelser, som uvildige offentlige instanser træffer, fastslår Søren Christensen.

    Yderligere oplysninger:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

  • Fra bondekultur til zig-zag kurs

    Fra bondekultur til zig-zag kurs

    Tidligere lekstor Nils Villemoes havde et godt tag på landmændende ved årets faglige dag i Videbæk. Fotos: Anita Corpas

     

    FAGLIG DAG: – Nogle siger, at der er lys forude… Vel er der da ej. Hvem skulle have tændt det?

     

    Af Anita Corpas

    Det lod sig ikke mærke ved Vestjysk Landboforenings faglige dag i Videbæk, at tidligere lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Århus; Nils Villemoes er over 70 år.

    I en time holdt han landmændene i et skrustik af spænding og morskab, udviklingshistorie og fakta om kriser, kurer og virksomhedsudvikling på højt plan.

     

    Nils Villemoes satte hurtigt et højt tempo. Han begyndte sit foredrag med et rids over bondekulturen, der i en årlig cyklus gentaget i 1040 år mest handlede om få noget i jorden, se det gro og høste det senere.

    – Men i 1957 får vi TV i Danmark, der kommer EDB, EF, og en mortorvej…

    – Vi får oliekrise, kartoffelkur og internettet…

     

    Nils Villemoes tegnede de næste 30 års zig-zag kurs på et paint-board.

    – Et samfund går næsten aldrig nedad – kun henad. Mærkeligt, at vi kan have et samfund, der efter så mange år med vækst – ikke kan klare nogle år med nul-vækst?

    Nils Villemoes tegnede videre på udviklingen. Hver top var baseret på en industri.

    – Et samfund går næsten aldrig nedad – kun henad. Mærkeligt, at vi kan have et samfund, der efter så mange år med vækst – ikke kan klare nogle år med nul-vækst?

     

    I halvfjerdserne var samfundet som en fabrik. Det handlede om at få noget ud af røret i en fart.

    – Vi producerer 25 mio. svin om året. Vi er fem millioner dansker – de 500.000 spiser ikke svin. Det vil give 5 svin til hver…60 meter medister….seks til syv meter medister hver mandag…

    – Undtagen grisetæer… dem spiser vi ikke. Dem skal kineserne have. Men hvis alle kineser skal have bare en tå – så vil der være 12 års ventetid.

    – Det er FLOT!

     

    Nils Villemoes causerede over samfundets udvikling gennem handel til innovation, hvor lederne sidder med lukkede øjne for at få et glimt af visionen, inden de åbner øjnene igen….

    Villemoes måde at bøje begreberne gav mange gange anledning til latterudbrud.

    – Vi laver hele tiden nye problemer. For virksomheder eksisterer kun i kraft af, der er problemer. Dét, vi kalder bøvl. Nyt bøvl hele tiden.

     

    Udvikling er, at skrifte de problemer, man har ud med nye. På den måde holder man det hele i gang.

    – Vi have fx ikke fået kildeskat, hvis ikke vi havde fået edb i 1969. Uden edb havde vi ikke kunne gøre SKAT så besværligt.

    – Så kom firserne, hvor vi lægger fem procent til side. Så vi har noget at stå imod med, når vi dør!

    I den periode fik halvdelen af danskerne mere i løn, end de overhovedet var værd, og ledelsen i Danmark blev enige om, at det går ikke.

    – Så vi får en kur, hvilket er helt forkert at kalde en krise.

     

    Omkring årtusindeskiftet handler al økonomi stort set om IT, fortalte Nils Villemoes.

    – Nu har vi fået edb ind i tv – det hedder så IT.

    – IT giver en fantastisk forrentning, som man putter i IT, som senere giver en fantastik forrentning., som man putter…..

     

    – Så er der nogen, der skriver bøger om det, og så er det slut.

    – Nu har jeg mere IT på min skærm, end jeg har i hovedet.

    – Så det er ikke IT, jeg mangler – det er IQ….

    [nggallery id=25]

  • Kalvedronning: Mor er ikke vred – mor er skuffet…

    Kalvedronning: Mor er ikke vred – mor er skuffet…

    Kalve-eksperten havde dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder, hvordan man passer kalve. Foto: Anita Corpas

    Af Anita Corpas

    – Det er mildest talt ikke imponerende.

    Danmarks kalvedronning slog hårdt ned på områdets mælkeproducenter ved årets faglige dag i Videbæk.

    Hun undrer sig over, at landmændene tilsyneladende stadig ikke er blevet bedre til at passe deres kalve.

    – Tre gange så mange kalve dør om vinteren end om sommeren. Der er noget helt galt i Danmark, lød det drævende fra Rikke Engelbrecht.

    Imidlertid havde kalve eksperten dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder om, hvordan man holder liv i sine kalve….

     

    Bogholder passer kalve

    39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun i nogle år har fulgt sin svigermor i arbejdet med kalvene.

    Anne-Mettes mand, landmand Jesper Lauridsen er midt i et generationsskifte, og der er ikke råd til ny investeringer.

    Derfor bliver de nordsjællandske kalve ikke født med guldskeer i måsen, og der er ikke fine faciliteter på gården. En nødvendig investering er foretaget for beskedne 4300 kroner til en kalvekuvøse.

    Eneste landbrugsfaglige baggrund er, at Anne-Mette Iversen for et år siden deltog i et kalvekursus hos Rikke Engelbrecht.

    Siden har Anne-Mette stået for kalvenes overlevelse på familie-gården, og det er lykkedes bogholderen at holde liv i kalvene med ekstra varme og ekstra fedt i mælkeerstatningen.

    Derudover er hygiejnen optimeret omkring mælkevogn, sutter og flasker, der dagligt renses i klorin, berettede Anne-Mette Iversen.

     

    Minus mælk tager ikke diarre

    Ind imellem indskød Rikke Engelbrecht bemærkninger omkring landbrugs fakta.

    Og hun understregede atter, at det er en udbredt misforståelse, at man kurerer diarré ved at tage mælken fra kalvene.

    – Det er en uendelig diskussion, sagde hun.

    – Men det er dokumenteret, at kalve, der får mælk i diarre-perioden tager på – til forskel fra kalve der kun får valle og sukkervand, pointere hun.

     

    Gevinst i Nordsjælland

    Faktuelt for Askebakkegård i Nordsjælland, fortalte Rikke Engelbrecht, at selvom der ikke er lavet tilvækstmålinger på kalvene, så ligner en tre måneders kalv alligevel en på fire måneder.

    – Og på trods af den begrænsede tidsperiode har vi umiddelbart færre diarré og døde og alligevel et plus på 200 kroner per kalv, pointerede hun.

    – Desuden er der lykkedes med noget, svigerforældrene ikke har løst i over 30 år… jeg ved ikke, hvilken pris dét så kan have… sluttede kalveeksperten tørt.


    39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun passe kalve. Foto: Anita Corpas

  • LEAN – Smartere end fars faste meninger

    LEAN – Smartere end fars faste meninger

    Det kan godt være vanskeligt at gå imod sin fars faste meninger, fortalte en åbenhjertig landmand, 33årige Søren Astrup Madsen ved årets faglige dag i Videbæk. Fotos: Anita Corpas

    Landmandslivet er ikke for tøsedrenge. Dels kræver det mod at overtage fatters livsværk, dels kræver det visdom at drive værket videre.

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Det er ikke længere nok at blive større – nu skal de store også være meget bedre.

    Imidlertid er tiderne ikke til udvidelser, derfor skal landmændene optimere bedriften inden for de rammer, de allerede har.

    Det fortalte 33årige landmand Søren Astrup Madsen fra Faster om, hvordan man gør.

    For over et år siden fik han effektiviseret sin bedrift efter ledelsesværktøjet; LEAN.

    Søren Astrup Madsen indgik i 2005 et IS med sin far, og han lagde da heller ikke skjul på, at ”den gamle” bestemt lå inde med nogle faste meninger, der kunne være svære at hamle op med som ung arvtager.

    – Jeg vil gerne gøre det godt, men jeg ledte også efter begreber, der kunne gå imod fars faste meninger, fortalte en åbenhjertig Søren Astrup Madsen ved årets faglige dag i Videbæk, arrangeret af Vestjysk Landboforening.

    Løsning er LEAN

    Inden for de seneste år har Vestjysk Landboforening uddannet rådgivere i det moderne management-værktøj LEAN, der i dag anvendes i mange ledende virksomheder.

    LEAN er et værktøj, der fjerner spildtid, og kan bruges til at synliggøre bedriftens mål, styring og ansvar.

    Gevinsten er, at bare 15 minutter sparet spildtid om dagen for en landmand og to ansatte cirka kan genere 50.000 let tjente kroner på bundlinjen om året.

    Mange opkald

    Landmand Søren Astrup Madsen berettede blandt andet, at hans far dagligt modtog mange opkald fra medarbejderne på gården, der var i tvivl om, hvad de skulle lave.

    I dag er der indført et fast ugentlig møde på 15 minutter. Der er lavet kalvetavler og P-skiver, sorteret redskaber i farvekoder og ryddet op på lageret.

    – Mange medarbejdere syntes i starten, at mandagsmøderne var spild af tid.

    – Men i dag er der ingen, der er i tvivl om, hvad de skal lave, hvad andre har lavet, og hvor alting er, sagde Søren Astrup Madsen.

    Boomer med ideer

    Ledelse og medarbejderindflydelse er vigtigt områder for den unge landmand. Og systemet har desuden medført, at medarbejderne i dag bidrager med ideer og nye måder at tænke på, som aldrig før.

    – Derfor er LEAN et perfekt system for mig. Det giver overblik, inddrager medarbejderne og mindsker spildtid, sagde han.

    Krav om tålmod

    Imidlertid skal man være tålmodig, når man arbejder med LEAN.

    Hos Søren Astrup Madsen har systemet taget det meste af et år at få op at køre, hvilket langt fra er usædvanligt.

    – Hvis man skal starte det her op, så skal man som leder, også selv møde forberedt op til mandagsmøderne.

    – Og så er det helt afgørende, at medarbejderne er villige til at tage ansvar, hvis dette skal blive en succes, understregede han.

    TEAM cLEAN i Vestjysk Landboforening
    Uddannede LEAN – og kvægrådgivere;
    Anna-Sofie Kjærsgaard og Anja Guldbjerg

Multidimensionel formidler