Hvis ikke man har selverkendelse, så lad være med at gå ind i et Turn Around, lød det kotakt fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening. Fotos: Anita Corpas
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Fem landmandsfamilier har inden for det seneste år vendt deres fremtid efter Vestjysk Landboforenings nye koncept; Turn Around.
– Det er hamrende svært at erkende, hvad man ikke er god til.
– Men hvis ikke man har selverkendelse, så lad være – så er ethvert forsøg spild af tid.
Så kontant lød det fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening.
Sammen med planterådgiver Karsten Jensen berettede hun om, hvad det indebærer at vende sin bedrift fra modgang til medgang.
Et kunststykke, der udover selverkendelse, kræver en hel familie i ryggen og en klokkeklar bank-aftale.
Rådgiverne vender hele bedriften og kommer ofte meget tæt landmanden og familien.
– Vær opmærksom på, at man kommer hele følelsesregistret igennem. Det er helt normalt.
– Det vigtigste i en turn around er arbejdsro. Vi sikrer, at bankerne giver os den ro. Faktisk er der mange banker, der giver landmanden en højere ”rate” for et turn around, pointerede Helle Dahl Schmidt.
Et turn around er en individuel og total gennemgang af en virksomhed med det formål at genskabe en økonomisk bæredygtig bedrift.
Rådgivere i Turn Around Vestjysk Landboforening:
Driftsøkonomer Carl Ingemann Slyk og Knud Kokholm Christensen. Plantavlsrådgivere Leo Bajlum og Karsten Jensen.Kvægrådgivere Anna Sofie Kjærsgård og Helle Dahl Schmidt
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hvis ikke man har selverkendelse, så lad være med at gå ind i et Turn Around, lød det kotakt fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening. Fotos: Anita Corpas
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Fem landmandsfamilier har inden for det seneste år vendt deres fremtid efter Vestjysk Landboforenings nye koncept; Turn Around.
– Det er hamrende svært at erkende, hvad man ikke er god til.
– Men hvis ikke man har selverkendelse, så lad være – så er ethvert forsøg spild af tid.
Så kontant lød det fra Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening.
Sammen med planterådgiver Karsten Jensen berettede hun om, hvad det indebærer at vende sin bedrift fra modgang til medgang.
Et kunststykke, der udover selverkendelse, kræver en hel familie i ryggen og en klokkeklar bank-aftale.
Rådgiverne vender hele bedriften og kommer ofte meget tæt landmanden og familien.
– Vær opmærksom på, at man kommer hele følelsesregistret igennem. Det er helt normalt.
– Det vigtigste i en turn around er arbejdsro. Vi sikrer, at bankerne giver os den ro. Faktisk er der mange banker, der giver landmanden en højere ”rate” for et turn around, pointerede Helle Dahl Schmidt.
Et turn around er en individuel og total gennemgang af en virksomhed med det formål at genskabe en økonomisk bæredygtig bedrift.
Rådgivere i Turn Around Vestjysk Landboforening:
Driftsøkonomer Carl Ingemann Slyk og Knud Kokholm Christensen. Plantavlsrådgivere Leo Bajlum og Karsten Jensen.Kvægrådgivere Anna Sofie Kjærsgård og Helle Dahl Schmidt
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landmænd er gode til at lave dækningsbidrag. Og det skal de bliver ved med, sagde driftsøkonom Carl Ingemann. Vismanden selv har dog opgivet at blive god til maraton. Foto: Anita Corpas
Vestjysk Landboforenings egen vismand, driftsøkonom Carl Ingemann Slyk fremlagde de kontante regnskabsrealiteter om det forgangne år i landbruget ved faglig dag i Videbæk.
Spådommen i forhold til det kommende år lyder på større udrensning blandt de tilbageværende bedrifter – og så skal økologer overveje fremtiden med økologi.
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Generelt er landmænd gode til at lave dækningsbidrag. Og det skal de bliver ved med at være gode til.
Desuden skal der i højere grad end i dag ske en sortering af de landbrug, der skal fortsætte i faget.
Endelig skal landmændene – sammen med deres rådgivere, blive endnu bedre til at lave driftsanalyser af de forskellige driftsgrene, sådan lød fremtidsbudskabet fra driftsøkonom Carl Ingeman Slyk i Vestjysk Landboforening ved landboforeningens faglige dag i Videbæk.
Overveje økologifremtid
Imidlertid har økologerne fået flere køer, og bedrifterne er generelt blevet meget større.
Effekten af det betyder, at mange af de økologiske bedrifter er blevet så store, at de skal overveje, hvorvidt det kan betale sig at fortsætte med at være økologiske producenter.
– Økologerne har investeret vildt og voldsomt og langt mere end de konventionelle landmænd, sagde Carl Ingemann Slyk.
Han forklarede, at det svarer til, at øko-landmænd i gennemsnit hver har investeret for tre millioner kroner.
En udvikling der gør omkostningerne i markbruget og kapacitetomkostningerne for store i forhold til indtjeningen.
Derfor skal økologerne overveje, om det kan betale sig at være økologer, sagde Carl Ingemann.
Visdoms håb og optimisme
Vismanden spredte dog håb og optimisme ved at minde landmændene om, at øve sig i at se lyst på hverdagen og øve sig i at blive bedre til det, de er gode til.
I den forbindelse dragede cheføkonomen en parallel til sportens verden, hvor det at vinde, er det eneste der tæller.
– Det handler om kraft og vilje og mulighed for talent, sagde Carl Ingemann og fortalte om sin egen maratonpræstation på 42 kilometer sidste år.
– Efter 25 kilometer, sker der ligesom noget med ens personlighed, sagde han og erkendte, at maraton næppe kommer til at erstatte hans talentet for tal.
Carl Ingemann pegede til slut på den løse situation omkring ophævelse af mælkekvoten.
– Mælkekvoten forsvinder i 2015. Men som det står lige nu, er der ikke udsigt til at komme noget andet i stedet.
– Der står ingenting. Så umiddelbart er der lagt op til et liberalt erhverv, der kan producere, hvad de har lyst til…
Økologerne skal overveje deres fremtid som økologer, lød budskabet fra driftsøkonomen på årets faglige dag i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vælger man er forsure direkte i gylletanken, kan der forekomme store problemer med skum – derimod er det en billig investering. Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG: Uanset om man vælger at forsure gylle i stalden, i marken eller direkte i gylletanken, så er forsuring en god idé.
Forsuring giver en bedre udnyttelse af kvælstoffet. Virker som en genvej til en miljøgodkendelse og giver lettere adgang til billig kvælstof.
Meget kort og konkret orienterede Thorkild Birkmose, konsulent i AgroTech om fordele og ulemper ved at forsure gylle.
Det gjorde han så præcist, at landmændene kan gå hjem og overveje, hvorvidt det er et løsning, der kan bruges i de enkeltes bedrifter.
Ikke for øko
Thorkild Birkmose tog direkte udgangspunkt i bedrifter dels som planteavlere – dels kvægavlere, mens en forsuringsløsning er helt lukket land for økologer.
– Det er det fordi, økologer ikke må anvende svovl – hvilket er en forudsætning for at kunne forsure gylle, forklarede Thorkild Birkmose.
Imidlertid advarede han kraftigt mod at arbejde med svovlsyre, hvis ikke man er bevidst om, hvad man har med at gøre.
– Svovlsyre er livsfarligt at arbejde med og kræver indsigt. Hvis ikke man er tilstrækkeligt uddannet til det, så overlad det til de professionelle, opfordrede han.
Hvor skal man gøre det sure
Forsuring i stalden er en relativ dyr løsning med en lav kapacitet, der til gengæld gør, at man kan forsure stald, til lager og til mark.
Vælger man er forsure direkte i gylletanken, kan der forekomme store problemer med skum – derimod er det en billig investering.
Endelig er det muligt at forsure i tanke på marken – ulempen er primært meget transport, men til gengæld er det en meget fleksibel løsning.
Er der peeenge i skidtet
Hvis man indregner eventuelle køreskade i marken, så er der i mange tilfælde god økonomi i at forsure frem for at nedfælde, fastslog Thorkild Birkmose.
Men hvorvidt man skal vælge forsuring frem for nedfældning afhænger i nogen grad også af, hvor disciplineret man kører i marken, mente Thorkild Birkmose.
I øvrigt er det veldokumenteret, at forsuring har en lige så god kvælstofsvirkning som nedfælding.
– Det er et ligeværdigt og sidestillet alternativ, fastslog han.
Rundt om biogas
Eftersom Arla Food ventes at bygge nyt stort biogasanlæg kommer rigtig mange landmænd formentlig snart til at tage stilling til, hvorvidt de skal hoppe på gylletoget eller ej.
– Men biogas er en god ide, hvor risiko og ulemper er forholdsvise begrænsede, fastslog Thorkild Birkmose.
Biogas giver bedre kvælstof, færre lugtgener, lettere at sælge til naboerne og mindsker udvaskning.
– Afgasset udledes i langt de fleste tilfælde kun 10-20 procent af den oprindelige svinegylle, sagde han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening; Niels Christian Poulsen bød velkommen til planteavlerne i sin egenskab af udvalgsformand. Fotos: Anita Corpas
Af Anita Corpas
FAGLIG DAG Det var formentlig sidste gang at bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening Niels Christian Poulsen kunne byde landboforeningens planteavlsmedlemmer velkommen i sin egenskab af udvalgsformand for planter.
En ny organisationsplan er udarbejdet, og Niels Christian Poulsen benyttede indledningen til landboforeningens faglig dag i Videbæk Idrætscenter til at give en kort briefing om den nye orden i foreningen.
Efter årets generalforsamling bliver der højst sandsynligt dannet et rådgiverforum på otte personer, der skal erstatte de nuværende udvalgsposter i kvæg, plante og økonomi.
[nggallery id=25]
Herefter fik plante-medlemmerne ligeledes lejlighed til at møde nyudnævnt teamleder for planteavlsrådgiverne; Christian Hvelplund.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kvægfolket fyldte godt i hallen ved faglig dag i Vestjysk. Fotos: Anita Corpas
FAGLIG DAG: Det var lidt af en øvelse for køkkenet hos Videbæk Idrætsforening, der dog hurtigt formåede at tilpasse udbud med efterspørgslen.
Ikke færre end 200 landmænd fandt vej til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.
Imidlertid var det overraskende mange flere deltagere end først antaget, eftersom det ved tilmeldingsfristens udløb fredag eftermiddag var tilmeldt cirka 150.
Men allerede tidligt mandag morgen kimede mobiltelefonen ivrigt hos landboforeningens sekretær Ingrid Jensen, hvor hun noterede 50 opkald fra landmænd, der alligevel gerne ville melde sig til faglig dag i Videbæk.
Det fik de lov til – men Vestjysk henstiller dog fremover til, at man fremover tilstræber at passe tilmeldingsfristen for arrangementet.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Ringkøbing-Skjern Kommune kræver en del af pengene for købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund tilbage.
Og det til trods for, at to uvildige instanser er kommet frem til den samme pris på jorden.
Af Anita Corpas
Ringkøbing-Skjern Kommune kræver en del af pengene for købet af Ny Ringkøbing Skoles byggegrund tilbage.
Og det til trods for, at to uvildige instanser er kommet frem til den samme pris på jorden.
– Alligevel mener kommunen, at landmanden, der oprindeligt ejede jorden har fået en for høj jordpris.
– Det er meget bekymrende, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke retter sig efter en uvildig instans afgørelse og betaler den jordpris, der er fastsat, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Vestjysk Landboforening er blevet draget ind i sagen om prisen på Ny Ringkøbing Skoles byggegrund, efter at landbrugsmedlemmet nu tvinges i retten af Ringkøbing-Skjern Kommune.
– Kommunen vil have prøvet af, om de har ret til at undlade at betale den fastsatte pris for byggegrunden, og i stedet betale som de selv synes.
– Det er helt urimeligt, pointerer landboformanden.
Pris fastsat uvildigt
Striden om prisen på Ny Ringkøbing Skoles byggegrund endte ellers yderligere i en uvildig overtaksations-kommission, eftersom kommunen umiddelbart værgede sig ved at følge den første taksationskommissions afgørelse.
Den første instans fastslog en kvadratmeterpris på landbrugsjorden, hvilket var en beslutning en senere behandling i overtaksationskommissionen fastholdt.
Afgørelsen går imidlertid ret imod Ringkøbing-Skjern Kommunes egen vurdering. Kommune vil derfor have penge tilbage og rejser nu en retssag mod borgeren, fortæller landboformanden til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.
Langt fra hinanden
Vestjysk Landboforening har i et tidligere møde med Ringkøbing-Skjern Kommune konstateret, at parterne ligger fjernt fra hinanden.
– Vi har derfor givet vores holdning tilkende overfor borgmesteren. Vi synes, det virker helt forkert at føre retssager mod borgerne, og vi synes, at det er mærkeligt, at kommunen ikke retter sig efter en uvildig afgørelse, siger Søren Christensen.
Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Ingelise Lisby Schmidt, præst i Esbjerg. Foto: Anita Corpas
TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
De hænger over døren, for sådan hænger de korrekt. Smukt svungne skriftsteder i tungt broderet guld på en dyster sort bund. Et slags motto – et trøsteord eller guldkorn, om man vil – hentet fra bibelen og sat i glas og ramme.
”Alt af Naade”. ”Herren er min Hyrde”. ”Vaag og bed”. Sidst i det forrige århundrede var det nærmest mode i at gøre ordene fra bogen – til skriften på væggen.
Ingrid Lisby Schmidt er 58 år og sognepræst ved Treenighedskirken i Esbjerg på 23. år.
Herunder har hun yderligere været sygehuspræst ved Esbjerg Sygehus i en periode.
Hun er gift med jurist Preben Schmidt, og parret har sammen tre voksne børn; Eva, 31, Mette, 29 og Søren på 25 år.
Ingrid Lisby Schmidt stammer oprindeligt fra Lemvig i Vestjylland.
___________________________
TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
De hænger over døren, for sådan hænger de korrekt. Smukt svungne skriftsteder i tungt broderet guld på en dyster sort bund. Et slags motto – et trøsteord eller guldkorn, om man vil – hentet fra bibelen og sat i glas og ramme.
”Alt af Naade”. ”Herren er min Hyrde”. ”Vaag og bed”. Sidst i det forrige århundrede var det nærmest mode i at gøre ordene fra bogen – til skriften på væggen.
I dag er mange af dem havnet på lossepladsen.
74 broderede citater
Sognepræst Ingrid Lisby Schmidt har imidlertid sikret dette fænomen for eftertiden.
Gennem de seneste 15 år har hun samlet på broderede skriftstederne.
Hun husker, de hang i bedsteforældrenes hjem i Havnegade i Lemvig. Som voksen fandt hun dem på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.
Skriftstederne blev siden en lidenskab, der lige så stille bredte sig ud over entrévæggen i præsteboligen, indtil den voksede til en imponerende samling af 150 skilderier med 74 forskellige citater.
Den private samling er blevet til en udstilling, der vandrer rundt adskillige steder i landet og for første gang nogensinde er skriftstedernes historie nu også samlet i bogform.
– Det er så mærkværdigt, at det er interessant. Det er en niche, i såvel kirke- som kulturhistorien, som jeg mener er værd at bevare for eftertiden, fastslår Ingrid Lisby Schmidt, der er forfatter til bogen: Troens Ord.
Bogen er rigt illustreret og gavmildt krydret med vise ord om brugen af det kristne arvesølv, der havnede på væggen i mange danske hjem.
Fladsyning
At brodere skriftsteder var på mode i tiden fra cirka 1870-1930, hvor kvinder brugte at sy dem i håndarbejdsfag.
Ikke to er ens, og det håndværksmæssige er også meget forskelligt udført.
Næsten alle er broderet med den svære fladsyning, nogle endda med kontur. Andre er syet med korsting, mens enkelte blot er malet direkte på indersiden af glasset.
– Kvinder har syet disse skriftsteder, de har fundet de allervigtigste steder i bogen og gjort dem til en slags livsord, forklarer Ingrid Lisby Schmidt.
Skilderierne var udtryk for en fromhedstradition og udspringer af en epoke, hvor folk helt generelt var fortrolig med kirken. Derfor er den slags pyntestykker ikke blot anvendt i Indre Mission, men har eksisteret i alle kirkelige miljøer over hele landet.
Kendetegnet er, at de fleste skiftsteder er bibelcitater eller korte ord, der siger noget væsentligt om den kristne tro.
Perlestykke og loppefund
Imidlertid springer det meget populære citat; ”Alt af Naade” i øjnene, for det er nemlig slet ikke et bibelcitat.
Det stammer fra Luthers lille katekismus – en knapt femhundrede år gammel lommebog, der for den tid indeholdt alt det vigtigste en husstand burde vide om kristendommen.
Et andet usædvanligt pyntestykke syet i perler efter grønlandsk tradition bærer skriften; ”Hvad er et hjem uden Jesus” og vil formentlig ligeledes skære de bibelkyndige i øjnene.
– Det er topmærkeligt. Ordene er ikke et rigtigt skriftsted, men nærmere en personlig udlægning, vurderer præsten.
Endelig er der midt i det hele et pudsigt loppefund; ”Alt banden og sværgen frabedes”. Det har angiveligt hængt på et sømandshjem, men har alligevel fundet sin plads i samlingen.
Trøsteord
Skriftstederne er fortrinsvist hentet fra Davids Salmer i Det gamle Testamente, der har inspireret til de livs- eller trøsteord, som man har brugt at brodere.
– Trøsteord har været meget vigtige – og det er de faktisk stadig. Et trøsteord er anvendeligt, hvis du er i nød eller i stor angst, for et trøsteord kræver ingen salmebog, påpeger Ingrid Lisby Schmidt.
– Trøsteord vidner om én, der passer på dig, og dén længsel mod noget så enkelt og livsnært findes skam stadig, understreger hun.
Et sted hvor disse ord trives særligt er fx på et sygehus.
– Det er det mest religiøse hus i byen – for her lever bønnerne.
– Derfor er trøsteord kloge ord, der rummer en betydning for den enkelte.
Men i dag er der mange, der slet ikke forstår skriftstederne.
– Ikke hvis de ikke kender bibelhistorien, siger Ingrid Lisby Schmidt og forsikrer;
– Tro giver tryghed og frihed således, at du forstår, at du ikke er alene om at bære det hele….
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
FAGLIG DAG: Kalvene er gårdens overlevelse – og sin vægt værd i guld.
Det budskab har Danmarks kalvedronning, kalveekspert Rikke Engelbrecht i årevis serveret for mange skeptiske landmænd.
Imidlertid er det et regnestykke, der er giver god mening hos 39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi. I næsten 10 år har hun arbejdet i administrationen hos Bornholms Trafikken i Rønne på Bornholm.
Nu er hun med i sin mands bedrift ved Hundested i Nordsjælland, hvor hun passer kalvene på familie-gården; Askebakkegård – og endnu har hun ikke mistet en kalv.
– En god besætning starter med kalvene, siger Anne-Mette Iversen og påpeger finansfornuftigt, at man jo heller ikke bygger et smukt hus – uden at sikre sig et solidt fundament.
Fra bonede gulve til staldbeton
Anne-Mette Iversen deltager som gæstetaler ved årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening. Her vil hun fortælle om sin rejse fra de bonede gulve til den rå staldbeton.
– Det var et hårdt skifte – men aldeles fantastisk. Jeg vil aldrig bytte, forsikrer hun.
– Jeg har altid været vant til et otte til fire job. Så det var barskt at opdage, at et landbrug er en livsstil, der fylder hele døgnet.
– Til gengæld er det et dejligt frit liv, der passer godt sammen med børn, pointerer hun.
Kalve-kursus
Den nye superkalvemor på familiegården har i nogle år fulgt sin svigermor i arbejdet med kalvene og kontoret, for Anne-Mettes mand, landmand Jesper Lauridsen er midt i et generationsskifte.
– Jeg er en frk. 100 procent. Når jeg går i gang med noget nyt, vil jeg vide noget, fortæller Anne-Mette Iversen, som for cirka et år siden deltog i kalvekursus hos Vestjysk Landboforening.
På den baggrund har bedriften indført nye rutiner omkring hygiejne og fodring, hvilket har forbedret kalvenes overlevelse.
– Der er intet så dejligt som at se glade kalve, og jeg ser resultater, og at kalvene overlever, så her er Rikke Engelbrecht også kalvedronning, fastslår Anne-Mette Iversen.
Fakta Lauridsen I/S driver 210 hektar, heraf er de cirka 100 hektar forpagtet og 290 jersey årskøer + opdræt.
Yderligere oplysninger: Anne-Mette Iversen, telefon 4050 2925 eller Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2250 7551
Faglig Dag i Vestjysk Landboforening: Mandag den 20. februar 2012 kl. 9.45-15.00 Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I Vestjysk Landboforening går ejendomsrådgiver Olav Vind Ebbesen for at være en eftertænksom og behagelig kollega.
Han er også kendt for sin typiske vestjyske tørre lune, og så nyder han stor respekt blandt de landmænd, som han i 42 år har bragt gennem ejendomshandler og adskillige budgetlægninger.
De kolleger, der kender ham bedst, har tillige gennem alle år kæmpet med ham om æren. Til køkkenchefens gode mad spiller Olav og nogle kolleger nemlig whist i frokostpausen.
Men den 23. marts har Olav Vind Ebbesen meldt sin sidste ”grandi”.
– Nu melder jeg mig i stedet ind i ældresagen. Vi skal til at tage del i, hvad der sker på ældreområdet, siger Olav Vind Ebbesen.
Olav Vind Ebbesen er 67 år og slipper nu ejendomshandlerne og budgetterne i landbruget.
– Jeg har en ung kone, og vi har aftalt at stoppe nu i 2012, hvor Gerda bliver 60, siger han og tilføjer lunt.
– Gerda har desuden besluttet, at jeg på min første arbejdsfrie dag, skal bygge et hønsehus.
Olav er taknemmelig for sin hustrus planer, for selvom senior-livet på landstedet i Herborg blandt andet skal fyldes med oprydning omkring hus og have, og besøg hos børn og børnebørn, kan al den fritid virke skræmmende.
I hele sit liv har Olav Vind Ebbesen været aktiv i enten borgerforeningen, sogneforeningen, byrådet, Rotary eller som medlem af repræsentantskabet i det daværende Ringkøbing Bank. Nu er han også aktiv i menighedsrådet, men ser også frem til spændende foredrag, kurser og rejser.
– Jeg kan måske også godt blive fascineret af at spille golf, pointerer Olav.
Olav stammer fra et mindre landbrug i Obbekær ved Ribe og er den yngste ud af en søskendeflok på fem.
Han blev i sin tid opfordret til at studere, men ønskede blot at komme ud af tjene på landet. Imidlertid afgjorde et udbrud af gigtfeber i ungdommen hans fremtid.
Olav kom på landbrugsskole og blev agronom. Til trods for at han havde planteavl som speciale, blev det hurtigt rådgivning omkring budget og ejendomme, der blev hans hovedinteresse.
– Før 1969 førte kun meget få landbrug regnskab. Det kom først rigtig da ejendomsvurderingerne steg, fortæller Olav Vind Ebbesen, som begyndte i job hos Aulum Landboforening. Senere blev han leder hos Videbækegnens Landboforening – indtil fusionen med Vestjysk Landboforening.
– Når man tænker på, hvordan det var i 1969 og nu, er opgaverne vidt forskellige. I Aulum havde vi end ikke en elektrisk regnemaskine, mindes Olav.
Gennem de seneste ti år har Olav Vind Ebbesen arbejdet i VL-mægler – en ejendomsafdeling hos Vestjysk Landboforening.
Og det er kontakten til landmændene, der altid har været mest spændende.
– Det har været meget givende at mærke tilliden og fortroligheden hos landmændene, når vi i fællesskab har løst opgaverne, fastslår Olav Vind Ebbesen.
AFSKEDSRECEPTION Vestjysk Landboforening er den 23. marts kl. 12:00-14:30 vært ved en uformel afskedsreception i Vestjysk Landboforening, Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
